Folkekirkens Nødhjælp

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Folkekirkens Nødhjælp - en undersøgelse af stabiliteten blandt de frivillige indsamlere Stine Lyngborg & Helle Bendix Lauritzen Nr. 174/2006 Projekt- & Karrierevejledningen

Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 174/2006 Folkekirkens Nødhjælp - en undersøgelse af stabiliteten blandt de frivillige indsamlere Stine Lyngborg & Helle Bendix Lauritzen ISSN: 1339-5367 ISBN: 9788792677198 Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade 5 1014 København K 35 32 30 99 www.samf.ku.dk/pkv pkv@samf.ku.dk

Folkekirkens Nødhjælp - en undersøgelse af stabiliteten blandt de frivillige indsamlere Aalborg Universitet Sociologi 5. semester 2005/06 - gruppe 10 Af Helle Bendix Lauritzen & Stine Lyngborg

Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 1.1 Opgavens videre forløb og struktur...6 2 Problemformulering...7 2.1 Præsentation af Folkekirkens Nødhjælp...7 2.2 Problemformulering...8 2.3 Problemstilling...12 3 Teori...13 3.1 Zygmunt Bauman; Etik og moral...13 3.1.1 Etik og modernitet...13 3.1.2 Postmodernitet og moral...14 3.1.3 Teoretisk tese udledt fra Bauman...16 3.2 Anthony Giddens...17 3.2.1 Aftraditionalisering...18 3.2.2 Selv-identitet...18 3.2.3 Teoretisk tese udledt af Giddens...19 3.3 Andre undersøgelser - tidligere skrevet...21 3.3.1 Hypoteser udledt af Frivillighedsundersøgelsen...22 3.3.2 Hypoteser relevante for FKN s markedsstrategi...23 3.3.3 Opsamling af hypoteser...24 4 Metode...25 4.1 Undersøgelsesdesign...25 4.2 Operationalisering...26 4.2.1 Operationalisering af moral...27 4.2.2 Operationalisering af individualisering...28 4.2.3 Operationalisering af kirkegang og deltagelse i frivilligt arbejde...30 4.2.4 Operationalisering af andet frivilligt arbejde...30 4.2.5 Operationalisering af hvervning...31 4.2.6 Operationalisering af stabilitet...31 4.2.7 Konstruktion af spørgeskema...32 4.3 Dataindsamling...33 4.3.1 Kritiske overvejelser ved valg af population...34 4.3.2 Valg af population...35 4.3.3 Afgrænsning af population...36 4.3.4 Pilottest...37 4.3.5. Kontakten til og med feltet...37 4.3.6 Svarprocent og frafaldsanalyse...38 5 Optakt til analyse...41 1

Indholdsfortegnelse 5.1 Konstruktion af skalaer og indeks...41 5.2 Analysens opbygning og brug af statistiske mål...42 5.2.1 Forbehold i henhold til de statistiske mål...44 5.3 Konstruktion af den afhængige variabel...45 5.3.1 De fire stabilitetstyper...47 5.3.2 Missings i forbindelse med den afhængige variabel...48 5.3.3 Konstruktion af refleksivt indeks...49 5.3.4 Konstruktion og kontrol af de fire stabilitetstyper...51 5.3.5 Opsamling...51 6 Analyse...53 6.1 Præsentation af datasættet...53 6.1.1 Køn, alder og beskæftigelse...53 6.1.2 Køn, alder og beskæftigelse i forhold til stabilitet...56 6.2 Analyse af hypotese 1 Moral ud fra Bauman...58 6.2.1 Konstruktion af skala over moral...58 6.2.2 Konstruktion af et formativt indeks for moral...60 6.2.3 Opsummering på konstruktion af moral-indeks...60 6.3 Bivariat analyse af hypotese 1...61 6.4 Multivariat analyse af hypotese 1...63 6.4.1 Elaborering for alder...64 6.4.2 Elaborering for køn...65 6.4.3 Opsamling...65 6.5 Analyse af hypotese 2 Individualisering ud fra Giddens...66 6.5.1 Konstruktion af indeks for individualisering...66 6.6 Bivariat analyse af hypotese 2....70 6.6.1 Arbejdsindekset...70 6.6.2 Motivindeks...71 6.7 Multivariat analyse af hypotese 2....73 6.7.1 Elaborering for køn...73 6.7.2 Elaborering for alder...74 6.7.3 Opsamling...75 6.8 Analyse af Hypotese 3 kirkegang...76 6.8.1 Udvalg af respondenter og behandling af missings...76 6.9 Bivariat analyse af hypotese 3...77 6.10 Multivariat analyse af hypotese 3...78 6.10.1 Elaborering for køn...78 6.10.2 Elaborering for alder...79 2

Indholdsfortegnelse 6.10.3 Elaborering for moral...80 6.10.4 Opsamling...81 6.11 Analyse af hypotese 4 - Andet frivilligt arbejde...81 6.12 Bivariat analyse af hypotese 4...82 6.13 Multivariat analyse af hypotese 4...83 6.13.1 Elaborering for køn...84 6.13.2 Elaborering for alder...84 6.13.3 Opsamling...85 6.14 Analyse af hypotese 5 hvervning...86 6.14.1 Forberedelse af variablene til analysen...86 6.15 Bivariat analyse af hvervning og stabilitet...87 6.16 Multivariatanalyse af hypotese 5...89 6.16.1 Opsummering og konklusion på hypotese 5...89 7 Konklusion...91 8 Perspektivering...97 9 Litteraturliste...98 9.1 Web-adresser:...99 3

Indledning 1 Indledning Vi kender det alle; en eftermiddag i weekenden ringer det uventet på døren. Udenfor står en eller flere personer med indsamlingsbøssen i udstrakt arm og et mildt smil om munden og opfordrer til at støtte en given sag. Febrilsk leder man efter småmønter, der kan udløse den så velkendte klingende lyd af mønter, der rammer bunden af indsamlingsbøssen, og et øjeblik afløser den dårlige samvittighed over, at vi lever så godt i Danmark, når andre i denne verden lider nød. På én måde ligger den 3. verdens lidelser så fjernt fra vores hverdag, at det for eksempel er utænkeligt ikke at have mad at spise, når man er sulten eller vand at drikke, når man er tørstig. På den anden side, er vi netop blevet mere bevidste om den nød og ulykke som fx sultkatastrofer medfører blandt andet via den bredere og mere intense mediedækning. Verden er således blevet mindre og det fjerne er kommet tættere på. Det at hjælpe andre i nød er absolut ikke et nyt fænomen. Før velfærdsstatens opståen var der også mennesker i Danmark, som ikke selv kunne tjene til livets ophold og derfor led nød. Indtil fattigforordningen blev indført i 1708, var det tilladt for alle at tigge, men efter indførelsen blev det strafbart såvel at tigge som at donere. Det var dog ikke så stort et problem for de fattige fra landsognene, da det var kutyme, at man på skift gav dem tøj, mad og brændsel. I byerne var det anderledes, her havde en fattiginspektion ansvaret for at finde ud af, hvem der var mest trængende og samle penge ind på frivillig basis til disse (Busck 2002:221f). Det er knap 300 år siden at fattigforordningen blev indført og siden da er fattighjælpen og hjælpen til øvrigt trængende blevet kraftigt institutionaliseret. Der er ikke længere på samme måde brug for den direkte hjælp og det civileengagement fra borgeren, da denne indirekte giver sit bidrag gennem skatten til opretholdelse af velfærdsstaten, som har overtaget og institutionaliseret hjælpen og omsorgen for de svagere stillede. Som tidligere nævnt er fjerne begivenheder kommet tættere på vores hverdag, selvom de foregår på den anden side af jorden. Hjælpen til ofrene for naturkatastrofer og bistand til Ulandene er også institutionaliseret i den forstand, at Danmark som land donerer penge og de materialer, der er knaphed på i de kriseramte områder. Støtten til andre verdensborgere kræver derfor heller ikke et civilt enga- 4

Indledning gement af den enkelte dansker, fordi så længe man betaler skat bidrager man ligeledes indirekte til fx katastrofeberedskabet og Ulandsbistanden. Alligevel er der nogle personer, som vælger at engagere sig yderligere i at hjælpe mennesker og lande - udover det som Danmark bidrager med som nation. En organisation som Folkekirkens Nødhjælp (herefter FKN), der udelukkende støtter udviklingsprojekter i de fattigste dele af verden, har i de seneste 5 år oplevet en stigning i antallet af frivillige indsamlere. Yderligere kan det nævnes, at naturkatastrofer som Tsunamien i Indonesien i 2004 og jordskælvet i Pakistan 2005 har engageret et rekord stort antal civile personer, både som arbejdskraft i forbindelse med indsamling af penge og i nogle tilfælde endda ved fysisk tilstedeværelse og personlig hjælp i katastrofeområdet. Man kan både beundre, men også undre sig over, hvem de mennesker, der udfører frivilligt arbejde er og hvorfor de engagerer sig i et arbejde, som de reelt ikke er forpligtet til og oven i købet uden betaling som belønning. Man kan videre undre sig over, hvilke områder de frivillige vælger at engagere sig indenfor. Nogle er eksempelvis frivillige i det lokale, andre i det globale, nogle indenfor det kulturelle og andre indenfor det religiøse. Nogle bruger en smule tid, mens andre bruger meget tid på det frivillige arbejde. Men hvad betyder denne stigende interesse for at hjælpe andre medmennesker i nød? Kunne man tænke sig, at en stigning i antallet af indsamlere hos FKN og ligeledes en stigning i interessen for at hjælpe i forbindelse med katastrofer, skyldes utilfredshed i befolkningen med hensyn til Danmarks internationale bistandsydelser? Eller kunne man modsat forestille sig, at der ikke ligger et sådant politisk motiv bag, men at det i stedet er trend at hjælpe eller bidrage med enten kapital eller arbejdskraft for at opnå en personlig tilfredsstillelse ved at hjælpe? Eller er en helt tredje mulighed, at der hverken ligger et politisk eller egoistisk, men i stedet et dybtfølt altruistisk motiv bag? Sådanne overvejelser har repræsentanter for FKN gjort sig i henhold til det indsamlerkorps, som hvert år går på gaden i forbindelse med den årlige Sogneindsamling. Eftersom FKN ikke har faste medlemmer og selve hvervningen i vid udstrækningen foregår decentralt ude i sognene, har organisationen ikke et overblik over, hvem der reelt udgør indsamlerkorpset. Er det eksempelvis de samme 5

Indledning mennesker, som år efter år går ud med indsamlingsbøssen, eller er engagementet mere sporadisk? Via en større, bredere og dybere viden vedrørende indsamlerkorpsets sammensætning, vil FKN fremover i højere grad kunne målrette og effektivisere deres kampagner, for dermed at kunne hverve og eventuelt fastholde flere indsamlere. Netop derfor har FKN også ønsket denne undersøgelse iværksat. En beskrivelse af indsamlerkorpsets sammensætning, samt benyttelse af mere abstrakte teoretiske begreber om nutidens samfund og udviklingstendenser til intern analyse af korpset, vil derfor være dette projekts omdrejningspunkt. 1.1 Opgavens videre forløb og struktur Efter denne indledning, fortsættes først med en kort præsentation af FKN. Derefter en mere specifik præsentation af opgavens problemformulering, som til sidst præciseres i den eksakte problemstilling. Problemstillingen søges herefter besvaret ved opstilling af en række både teoretisk og ikke-teoretisk udledte hypoteser, som skal efterprøves empirisk gennem en spørgeskemaundersøgelse. Inden analysen vil de metodiske overvejelser samt brugen af statistiske mål og midler blive beskrevet og validiteten og reliabiliteten af resultaterne vil i denne sammenhæng blive diskuteret. Det skal desuden nævnes, at analysen i første omgang vil bestå af en kort beskrivelse af de overordnede undersøgelsesresultater, som fungerer som en præsentation af datasættet. Herefter vil hypoteserne blive testet og endeligt undersøges mulige kausale sammenhænge. Slutteligt opsummerer vi resultaterne af hypotesetestene, samt konkluderer og perspektiverer opgavens mest betydningsfulde resultater. 6

Problemformulering 2 Problemformulering Nedenfor beskrives FKN s historiske udvikling, hvorefter selve rammen for projektet og den bredere problemformulering følger. Slutteligt munder afsnittet ud i projektets præcise problemstilling. 2.1 Præsentation af Folkekirkens Nødhjælp FKN blev dannet i 1922 i efterdønningerne fra 1. Verdenskrig, som et led i at hjælpe det krigshærgede Europa på fode igen. Der blev derfor oprettet et europæisk kirkeligt netværk, hvor lande som Danmark, Sverige og Schweiz dannede hver deres nationale komité til Nødhjælpen for Europas evangeliske Kirker for derved at hjælpe kirkerne i de lande, som var hårdt trængende (www.noedhjaelp.dk). I udgangspunktet var nødhjælpen således et projekt, som afgrænsede sig til tiden efter 1. Verdenskrig. Men i forbindelse med 2. Verdenskrig besluttede kredsen omkring Nødhjælpen sig imidlertid for at gendanne det internationale kirkelige netværk og dermed genoptage indsamlingerne. Det mellemkirkelige europæiske netværk fik igen en central placering i nødhjælpsarbejdet også i forhold til at støtte det store sociale arbejde, de evangeliske kirker, trods deres fattigdom, tog på sig. I forbindelse med Congo-krigen i 1960 indledtes FKN s globale engagement for alvor. Årene fra 1960 til 1980 var præget af mange forskellige naturkatastrofer og borgerkrige rundt om i verden. FKN oparbejder gennem sin bistand og hjælp ekspertise i at få katastrofehjælpen af sted i en fart, hvilket fører til, at organisationen bliver udpeget til at koordinere og lede kirkernes fælles internationale hjælpearbejde. I dag har FKN kontorer i størstedelen af verdens udviklingslande og yder deres hjælp og rådgivning i forbindelse med sikring af menneskerettigheder, såsom støtte til demokratiske kræfter i lokalområder samt økonomisk bistand i forbindelse med uddannelse og sundhed. Hjælpen og bistanden som FKN udøver rækker dermed udover den akutte nødhjælp, og er i høj grad udviklingsprojekter, som består længe efter at nødhjælpen er ophørt, hvilket bedst kan beskrives som hjælp til selvhjælp. 7

Problemformulering I Danmark arbejder FKN på tre primære områder: pengeindsamling, fortalervirksomhed samt oplysningsarbejde vedrørende årsager til nød. Oplysningsarbejdet har blandt andet til hensigt at påvirke den danske regering og EU i konkrete sager, hvor der bør skrides ind i forhold til lande, der eksempelvis overtræder menneskerettighederne. Organisationen består af to kontorer i henholdsvis København (Hovedkontoret) og Århus, mens et nyt kontor er undervejs i Odense. FKN er en selvejende og selvstændig organisation, som ud fra det beskrevne kristne værdigrundlag arbejder med udvikling og nødhjælp. Det finansielle grundlag stammer hovedsageligt fra indsamlinger og donationer af pengemidler, mens et mindre tilskud ydes af DA- NIDA. FKN har omkring 3.700 støtter, der blandt andet repræsenteres af tidligere udsendte eller volontører, medarbejdere i genbrugsbutikker, indsamlingsledere samt folk engagerede i forskellige ungdoms- og kirkelige organisationer. Derudover melder omkring 22.000 frivillige sig hvert år til at gå på gaden med indsamlingsbøssen ved den årlige Sogneindsamling. Sogneindsamlingerne begyndte med "Afrika Sulter" -kampagnen i 1984 og siden slutningen af 1990 erne har denne tilbagevendende årlige indsamlingsdag været en del af FKN s faste program. Resultatet er, at et stigende antal frivillige melder sig år efter år. Lidt over 10.000 mennesker samlede således ind ved Sogneindsamling 2001; et tal som siden er steget til omkring 22.000 på landsplan ved Sogneindsamlingen i 2005. De frivillige indsamlere, og de penge som de årligt samler ind, udgør derfor et meget centralt finansielt grundlag for den nødhjælp, der ydes rundt om i verden. Som beskrevet udgør de frivillige indsamlere et essentielt fundament for FKN, hvorfor de også bliver det videre fokus for nærværende undersøgelse. 2.2 Problemformulering Den følgende problemformulering begynder med en præsentation af semesterets temaramme, hvorefter der argumenteres og redegøres for relevansen af såvel et konkret studie af FKN s frivillige indsamlere som problemstillingens tidstypiske aktualitet i et bredere samfundsperspektiv. 8

Problemformulering 5. semesters overordnede temaramme Strukturer under forandring fordrer en makroteoretisk tilgang til et valgt emne således, at et konkret fænomen sættes i en større samfundsmæssig kontekst, som skal undersøges kvantitativt. Vi mener, at den årlige Sogneindsamling hos FKN og de frivillige indsamleres bagvedliggende motiver for deltagelse, kan belyses på en interessant og meningsfuld måde med udgangspunkt i organisationsformer i dagens Danmark 1. Fokus for projektet vil derfor være stabiliteten blandt indsamlere, både i forhold til den enkelte men også i forhold til de samfundstendenser, som skaber stabilitet - eller mangel på samme - i det organisatoriske engagement generelt. FKN står hvert år, ligesom andre større organisationer, der på lignende vis gennemfører en årlig landsindsamling, i den situation, at de er 100pct. afhængige af, at tilstrækkeligt mange mennesker er villige til at deltage i indsamlingsarbejdet denne ene dag om året. Et interessant spørgsmål er derfor, hvad der får folk til at melde sig. Men endnu mere interessant er det, hvad der får dem til at melde sig år efter år. Hvad karakteriserer de frivillige indsamlere, som vender tilbage, forudsat at de findes, og er der i så fald fællestræk at spore blandt de eventuelle gengangere. Udfordringen for en organisation som FKN ligger dermed i, at fastholde og forsøge at sikre sig, at deres frivillige indsamlere kommer igen næste år. Derfor bliver det interessant for dem at danne sig et billede af det allerede eksisterende indsamlerkorps, for på den måde at få et indtryk af, om der gør sig fællestræk gældende. Som vores kontaktperson hos FKN sagde under et opstartsmøde på hovedkontoret i København: Det ville jo være interessant at vide, om en stor del af indsamlerne eksempelvis spiller bingo hver lørdag. I så fald må vi jo sætte ind med en hvervekampagne i bingo-klubberne. Ved at få tegnet et billede af indsamlerkorpset, er der altså en chance for, at man som organisation kan få ideer til eller pejlinger på hvilke konkrete grupper, man skal målrette en del af sine kampagnemidler mod at nå ud til. En undersøgelse kan på den måde være et idéoplæg til eller et udgangspunkt for en strategi om, hvordan man får budskabet ud til de rette mennesker. 1 Projektet er resultatet af et ønske fra FKN om en undersøgelse af deres indsamlere. Projektforslaget er fundet i Videnskabsbutikken, Københavns Universitet. 9

Problemformulering Som sagt er udfordring for FKN at få deres frivillige indsamlere til at vende tilbage igen året efter. Faktum er imidlertid, at FKN oplever en stigende tilslutning til den årlige Sogneindsamling. Denne stigning finder vi spændende at undersøge i relation til den udvikling, som flere samfundsvidenskabsfolk peger på foregår i øjeblikket. Problematikken drejer sig om konsekvenserne af, at traditionelle foreningstyper såsom fagforeningerne præges af medlemsfald og manglende aktiv deltagelse, mens nye mere specialiserede og mindre formelle foreningstyper såsom patientforeninger og klientorganisationer dukker op (Mikkelsen 2002: 205). Faldet i medlemskab og aktiv deltagelse hos de traditionelle foreningstyper forklares blandt andet ud fra en generel tendens, der går i retning af en såkaldt zapperkultur eller zappermentalitet i befolkningen (Torpe 2001:80). Dette afspejles blandt andet i, at det livslange foreningsmedlemskab i højere grad afløses af et her-og-nu engagement i enkeltsager. Engagementet udtrykker i dag måske nærmere en aktuel interesse hos den enkelte. Zapperkulturen skal derfor heller ikke forstås som et udtryk for en useriøs og halvhjertet deltagelse; tværtimod skal begrebet tolkes således, at man i en periode støtter fuldt op om en sag, for senere at vende interessen mod andre og mere aktuelle områder (Torpe 2001). Støtten er således i højere grad udtryk for et valg om at bakke op om en enkelt sag, og dermed måske ikke et valg der udtrykker en endelig tilslutning til den pågældende forenings eller organisations værdisæt. Torpe beskriver denne valgfrihed og praksis med metaforen om markedet og forbrugeren. De potentielle medlemmer kan således frit shoppe rundt og iagttage udbuddet af foreninger og sager og på den baggrund frit foretage valg efter interesse. Desuden påpeger Torpe, at foreninger i højere grad indretter sig efter denne markedssituation i deres images og kampagneprofiler, hvor de i højere grad skal sælge sig selv (Torpe 2001). En vigtig tendens som udfordrer den klassiske foreningskultur, er således en voksende individualisering og livsstilsorientering, som får konsekvenser ikke blot i forenings-regi, men også på en lang række andre områder. Sociologer som Anthony Giddens, taler i den forbindelse om, at det moderne menneske er optaget af at komponere sit liv med det for øje at få skabt en biografisk sammenhæng. Individualisering handler om at være fri til at vælge. Det har ikke nødvendigvis noget med egoisme at gøre, selvom mange bruger begreberne synonymt (Kaspersen 2001:16). 10

Problemformulering En af fagforeningernes primære funktioner har været at udgøre en betydningsfuld organisation med en bemyndigelse og magt til at agere talerør for en bestemt gruppes interesser. I takt med at de store kollektive grupperinger er under opløsning er denne strategi imidlertid ikke længere tidssvarende (Børsch & Israelsen 2001:9). Undersøgelser viser således, at det er aldersgruppen over 40, som mest aktivt støtter op om mødekulturen i foreningerne, hvor den årlige generalforsamling og udvalgsarbejdet spiller en dominerende rolle. Modsat tyder det på, at generationen under 40 i stedet støtter den foreningskultur, som sætter enkeltsager i centrum, hvor rammer og deltagere varierer fra sag til sag (Ibid: 10). De nye organisationer og foreningstyper, som dukker op og får vind i sejlene samt ældre foreninger, som har gennemgået en moderniseringsproces, repræsenterer en anderledes og måske mere tidssvarende strategi, hvor ærindet ikke længere er at tale på kollektivets vegne, men i stedet at rette henvendelse til enkeltindivider eller typer, som for en tid engagerer sig i en personlig relevant sag. Ovenstående perspektiv er interessant at sætte i relation til en organisation som FKN, da den mere eller mindre fremstår som en slags hybrid mellem dels en traditionel- og dels en moderne organisationsform. Organisationen er som tidligere nævnt grundlagt for over 100 år siden, men hører muligvis til blandt de moderne organisationer i og med, at det op til hver Sogneindsamling er en bestemt sag, der er tema for indsamlingen. Denne sag bliver omdrejningspunktet for PRkampagne og præsenterer ofte en eller flere personlige historier, der retter fokus mod et bestemt område i nød, samt de problematikker der dér gør sig gældende. Af tidligere temaer kan nævnes: Landminer, Kasteløse i Indien og Sult i Malawi. Denne specielle sagsorientering betyder, at FKN har lighedstræk med den gruppe af organisationer, der gør det muligt for det enkelte individ at vælge engagement ud fra interesse, og hvor rammer og deltagere således varierer fra sag til sag. Det er dog ikke FKN som organisation, der er fokus for denne opgave, men derimod de frivillige indsamlere. Grunden til, at zapperkulturen inddrages i forhold til deres deltagelse i den årlige Sogneindsamling skyldes, at denne årlige deltagelse kunne siges at være et udtryk for et her-og-nu engagement. Deltagelse i en indsamling er formelt set et uforpligtende foretagende, som begrænser sig til én eftermiddag én gang om året. Med den sagsorienterede kampagneprofil som 11

Problemformulering FKN har skabt sig, risikerer organisationen i udpræget grad at opmuntre til et kortvarigt og sagsorienteret engagement, idet den ikke udtrykker en opfordring eller forpligtigelse til at engagere sig mere generelt i organisationens virke. For en organisation som FKN er det vigtigste som sagt at kunne mobilisere nok frivillige den ene gang om året, hvor der afholdes Sogneindsamling. Deres strategi og kampagneførelse går ud på at skabe fokus og opmærksomhed omkring den gode sag, som kan tiltrække frivillige. I forhold til ovenstående gennemgang må FKN betegnes som tidssvarende i deres fremgangsmåde, og de oplever da også stor opbakning til deres indsamlinger. Problemet som FKN står overfor er imidlertid, at frivillige indsamlere udgør et forholdsvist usikkert grundlag sammenlignet med faste medlemmer. Derfor er spørgsmålet, om der kan lægges en strategi i dagens samfund, som kan hjælpe til at højne stabiliteten i det antal af mennesker, som frivilligt melder sig. 2.3 Problemstilling Den eksakte problemstilling som dette projekt ønsker at belyse, lyder som følger: Hvordan kan stabilitet blandt de frivillige indsamlere ved FKN s årlige Sogneindsamling forklares ud fra et makrosociologisk perspektiv? Problemstillingen søges herefter besvaret ud fra teoretisk udledte teser vedrørende individualisering og moral, som antages at have dels begrænsende og dels fremmende indflydelse på stabiliteten. Yderligere konstrueres teser, som blandt andet er inspireret af tidligere undersøgelser indenfor feltet og som i højere grad drejer sig om bestemte karakteristika såsom kirkegang, engagement i andet frivilligt arbejde samt hvorledes de frivillige hverves. 12

Teori 3 Teori I følgende afsnit præsenteres både de teoretikere, hvorudfra de teoretiske teser udledes samt Frivillighedsundersøgelsen, hvorfra de ikke-teoretiske teser udledes. I slutningen af hvert afsnit specificeres de konkrete teser, som i forbindelse med analysen operationaliseres yderligere til at kunne belyse og forklare stabiliteten blandt frivillige indsamlere for FKN. 3.1 Zygmunt Bauman; Etik og moral I følgende afsnit vil Baumans sondring mellem etik og moral i henholdsvis det moderne og postmoderne samfund blive beskrevet med henblik på at kunne udlede begreber, der kan forklare stabiliteten eller mangel på samme - blandt indsamlere ved FKN s årlige Sogneindsamling. Den polske sociolog Zygmunt Bauman (1925-) har gennem sit lange virke som sociolog og forfatter udgivet en stor mængde af bøger om forskellige temaer indenfor det sociologiske felt. I den senere periode af sit forfatterskab har Bauman koncentreret sig om det postmoderne samfund, som han også benævner den Flydende modernitet (Bauman 2004b), hvormed han mener, at mennesket er frisat fra tidligere tiders traditioner og normer. Dette betyder, at mennesket på den ene side har fået frihed til at handle og agere, men på den anden side er denne frihed også en forbandelse, i det mennesket står alene og uden nogen rettesnor at gå efter. 3.1.1 Etik og modernitet Bauman mener, at etik hører moderniteten til mens moralen hører hjemme i postmoderniteten. Forskellen på etik og moral ligger i, dels hvor de udspringer fra og dels, hvilke fordringer de stiller til individets handlinger. Bauman definerer etik som en udefrakommende fordring, som individet skal praktisere, overholde og efterleve - eksempelvis Kants kategoriske imperativ. Bauman benytter selv i Postmodern Ethics (Bauman 1993) Moses nedstigning fra Sinaibjerget med de to stentavler, hvorpå de ti bud stod mejslet, som billede på modernitetens etik og derfra kommende etiske fordringer. Med de ti bud fik menneskene konkret at vide, hvad der var rigtigt og forkert og hvordan de skulle handle og agere i livet. Dette kalder Bauman for konformitetens moral (Hviid Jacobsen 13

Teori 2004:192). Hermed mener Bauman, at det er behageligt for mennesket, at der i overført betydning er lagt en rettesnor ud, som handlinger kan vurderes ud fra i forhold til rigtigt og forkert. Det er netop denne konforme moral, der er grundlæggende for modernitetens menneskelige etik (Bauman 1993: 25f). Bauman fremhæver videre, at mange af de etiske fordringer i høj grad er blevet institutionaliseret op gennem moderniteten. De etiske kodekser og konformitetens moral er gjort juridiske, bureaukratiske, universelle, overindividuelle og fjernet fra det enkelte menneskes egen vurdering og moralsk ansvarlighed (Bauman 1993: 25ff, Hviid Jacobsen 2004:173ff). 3.1.2 Postmodernitet og moral Anderledes forholder det sig i postmoderniteten, som ifølge Bauman karakteriseres og gennemsyres af individualisering, rodløshed og frihed. Som tidligere nævnt kalder han også postmoderniteten for den flydende modernitet. Den flydende benævnelse er en metafor for fleksibiliteten, relativiteten og omskifteligheden af både mellem menneskelige relationer som det beskrives i Flydende kærlighed (Bauman 2004b), men også i forhold til moral og etik (Bauman 1993). Hviid Jacobsen beskriver det således: Den flydende modernitet er kendetegnet ved at være let, foranderlig og fleksibel modsat den tidligere modernitet, der var solid, tung og rigid (Hviid Jacobsen 2004b: 21). Analogt med Moses og de ti bud i forhold til moderniteten bruger Bauman syndefaldsmyten som metafor for overgangen mellem moderniteten og postmoderniteten. I Edens have er der kun én regel, som skal overholdes, nemlig forbuddet mod at plukke og spise æbler fra kundskabens træ. Da Adam og Eva alligevel forbryder sig på reglen bortvises de fra haven og er herefter tvunget til at leve efter, hvad Bauman oversat kalder valgfrihedens moral (Hviid Jacobsen 2004:192, Bauman 1993: 111). Valgfrihedens moral indebærer, at mennesket må leve et liv uden regler, hvilket jo giver frihed i forhold til konformitetens moral. Men Bauman mener, at denne frihed er tvetydig og byrdefuld, da der ikke eksisterer nogen regler for, hvad der er rigtigt og forkert eller godt og ondt, hvilket paradoksalt nok skaber en utryghed og usikkerhed hos mennesket (Hviid Jacobsen 2001: 452-458). 14

Teori Ifølge Bauman står vi i postmoderniteten ligesom Adam og Eva efter syndefaldet uden konformitetens moral at handle efter. Samfundsudviklingen har bevirket, at vi lever under valgfrihedens moral, hvilket betyder, at der ikke er nogen eller noget, som vi ufrivilligt eller tvunget skal føle os moralske overfor. Moralen er et dybt personlige anliggende og kommer derfor kun til udtryk i det enkelte menneske som en personlig impuls, der er valgfri at efterfølge og føre ud i livet (Bauman 1993). I postmoderniteten ændrer moralen sig således fra at være et udefrakommende kodeks til et internaliseret personligt anliggende. Bauman beskriver det således: ( ) lade moralen undslippe den stive rustning af de kunstigt skabte etiske kodekser ( ) betyder, at man atter personliggør den (Bauman i Hviid Jacobsen 2004: 197) Moralen i postmoderniteten bliver således til noget, som aktivt skal udøves, men det er ikke givet, hvem vi skal føle os moralske overfor. Den personlige morale opstår ifølge Bauman som en impuls i mennesket ved tilsynekomsten af Den Andens ansigt 2 (Hviid Jacobsen 2004:197). Bauman definerer moral og moralsk handling i postmoderniteten således: Moralske motiver er uforenelige med motiver for vinding, idet moralsk handlen kræver solidaritet, uegennytte, hjælp, villighed til at hjælp næsten i nød uden at kræve eller forvente nogen form for belønning. En moralsk indstilling kommer til udtryk i, at man tager hensyn til andres behov, hvilket hyppigt vil medføre, at man lægger bånd på egne interesser og frivilligt giver afkald på personlig vinding (Bauman & May 2003: 102) Bauman er ofte beskrevet som en hybrid mellem pessimist og optimist i sit syn på postmoderniteten og globaliseringen. Den optimisme, der er at spore hos Bauman relaterer sig til, at det altid er muligt at handle anderledes (Hviid Jacobsen 2004b:20). Bauman mener, at det spinkle håb for postmoderniteten er, at vi alle begynder at være bevidst moralsk i forhold til Den Anden som så også skulle 2 Bauman er inspireret af Lévinas moralteori i forhold til Den andens ansigt som moralfordrende hos jeg et) 15

Teori gælde alle de, der ikke lige er inden for vore åsyn. Dette minder til en vis grad om Løgstrups Etiske fordring, som blandt andet siger: Den enkelte har aldrig med et andet menneske gøre uden at holde noget af dets liv i sin hånd ( )Vi er hinandens verden og hinandens skæbne (Løgstrup 1991: 25f). Således er vi altid ansvarlige for vores næste, og vi bør handle derefter. 3.1.3 Teoretisk tese udledt fra Bauman Baumans sondring mellem den moderne etik og den postmoderne moral, skal i denne forbindelse bruges til at belyse og analysere bevæggrundene bag det at melde sig som indsamler, samt at undersøge om moralen påvirker og dermed øger den enkelte indsamlers stabilitet ved de årlige Sogneindsamlinger. Som omtalt i indledningen er det ikke længere den enkeltes ansvar at sørge for og hjælpe svagere personer i samfundet. Set ud fra Baumans optik er forpligtigelsen til at hjælpe andre blevet så kraftigt institutionaliseret i det postmoderne samfund, at den enkelte ikke længere tynges af krav om og forpligtigelse til at være hjælpsom og omsorgsfuld overfor både nære og fjerne medmennesker, hvilket i højere grad har gjort sig gældende tidligere. Fritagelsen fra forpligtigelsen og friheden til selv at bestemme hvem man vil hjælpe er netop kernen i Baumans sondring mellem etik og moral. Det at være indsamler kan ud fra denne sondring karakteriseres som en personlig moralsk handling. Indsamlerne er ikke bundet af en institutionel regel eller pålagt fra andre instanser at skulle indsamle. Valget om at være indsamler er således ikke et valg mellem rigtigt og forkert, idet at disse begreber er opløst i det postmoderne samfund. Det er som sagt heller ikke en pligt, idet at man sagtens kan undlade at være indsamler uden blive sanktioneret eller straffet. Det er et valgt, efterfulgt af en handling der udspringer af en personlig tilskyndelse hos den enkelte. Ud fra Baumans beskrivelse er en moralsk handling en handling som udføres uden at kræve eller forvente nogen belønning. Dette aspekt kan relateres til en indsamling i og med, at de penge som indsamles ikke kommer indsamleren selv til gode. Der ydes dermed en indsats og der ofres tid og ressourcer for at hjælpe andre mennesker uden at tænke på egen vinding. 16

Teori I sin teori beskriver Bauman ikke den postmoderne moral som en allestedsnærværende absolut størrelse, men anser nærmere moralen som en lys forude et håb, som ville kunne afhjælpe mange af postmodernitetens fremmedgørende og flydende relationer - ikke blot i det nære, men også i det fjerne. I den optik er det at udøve en personlig moralsk handling, som hjælper andre uden at komme en selv til gode en speciel egenskab at besidde. Frivillig indsamling kan i høj grad opfattes som en sådan moralsk handling. Men moralske handlinger begrænser sig naturligvis ikke blot til frivillig indsamling; sådanne handlinger kan antage mange forskellige former. Et faktum er imidlertid, at det er de færreste danskere, som er indsamlere. Ud fra Baumans optik kan man derfor antage, at de mennesker som melder sig som indsamlere, på lige præcist det punkt må siges at udføre en moralsk handling. Det særegne ved indsamlere er således, at de i modsætning til de fleste danskere ikke blot donerer penge til velgørende formål, men også yder en aktiv indsats for at hjælpe. Den teoretiske tese udledt af Baumans sondring mellem etik og moral, tager derfor udgangspunkt i, at indsamlere aktivt har meldt sig og således på det punkt handler ud fra en moralsk og næstekærlig impuls, som udtrykker den personligt følte lyst og tilskyndelse til at hjælpe andre mennesker, uden at tænke på egen vinding og kræve noget til gengæld. Den præcise formulering af hypotesen udledt af Baumans teori lyder: Med udgangspunkt i Baumans moralbegreb forventes det, at der viser sig en positiv sammenhæng mellem den enkeltes personlige moral og dennes stabilitet i deltagelsesmønsteret ved den årlige Sogneindsamling 3.2 Anthony Giddens I følgende afsnit præsenteres den engelske sociolog Anthony Giddens (1938-) teoretiske overvejelser omkring modernitetens udvikling. Fokus vil primært være på begreberne aftraditionalisering og selv-identitet med det formål at kunne forklare stabilitetsniveauet blandt FKN s frivillige indsamlere ud fra disse begreber. 17