En kvalitativ undersøgelse af to institutioner i Guldborgsund Kommune og deres arbejde med en fælles målgruppe.

Forfattere: Jensen, Michaela, of11v016 Stæger, Bernhard, of11v034 Samspillet mellem Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenter Guldborgsund The cooperation between the Homeless Hostel Saxenhøj and the Jobcenter in the municipality of Guldborgsund En kvalitativ undersøgelse af to institutioner i Guldborgsund Kommune og deres arbejde med en fælles målgruppe. A qualitative study about two institutions in the municipality of Guldborgsund and their cooperative work with a common target group. Juni, 2015, University College Sjælland Socialrådgiveruddannelsen Bachelorprojekt, modul 13 Vejleder: Stine Juul Larsen Projektet må gerne udlånes. Bachelorprojektet er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Projektet foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerende egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. Side 1 af 36

Resume Baggrund I vores bachelorprojekt ønsker vi at belyse og analysere indsatsen for borgere på Forsorgshjem fra henholdsvis Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenterets side i Guldborgsund Kommune, og desuden forsøge at afdække om den fælles indsats og samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter kan optimeres. Formål Formålet med dette bachelorprojekt er, at vi som uddannede socialrådgivere, gerne vil optimere indsatsen for socialt udsatte, for at forbedre mulighederne for at de kommer hurtigere i egen bolig og nærmere beskæftigelse. Ydermere, vil vi gerne prøve at belyse samarbejdet mellem Forsorgshjem og Jobcenter og muligvis generere nye idéer til en fælles tilgangsvinkel, som både Forsorgshjem og Jobcenter kan arbejde efter. Videnskabsteori og metode Vi griber spørgsmålet an fra en hermeneutisk tilgang med kvalitative semistrukturerede interviews, og i praksis griber vi det an ved at stille de samme spørgsmål til forskellige fagpersoner på både Forsorgshjem og Jobcenter, der har faglig berøring med borgerne på Forsorgshjem, og bagefter sammenholde og analysere interviewene med valgt fagteori. Resultat Vi finder ud af, at målgruppen vi undersøger er ganske lille. Vi konkluderer at medarbejderne på Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenter Guldborgsund oplever, at de har en god fælles kommunikation. De to institutioner arbejder dog efter hver deres interne logik. For borgerne opleves det som et element af forvirring, at de to kommunale institutioner arbejder ud fra forskellige grundlag. Side 2 af 36

Abstract Background In this bachelor thesis we want to illuminate and analyze the efforts made to citizens living in homeless hostel respectively Forsorgshjemmet Saxenhøj and the Jobcenter in the municipality of Guldborgsund and further to highlight if the joint efforts being made can be optimized. Purpose The aim of this thesis is, that we as graduated social workers, want to optimize the joint efforts to the socially disadvantaged, to give them better possibilities of faster getting their own home and employment. Furthermore we want to highlight the cooperation between (Forsorghjemmet Saxenhøj and Jobcenter Guldborgsund and, if possible, generating new ideas of a common approach for both. Method The project is processed with a hermeneutic approach with semistructured interviews and in practice we asked the same questions to different professionals working in Saxenhøj and Jobcenter who has professional contact with the citizens living in Saxenhøj and then comparing and analyzing the interviews with relevant theory. Results We find that the group we are investigating is quite small. We conclude that professionals working on homeless Hostel and Jobcenter in the Municipality of Guldborgsund are experiencing that they have a good mutual communication with each other. However, the two institutions are working after their own internal logic. The citizens are experiencing an element of confusion that the two municipal institutions are working from a different basis. Side 3 af 36

Indholdsfortegnelse Indledning s. 6 Problemstilling s. 6 Baggrund s. 7 Hjemløshed i Danmark s. 7 Borgere med tilknytning til Jobcenter og Forsorgshjem i Guldborgsund Kommune s. 7 Indsatsen på Jobcenteret s. 8 Indsatsen på Saxenhøj s. 8 Problemformulering s. 9 Problemafgrænsning s. 10 Begrebsafklaring s. 10 Videnskabsteoretisk tilgang s. 10 Forforståelse s. 11 Metode s. 12 Empirisk undersøgelsesmetode s. 12 Informanter s. 13 Etiske overvejelser omkring interviews s. 13 Transskription af interviews s. 14 Undersøgelsesmetodiske overvejelser omkring interviews s. 15 Projektets teoretiske udgangspunkt s. 15 Jens Guldager s. 16 Helhedssynet s. 16 Pierre Bourdieu s. 17 Analyse s. 19 Udredningsperioden på Forsorgshjemmet Saxenhøj s. 19 Beskæftigelsesindsatsen ved Jobcenteret s. 21 Samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter s. 23 Borgerens perspektiv s. 27 Diskussion s. 30 Side 4 af 36

Diskussion af metode s. 30 Diskussion af teori s. 30 Diskussion af analyse s. 31 Konklusion s. 31 Besvarelse af problemformulering s. 31 Perspektivering s. 33 Litteraturliste s. 34 Bilagsoversigt s. 35 Side 5 af 36

Indledning I vores bachelorprojekt ønsker vi at belyse indsatsen for borgere på Forsorgshjem fra hhv. Forsorgshjemmet og Jobcenterets side i Guldborgsund Kommune, og desuden forsøge at afdække om den fælles indsats og samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter kan optimeres. Med udgangspunkt i vores arbejds- og praktikerfaring oplever vi, at andelen af de personer der henvender sig på både Forsorgshjem og Jobcenter, er borgere med en eller flere problemstillinger, såsom alkoholmisbrug, stofmisbrug, hjemløshed mm. Dette bekræftes i rapporten fra SFI Hjemløshed i Danmark 2013, Benjaminsen, Lars og Lauritzen, Heidi (2013), SFI, som giver os indblikket i, at hjemløshed er en stigende tendens i Danmark. Siden 2011, er der en samlet stigning på 10 pct. som i 2013 udgør 5.820 hjemløse borgere. (Benjaminsen, Lars og Lauritzen, Heidi, 2013, s. 9). I resumeet af rapporten oplistes de hjemløses primære problemer som værende misbrug, psykisk sygdom og økonomiske vanskeligheder (Resumé: Hjemløshed i Danmark 2013. National kortlægning) Vi har valgt at anskue det sociale problem hjemløshed fra Forsorgshjemmets og Jobcenterets vinkel i Guldborgsund Kommune. Vi fokusere på disse to kommunale institutioner da vi i gruppen har praktik- og erhvervserfaring med arbejdet på både Forsorgshjem og Jobcenter i Guldborgsund, og dermed et solidt grundlag for etablering af kontakt til kilder og skaffe interviews med fagpersoner på områderne. Vi er bevidste om, at det indebærer en særlig udfordring at undersøge områder, hvor vi selv har - eller har haft egne personlige erfaringer fra praksis, især når vi senere argumenterer for vores brug af den hermeneutiske videnskabstilgang. Vi redegører derfor også for vores forforståelse i metodeafsnittet. Problemstilling Som nævnt i indledningen ser vi at der kommer flere hjemløse. Vi undrer os over denne tendens, herunder at det for kommunerne ikke i højere grad lykkedes at hjælpe borgerne uden fast bopæl i egen bolig, f.eks. ved indsatsen på Forsorgshjemmet, eller til Side 6 af 36

selvforsørgelse ved indsatsen fra Jobcenteret, hvilket i vores optik ville bedre muligheden for at komme i egen bolig. Vi ønsker at undersøge og analysere samspillet mellem Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenteret i Guldborgsund Kommune i deres indsats for at bringe borgere på Forsorgshjem i egen bolig eller til selvforsørgelse. I vores analyse af samspillet vil vi især fokusere på hvordan medarbejderne på hhv. Forsorgshjem og Jobcenter oplever den fælles kommunikation mellem organisationerne. Vores bachelorprojekt vil komme med et bud på hvordan samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter i Guldborgsund Kommune, og herunder deres fælles indsats, kan optimeres for i højere grad at bringe borgere i egen bolig eller til selvforsørgelse. I det kommende afsnit redegører vi for baggrunden for arbejdet med målgruppen. Baggrund Hjemløshed i Danmark I både Socialstyrelsens definition af hjemløse såvel som i tidligere nævnte SFI-rapports definition indgår blandt andet personer som bor og opholder sig på Forsorgshjem. Målgruppen hjemløse indeholder dog også en række andre grupperinger, eksempelvis mennesker der udelukkende lever på gaden eller overnatter på skift hos venner og familie (Benjaminsen, Lars og Lauritzen, Heidi, 2013, s. 19 og Socialstyrelsen: Definition af hjemløshed, 2015) Hjemløse som omdrejningspunkt for denne bacheloropgave er udelukkende borgere på Forsorgshjemmet Saxenhøj i Guldborgsund Kommune Borgere med tilknytning til Jobcenter og Forsorgshjem i Guldborgsund Kommune For at have det rette perspektiv på vores problemfelt har vi undersøgt omfanget af de borgere, som udgør den målgruppe vi ønsker at analysere. Jf. bilag 1, s. 3 er der aktuelt ca. 1350 kontanthjælpsmodtagere i Guldborgsund i alt, både aktivitetsparate og jobparate, men ikke medregnet integrationsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere over 60 år. Begreberne jobparat, aktivitetsparat og uddannelsesparat jf. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats 1 og 2, dækker over hvorvidt man som kontanthjælpsmodtager vurderes i stand til at varetage et ordinært arbejde inden for 3 måneder. Har man komplekse problemer, f.eks. Side 7 af 36

sociale eller helbredsmæssige problemer som medfører at man vurderes til ikke at kunne varetage et ordinært arbejde inden for de næste 3 måneder, vurderes man aktivitetsparat. Af de nævnte 1350 borgere bor der ca. 15 på Forsorgshjemmet Saxenhøj. Det skal bemærkes at tallene er baseret på en specifik dato under bachelorprojektets forløb, og at disse tal naturligvis ændrer sig hele tiden, og derfor angives det som cirka antal. Jf. bilag 1, s. 2 er der ca. 580 borgere på uddannelseshjælp, dvs. unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, i Guldborgsund Kommune, hvoraf der bor ca. 10 på Forsorgshjemmet Saxenhøj. Der kan læses mere om uddannelseshjælp på borger.dk uddannelseshjælp (2015). Vi ser altså en samlet gruppe på ca. 25 borgere som er tilknyttet både Jobcenteret og Saxenhøj, ud af en borgergruppe på knap 2000 borgere på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Indsatsen på Jobcenteret Jobcenterets hovedfunktioner er generelt at varetage til- og afmeldinger i forhold til ledighed, afholde opfølgningssamtaler og formidle kontakt- og aktiveringsforløb samt lave jobplaner jf. lovgivningen og andet administrativt arbejde, hvilket man eksempelvis kan læse om på borger.dk Jobcenter og Jobnet (2015). På området for vores målgruppe er det i praksis de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og eventuelt aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere der udgør de borgere som er tilknyttet Jobcenteret samtidig med at de er bosiddende på Forsorgshjemmet Saxenhøj. For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller uddannelseshjælpsmodtagere er det kendetegnende at målgruppen har andre problemer end ledighed. For disse borgere vil indsatsen fra Jobcenteret være baseret på en helhedsorienteret tilgang og have som mål at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Opfølgningen skal have fokus på, om borgeren udvikler sig hen i mod at komme i job. I praksis kan sådan en indsats f.eks. indeholde mentorforløb, læse-, skrive- eller regneundervisning, praktikforløb eller andet. Fokus er den helhedsorienterede tilgang samt specifikke tiltag, hvilket man kan læse mere om på beskæftigelsesministeriets hjemmeside Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp (2015). Indsatsen på Saxenhøj Side 8 af 36

Forsorgshjemmet Saxenhøj er en døgninstitution i henhold til Serviceloven 110, for personer med særlige sociale vanskeligheder, og som er inden for det specialiserede socialområde. 110 i Serviceloven (Bekendtgørelse af lov om social service, 2015) lyder: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. For at afdække borgerens samlede mængde sociale, fysiske og psykiske problemstillinger, vil borgerens kontaktperson på Saxenhøj, som typisk vil være pædagog eller social- og sundhedsassistent, udarbejde en udredning og i forlængelse heraf en opholdsplan. Disse to redskaber udgør fundamentet for det videre arbejde med borgeren. Rollen som socialrådgiver på Forsorgshjemmet Saxenhøj er, at efter udredningen og opholdsplanen er udarbejdet, at koordinere et samarbejde med borgerens handlekommune med henblik på at igangsætte den indsats, der er beskrevet i opholdsplanen. Dette vil typisk være: - At få etableret en forsørgelsesydelse til borgeren i samarbejde med jobcenteret - At foretage en økonomisk udredning - At få borgeren i relevant misbrugsbehandling efter borgerens ønske - At få borgeren i relevant psykiatrisk behandling m.v. - At få borgeren i egen bolig Det forventes, at borgeren medvirker til at afdække egne problemstillinger og i samarbejde med personalet at indgå i den pædagogiske indsats/bo træning med henblik på at vedligeholde og opkvalificere de kompetencer, der er mangelfulde for at kunne klare sig selv i videst muligt omfang. Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående redegørelse for baggrunden for vores bachelorprojekt, har vi udarbejdet følgende problemformulering: Hvordan oplever borgerne og medarbejderne på hhv. Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenter Guldborgsund at samspillet mellem organisationerne fungerer, og hvad kan medvirke til at samspillet effektiviseres, for i højere grad at bringe borgerne nærmere selvforsørgelse eller egen bolig? Side 9 af 36

Problemafgrænsning Når vi vælger at arbejde specifikt med Guldborgsund Kommune, fravælger vi også muligheden for at undersøge flere kommuner, eller det kommunale arbejde generelt. Vi har ikke til hensigt at undersøge noget generelt om fænomenet, men derimod ønsker vi at belyse nuancerne og detaljerne i det specifikke arbejde ved Forsorgshjem og Jobcenter i Guldborgsund Kommune, på baggrund af vores videnskabsteoretiske tilgang, som vi beskriver i afsnittet om videnskabsteoretisk tilgang og metode. Begrebsafklaring Socialrådgiveren, ydelsessagsbehandleren, arbejdsmarkedskonsulenten og lederne i vores bachelor projekt, er de fagpersoner der møder borgeren på Jobcenteret, på Forsorgshjemmet eller pr telefon. Det kan dreje sig om økonomiske, bolig og/eller, beskæftigelses spørgsmål og lignende. Socialrådgiver er en autoriseret titel baseret på en formel uddannelse, men i dette projekt ser vi det nødvendigt at påpege, at når vi i vores analyse henviser til socialrådgiveren, da vil det udelukkende være som betegnelse for socialrådgiverne på Forsorgshjemmet, som også bruger denne titel som deres stillingsbetegnelse. Der er også medarbejdere på Jobcenteret der er autoriserede socialrådgivere, men også medarbejdere der har en anden baggrund. Vi vil for medarbejderne på Jobcenteret anvende medarbejdernes specifikke stillingsbetegnelser såsom arbejdsmarkedskonsulent, ydelsessagsbehandler mv., for ikke at forvirre billedet. Se i øvrigt afsnittet Informanter for en liste over de informanter vi har interviewet. Borgeren er i dette bachelor projekt, betegnelsen for en person som har en sag baseret på deres navn og CPR-nummer hos Forsorgshjemmet og/eller Jobcenteret, og i dette projekt vil det være de personer som er omfattet af målgruppen for vores undersøgelse. Videnskabsteoretisk tilgang Vi ønsker at belyse vores problemstilling fra den hermeneutiske vinkel, som vi beskriver i nedenstående afsnit, da vi ønsker at opnå en større forståelse og mening for genstandsfeltet, hvilket Side 10 af 36

i praksis medfører, at vi vil udføre kvalitative interviews med personalet på hhv. Forsorgshjem og Jobcenter. Den kvalitative paradigme udfolder sig også i hermeneutikken og er således omdrejningspunkt for vores bacheloropgave. Forståelsen opstår ved at se på dele af helheden og derefter sætte dem ind i den kontekst de er en del af. Ved at undersøge flere dele af helheden (den hermeneutiske cirkel) bliver man hele tiden klogere på sit genstandsfelt, hvorved man opnår en meningsskabende helhed. Der skabes en sammenhæng mellem delene og helheden (Juul, Søren m.fl., 2012, s. 111). Forud for dette taler man i hermeneutikken om at man har en forforståelse som enten vil skulle af eller bekræftes. Denne forforståelse skal man være sig bevidst herunder hvordan man sætter den i spil. Når forforståelsen bliver af- eller bekræftet sker der en revurdering af ens forforståelse og forståelsen skabes. (Juul, Søren m.fl., 2012, s. 221) Vores forforståelse findes beskrevet i næste afsnit. Forforståelse Vi har begge bemærket den offentlige debat omkring stigningen i antallet af hjemløse, og vi har ligeledes hurtigt fundet belæg for denne opfattelse, som tidligere nævnt i SFI-rapporten, og desuden ved læsning af diverse artikler f.eks. på Dr.dk Flere unge bliver hjemløse, artikel fra 30. april 2015, og Tv2oj.dk Flere hjemløse i Aarhus, artikel fra 20. januar 2015. Vi har desuden haft en opfattelse af, at de hjemløse i stigende grad kæmper med mere komplekse problematikker, som ofte også omfatter psykisk sygdom og/eller misbrug. I vores gruppe har vi været i praktik på henholdsvis Forsorgshjem og Jobcenter. I praktikken på Forsorgshjem blev der iagttaget følgende: At flere borgere søger mod Forsorgshjem med komplekse problemstillinger, og selve hjemløsheden har gjort den hjemløses tilstand værre. De fleste hjemløse havde også et misbrug, som gør det endnu mere komplekst at komme tættere på uddannelse eller i beskæftigelse. Mange af borgerne ender med at bo på Forsorgshjemmet i længere tid end udredningsperioden er estimeret til. De oplever ikke, at kunne opholde sig i egen bolig, pga. de komplekse problemstillinger som de selv skal tage hånd om. På Jobcenter blev der iagttaget følgende: Målgruppen for arbejdet på Jobcenteret var i denne praktik ikke specifikt borgere uden fast bopæl, men det skete ind i mellem, at der var kontakt til en borger, som havde problemer med manglende fast bopæl. Disse mennesker var typisk så belastede af den manglende faste bolig, at det fremstod som det enkeltstående mest presserende problem, hvor snakken om beskæftigelse hurtigt tonede hen til det ubetydelige, da det for borgeren var helt Side 11 af 36

uoverskueligt at tænke i job eller uddannelse, når vedkommende ikke engang vidste om der var et ordentligt sted at sove den kommende nat. Det blev derfor iagttaget som en dominerende faktor at være uden fast bopæl, og som et primært problem der måtte kigges på førend der kunne tages kvalificeret stilling til beskæftigelsesindsatsen. Samtidig fremstod disse borgere yderst bevidste om at leve op til Jobcenterets eventuelle krav, for ikke også at miste forsørgelsesgrundlaget (kontanthjælpen). Der opleves således et særligt krydspres hos borgeren imellem at forsøge at leve op til forventninger om kvalificerede overvejelser i forhold til job eller uddannelse, samtidig med at skulle forholde sig til det akutte sociale problem at mangle en bolig. Metode Den valgte og indsamlede empiri vil udfolde sig i kvalitativ metode, hvor vi tager udgangspunkt i interview med vores informanter fra Guldborgssund Kommune. Det kvalitative studiedesign er valgt da det er en induktiv fremgangsmåde, som er hypotese genererende, hvorved der fremkommer nogle nye vinkler på den valgte problematik (Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1997, side 11). Dette anser vi for at være en passende metode da vi ikke anvender statistiske metoder og andre former for kvantificering af data, som i den positivistiske tilgang (Juul, Søren, m.fl., 2012, s. 12), men arbejder mere med en forståelsesorienteret undersøgelsesproces, hvor subjektive kvaliteter er i fokus. I denne proces kan spørgsmål med hvorfor, hvad og hvordan besvares. Den nævnte empiri, og interview med fagpersonerne, samt borgerne vil blive sammenholdt i vores analyse, hvorved problemstillingen vil blive belyst. Empirisk undersøgelsesmetode Til vores valgte interviews griber vi interviewspørgsmålene an fra en hermeneutisk tilgang med et kvalitativt semistruktureret interview, hvilket vi uddyber nedenstående afsnit med overvejelser om interviewene, og i praksis griber vi det an ved at stille de samme spørgsmål til forskellige fagpersoner på både Forsorgshjem og Jobcenter, der har faglig berøring med borgerne på Forsorgshjem, og bagefter sammenholde og analysere interviewene med valgt fagteori. Vi har i alt interviewet syv fagpersoner i forskellige stillinger på hhv. Forsorgshjem og Jobcenter. Vi har desuden interviewet to borgere på Forsorgshjem med nogle andre spørgsmål for også at belyse emnet fra borgerperspektivet. Side 12 af 36

Informanter Vi har til vores projekt interviewet følgende personer: Guldborgssund Jobcenter: - Kontanthjælps-ydelsessagsbehandler - Arbejdsmarkedskonsulent for aktivitetsparate kontanthælpsmodtagere - Leder af aktivitet og udvikling, dvs. beskæftigelsesindsatsen for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt ydelsesdelen på hele kontanthjælpsområdet. Forsorgshjemmet Saxenhøj: - Socialrådgiver, Saxenhøj - Souschef og afdelingsleder, Saxenhøj - Socialrådgiver på Kollegiet under Saxenhøj og daglig leder af Kollegiet under Saxenhøj Borgere: - 2 borgere, bosiddende på Saxenhøj Etiske overvejelser omkring interviews: Vi gjort os etiske overvejelser omkring de interviews vi har foretaget, inspireret af bogen: Kvalitative metoder i empirisk sundhedsforskning fem artikler fra Nordisk Medicin 1997, Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach (1998), Fællestrykkeriet for Sundhedsvidenskab. Af bogen fremgår det at bl.a. at intervieweren skal være søgende og dybdegående i spørgeteknikken for at afdække de stillede spørgsmål, men ligeledes er det vigtigt at bevare informantens integritet. Intervieweren skal kunne skabe tillid og tryghed hos informanten, med det formål at afdække konkrete hændelser eller oplevelser. Narratologien er essentiel for interviewet og man skal skabe rum for dette, men det er stadig intervieweren der skal føre den røde tråd i det semistrukturerede interview. (Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1998, s. 31). Forud for interviewet vil intervieweren skulle fortælle informanten at der ikke er nogen rigtige eller forkerte svar da hensigten er at opretholde informantens integritet. Desuden er informanten orienteret om at vedkommendes udsagn vil blive anonymiseret, hvilket kan bidrage til en større åbenhed i interviewet hvorved informanten vil være mere åben for at kritisere det givne problemfelt. Derudover har informanten har også underskrevet en feltarbejdsaftale som ligeledes sikrer hendes anonymitet. (Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1997 s. 32). Side 13 af 36

De fysiske rammer spiller også ind i forhold til at skabe rum for fortrolighed mellem interviewer og informanten. At foretrække er interview i informantens eget hjem (comfortzone) men ellers kan interviewet med fordel foregå i et lukket lokale uden andre forstyrrende elementer. Endvidere er det fordelagtig at der ikke er mere end selve informanten og intervieweren til stede. (Birgitte Dehlholm- Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1998, s. 33). I praksis har vi til nogle af interviewene været to personer til stede foruden informanten/informanterne, og vi har derved kunne supplere hinanden med eventuelle opfølgende spørgsmål. Der var også nogle interviews hvor der kun var én interviewer til stede. Ved alle interviewene opholdt interviewer og informant sig i et lukket rum, og der blev fra start aftalt klare rammer for, at informanten er anonymiseret i opgaven, men at oplysningerne gerne må bruges til dette projekt, hvilket også fremgår af bilagene i form af feltarbejdsaftaler. Alle interviews er transskriberet og vedlagt som bilag jf. nedenstående afsnit. Transskription af interview Vi har valgt at transskribere alle de interviews som vi har foretaget på henholdsvis. Jobcenteret, Forsorgshjemmet Saxenhøj og Kollegiet under Saxenhøj. I transkriberingsprocessen bliver interviewet mellem informant og interviewer skrevet om til tekst og er dermed vores grundlæggende data i bachelor projektet. (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 200) Vi er bevidste om, at i transskriberingsprocessen går kropssprog, stemmeleje, og selve stemningen tabt, når der gengives direkte interviewsamtaler i transskriptionen (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 200). I forhold til validiteten må vi erkende, at der ikke findes nogen rigtig eller forkert måde at transskribere på, men det er nødvendigt at tage stilling til om transskriptionsformen er nyttig i forhold til forskningsformålet (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 209). Som eksempel kan beskrives, at da vi ikke har til hensigt at lave psykologisk analyse af vores interviews eller interviewpersoner, er det ikke umiddelbart relevant at beskrive stemningen, kropssprog, toneleje mv. (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 209). Vi oplever at det til denne opgaves formål, er nok blot at transskribere de sagte ord. Vi har valgt at benytte diktafon under alle vores interviews, som er vores dokumentation til analysen. Vores optagelser er blevet lagret på computeren, hvor vi derefter har behandlet Side 14 af 36

interviewet på et filbehandlingsprogram, hvor den akustiske kvalitet er blevet forbedret. (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 201) Der er ingen universal form eller tekstkodning som benyttes under transskription af interviewet, men vi har valgt ikke, at medtage pauser, følelsesudtryk, latter, suk etc. For at reducere detaljerne i transskriberingsprocessen, da materialet ikke skal udgives som en læseværdig historie, men som data til vores analyse. (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 203) Undersøgelsesmetodiske overvejelser omkring interviews: Vi har, som tidligere nævnt, valgt at tage udgangspunkt i et afgrænset semistruktureret interview med henholdsvis fagpersoner fra Jobcenteret og Forsorgshjemmet Saxenhøj i Guldborgsund kommune. Vi lod os inspirere af Kvales Interviewundersøgelsens syv faser, Kvale og Brinkmann (2008) hvor der beskrives de overordnede rammer for interviewet (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 122-123) og vi havde på forhånd udarbejdet en interviewguide med tematiserede spørgsmål til informanten, som kan ses i bilag 10. Det semistrukturerede interview valgte vi, da det giver mulighed for at få viden om informantens oplevelser, tanker, erfaringer og holdninger i tilknytning til det givne genstandsfelt. Desuden er der med det semistrukturerede interview en mulighed for en åben form for dialog mellem informant og interviewer da man som interviewer har muligheden for at tilpasse spørgsmålene til informanten. Ved denne fremgangsmåde kan der opnås fortrolighed og åbenhed i samtalen mellem de to parter gennem et ligeværdigt samspil (subjekt subjekt forhold) (Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1997, side 31-32). Interviewet foregik på Jobcenterets og Forsorgshjemmet i et lukket lokale, hvor der kun var informanten og intervieweren. Optagelse på diktafon men også nedskrevne noter blev anvendt i dataindsamlingen og for at sikre validiteten af informantens udsagn blev der stillet opfølgende og afklarende spørgsmål, hvorved også en mætning af data blev opnået. (Birgitte Dehlholm- Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1997 s. 33). Projektets teoretiske udgangspunkt I vores analyse vil vi bruge Jens Guldagers model for helhedssyn (Ejrnæs, Morten, m.fl., 2005, s. 34). Dette har vi valgt, da det giver en god mulighed for at belyse en given problemstilling på individniveau. Side 15 af 36

Dertil har vi valgt at bruge Bourdieus grundlæggende teorier om habitus, felter, kapital og doxa, fordi brugen af disse begreber giver god mulighed for at analysere på både individ, organisationsog samfundsniveau. Vi kan således bruge Bourdieu til at analysere på forskellige elementer i problemstillings helhedsbillede. I kommende afsnit ses en redegørelse for vores valgte teori. Jens Guldager: Helhedssynet er i Jens Guldagers øjne, det mest centrale i socialrådgiverfagets arbejdsredskaber og der er fire hjørnestene hvori det sociale arbejde præges. Derfor skal socialrådgiveren inddrage helhedssynet, når der arbejdes systematisk, hvor der er tilknyttet en arbejdsmodel med forskellige faser. Dernæst er det kommunikationen med borgerne, som indeholder viden, færdigheder og teori for at hjælpe borgeren videre i systemet og til sidst etikken, der indeholder retningslinjer, som socialrådgiveren skal arbejde efter, for ikke at overse borgerens livssituation som de befinder sig i. (Ejrnæs Morten m.fl., 2005 s. 31) Socialt arbejde handler om, at skulle forebygge sociale problemer og derved kunne tilbyde rådgivning og støtte, i det omfang som borgeren har behov for. Socialrådgiveren skal være informeret om de serviceydelser som kommunen kan stille til rådighed for borgeren og dermed at have et forebyggende formål for borgeren. Ydermere skal socialrådgiveren kunne tilgodese borgerens behov, hvis der er følger af fysiske og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, så som angst, alkohol misbrug, stof misbrug etc. Helhedssynet Jens Guldager har opstillet tre ideelle fordringer til helhedssynet (Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, s. 33-34). Helhedssynet er læren om, at helheder er mere end summen af de enkelte dele, dvs. at helheden ikke kan forklares alene ud fra viden om delene og disses egenskaber. Socialrådgiveren skal kunne forstå borgerens sociale problemer, ressourcer, behov og derefter sætte dem i kontekst, for at kunne hjælpe borgeren videre i det sociale system og omgivende samfund. Model af helhedssynets faktorer Side 16 af 36

Socialrådgiveren skal have den nødvendige viden fra de seks kasser, som vist på tegningen, for at kunne omsætte dem til handling og derefter kunne hjælpe borgeren videre i han/hendes givne livssituation. Modellen vil blive anvendt i vores analyse. Pierre Bourdieu: I vores analyse vil vi gøre brug af Pierre Bourdieus grundlæggende begreber. I en redegørelse for begreberne tager vi udgangspunkt i bogen: Wilken, Lisanne (2012) Bourdieu for begyndere (2. udg.). Bourdieus tre mest centrale begreber til brug for analyse i praksis er habitus, felt og kapital (Wilken, 2012, s. 39). Vi kommer herunder også til at berøre begrebet doxa. Begrebet habitus dækker over en antagelse om, at menneskers virkelighedsforståelser og dermed også deres valg og handlinger i vid udstrækning bliver genereret af dispositioner for at føle, tænke og handle på bestemte måder. Dispositionerne tilegnes gennem et liv under bestemte sociale forhold. Tankerne om habitusbegrebet er egentligt ikke nye eller opfundet af Bourdieu, men kan spores tilbage gennem forskellige litterære og filosofiske tekster helt tilbage til Aristoteles. I den sammenhæng hvor Bourdieu først begynder at anvende begrebet habitus handler det om ligheder mellem handlinger og valg (i det første tilfælde i forhold til filosofi og arkitektur) der bliver Side 17 af 36

reguleret af ubevidste ensartede mentale vaner. Idéen om mestendels ubevidste mentale vaner der regulerer valg og handlinger er udgangspunktet for Bourdieus habitusbegreb. Bourdieu arbejder videre med begrebet og når frem til, at habitus også er kropsligt forankret og dermed kommer til at udtrykke og genskabe tilhørsforholdet til bestemte sociale grupper mv. (Wilken, 2012, s. 44-45). Feltbegrebet er ligesom habitusbegrebet heller ikke Bourdieus opfindelse, men har en lang historie i samfundsvidenskaberne hvor det blandt andet bliver brugt synonymt med begreber som social arena, område eller kontekst. Bourdieus feltbegreb har dog nogle særlige karakteristika som gør, at det ikke bare er en kontekst eller et område. Bourdieu mener, at der i samfund kan være væsentlige differencer mellem forskellige universer eller felter inden for samfundet, der har deres egne logikker og værdier. Feltbegrebet er et analytisk begreb som bruges til at udskille mindre enheder i samfundet og eventuelt et historiserende begreb, der fokuserer fremkomsten af særlige sociale sammenhænge. Som eksempel kan nævnes at Bourdieu selv i analyser af det franske samfund i 1970 erne og frem til 1990 erne udskiller ganske forskelligartede felter såsom det kulturelle felt, det akademiske felt, det religiøse felt og magtfeltet. Forskellige felter inden for samme samfund kan vise sig at have nærmest modsatte logikker eller værdisæt af andre felter inden for samme samfund. I en feltanalyse kan det i mange tilfælde være relevant at identificere de kampe, som agenter i relation til feltet kæmper. Det kan eksempelvis være kampe om hvor grænserne for et felt trækkes, eller hvor autonomt feltet er i forhold til det omgivende samfund eller andre felter. Kampene vil i realiteten ofte handle mere om magtrelationer end om feltet selv (Wilken, 2012, s. 51-55). Under feltbegrebet hvor vi har nævnt agenter, kommer vi i forlængelse deraf til begrebet doxa, som refererer til alt det, som tagets for givet i et samfund eller et felt, det som er selvindlysende og ikke til diskussion. Doxa bruges således til at mediere mellem agenternes habitus og deres position i feltet. Doxa er inkorporeret både i habitus og i samfundet. Doxa er den grundlæggende sandhed som den sociale orden bygger på. Hvert felt kan også have sin egen doxa, og er således alt det agenterne er enige om og som konstituerer eventuelle kampe i feltet som meningsfulde (Wilken, 2012, s. 55-56). Begrebet kapital skal forstås i sammenhæng med habitus- og feltbegrebet. Begrebet kapital refererer til de ressourcer og kilder til indflydelse og magt, som agenterne her eller kæmper om. Hvis man kender til folks habitus, kender man også til deres kapitaler og hvilke felter de forsøger at begå sig i, og så kan man forklare både det de gør, og deres bevæggrund for at gøre det. Bourdieu Side 18 af 36

skelner mellem en række forskellige former for kapital, herunder økonomisk kapital, kulturel kapital og symbolsk kapital. Inden for disse kapitalformer kan man også finde yderligere opdelinger, f.eks. sproglig, intellektuel, akademisk eller informationskapital. Bourdieu opererer også med et begreb om social kapital som refererer til de fordele, man kan forvente at få gennem de sociale netværk man er en del af, og de sociale forbindelser man har (Wilken, 2012, s. 57-61). Analyse I vores arbejde med semistrukturerede interviews, fremkom der mange forskellige udsagn, fra borgerne og fagpersonale, hvor vi har udvalgt at analysere følgende perspektiver: Udredningsperioden på Forsorgshjemmet Saxenhøj Beskæftigelsesindsatsen ved Jobcenteret Samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter Borgerens perspektiv Vi har valgt fire ovenstående punkter som udgangspunkt for vores analyse, da vi mener at disse vil udgøre et fundament for besvarelsen af vores problemformulering, og for bedst muligt at kunne tage stilling til vores forforståelse. Udredningsperioden på Forsorgshjemmet Saxenhøj I vores interview med borgerne, kommer det til udtryk, at deres ophold på Forsorgshjemmet Saxenhøj, er længerevarende i forhold til hvad lovgivningen påpeger. Vi viser her igen retsgrundlaget fra Serviceloven, som er nedfældet således: 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. På Forsorgshjemmet Saxenhøj, arbejdes der med udredning og plan i samarbejde med borgeren og personalet, for at afklare det fremadrettede forløb, således at bo træningen i eget hjem kan påbegyndes, når borgeren vurderes klar til dette. Dette kan ses beskrevet Saxenhøjs hjemmeside intern afdeling. En af de ideelle fordringer for helhedssynet, som Jens Guldager peger på, (Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, s. 34) er at begribe og forstå sammenhængen mellem menneskers sociale problemer, Side 19 af 36

ressourcer og behov som borgeren bestrider, og dette stemmer godt overens med souschefen fokus på som vi ser i nedenstående citat - at de har en forhåbning og målsætning om, at udredning og plan kan effektiviseres inden for seks uger, men at borgerne har brug for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp, som lovgivningen også skriver, og derfor skal problemstillingerne som borgerne har, kunne kobles sammen, så mulighederne og begrænsningerne i forhold til det sociale system og det omgivende samfund tilpasses deres livssituation. Souschefen fra Saxenhøj nævner at udredningen skal foreligge inden for seks uger, men at virkeligheden oftest ser lidt anderledes ud: Citat fra souschefen på Saxenhøj, bilag 2, s. 2: Øh og i forhold til udredningsdelen der har vi jo et koncept der hedder udredning og plan hvor vi sådan har en forhåbning om at borgeren er udredt inden for de første 6 uger. Det er jo ikke altid det lykkes, for det er jo ikke altid de kommer til de aftaler der er lavet omkring udredning, men som udgangspunkt siger vi inden for en seks-ugers periode så skal vi have lavet vores udredning på dem. Forsorgshjemmet Saxenhøj, har en målsætning om, at opholdstiden for borgeren maksimalt er på 3 til 4 måneder. Ventetiden på boliger er dog en længevarende proces, ventetiden til en bolig, er omkring 12-18 måneder, som de skriver på deres hjemmeside (Forsorgshjemmet Saxenhøj intern afdeling). Borgerne som vi har interviewet har begge overskredet opholdstiden, de har helholdsvis været der i seksten måneder og to år (Bilag 4, s.1 og bilag 5, s. 1) og da vi spørger specifikt til de lange opholdstider i interviewet med socialrådgiveren på Saxenhøj (Bilag 3, s.2), får vi følgende svar: Ja, men midlertidig Sådan som man definerer midlertidig i dag, så er det når man vurderer at de er parate til at flytte ud, så er det max 3 måneder. Men indtil da, kan det sådan set være flere år. Det er indtil vi vurderer at de er parate til at flytte ud. Så er det 3 måneder. Der ligger således i hvert fald for denne medarbejder en fortolkning af lovgivningen og målsætningerne som egentlig ikke er fast forankret i et bestemt tidsrum, men at situation helhedsvurderes, og at det egentlig er op til medarbejderne på Forsorgshjemmet Saxenhøj at tage stilling til hvornår en borger er klar til at flytte ud. Side 20 af 36

I forhold til Bourdieu kan man kortfattet sige, at selvom feltet Saxenhøj er underlagt gældende lovgivning, lader de sig ikke styre slavisk af en ensrettet juridisk tænkning, men at deres doxa også er baseret på andre sandheder (Wilken, 2012, s. 56), såsom helhedssynet. Samlet ser vi at borgerne på Forsorgshjemmet Saxenhøj, har mangeartede problemstillinger, såsom psykisk sygdom og økonomiske vanskeligheder, som gør det svært at navigere i samfundets vilkår. Dette bekræftes også i vores interviews, hvor socialrådgiveren på Saxenhøj siger (Bilag 3, s. 1): Ja, de er udstødte og marginaliserede, det er både i forhold til familie, netværk, venner, øh arbejde, øh behandlingssystemet. Det er typisk personer der har været overladt til sig selv i rigtigt, rigtigt lang tid ( ). Og Souchefen på Saxenhøj siger: og så har de jo problemer omkring økonomi, misbrug, manglende netværk, øhm hele deres øh ja indtægtsdelen ( ) (Bilag 2, s. 1) Jens Guldager påpeger, at det samfundsmæssige pres og belastninger, som giver risiko for, at der kan opstå sociale problemer hos borgeren. Borgerne på Forsorgshjemmet Saxenhøj, oplever at have begrænsede ressourcer pga. alkohol misbrug, stofmisbrug, psykisk sygdom, gæld osv. Der opstår oftest en social anamnese, som gør det kompliceret for dem, at benytte de ressourcer som de besidder. Udredningsperioden kan derfor godt overskride i forhold til lovgivningens lovtekst, men også i forhold til opholdstiden på Saxenhøj, fordi at de fleste borgere er i en vanskelig økonomisk situation, hvorpå at det vanskeliggøre boligsituationen, hvor der oftest også skal ansøges om et boliglån, økonomien skal hænge sammen i forhold budget, gæld og husleje. Derefter skal de, hvis de er på kontanthjælp, også forholde sig til Jobcenteret, og hele jobsituationen i forhold til selvforsørgelse. Dertil kommer der oftest helbred, psykisk sygdom og misbrug. Disse belastninger udgør, at opholdstiden bliver længevarende i forhold til den gældende lovtekst og udredningsperioden på Saxenhøj. (Guldager mfl., 2004, s. 35, kasse 1) Beskæftigelsesindsatsen ved Jobcenteret I beskæftigelsesindsatsen ved Jobcenteret i Guldborgsund Kommune, i forhold til de borgere der er bosiddende på Forsorgshjemmet Saxenhøj, er der en vigtig pointe at gøre sig klar fra starten, nemlig Side 21 af 36

at det drejer sig om et ganske lille antal borgere, set relativt i forhold til den borgergruppe som Jobcenteret betjener. Vi har tidligere beskrevet, at det drejer sig om ca. 25 ud af 2000 borgere på uddannelseshjælp og kontanthjælp, og Jobcenteret som organisation betjener endda væsentligt flere borgere end de 2000, da der også er borgere på andre ydelser såsom A-dagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse osv. Lederen ved Jobcenteret, som vi interviewede siger da også jf. bilag 8 s. 4-6: Ja, jeg synes bare det er vigtigt at have for øje at, øhm, at den målgruppe her er meget lille i forhold til vores samlede målgruppe. ( ) Så det er et udpluk i forhold til den målgruppe vi arbejder med generelt set. Øhm. Hvilket også gør at øhm det samspil eller det kendskab vi har til det, er en lille del i forhold til øhm den samlede målgruppe. ( ) Så har vi jo andre borgere der har lignende problemstillinger, som ikke er på Forsorgshjem. Så dem vi har som er på Forsorgshjem er en lille del i forhold til den samlede borgergruppe. ( ) Fordi hvis det var at dimensionen var, det var 500 borgere ud af 950, så tror jeg at samspillet havde været et andet. ( ) Fordi det er sådan lidt vigtigt fordi vi har så mange fokusområdet her på Jobcenteret ( ) så jeg tror det handler også om vores, kan man sige, øhm prioritering. Når vi spørger arbejdsmarkedskonsulenten om hvilke krav de stiller til borgere på forsorgshjem, får vi at vide, at der ikke gøres forskel på hvor man bor. Lovgivningen er den samme for alle. De samme som til de andre af vores borgere, altså de har også pligt til at deltage i aktivering øh ligesom de andre borgere, så der er ikke forskel om man bor på forsorgshjem eller bor i egen bolig. (Bilag 9, s. 1) Kort fortalt kan man sige, at Jobcenterets indsats er centreret omkring lovgivningens krav til en aktiv beskæftigelsesindsats og desuden økonomiske prioriteringer, idét man for den samlede Side 22 af 36

beskæftigelsesindsats skyld prioriterer en særlig indsats dér, hvor der kan identificeres et særligt behov eller kan forventes en særlig god effekt af indsatsen. Der er sådan set ikke noget direkte til hinder for, at sagsbehandleren tager stilling til helhedsbilledet af borgerens sociale problem(er) på Jobcenteret, jf. f.eks. Guldagers model for helhedssyn, og forventeligt fremgår det også at sagsbehandlingens journalnotater mv., hvad borgeren kæmper med i øjeblikket, men anskuer man sagsbehandlerens felt med udgangspunkt i Bourdieu, må man nok erkende at doxaen i væsentlig grad er bygget op omkring en organisatorisk, juridisk og evt. økonomisk logik. Samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter Vi har i vores bachelor været ude, at interviewe forskellige fagpersoner, både på Forsorgshjemmet Saxenhøj, men også fagpersoner på Jobcenteret. Ydelsessagsbehandleren udtaler sig således (bilag 6, s. 2-3): Jeg ved godt, at jeg er en del af jobcenteret, men samspillet, jeg har indtrykket af, at det kan være lidt problematisk også for jobkonsulenterne at få fat i dem og få dem ind til samtale og nogle andre ting, som de nu skal men ellers, ved jeg ikke hvad der er problemer med det Men altså, samspillet mellem de ansatte derude også os og forhåbentligt også ovre i jobcenteret, at det fungere fint Hvis man ringer til dem og prøver at få fat i vedkommende, så gør de alt for at få fat i dem så og kommer også gerne med dem og kører for dem, hvor de enten bliver tilmeldt herovre, eller kontakter til samtale Det synes jeg faktisk, jeg har det indtryk at det fungere meget godt. Ydelsessagsbehandleren giver udtryk for, at samarbejdet mellem de ansatte på Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenteret Guldborgssund fungerer godt. Ifølge kasse 5 i model af helhedssyntes faktorer, så fremkommer der faglige fælleselementer, som forvaltningsmæssig viden og fremgangsmåder i organisationen, som gør samarbejdet mere gnidningsfrit og det tværfaglige arbejde opnås. (Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, s. 38) Lederen og socialrådgiveren fra Kollegiet under Saxenhøj udtaler sig således (Bilag 7, s. 5-6): Nej, det tjener sig meget godt på det skoleeksempel, hvordan man kan arbejde på tværs uden at der skal sættes alle mulige ting op og laves procedure på noget, egentlig bare et spørgsmål om, at sætte sig ned og snakke sammen en gang i mellem og finde nogle veje og løsninger med de borgere vi har med at gøre. Side 23 af 36

Nej Borgeren afspejler samfundspolitikken, og udviklingen... omstruktureringen også, og politisk bestemt noget nyt. Så, den der med at se den som en udfordring, gør, at man holder det ud... det er ligesom forfra igen... så, når der er strukturelle ændringer derovre, eller organisatorisk ændring, så mærker vi det jo også... så starter vi der igen. Den aktive arbejdsmarkedspolitik, skal sikre at borgerne kan komme ud på arbejdsmarkedet igen, ved at styrke de kvalifikationer som borgeren bestrider. Som informanten fortæller, så er det samfundspolitikken og udviklingen, som former det sociale arbejde i praksis, fordi at de kommunale organisationer har en fælles målsætning om, at bringe politikernes og lovgivningens beslutninger til udførelse. (Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, s. 295) Lederen fra Kollegiet under Saxenhøj siger (Bilag 7, s. 6): Man tager kontakt til hinanden hvis der er noget... så ringer jeg eller skriver, også kommer der hurtigt et svar... Eller de ringer eller skriver til os. De svarer så hurtigt, som overhoved muligt. Og det er lige fra ledelsesplan til de enkelte medarbejdere, at det fungere sådan. Man snakker tit om det her, at der er nogle der har en indgang til et eller andet og kan komme bag om og andre kan ikke. Som om det er fantastisk farligt, men jeg er ikke helt enig fordi jeg synes, altså bare det hjælper borgeren. Også er vi egentlig ligeglade med om det er verdens mest uofficielle vej man bruger. Bare det virker. Hele vejen ned, det gennemsyre det her med, at hvis der er noget, så ringes vi ved og finder en løsning på det. Egentlig underordnet hvad problemet egentlig er. Om det er en af vores, der har været ovre og har fået, en som ikke har fået sin kontanthjælp og har brug for at overført et straks beløb. Der er en kæmpe force for os, noget man kunne bygge videre på. Socialt arbejde, som er en af grundstenene i socialrådgiver professionen, hvor lovgivningen sætter krav til, at der skal arbejdes tværfagligt. Det tværfaglige samarbejde, skal kunne rumme en fælles forståelsesramme, for at samarbejdet mellem Jobcenter og Forsorgshjem kan lykkes. (Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, s. 336) Souschefen på Forsorgshjemmet Saxenhøj har en anden opfattelse til de forskellige samarbejdspartnere (Bilag 2, s. 3): Man kan selvfølgelig tale om nogle ting som er nemmere at gå til end andre. Og det er jo klart at sådan noget som, som samarbejde med andre instanser, hvad enten det er en læge, øh det er psykiatri eller det er sagsbehandler på kommunens Jobcenter, whatever, CFA øhm, der kan godt være nogen hurdler vi skal over, men jeg oplever ikke at det er umuligt øh at få hul igennem. Det Side 24 af 36

kræver sommetider rigtigt meget benarbejde og rigtigt meget inviteren ind, som jeg også synes vi selv er ansvarlige for, altså hvis jeg har et problem med, eller synes det er svært at samarbejde med en eller anden instans så synes jeg jo det er rigtigt vigtigt at invitere dem ind og forklare dem hvad er vi egentlig for et sted, hvad kan vi her, og hvorfor er det nu jeg beder om hjælp hos den instans ikke? Så jeg tænker egentlig ikke at øh Det er ikke nemt altid, men jeg tænker at vi selv har en stor andel i at få det til at lykkes. Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenter Guldborgssund, er to forskellige organisationer, med hver deres struktur, opgaver, aktører og ressourcer, som de hver især skal overholde og arbejde efter. Jobcenteret er en myndighed, hvor der træffes afgørelser efter lovgivningen og Forsorgshjemmet er en døgninstitution som skal træffe afgørelse, om borgeren er hjemløs eller ej. (Ejrnæs, Morten m.fl. 2005, s. 294) Souschefen på Saxenhøj siger (Bilag 2, s. 2): Min oplevelse er meget at, at stille deciderede krav til vores borgere giver ingen mening, for de kan ikke honorere dem. Så som udgangspunkt stiller jeg faktisk ikke nogen krav, det synes jeg ikke vi gør som organisation. Lederen på Jobcenter Guldborgssund udtaler sig således (Bilag 8, s. 4): Øh pppphhhh altså så tror jeg ligesom med alt andet så kan der være noget økonomi øh fordi vi er fra forskellige centre øhm vi vil jo rigtigt gerne prøve at nedbryde silotænkningen og vi er på vej, men jeg tror ikke vi er der, eller, vi er der ikke, i sådan en stor kommune som vi er. Øhm. Det tror jeg har noget at sige. Også. At der er nogen økonomi plus at øhm vi i Jobcenteret er underlagt en lovgivning, som de ikke er på Forsorgshjemmet. Øhm. Så det har også en indvirkning på en måde, i forhold til at vi har et regelsæt, det har de ikke, på samme måde at arbejde med. Men jeg tror også stadigvæk at relationen, jo mere de er med herinde og får en fornemmelse af hvad det er vi hvad vores fokus er så tror jeg også at vi nærmer os. Men det tager tid. Samlet ser vi altså at der benyttes uofficielle metoder til, at komme i kontakt med ledere og andre medarbejdere i Guldborgssund Kommune, det handler meget om netværk og kommunikation internt i organisationen, men denne uofficielle vej benyttes så borgeren hurtigere kan få sin hjælp fremadrettet. Der påpeges også, at det handler meget om, at blive inviteret ind i de forskellige organisationer, for at få etableret et solidt samarbejde. Side 25 af 36

Ydermere fortællers der at de fra Forsorgshjemmet Saxenhøj som organisation ikke stiller nogle krav til borgerne, fordi at de ikke kan honorere dem, og lederen fra Jobcenter Guldborgssund giver til udtryk, at Jobcenteret har et andet regelsæt, som de skal arbejde efter grundet lovgivningen som Jobcenteret er underlagt, men at relationen mellem samarbejdspartnerne er kernen i det gode samarbejde. Bruger vi Bourdieus teorier til at kigge på samspillet mellem disse to organisationer vil det være relevant at anskue Jobcenteret og forsorgshjemmet som to forskellige felter i organisationen Guldborgsund Kommune. Da det er to forskellige felter, har de også hver deres doxa, og agenterne i de respektive felter, har hver deres individuelle habitus, som i øvrigt er påvirket af doxaen i de felter hvori i de indgå. Vigtigt er det også at erkende at hvert felt har en relativ autonomi (Wilken, 2012, s. 52). I praksis betyder det, at både Jobcenteret og forsorgshjemmet ikke fuldstændigt er underlagt f.eks. en overordnet økonomisk logik, men at hvert felt også må forstås i forhold til deres egen interne logik. I vores interview ser vi at informanterne i begge felter faktisk er bevidste om de forskelle som der er i den måde, som hhv. forsorgshjemmet og Jobcenteret arbejder på. På forsorgshjemmet lægges der især vægt på hvad der virker, for at hjælpe en borger med et givent socialt problem. Forsorgshjemmet har altså en intern logik der er baseret på, at de indskrevne borgere skal have hjælp til at forholde sig til deres aktuelle problemer. På Jobcenteret er der i højere grad fokus på økonomi, lovgivning og en specifik beskæftigelsesindsats, og Jobcenterets interne logik og dermed indsatsen for borgerne bærer naturligvis præg af det. Alligevel ser vi, at der hersker en tværgående vilje på tværs af de to forskellige felter, med forskellig internt logik, til at kommunikere med hinanden, med det formål at yde service for borgerne. I forståelsen af samspillet mellem de to felter må vi også erkende, at det trods alt stadig handler om felter i et felt, altså at både forsorgshjemmet og Jobcenteret indgår i det store felt Guldborgsund Kommune, hvori der også vil kunne identificeres en samlet intern logik samt doxa. Slutteligt er det vigtigt at iagttage, at felter næsten altid har en historisk dimension, samt at de er dynamiske, udvikles og forandres (Wilken, 2012, s. 52). Der er således et konstant og fremadrettet arbejde for agenterne på både forsorgshjem og Jobcenter i at forstå og arbejde inden for deres egen doxa og interne logik, ligesom de også må forholde sig til de flydende grænser og samspillet mellem felterne inden for kommunen. Grundlæggende ser vi en god erkendelse hos informanterne af både forskelle og ligheder mellem arbejdet i de to felter, og erkendelsen af, at det er nødvendigt fremadrettet at bibeholde en god kommunikation for, i den udstrækning det er muligt, at optimere samarbejdet. Side 26 af 36

Vi vil her kortfattet inddrage en tredje teoretiker, nemlig Andy Højholdt som skriver om forskellen på tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde. I bogen: Højholdt, Andy: Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis (2013), Hans Reitzels Forlag, beskrives tværfagligt samarbejde som to fag der arbejder sammen, men hvor personerne i deres respektive fag benytter sine egne redskaber og metoder inden for hver deres fagområde (Højholdt, Andy, 2013, s. 55). I det tværprofessionelle samarbejde er der tale om samarbejde mellem forskellige professioner eller fag, men med en oplevet og defineret fælles opgave, hvor den enkeltes faglighed overskrides, og samarbejdet fører til en ny professionsforståelse og fælles viden om opgaven (Højholdt, Andy, 2013, s. 64). Når vi ser, at Forsorgshjemmet og Jobcenteret arbejder ud fra hver deres interne logik, og ikke har et fast eller defineret fælles mål med borgerne, må vi konkludere at der nok findes et tværfagligt samarbejde, men ikke et tværprofessionelt samarbejde. Borgerens perspektiv Den første borger, som vi interviewede giver udtryk for, at han bor på Forsorgshjemmet Saxenhøj på grund af hjemløshed, som han har været i to år. Han oplever selvværdsproblemer, selvom han har mange uddannelser og erfaringer med i rygsækken (Bilag 5, s. 1) Han fortæller, at han ikke rigtig har nogen erfaring med jobcenteret, ud over, at han er blevet præsenteret for fire sagsbehandlere (Bilag 5, s. 2). Borgeren ønsker, at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Han har boet i Nordsjælland i over tredive år og stort set berejst hele jordkloden. Sagsbehandleren på jobcenteret skal ifølge retssikkerhedsloven 5, sikre at borgeren får den nødvendige hjælp, for at komme tættere på/-og eller i beskæftigelse igen (Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov nr. 453 af 10. juni 1997) 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Borgeren oplever selvværdsproblemer, og han giver udtryk for, at han gerne vil ud i egen bolig og tilhørende arbejde, for at forsørge sig selv. De skiftende sagsbehandlere er ikke et usædvanlig billede for jobcenteret, men den enkelte sagsbehandler skal have en helhedsforståelse af Side 27 af 36

problemerne, ressourcerne og behovene, som borgeren besidder. (Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, s. 34). På Forsorgshjemmet Saxenhøj, er personalets vigtigste opgave, at skabe en god relation til borgeren. De skal kunne rumme borgeren og deres liv. Derved mener de, at der er mulighed for, at borgeren bliver motiveret således, at borgeren selv, kan skabe en positiv forandring i deres liv. Deres kernebegreber er kontakt, respekt, accept og til tiltro til borgeren, jf. hjemmesiden Forsorgshjemmet Saxenhøj intern afdeling. Hjemløshed kan skyldes mangeartede problemstillinger, så som alkohol misbrug, stof misbrug mm., men borgeren giver udtryk for, at han har selvværdsproblemer, grundt hjemløsheden. Den anden borger, har boet på Forsorgshjemmet Saxenhøj i 16 måneder. Hans sociale deroute skyldes alkoholmisbrug, efter moderens død (Bilag 4, s. 1). Borgeren oplever stempling, fordi vi lever i et samfund, hvor normalitetsopfattelsen er, at have materielle goder, så som bil, hus mm. men også, at have et godt arbejde etc. Spiller en væsentlig rolle, for at kunne indgå i sociale relationer (Ejrnæs, Morten, m.fl., 2005, s. 38). Borgeren siger (Bilag 4, s. 1) Ja, det gør jeg... Jeg tror altså sådan, når man bo her, så ser folk helt anderledes på en... Og det er ikke til det gode. De ser ned på en. Måske ser de lidt undrende på mig, fordi jeg måske ikke sådan lige umiddelbart virker som sådan en, som bor her... Men, de har en for udtaget, de har allerede taget stilling til, hvilken person jeg er, når jeg bor på Saxenhøj. Det er noget der ligger meget dybt i dem... Borgeren giver også udtryk for, at han bliver udstødt fra arbejdsmarkedet: Og det har jeg også oplevet med jobs og den slags... (Bilag 4, s. 1) Han har i længere tid, haft problemer med at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor sandsynligheden for at han vender tilbage på arbejdsmarkedet, derfor er lille: (Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, s. 199). Borgeren siger også (Bilag 4, s. 1): Jeg er student og udlært kok. Jeg har arbejdet alt fra café til den danske ambassade i Europa, som køkkenchef. Så jeg har prøvet sådan lidt af hvert. Side 28 af 36

Ydermere fortæller borgeren os i interviewet, at han har ringe oplevelse af jobcenteret (Bilag 4, s. 2): Jobcenteret... Hvad skal man sige? Det er bare en forhindring. Det er noget man skal tage sig tid til... Det er jo ikke fordi, de gør jo ikke noget, de genere sådan set bare min ro og fred. Jeg har aldrig hørt om, om jobcenteret har skaffet nogle jobs... aldrig. Borgeren har en fremtidsplan, hvor han dermed også har reflekteret over hans livssituation. Han underkaster sig ikke, de sociale vilkår som han befinder sig i lige nu. Han giver udtryk for, at han gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet og flytte væk fra Saxenhøj. For at opnå dette, fortæller han, at han gerne vil finde en bolig i København og han allerede har meldt sig ind på Serviceøkonom uddannelsen. Anskuer vi dette ud fra Guldagers model, planlægger borgeren således at ændre sin situation med udgangspunkt i kasse 4 (Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, s. 37): Jamen, det er at komme væk fra Saxenhøj og få mig et job, eller studere. Alt efter hvor jeg kan få et sted og bo. Hvis jeg kan få et sted i København, så har jeg meldt mig til Serviceøkonom uddannelsen. (Bilag 4, s. 2). Anskuer vi de samme problemstillinger med udgangspunkt i Bourdieus grundlæggende begreber, ser vi at begge borgere oplever at være i et felt med udefrakommende stigmatisering, idet de beskriver hhv. dårlig selvværdsfølelse samt en udelukkelse af arbejdsmarkedet og til dels det øvrige samfund, i og med at de er bosiddende på Saxenhøj, som i sig selv udgør et særligt felt. Begge borgere angiver at have kompetencegivende uddannelse og erhvervserfaring med sig i bagagen altså en solid form for kapital - og har derfor oplevet tilgangen til deres nuværende situation som en deroute. Begge borgere har også boet på Saxenhøj i mere end et år. I ethvert felt vil også være tilknyttet en doxa som medierer mellem agenternes habitus og deres position i feltet (Wilken, 2012, s. 55). Borgerne befinder sig altså i en situation, hvor de både skal forholde sig til deres reelle sociale problemer ved at bo på Forsorgshjem, ligesom de også må bruge mentale ressourcer på daglig basis, på at tilrettelægge deres habitus - mestendels ubevidst (Wilken, 2012, s. 44) til at indgå i kampene og spillet i feltet på Saxenhøj, hvor de ikke nødvendigvis kan gøre brug af deres kapital, eller de samme former for kapital, som de tidligere kunne basere deres valg og handlinger på. Det er interessant at iagttage, at begge borgere derfor også giver det længste, mest detaljerede og Side 29 af 36

fyldestgørende svar, når der netop spørges til deres tidligere erfaringer med job og uddannelse. At de således bevidst eller ubevidst vælger at lægge særlig vægt på besvarelsen af den direkte udspørgelse om deres kapital uden for feltet Saxenhøj. Diskussion Diskussion af metode I vores bachelor projekt, har vi valgt at vores metode skal baseres på en hermeneutisk tilgang med kvalitative semistrukturerede interviews, frem for et litteraturstudie eller en kvantitativ tilgang. Metodevalget vil have indflydelse på resultatet af vores projekt, som betyder, at hvis vi havde valgt en kvantitativ tilgang eller litteraturstudie, så kunne vi evt. få et andet resultat. I interview processen, har vi fortalt vores informanter, at der ikke er nogen rigtige eller forkerte svar, for at bevare informantens integritet og vores formål med vores bachelor projekt, ikke er, at hænge nogen ud. Det kan derfor diskuteres, om svarende fra vores informanter er tilbageholdende og om de holder nogle oplysninger tilbage, som de ikke ønsker at gøre bekendt. Metodevalget udløser en induktiv fremgangsmåde, som er hypotese generende og derved fremkommer der også nogle nye vinkler på vores analyse og vores forforståelse bliver revurderet. Diskussion af teori I analysen har vi valgt at benytte os af Jens Guldagers Helhedssyn, som overordnet tager udgangspunkt i de sociale problemers karaktere, men helhedssynet har også sine rammer og aktører på hhv. Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenter Guldborgssund, som bliver påvirket af lovgivningen og organisatoriske rammer. (Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, s. 47-48) Jens Guldager betragter helhedssynet som en af grundstenene i socialrådgiverfagets arbejde, hvor menneskers problemer, ressourcer og behov skal omsættes til videre sagsbehandling i samspil med borgeren, for at det praktiske arbejde kan lykkes. (Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, s. 31) I arbejdet med Pierre Bourdieus grundlæggende teorier har vi en god mulighed for at analysere på flere forskellige niveauer. Udfordringen ved at bruge Bourdieus teorier er blandt andet, at det samlede teorigrundlag er meget stort, og at der inden for de enkelte begreber kan findes flere underbegreber og nuancer (Wilken, 2012, indholdsfortegnelsen). Det har derfor været nødvendigt at begrænse og udvælge hvordan og hvor meget af det teoretiske grundlag der skal gøres brug af. Side 30 af 36

Da vi ikke er gået detaljeret ind i de enkelte borgeres sociale problemer på individniveauet, har vores teoretiske analyse båret præg af, at Guldagers model for Helhedssyn mest har været brugt til redegørelse og anskuelse, og at Bourdieus teorier har været brugt til analysen af de forskellige problemstillingers samspil med hinanden. Vi har derfor også kortfattet valgt at inddrage Andy Højholdts teori om tværfaglighed i forhold til tværprofessionalitet for yderligere at belyse kommunikationen mellem Forsorgshjemmet og Jobcenteret. Diskussion af analysen Diskussionen af vores analyse bærer præg af, at vi ikke har fundet frem til egentligt modstridende informationer eller opfattelse, og vores teoretiske analyser stemmer også fint overens. Vi har i stedet brugt dette afsnit på kort at tage stilling til vores forforståelse. Vi er blevet bekræftet i vores forforståelse af, at der for borgerne på Forsorgshjemmet Saxenhøj i mange tilfælde er knyttet yderligere problematikker ud over selve hjemløsheden. Vi er ligeledes blevet bekræftet i, at det for borgerne anses for vanskeligt at forholde sig til udefrakommende krav, f.eks. krav fra Jobcenteret, når de står i en presset social situation. Den nye viden vi er kommet frem til handler især om, at den målgruppe vi har undersøgt faktisk er væsentligt mindre end vi havde forestillet os, samt at der på trods af en oplevet god kommunikation mellem Forsorgshjem og Jobcenteret, stadig hersker væsentlige skel i den interne logik og dermed indsatsen for borgerne, hvilket er med til at forvirre situationen for borgerne. Konklusion Problemformuleringen lyder: Hvordan oplever borgerne og medarbejderne på hhv. Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenter Guldborgsund at samspillet mellem organisationerne fungerer, og hvad kan medvirke til at samspillet effektiviseres, for i højere grad at bringe borgerne nærmere selvforsørgelse eller egen bolig? Svar: Borgerne på Forsorgshjemmet Saxenhøj har komplekse og mangeartede problemstillinger som de bruger deres kræfter på at kæmpe med, samtidig med at de foruden deres individuelle problemer også må forholde sig til de forhold der medfølger af at opholde sig på Forsorgshjemmet. Endvidere skal de borgere som også er tilknyttet kontanthjælpssystemet ydermere forholde sig til eventuelle Side 31 af 36

krav fra Jobcenteret for ikke at miste forsørgelsesgrundlaget i form af kontanthjælp. Borgerne på Saxenhøj bliver således udsat for en række forskellige påvirkninger i deres liv foruden deres oprindelige problematik der har medført opholdet på Saxenhøj. Den samlede påvirkning på borgeren medfører i flere tilfælde, at borgeren forbliver fastlåst i situationen, og ikke formår at bringe sig selv ud eller videre uanset den indsats der ydes fra hhv. Forsorgshjemmet og Jobcenteret. På Saxenhøj stiller de ikke mange krav til borgerne, men arbejder med borgerne med henblik på at de kan bringes videre i egen bolig. På Saxenhøj vurderes det individuelt hvornår en borger er klar til dette, hvilket også har betydning for den samlede periode at borgeren opholder sig dér. På Jobcenteret anskues kontanthjælpsmodtagere bosiddende på Saxenhøj på samme måde som andre kontanthjælpsmodtagere ud fra den gældende beskæftigelseslovgivning og desuden sagsbehandlerens vurdering af borgerens situation. Der gøres ikke særligt forskel på borgere blot fordi de er bosiddende på Saxenhøj, men det udgør en indikator for, at borgeren kan have markante sociale problemer som vanskeliggør beskæftigelsesindsatsen. På Jobcenteret arbejdes der ud fra lovgivning samt politiske og økonomiske prioriteringer, og da målgruppen af kontanthjælpsmodtagere bosiddende på Saxenhøj er lille i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere, er det ikke en målgruppe som prioriteres med en særligt tilrettelagt indsats for netop dem. Omvendt er der heller ikke noget til hinder for at de deltager på lige fod med andre borgere i de tilbud, som Jobcenteret har generelt. Hos både Forsorgshjemmet og Jobcenteret er der en erkendelse af, at det er vigtigt at kommunikere med hinanden om indsatsen for deres fælles borgere. Kommunikationen foregår også på en god måde. Der er dog grundlæggende forskellige anskuelsesvinkler på borgerne og deres problematikker, da det er to kommunale institutioner med hver deres interne logik, værdigrundlag og praksis. I praksis medfører det, at det samarbejde og den kommunikation der foregår bærer præg af at begrænse sig til det tværfaglige, og at der altså ikke opnås et decideret tværprofessionelt samarbejde med fælles defineret mål, ny fælles viden og fælles professionsforståelse. Resultatet for borgerne bliver da også, at de foruden deres grundlæggende sociale problemer som har medført opholdet på Saxenhøj også skal forholde sig til mindst to forskellige kommunale institutioner som interagerer med hver deres tilgangsvinkel, og som hver især har betydning for borgerens økonomiske og sociale muligheder fremadrettet. Medarbejderne på Forsorgshjemmet og Jobcenteret oplever at de har en god kommunikation, og medarbejder er bevidste om at bevare og dyrke den gode kommunikation. Forsorgshjemmet og Jobcenteret arbejder dog ud fra hver deres interne logik, og den indsats de hver især yder for borgerne har derfor ikke nødvendigvis det samme grundlag. I praksis medfører det at borgerne Side 32 af 36

oplever det som en yderligere belastning oveni deres aktuelle sociale problemer, at de skal forholde sig til to forskellige kommunale institutioner som arbejder og handler på to forskellige måder overfor dem. For at den fælles indsats kan optimeres kunne et løsningsforslag være, at den interne logik ledelsesmæssigt eller politisk overfor målgruppen forsøges ensrettet for både Forsorgshjemmet og Jobcenteret, således at det sikres, at borgerne får den samme oplevelse af tilgangen til deres situation, uanset om de henvender sig til personalet på Forsorgshjemmet eller Jobcenteret. Et løsningsforslag kunne i praksis indebære, at der organiseres en placering af en arbejdsmarkedskonsulent fra Jobcenteret på selve Saxenhøj, evt. i et begrænset antal timer ugentligt. Denne arbejdsmarkedskonsulent skulle således være kontaktperson, tovholder og primus motor for den fælles indsats, og skulle arbejde aktivt for, at borgerne forstår sammenhængen i indsatsen og sikre at der foregår en konstant og dynamisk kommunikation medarbejderne imellem. Målet skulle være, at der skulle opnås en tværprofessionel indsats for borgerne, og at der kunne genereres ny fælles viden om målgruppen på tværs af professionerne og felterne på hhv. Forsorgshjemmet og Jobcenteret, til gavn for den fælles indsats. Perspektivering Der er mange muligheder for at undersøge området nærmere. Det kunne både være relevant at gå dybere ind i en teoretisk analyse ved hjælp af Bourdieus teorier, hvor man kortlagde de forskellige typer af kapital som både borgere såvel som de kommunale medarbejdere og de kommunale organisationer besidder, og forsøge at matche aktuelle problemstillinger med aktuelle kapitaler for bedst muligt at effektivisere indsatsen med de kapitaler som er tilgængelige. Det kunne også være relevant at gå dybere ind i en organisations- og kommunikationsanalyse af samspillet, og inddrage andre relevante teorier på området. Det kunne også være interessant at lave lignende undersøgelser i andre kommune med Forsorgshjem, for at se om der er ligheder eller væsentlige forskellige i andre kommuner, og derfra kunne man lave politiske eller sociologiske undersøgelser af hvorfor det forholder sig sådan i et givent område. Emnet er således langt fra udtømt, vi har kun skrabet overfladen i et stort undersøgelsespotentiale. Side 33 af 36

Litteraturliste Litteratur Hjemløshed i Danmark 2013, Benjaminsen, Lars og Lauritzen, Heidi (2013), SFI. Samfundsvidenskabernes videnskabsteori en indføring, Juul, Søren, m.fl. (2012), Hans Reitzels Forlag Kvalitative metoder i empirisk sundhedsforskning fem artikler fra Nordisk Medicin 1997, Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach (1998), Aarhus: Fællestrykkeriet for Sundhedsvidenskab Interview introduktion til et håndværk, Kvale og Brinkmann (2008), Hans Reitzels Forlag Sociologi og socialt arbejde, Ejrnæs, Morten, m.fl. (2005), Danmarks Forvaltningshøjskole Bourdieu for begyndere, Wilken, Lisanne (2012), Samfundslitteratur Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis, Højholdt, Andy (2013), Hans Reitzels Forlag Internetkilder: Resumé: Hjemløshed i Danmark 2013. National kortlægning Internetkilde, 3. juni 2015: http://www.sfi.dk/resum%c3%a9_hjeml%c3%b8shed_i_danmark_2013-12127.aspx Socialstyrelsen: Definition af hjemløshed Internetkilde, 3. juni 2015: http://socialstyrelsen.dk/voksne/hjemloshed/om-hjemloshed/definition-af-hjemloshed Borger.dk: Uddannelseshjælp Internetkilde, 3. juni 2015: https://www.borger.dk/sider/kontanthjaelp-under-30-udenuddannelse.aspx?navigationtaxonomyid=de1344d2-e262-4891-9ae7-0eb5394ad643 Borger.dk: Jobcenter og Jobnet Internetkilde, 3. juni 2015: https://www.borger.dk/sider/jobcenter-og-jobnet.dk.aspx Side 34 af 36

Beskæftigelsesministeriet: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp Internetkilde, 3. juni 2015: http://bm.dk/da/beskaeftigelsesomraadet/flere%20i%20arbejde/kontanthjaelpsreform/hvad%20bet yder%20reformen%20for%20dig/hvad%20betyder%20reformen%20for%20dig%20der%20er%20 over%2030%20aar/aktivitetsparate%20personer%20over%2030%20aar.aspx Dr.dk Flere unge bliver hjemløse, artikel fra 30. april 2015 Internetkilde, 3. juni 2015: http://www.dr.dk/nyheder/ligetil/dagens_fokus/indland/2015/04/flere_unge_bliver_hjemloese.ht m Tv2oj.dk Flere hjemløse i Aarhus, artikel fra 20. januar 2015. Internetkilde, 3. juni 2015: http://www.tv2oj.dk/artikel/241829:aarhus--flere-hjemloese-i-aarhus Forsorgshjemmet Saxenhøj intern afdeling Internetkilde, 6. juni 2015: http://www.saxenhoj.dk/default.asp?sideid=246 Retskilder: Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats: Bekendtgørelse nr. 1564 af 23. december 2014 Bekendtgørelse af lov om social service: Lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: lov nr. 453 af 10. juni 1997 Bilagsoversigt: Bilag 1: E-mail-korrespondance med medarbejdere på Jobcenter Guldborgsund vedrørende antal kontanthjælpsmodtagere bosiddende på Saxenhøj. Bilag 2: Transskriberet interview med Souschef, Saxenhøj Bilag 3: Transskriberet interview med socialrådgiver, Saxenhøj Bilag 4: Transskriberet interview med borger Side 35 af 36

Bilag 5: Transskriberet interview med borger (2) Bilag 6: Transskriberet interview med ydelsessagsbehandler, Jobcenteret Guldborgsund Bilag 7: Transskriberet interview med socialrådgiver og leder på Kollegiet under Saxenhøj Bilag 8: Transskriberet interview med leder på Jobcenter Guldborgsund Bilag 9: Transskriberet interview med arbejdsmarkedskonsulent, Jobcenter Guldborgsund Bilag 10: Interviewguides Bilag 11: Lydoptagelse af interview med leder, Jobcenter Guldborgsund Bilag 12: Lydoptagelse af interview med ydelseskonsulent, Jobcenter Guldborgsund Bilag 13: Lydoptagelse af interview med arbejdsmarkedskonsulent, Jobcenter Guldborgsund Bilag 14: Lydoptagelse af interview med Souschef på Saxenhøj Bilag 15: Lydoptagelse af interview med socialrådgiver og leder på Kollegiet under Saxenhøj Bilag 16: Lydoptagelse af interview med socialrådgiver på Saxenhøj Bilag 17: Lydoptagelse af interview med borger Bilag 18: Lydoptagelse af interview med borger (2) Bilag 19: Feltarbejdsaftaler Bilag 20: Feltarbejdsaftaler (2) Bilag 21: Godkendelse af problemformulering s. 1 Bilag 22: Godkendelse af problemformulering s. 2 Side 36 af 36