En kvalitativ undersøgelse af to institutioner i Guldborgsund Kommune og deres arbejde med en fælles målgruppe.

Forfattere: Jensen, Michaela, of11v016 Stæger, Bernhard, of11v034 Samspillet mellem Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenter Guldborgsund The cooperation between the Homeless Hostel Saxenhøj and the Jobcenter in the municipality of Guldborgsund En kvalitativ undersøgelse af to institutioner i Guldborgsund Kommune og deres arbejde med en fælles målgruppe. A qualitative study about two institutions in the municipality of Guldborgsund and their cooperative work with a common target group. Juni, 2015, University College Sjælland Socialrådgiveruddannelsen Bachelorprojekt, modul 13 Vejleder: Stine Juul Larsen Projektet må gerne udlånes. Bachelorprojektet er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Projektet foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerende egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. Side 1 af 36

Resume Baggrund I vores bachelorprojekt ønsker vi at belyse og analysere indsatsen for borgere på Forsorgshjem fra henholdsvis Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenterets side i Guldborgsund Kommune, og desuden forsøge at afdække om den fælles indsats og samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter kan optimeres. Formål Formålet med dette bachelorprojekt er, at vi som uddannede socialrådgivere, gerne vil optimere indsatsen for socialt udsatte, for at forbedre mulighederne for at de kommer hurtigere i egen bolig og nærmere beskæftigelse. Ydermere, vil vi gerne prøve at belyse samarbejdet mellem Forsorgshjem og Jobcenter og muligvis generere nye idéer til en fælles tilgangsvinkel, som både Forsorgshjem og Jobcenter kan arbejde efter. Videnskabsteori og metode Vi griber spørgsmålet an fra en hermeneutisk tilgang med kvalitative semistrukturerede interviews, og i praksis griber vi det an ved at stille de samme spørgsmål til forskellige fagpersoner på både Forsorgshjem og Jobcenter, der har faglig berøring med borgerne på Forsorgshjem, og bagefter sammenholde og analysere interviewene med valgt fagteori. Resultat Vi finder ud af, at målgruppen vi undersøger er ganske lille. Vi konkluderer at medarbejderne på Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenter Guldborgsund oplever, at de har en god fælles kommunikation. De to institutioner arbejder dog efter hver deres interne logik. For borgerne opleves det som et element af forvirring, at de to kommunale institutioner arbejder ud fra forskellige grundlag. Side 2 af 36

Abstract Background In this bachelor thesis we want to illuminate and analyze the efforts made to citizens living in homeless hostel respectively Forsorgshjemmet Saxenhøj and the Jobcenter in the municipality of Guldborgsund and further to highlight if the joint efforts being made can be optimized. Purpose The aim of this thesis is, that we as graduated social workers, want to optimize the joint efforts to the socially disadvantaged, to give them better possibilities of faster getting their own home and employment. Furthermore we want to highlight the cooperation between (Forsorghjemmet Saxenhøj and Jobcenter Guldborgsund and, if possible, generating new ideas of a common approach for both. Method The project is processed with a hermeneutic approach with semistructured interviews and in practice we asked the same questions to different professionals working in Saxenhøj and Jobcenter who has professional contact with the citizens living in Saxenhøj and then comparing and analyzing the interviews with relevant theory. Results We find that the group we are investigating is quite small. We conclude that professionals working on homeless Hostel and Jobcenter in the Municipality of Guldborgsund are experiencing that they have a good mutual communication with each other. However, the two institutions are working after their own internal logic. The citizens are experiencing an element of confusion that the two municipal institutions are working from a different basis. Side 3 af 36

Indholdsfortegnelse Indledning s. 6 Problemstilling s. 6 Baggrund s. 7 Hjemløshed i Danmark s. 7 Borgere med tilknytning til Jobcenter og Forsorgshjem i Guldborgsund Kommune s. 7 Indsatsen på Jobcenteret s. 8 Indsatsen på Saxenhøj s. 8 Problemformulering s. 9 Problemafgrænsning s. 10 Begrebsafklaring s. 10 Videnskabsteoretisk tilgang s. 10 Forforståelse s. 11 Metode s. 12 Empirisk undersøgelsesmetode s. 12 Informanter s. 13 Etiske overvejelser omkring interviews s. 13 Transskription af interviews s. 14 Undersøgelsesmetodiske overvejelser omkring interviews s. 15 Projektets teoretiske udgangspunkt s. 15 Jens Guldager s. 16 Helhedssynet s. 16 Pierre Bourdieu s. 17 Analyse s. 19 Udredningsperioden på Forsorgshjemmet Saxenhøj s. 19 Beskæftigelsesindsatsen ved Jobcenteret s. 21 Samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter s. 23 Borgerens perspektiv s. 27 Diskussion s. 30 Side 4 af 36

Diskussion af metode s. 30 Diskussion af teori s. 30 Diskussion af analyse s. 31 Konklusion s. 31 Besvarelse af problemformulering s. 31 Perspektivering s. 33 Litteraturliste s. 34 Bilagsoversigt s. 35 Side 5 af 36

Indledning I vores bachelorprojekt ønsker vi at belyse indsatsen for borgere på Forsorgshjem fra hhv. Forsorgshjemmet og Jobcenterets side i Guldborgsund Kommune, og desuden forsøge at afdække om den fælles indsats og samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter kan optimeres. Med udgangspunkt i vores arbejds- og praktikerfaring oplever vi, at andelen af de personer der henvender sig på både Forsorgshjem og Jobcenter, er borgere med en eller flere problemstillinger, såsom alkoholmisbrug, stofmisbrug, hjemløshed mm. Dette bekræftes i rapporten fra SFI Hjemløshed i Danmark 2013, Benjaminsen, Lars og Lauritzen, Heidi (2013), SFI, som giver os indblikket i, at hjemløshed er en stigende tendens i Danmark. Siden 2011, er der en samlet stigning på 10 pct. som i 2013 udgør 5.820 hjemløse borgere. (Benjaminsen, Lars og Lauritzen, Heidi, 2013, s. 9). I resumeet af rapporten oplistes de hjemløses primære problemer som værende misbrug, psykisk sygdom og økonomiske vanskeligheder (Resumé: Hjemløshed i Danmark 2013. National kortlægning) Vi har valgt at anskue det sociale problem hjemløshed fra Forsorgshjemmets og Jobcenterets vinkel i Guldborgsund Kommune. Vi fokusere på disse to kommunale institutioner da vi i gruppen har praktik- og erhvervserfaring med arbejdet på både Forsorgshjem og Jobcenter i Guldborgsund, og dermed et solidt grundlag for etablering af kontakt til kilder og skaffe interviews med fagpersoner på områderne. Vi er bevidste om, at det indebærer en særlig udfordring at undersøge områder, hvor vi selv har - eller har haft egne personlige erfaringer fra praksis, især når vi senere argumenterer for vores brug af den hermeneutiske videnskabstilgang. Vi redegører derfor også for vores forforståelse i metodeafsnittet. Problemstilling Som nævnt i indledningen ser vi at der kommer flere hjemløse. Vi undrer os over denne tendens, herunder at det for kommunerne ikke i højere grad lykkedes at hjælpe borgerne uden fast bopæl i egen bolig, f.eks. ved indsatsen på Forsorgshjemmet, eller til Side 6 af 36

selvforsørgelse ved indsatsen fra Jobcenteret, hvilket i vores optik ville bedre muligheden for at komme i egen bolig. Vi ønsker at undersøge og analysere samspillet mellem Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenteret i Guldborgsund Kommune i deres indsats for at bringe borgere på Forsorgshjem i egen bolig eller til selvforsørgelse. I vores analyse af samspillet vil vi især fokusere på hvordan medarbejderne på hhv. Forsorgshjem og Jobcenter oplever den fælles kommunikation mellem organisationerne. Vores bachelorprojekt vil komme med et bud på hvordan samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter i Guldborgsund Kommune, og herunder deres fælles indsats, kan optimeres for i højere grad at bringe borgere i egen bolig eller til selvforsørgelse. I det kommende afsnit redegører vi for baggrunden for arbejdet med målgruppen. Baggrund Hjemløshed i Danmark I både Socialstyrelsens definition af hjemløse såvel som i tidligere nævnte SFI-rapports definition indgår blandt andet personer som bor og opholder sig på Forsorgshjem. Målgruppen hjemløse indeholder dog også en række andre grupperinger, eksempelvis mennesker der udelukkende lever på gaden eller overnatter på skift hos venner og familie (Benjaminsen, Lars og Lauritzen, Heidi, 2013, s. 19 og Socialstyrelsen: Definition af hjemløshed, 2015) Hjemløse som omdrejningspunkt for denne bacheloropgave er udelukkende borgere på Forsorgshjemmet Saxenhøj i Guldborgsund Kommune Borgere med tilknytning til Jobcenter og Forsorgshjem i Guldborgsund Kommune For at have det rette perspektiv på vores problemfelt har vi undersøgt omfanget af de borgere, som udgør den målgruppe vi ønsker at analysere. Jf. bilag 1, s. 3 er der aktuelt ca. 1350 kontanthjælpsmodtagere i Guldborgsund i alt, både aktivitetsparate og jobparate, men ikke medregnet integrationsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere over 60 år. Begreberne jobparat, aktivitetsparat og uddannelsesparat jf. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats 1 og 2, dækker over hvorvidt man som kontanthjælpsmodtager vurderes i stand til at varetage et ordinært arbejde inden for 3 måneder. Har man komplekse problemer, f.eks. Side 7 af 36

sociale eller helbredsmæssige problemer som medfører at man vurderes til ikke at kunne varetage et ordinært arbejde inden for de næste 3 måneder, vurderes man aktivitetsparat. Af de nævnte 1350 borgere bor der ca. 15 på Forsorgshjemmet Saxenhøj. Det skal bemærkes at tallene er baseret på en specifik dato under bachelorprojektets forløb, og at disse tal naturligvis ændrer sig hele tiden, og derfor angives det som cirka antal. Jf. bilag 1, s. 2 er der ca. 580 borgere på uddannelseshjælp, dvs. unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, i Guldborgsund Kommune, hvoraf der bor ca. 10 på Forsorgshjemmet Saxenhøj. Der kan læses mere om uddannelseshjælp på borger.dk uddannelseshjælp (2015). Vi ser altså en samlet gruppe på ca. 25 borgere som er tilknyttet både Jobcenteret og Saxenhøj, ud af en borgergruppe på knap 2000 borgere på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Indsatsen på Jobcenteret Jobcenterets hovedfunktioner er generelt at varetage til- og afmeldinger i forhold til ledighed, afholde opfølgningssamtaler og formidle kontakt- og aktiveringsforløb samt lave jobplaner jf. lovgivningen og andet administrativt arbejde, hvilket man eksempelvis kan læse om på borger.dk Jobcenter og Jobnet (2015). På området for vores målgruppe er det i praksis de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og eventuelt aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere der udgør de borgere som er tilknyttet Jobcenteret samtidig med at de er bosiddende på Forsorgshjemmet Saxenhøj. For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller uddannelseshjælpsmodtagere er det kendetegnende at målgruppen har andre problemer end ledighed. For disse borgere vil indsatsen fra Jobcenteret være baseret på en helhedsorienteret tilgang og have som mål at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Opfølgningen skal have fokus på, om borgeren udvikler sig hen i mod at komme i job. I praksis kan sådan en indsats f.eks. indeholde mentorforløb, læse-, skrive- eller regneundervisning, praktikforløb eller andet. Fokus er den helhedsorienterede tilgang samt specifikke tiltag, hvilket man kan læse mere om på beskæftigelsesministeriets hjemmeside Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp (2015). Indsatsen på Saxenhøj Side 8 af 36

Forsorgshjemmet Saxenhøj er en døgninstitution i henhold til Serviceloven 110, for personer med særlige sociale vanskeligheder, og som er inden for det specialiserede socialområde. 110 i Serviceloven (Bekendtgørelse af lov om social service, 2015) lyder: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. For at afdække borgerens samlede mængde sociale, fysiske og psykiske problemstillinger, vil borgerens kontaktperson på Saxenhøj, som typisk vil være pædagog eller social- og sundhedsassistent, udarbejde en udredning og i forlængelse heraf en opholdsplan. Disse to redskaber udgør fundamentet for det videre arbejde med borgeren. Rollen som socialrådgiver på Forsorgshjemmet Saxenhøj er, at efter udredningen og opholdsplanen er udarbejdet, at koordinere et samarbejde med borgerens handlekommune med henblik på at igangsætte den indsats, der er beskrevet i opholdsplanen. Dette vil typisk være: - At få etableret en forsørgelsesydelse til borgeren i samarbejde med jobcenteret - At foretage en økonomisk udredning - At få borgeren i relevant misbrugsbehandling efter borgerens ønske - At få borgeren i relevant psykiatrisk behandling m.v. - At få borgeren i egen bolig Det forventes, at borgeren medvirker til at afdække egne problemstillinger og i samarbejde med personalet at indgå i den pædagogiske indsats/bo træning med henblik på at vedligeholde og opkvalificere de kompetencer, der er mangelfulde for at kunne klare sig selv i videst muligt omfang. Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående redegørelse for baggrunden for vores bachelorprojekt, har vi udarbejdet følgende problemformulering: Hvordan oplever borgerne og medarbejderne på hhv. Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenter Guldborgsund at samspillet mellem organisationerne fungerer, og hvad kan medvirke til at samspillet effektiviseres, for i højere grad at bringe borgerne nærmere selvforsørgelse eller egen bolig? Side 9 af 36

Problemafgrænsning Når vi vælger at arbejde specifikt med Guldborgsund Kommune, fravælger vi også muligheden for at undersøge flere kommuner, eller det kommunale arbejde generelt. Vi har ikke til hensigt at undersøge noget generelt om fænomenet, men derimod ønsker vi at belyse nuancerne og detaljerne i det specifikke arbejde ved Forsorgshjem og Jobcenter i Guldborgsund Kommune, på baggrund af vores videnskabsteoretiske tilgang, som vi beskriver i afsnittet om videnskabsteoretisk tilgang og metode. Begrebsafklaring Socialrådgiveren, ydelsessagsbehandleren, arbejdsmarkedskonsulenten og lederne i vores bachelor projekt, er de fagpersoner der møder borgeren på Jobcenteret, på Forsorgshjemmet eller pr telefon. Det kan dreje sig om økonomiske, bolig og/eller, beskæftigelses spørgsmål og lignende. Socialrådgiver er en autoriseret titel baseret på en formel uddannelse, men i dette projekt ser vi det nødvendigt at påpege, at når vi i vores analyse henviser til socialrådgiveren, da vil det udelukkende være som betegnelse for socialrådgiverne på Forsorgshjemmet, som også bruger denne titel som deres stillingsbetegnelse. Der er også medarbejdere på Jobcenteret der er autoriserede socialrådgivere, men også medarbejdere der har en anden baggrund. Vi vil for medarbejderne på Jobcenteret anvende medarbejdernes specifikke stillingsbetegnelser såsom arbejdsmarkedskonsulent, ydelsessagsbehandler mv., for ikke at forvirre billedet. Se i øvrigt afsnittet Informanter for en liste over de informanter vi har interviewet. Borgeren er i dette bachelor projekt, betegnelsen for en person som har en sag baseret på deres navn og CPR-nummer hos Forsorgshjemmet og/eller Jobcenteret, og i dette projekt vil det være de personer som er omfattet af målgruppen for vores undersøgelse. Videnskabsteoretisk tilgang Vi ønsker at belyse vores problemstilling fra den hermeneutiske vinkel, som vi beskriver i nedenstående afsnit, da vi ønsker at opnå en større forståelse og mening for genstandsfeltet, hvilket Side 10 af 36

i praksis medfører, at vi vil udføre kvalitative interviews med personalet på hhv. Forsorgshjem og Jobcenter. Den kvalitative paradigme udfolder sig også i hermeneutikken og er således omdrejningspunkt for vores bacheloropgave. Forståelsen opstår ved at se på dele af helheden og derefter sætte dem ind i den kontekst de er en del af. Ved at undersøge flere dele af helheden (den hermeneutiske cirkel) bliver man hele tiden klogere på sit genstandsfelt, hvorved man opnår en meningsskabende helhed. Der skabes en sammenhæng mellem delene og helheden (Juul, Søren m.fl., 2012, s. 111). Forud for dette taler man i hermeneutikken om at man har en forforståelse som enten vil skulle af eller bekræftes. Denne forforståelse skal man være sig bevidst herunder hvordan man sætter den i spil. Når forforståelsen bliver af- eller bekræftet sker der en revurdering af ens forforståelse og forståelsen skabes. (Juul, Søren m.fl., 2012, s. 221) Vores forforståelse findes beskrevet i næste afsnit. Forforståelse Vi har begge bemærket den offentlige debat omkring stigningen i antallet af hjemløse, og vi har ligeledes hurtigt fundet belæg for denne opfattelse, som tidligere nævnt i SFI-rapporten, og desuden ved læsning af diverse artikler f.eks. på Dr.dk Flere unge bliver hjemløse, artikel fra 30. april 2015, og Tv2oj.dk Flere hjemløse i Aarhus, artikel fra 20. januar 2015. Vi har desuden haft en opfattelse af, at de hjemløse i stigende grad kæmper med mere komplekse problematikker, som ofte også omfatter psykisk sygdom og/eller misbrug. I vores gruppe har vi været i praktik på henholdsvis Forsorgshjem og Jobcenter. I praktikken på Forsorgshjem blev der iagttaget følgende: At flere borgere søger mod Forsorgshjem med komplekse problemstillinger, og selve hjemløsheden har gjort den hjemløses tilstand værre. De fleste hjemløse havde også et misbrug, som gør det endnu mere komplekst at komme tættere på uddannelse eller i beskæftigelse. Mange af borgerne ender med at bo på Forsorgshjemmet i længere tid end udredningsperioden er estimeret til. De oplever ikke, at kunne opholde sig i egen bolig, pga. de komplekse problemstillinger som de selv skal tage hånd om. På Jobcenter blev der iagttaget følgende: Målgruppen for arbejdet på Jobcenteret var i denne praktik ikke specifikt borgere uden fast bopæl, men det skete ind i mellem, at der var kontakt til en borger, som havde problemer med manglende fast bopæl. Disse mennesker var typisk så belastede af den manglende faste bolig, at det fremstod som det enkeltstående mest presserende problem, hvor snakken om beskæftigelse hurtigt tonede hen til det ubetydelige, da det for borgeren var helt Side 11 af 36

uoverskueligt at tænke i job eller uddannelse, når vedkommende ikke engang vidste om der var et ordentligt sted at sove den kommende nat. Det blev derfor iagttaget som en dominerende faktor at være uden fast bopæl, og som et primært problem der måtte kigges på førend der kunne tages kvalificeret stilling til beskæftigelsesindsatsen. Samtidig fremstod disse borgere yderst bevidste om at leve op til Jobcenterets eventuelle krav, for ikke også at miste forsørgelsesgrundlaget (kontanthjælpen). Der opleves således et særligt krydspres hos borgeren imellem at forsøge at leve op til forventninger om kvalificerede overvejelser i forhold til job eller uddannelse, samtidig med at skulle forholde sig til det akutte sociale problem at mangle en bolig. Metode Den valgte og indsamlede empiri vil udfolde sig i kvalitativ metode, hvor vi tager udgangspunkt i interview med vores informanter fra Guldborgssund Kommune. Det kvalitative studiedesign er valgt da det er en induktiv fremgangsmåde, som er hypotese genererende, hvorved der fremkommer nogle nye vinkler på den valgte problematik (Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1997, side 11). Dette anser vi for at være en passende metode da vi ikke anvender statistiske metoder og andre former for kvantificering af data, som i den positivistiske tilgang (Juul, Søren, m.fl., 2012, s. 12), men arbejder mere med en forståelsesorienteret undersøgelsesproces, hvor subjektive kvaliteter er i fokus. I denne proces kan spørgsmål med hvorfor, hvad og hvordan besvares. Den nævnte empiri, og interview med fagpersonerne, samt borgerne vil blive sammenholdt i vores analyse, hvorved problemstillingen vil blive belyst. Empirisk undersøgelsesmetode Til vores valgte interviews griber vi interviewspørgsmålene an fra en hermeneutisk tilgang med et kvalitativt semistruktureret interview, hvilket vi uddyber nedenstående afsnit med overvejelser om interviewene, og i praksis griber vi det an ved at stille de samme spørgsmål til forskellige fagpersoner på både Forsorgshjem og Jobcenter, der har faglig berøring med borgerne på Forsorgshjem, og bagefter sammenholde og analysere interviewene med valgt fagteori. Vi har i alt interviewet syv fagpersoner i forskellige stillinger på hhv. Forsorgshjem og Jobcenter. Vi har desuden interviewet to borgere på Forsorgshjem med nogle andre spørgsmål for også at belyse emnet fra borgerperspektivet. Side 12 af 36

Informanter Vi har til vores projekt interviewet følgende personer: Guldborgssund Jobcenter: - Kontanthjælps-ydelsessagsbehandler - Arbejdsmarkedskonsulent for aktivitetsparate kontanthælpsmodtagere - Leder af aktivitet og udvikling, dvs. beskæftigelsesindsatsen for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt ydelsesdelen på hele kontanthjælpsområdet. Forsorgshjemmet Saxenhøj: - Socialrådgiver, Saxenhøj - Souschef og afdelingsleder, Saxenhøj - Socialrådgiver på Kollegiet under Saxenhøj og daglig leder af Kollegiet under Saxenhøj Borgere: - 2 borgere, bosiddende på Saxenhøj Etiske overvejelser omkring interviews: Vi gjort os etiske overvejelser omkring de interviews vi har foretaget, inspireret af bogen: Kvalitative metoder i empirisk sundhedsforskning fem artikler fra Nordisk Medicin 1997, Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach (1998), Fællestrykkeriet for Sundhedsvidenskab. Af bogen fremgår det at bl.a. at intervieweren skal være søgende og dybdegående i spørgeteknikken for at afdække de stillede spørgsmål, men ligeledes er det vigtigt at bevare informantens integritet. Intervieweren skal kunne skabe tillid og tryghed hos informanten, med det formål at afdække konkrete hændelser eller oplevelser. Narratologien er essentiel for interviewet og man skal skabe rum for dette, men det er stadig intervieweren der skal føre den røde tråd i det semistrukturerede interview. (Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1998, s. 31). Forud for interviewet vil intervieweren skulle fortælle informanten at der ikke er nogen rigtige eller forkerte svar da hensigten er at opretholde informantens integritet. Desuden er informanten orienteret om at vedkommendes udsagn vil blive anonymiseret, hvilket kan bidrage til en større åbenhed i interviewet hvorved informanten vil være mere åben for at kritisere det givne problemfelt. Derudover har informanten har også underskrevet en feltarbejdsaftale som ligeledes sikrer hendes anonymitet. (Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1997 s. 32). Side 13 af 36

De fysiske rammer spiller også ind i forhold til at skabe rum for fortrolighed mellem interviewer og informanten. At foretrække er interview i informantens eget hjem (comfortzone) men ellers kan interviewet med fordel foregå i et lukket lokale uden andre forstyrrende elementer. Endvidere er det fordelagtig at der ikke er mere end selve informanten og intervieweren til stede. (Birgitte Dehlholm- Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1998, s. 33). I praksis har vi til nogle af interviewene været to personer til stede foruden informanten/informanterne, og vi har derved kunne supplere hinanden med eventuelle opfølgende spørgsmål. Der var også nogle interviews hvor der kun var én interviewer til stede. Ved alle interviewene opholdt interviewer og informant sig i et lukket rum, og der blev fra start aftalt klare rammer for, at informanten er anonymiseret i opgaven, men at oplysningerne gerne må bruges til dette projekt, hvilket også fremgår af bilagene i form af feltarbejdsaftaler. Alle interviews er transskriberet og vedlagt som bilag jf. nedenstående afsnit. Transskription af interview Vi har valgt at transskribere alle de interviews som vi har foretaget på henholdsvis. Jobcenteret, Forsorgshjemmet Saxenhøj og Kollegiet under Saxenhøj. I transkriberingsprocessen bliver interviewet mellem informant og interviewer skrevet om til tekst og er dermed vores grundlæggende data i bachelor projektet. (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 200) Vi er bevidste om, at i transskriberingsprocessen går kropssprog, stemmeleje, og selve stemningen tabt, når der gengives direkte interviewsamtaler i transskriptionen (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 200). I forhold til validiteten må vi erkende, at der ikke findes nogen rigtig eller forkert måde at transskribere på, men det er nødvendigt at tage stilling til om transskriptionsformen er nyttig i forhold til forskningsformålet (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 209). Som eksempel kan beskrives, at da vi ikke har til hensigt at lave psykologisk analyse af vores interviews eller interviewpersoner, er det ikke umiddelbart relevant at beskrive stemningen, kropssprog, toneleje mv. (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 209). Vi oplever at det til denne opgaves formål, er nok blot at transskribere de sagte ord. Vi har valgt at benytte diktafon under alle vores interviews, som er vores dokumentation til analysen. Vores optagelser er blevet lagret på computeren, hvor vi derefter har behandlet Side 14 af 36

interviewet på et filbehandlingsprogram, hvor den akustiske kvalitet er blevet forbedret. (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 201) Der er ingen universal form eller tekstkodning som benyttes under transskription af interviewet, men vi har valgt ikke, at medtage pauser, følelsesudtryk, latter, suk etc. For at reducere detaljerne i transskriberingsprocessen, da materialet ikke skal udgives som en læseværdig historie, men som data til vores analyse. (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 203) Undersøgelsesmetodiske overvejelser omkring interviews: Vi har, som tidligere nævnt, valgt at tage udgangspunkt i et afgrænset semistruktureret interview med henholdsvis fagpersoner fra Jobcenteret og Forsorgshjemmet Saxenhøj i Guldborgsund kommune. Vi lod os inspirere af Kvales Interviewundersøgelsens syv faser, Kvale og Brinkmann (2008) hvor der beskrives de overordnede rammer for interviewet (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 122-123) og vi havde på forhånd udarbejdet en interviewguide med tematiserede spørgsmål til informanten, som kan ses i bilag 10. Det semistrukturerede interview valgte vi, da det giver mulighed for at få viden om informantens oplevelser, tanker, erfaringer og holdninger i tilknytning til det givne genstandsfelt. Desuden er der med det semistrukturerede interview en mulighed for en åben form for dialog mellem informant og interviewer da man som interviewer har muligheden for at tilpasse spørgsmålene til informanten. Ved denne fremgangsmåde kan der opnås fortrolighed og åbenhed i samtalen mellem de to parter gennem et ligeværdigt samspil (subjekt subjekt forhold) (Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1997, side 31-32). Interviewet foregik på Jobcenterets og Forsorgshjemmet i et lukket lokale, hvor der kun var informanten og intervieweren. Optagelse på diktafon men også nedskrevne noter blev anvendt i dataindsamlingen og for at sikre validiteten af informantens udsagn blev der stillet opfølgende og afklarende spørgsmål, hvorved også en mætning af data blev opnået. (Birgitte Dehlholm- Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1997 s. 33). Projektets teoretiske udgangspunkt I vores analyse vil vi bruge Jens Guldagers model for helhedssyn (Ejrnæs, Morten, m.fl., 2005, s. 34). Dette har vi valgt, da det giver en god mulighed for at belyse en given problemstilling på individniveau. Side 15 af 36

Dertil har vi valgt at bruge Bourdieus grundlæggende teorier om habitus, felter, kapital og doxa, fordi brugen af disse begreber giver god mulighed for at analysere på både individ, organisationsog samfundsniveau. Vi kan således bruge Bourdieu til at analysere på forskellige elementer i problemstillings helhedsbillede. I kommende afsnit ses en redegørelse for vores valgte teori. Jens Guldager: Helhedssynet er i Jens Guldagers øjne, det mest centrale i socialrådgiverfagets arbejdsredskaber og der er fire hjørnestene hvori det sociale arbejde præges. Derfor skal socialrådgiveren inddrage helhedssynet, når der arbejdes systematisk, hvor der er tilknyttet en arbejdsmodel med forskellige faser. Dernæst er det kommunikationen med borgerne, som indeholder viden, færdigheder og teori for at hjælpe borgeren videre i systemet og til sidst etikken, der indeholder retningslinjer, som socialrådgiveren skal arbejde efter, for ikke at overse borgerens livssituation som de befinder sig i. (Ejrnæs Morten m.fl., 2005 s. 31) Socialt arbejde handler om, at skulle forebygge sociale problemer og derved kunne tilbyde rådgivning og støtte, i det omfang som borgeren har behov for. Socialrådgiveren skal være informeret om de serviceydelser som kommunen kan stille til rådighed for borgeren og dermed at have et forebyggende formål for borgeren. Ydermere skal socialrådgiveren kunne tilgodese borgerens behov, hvis der er følger af fysiske og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, så som angst, alkohol misbrug, stof misbrug etc. Helhedssynet Jens Guldager har opstillet tre ideelle fordringer til helhedssynet (Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, s. 33-34). Helhedssynet er læren om, at helheder er mere end summen af de enkelte dele, dvs. at helheden ikke kan forklares alene ud fra viden om delene og disses egenskaber. Socialrådgiveren skal kunne forstå borgerens sociale problemer, ressourcer, behov og derefter sætte dem i kontekst, for at kunne hjælpe borgeren videre i det sociale system og omgivende samfund. Model af helhedssynets faktorer Side 16 af 36

Socialrådgiveren skal have den nødvendige viden fra de seks kasser, som vist på tegningen, for at kunne omsætte dem til handling og derefter kunne hjælpe borgeren videre i han/hendes givne livssituation. Modellen vil blive anvendt i vores analyse. Pierre Bourdieu: I vores analyse vil vi gøre brug af Pierre Bourdieus grundlæggende begreber. I en redegørelse for begreberne tager vi udgangspunkt i bogen: Wilken, Lisanne (2012) Bourdieu for begyndere (2. udg.). Bourdieus tre mest centrale begreber til brug for analyse i praksis er habitus, felt og kapital (Wilken, 2012, s. 39). Vi kommer herunder også til at berøre begrebet doxa. Begrebet habitus dækker over en antagelse om, at menneskers virkelighedsforståelser og dermed også deres valg og handlinger i vid udstrækning bliver genereret af dispositioner for at føle, tænke og handle på bestemte måder. Dispositionerne tilegnes gennem et liv under bestemte sociale forhold. Tankerne om habitusbegrebet er egentligt ikke nye eller opfundet af Bourdieu, men kan spores tilbage gennem forskellige litterære og filosofiske tekster helt tilbage til Aristoteles. I den sammenhæng hvor Bourdieu først begynder at anvende begrebet habitus handler det om ligheder mellem handlinger og valg (i det første tilfælde i forhold til filosofi og arkitektur) der bliver Side 17 af 36

reguleret af ubevidste ensartede mentale vaner. Idéen om mestendels ubevidste mentale vaner der regulerer valg og handlinger er udgangspunktet for Bourdieus habitusbegreb. Bourdieu arbejder videre med begrebet og når frem til, at habitus også er kropsligt forankret og dermed kommer til at udtrykke og genskabe tilhørsforholdet til bestemte sociale grupper mv. (Wilken, 2012, s. 44-45). Feltbegrebet er ligesom habitusbegrebet heller ikke Bourdieus opfindelse, men har en lang historie i samfundsvidenskaberne hvor det blandt andet bliver brugt synonymt med begreber som social arena, område eller kontekst. Bourdieus feltbegreb har dog nogle særlige karakteristika som gør, at det ikke bare er en kontekst eller et område. Bourdieu mener, at der i samfund kan være væsentlige differencer mellem forskellige universer eller felter inden for samfundet, der har deres egne logikker og værdier. Feltbegrebet er et analytisk begreb som bruges til at udskille mindre enheder i samfundet og eventuelt et historiserende begreb, der fokuserer fremkomsten af særlige sociale sammenhænge. Som eksempel kan nævnes at Bourdieu selv i analyser af det franske samfund i 1970 erne og frem til 1990 erne udskiller ganske forskelligartede felter såsom det kulturelle felt, det akademiske felt, det religiøse felt og magtfeltet. Forskellige felter inden for samme samfund kan vise sig at have nærmest modsatte logikker eller værdisæt af andre felter inden for samme samfund. I en feltanalyse kan det i mange tilfælde være relevant at identificere de kampe, som agenter i relation til feltet kæmper. Det kan eksempelvis være kampe om hvor grænserne for et felt trækkes, eller hvor autonomt feltet er i forhold til det omgivende samfund eller andre felter. Kampene vil i realiteten ofte handle mere om magtrelationer end om feltet selv (Wilken, 2012, s. 51-55). Under feltbegrebet hvor vi har nævnt agenter, kommer vi i forlængelse deraf til begrebet doxa, som refererer til alt det, som tagets for givet i et samfund eller et felt, det som er selvindlysende og ikke til diskussion. Doxa bruges således til at mediere mellem agenternes habitus og deres position i feltet. Doxa er inkorporeret både i habitus og i samfundet. Doxa er den grundlæggende sandhed som den sociale orden bygger på. Hvert felt kan også have sin egen doxa, og er således alt det agenterne er enige om og som konstituerer eventuelle kampe i feltet som meningsfulde (Wilken, 2012, s. 55-56). Begrebet kapital skal forstås i sammenhæng med habitus- og feltbegrebet. Begrebet kapital refererer til de ressourcer og kilder til indflydelse og magt, som agenterne her eller kæmper om. Hvis man kender til folks habitus, kender man også til deres kapitaler og hvilke felter de forsøger at begå sig i, og så kan man forklare både det de gør, og deres bevæggrund for at gøre det. Bourdieu Side 18 af 36

skelner mellem en række forskellige former for kapital, herunder økonomisk kapital, kulturel kapital og symbolsk kapital. Inden for disse kapitalformer kan man også finde yderligere opdelinger, f.eks. sproglig, intellektuel, akademisk eller informationskapital. Bourdieu opererer også med et begreb om social kapital som refererer til de fordele, man kan forvente at få gennem de sociale netværk man er en del af, og de sociale forbindelser man har (Wilken, 2012, s. 57-61). Analyse I vores arbejde med semistrukturerede interviews, fremkom der mange forskellige udsagn, fra borgerne og fagpersonale, hvor vi har udvalgt at analysere følgende perspektiver: Udredningsperioden på Forsorgshjemmet Saxenhøj Beskæftigelsesindsatsen ved Jobcenteret Samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter Borgerens perspektiv Vi har valgt fire ovenstående punkter som udgangspunkt for vores analyse, da vi mener at disse vil udgøre et fundament for besvarelsen af vores problemformulering, og for bedst muligt at kunne tage stilling til vores forforståelse. Udredningsperioden på Forsorgshjemmet Saxenhøj I vores interview med borgerne, kommer det til udtryk, at deres ophold på Forsorgshjemmet Saxenhøj, er længerevarende i forhold til hvad lovgivningen påpeger. Vi viser her igen retsgrundlaget fra Serviceloven, som er nedfældet således: 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. På Forsorgshjemmet Saxenhøj, arbejdes der med udredning og plan i samarbejde med borgeren og personalet, for at afklare det fremadrettede forløb, således at bo træningen i eget hjem kan påbegyndes, når borgeren vurderes klar til dette. Dette kan ses beskrevet Saxenhøjs hjemmeside intern afdeling. En af de ideelle fordringer for helhedssynet, som Jens Guldager peger på, (Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, s. 34) er at begribe og forstå sammenhængen mellem menneskers sociale problemer, Side 19 af 36

ressourcer og behov som borgeren bestrider, og dette stemmer godt overens med souschefen fokus på som vi ser i nedenstående citat - at de har en forhåbning og målsætning om, at udredning og plan kan effektiviseres inden for seks uger, men at borgerne har brug for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp, som lovgivningen også skriver, og derfor skal problemstillingerne som borgerne har, kunne kobles sammen, så mulighederne og begrænsningerne i forhold til det sociale system og det omgivende samfund tilpasses deres livssituation. Souschefen fra Saxenhøj nævner at udredningen skal foreligge inden for seks uger, men at virkeligheden oftest ser lidt anderledes ud: Citat fra souschefen på Saxenhøj, bilag 2, s. 2: Øh og i forhold til udredningsdelen der har vi jo et koncept der hedder udredning og plan hvor vi sådan har en forhåbning om at borgeren er udredt inden for de første 6 uger. Det er jo ikke altid det lykkes, for det er jo ikke altid de kommer til de aftaler der er lavet omkring udredning, men som udgangspunkt siger vi inden for en seks-ugers periode så skal vi have lavet vores udredning på dem. Forsorgshjemmet Saxenhøj, har en målsætning om, at opholdstiden for borgeren maksimalt er på 3 til 4 måneder. Ventetiden på boliger er dog en længevarende proces, ventetiden til en bolig, er omkring 12-18 måneder, som de skriver på deres hjemmeside (Forsorgshjemmet Saxenhøj intern afdeling). Borgerne som vi har interviewet har begge overskredet opholdstiden, de har helholdsvis været der i seksten måneder og to år (Bilag 4, s.1 og bilag 5, s. 1) og da vi spørger specifikt til de lange opholdstider i interviewet med socialrådgiveren på Saxenhøj (Bilag 3, s.2), får vi følgende svar: Ja, men midlertidig Sådan som man definerer midlertidig i dag, så er det når man vurderer at de er parate til at flytte ud, så er det max 3 måneder. Men indtil da, kan det sådan set være flere år. Det er indtil vi vurderer at de er parate til at flytte ud. Så er det 3 måneder. Der ligger således i hvert fald for denne medarbejder en fortolkning af lovgivningen og målsætningerne som egentlig ikke er fast forankret i et bestemt tidsrum, men at situation helhedsvurderes, og at det egentlig er op til medarbejderne på Forsorgshjemmet Saxenhøj at tage stilling til hvornår en borger er klar til at flytte ud. Side 20 af 36