Tillægsmateriale til tosprogede

Relaterede dokumenter
Børn & Sprog Sprogvurdering.dk et samarbejde mellem Mikro Værkstedet og Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige

Den overordnede proces. Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet. Sprogvurdering: Konceptet

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn

Sprogvurdering.dk. - system til håndtering af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige og Tillægsmateriale til tosprogede 4 ARTIKEL

Konkret gennemgang af sprogvurderingsmateriale Center for Børnesprog. Center for Børnesprog. Center for Børnesprog. Logopædisk Intervention.

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse

Sprogvurdering af treårige. sådan gør vi i Gentofte Kommune

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet

Måling af sproglig udvikling 2008

Den nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Sprogvurdering for børn i kommunale dagtilbud i Ballerup Kommune

Vejledning til sprogvurderinger. -Dagtilbud og indskoling

SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT Rambøll Sprog

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER

Sprogvurdering i Gladsaxe kommune Afprøvning indtræden,. indtræden Kort fortalt.. Henrik Boman Henrik Boman

Hvad er Børn & Sprog? Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes.

Børn & Sprog. og erfaringer

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

FKO Quick Guide. Kom godt i gang med FKO Sprogvurdering

Detaljeret gennemgang af. vægt på den praktiske gennemførelse

Mødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget

Udregning af score teknisk bilag

RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHUS SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT

Skemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE HURLUMHEJHUSET SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT

skal i skole Overgangsmateriale Fra børnehaven til skolen Svendborg Kommunes Dagtilbud og Interkulturelt Team

DANSK AUDIOLOGOPÆDI FAGBLAD FOR AUDIOLOGOPÆDER. 45. årgang September 2009 Nr. 4

RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Plan for sprogvurdering. af 3-årige i Struer kommune

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN

RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

Sprogvurdering af treårige - præsentation af Familieministeriets materiale

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

NOTAT. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogunderstøttende pædagogiske indsats

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune

Børn og Sprog Status, muligheder og perspektiver

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

Lovgivningen. Mål og Rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af børn i 3 års alderen efter dagtilbudslovens 11 i Lejre Kommune.

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS

Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater

Vejledning til sprogvurderinger

Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune

Sprogvurdering af treårige

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

Slagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn. Information til forældre

Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:

Procedure for sprogvurdering i Kalundborg kommunes børnehaveklasser

Sprogvurderingsdagen

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Tidlig sprogvurdering

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug Dagtilbudslovens 12 - Af Jan Procedure i forhold til Mål for sprogarbejdet...

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Center for Child Language

Hvor lang tid tager det? Udfyldelsen af spørgeskemaet for et barn tager ca minutter som forberedelse til forældresamtalerne.

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Faglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale

Tilsynsrapport 2018 FOR DE KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER. Herning Kommune CENTER FOR BØRN OG LÆRING

3-årige 5-årige Børnehaveklasse

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Vejledende systembeskrivelse til Sprogvurdering 3-6

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Til bevillingsramme Dagtilbud til 0- til 5-årige er der i budget 2020 afsat 237,3 mio. kr.

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)

Interviewguide til. visitation af voksne med dansk som andetsprog til. ordblindeundervisning

Indhold Praktisk information Indberetningen Forklaringer af begreber... 6

Udsættelse af skolestart 2018/19

Transkript:

Tillægsmateriale til tosprogede Vejledning Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S

Indhold Generelt... 2 Tosprogethed og 4A... 3 Tillægsmateriale til tosprogede bestanddele... 3 Proces... 3 Særligt om opfølgning ved brug af Tillægsmateriale til tosprogede... 6 Automatisk udregning af sproglig profil... 7 Baggrundsspørgsmål (skema)... 8 Generelt I forbindelse med sprogvurdering af 3 årige giver Tillægsmateriale til tosprogede mulighed for at benytte Velfærdsministeriets Sprogvurderingsmateriale til 3 årige til at sprogvurdere alle danske børn både etsprogede og tosprogede. Dette betyder, at alle 3 årige børns dansksproglige kompetencer nu kan vurderes ud fra samme målestok. Udgangspunktet for konceptet er, at alle treårige børn uanset baggrund kan tilbydes en sprogvurdering på lige fod, på samme måde og i samme system. Tillægsmateriale til tosprogede er udviklet af Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S og lanceres udelukkende som tillægsmodul i det elektroniske managementsystem Sprogvurdering.dk (www.sprogvurdering.dk). Tillægsmateriale til tosprogede er et tillæg til Velfærdsministeriets Sprogvurderingsmateriale til 3 årige. Karakteristisk for Sprogvurderingsmateriale til 3 årige er, at den samlede vurdering af barnets sproglige kompetencer baseres på kendskab til barnet og observationer fra både forældre og pædagog. Sprogvurderingsmateriale til 3 årige inddrager forældrenes kendskab til barnet i form af et forældreskema, hvormed forældrene vha. deres vurdering og et genkendelsesprincip, bidrager til sprogvurderingen med deres kendskab til dels barnets ordforråd, dels barnets evne til at opbygge komplekse ytringer. Forældrenes vurdering af barnets dansksproglige kompetencer fordrer, at forældrene selv (mindst én af forældrene) besidder dansksproglige kompetencer, der gør dem i stand til at vurdere barnets dansksproglige kompetencer på de to parametre ordforråd og sproglig opbygning. I forhold til tosprogede børn kan man med Tillægsmateriale til tosprogede tage højde for, at man ikke i alle familier har dansksproglige kompetencer til at vurdere et barns dansksproglige kompetencer. Det anbefales at lade forældrene udfylde FORÆLDRESKEMA, hvis det er muligt, da den direkte forældreinddragelse er væsentlig. Tillægsmateriale til tosprogede (kaldet PÆDAGOGSKEMA) benyttes, hvis barnets forældre ikke har mulighed for at vurdere deres barns dansksproglige kompetencer og dermed udfylde FORÆLDRESKEMA i Sprogvurderingsmateriale til 3 årige. Tillægsmateriale til tosprogede (PÆDAGOGSKEMA) afløser i disse tilfælde FORÆLDRESKEMA og dækker dermed Del I ORDFORRÅD og Del II SPROGLIG OPBYGNING. Tillægsmateriale til tosprogede (PÆDAGOGSKEMA) udfyldes af barnets pædagog, og det er dermed pædagogens (ikke forældrenes) vurdering af barnets dansksproglige kompetencer, der spørges til. Del III til Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Side 2

VII (REGISTRERINGSSKEMA) i Sprogvurderingsmateriale til 3 årige er uændrede og udfyldes dermed af pædagogen ud fra de almene anvisninger til dette materiale. For at benytte Tillægsmateriale til tosprogede er det nødvendigt, at pædagogen som foretager sprogvurderingen har godt kendskab til barnet. Tillægsmateriale til tosprogede spørger til pædagogens vurdering af barnets dansksproglige kompetencer i forhold til ordforråd og sætningsopbygning. Af denne grund kan pædagogen med fordel indtaste sine svar direkte i skemaet på Internettet. Pædagogen skal ikke bede barnet sige ordene, og det er derfor en fordel, at barnet ikke er til stede i forbindelse med udfyldelsen af skemaet. Gennemførelsen af Del III til VII er som tidligere nævnt uændret, og inkluderer dermed fortsat samtalesituation med barnet. Tosprogethed og 4A Ved brug af Tillægsmateriale til tosprogede og Sprogvudering.dk kan pædagogen systematisk afgøre, om et barn hører under Folkeskolelovens 4A eller ej. Dette afgøres vha. baggrundsspørgsmål, som pædagogen besvarer i forbindelse med sprogvurderingen. Ved afgørelsen markeres barnet som tilhørende 4A. I systemets statistikdel vises børn i denne kategori både som del af en samlet og en særskilt opgørelse. Tillægsmateriale til tosprogede bestanddele 1. Tillægsmateriale til tosprogede vejledning (denne) 2. PROCESMODEL (en model funderet på spørgsmål om barnet og barnets forældre, som besvares af pædagogen i dagtilbuddet) 3. BAGGRUNDSSPØRGSMÅL (spørgsmål vedrørende barnets og barnets forældres sproglige udgangspunkt) 4. PÆDOGOGSKEMA (dette afløser Sprogvurderingsmateriale til 3 åriges FORÆLDRESKEMA, hvis barnets forældre ikke har mulighed for at udfylde dette pga. manglende dansksproglige kompetencer) Del I ORDFORRÅD (udføres af pædagog). Tjekliste med 100 ord. Del II SPROGLIG OPBYGNING (ords endelser) (udføres af pædagog). Tjekliste med 3 spørgsmål, der spørger til, om barnet er begyndt at bruge bøjningsendelser. Del II SPROGLIG OPBYGNING (sætningsopbygning) (udføres af pædagog) Tjekliste med 7 konkrete situationer. Til hver situation er knyttet seks udtryk af stigende kompleksitet. Pædagogen skal markere det udtryk, der ligner barnets sprog mest. Proces PROCESMODELLEN er funderet på de spørgsmål, som pædagogen skal besvare med henblik på hvordan sprogvurderingen skal tilrettelægges for det enkelte barn. Vejen gennem PROCESMODELLEN påbegyndes, når pædagogen i sin Oversigt i Sprogvurdering.dk klikker på Start i kolonnen Forældrevurdering ud for det pågældende barn. Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Side 3

Tillægsmateriale til tosprogede Hermed påbegyndes vejen gennem PROCESMODELLEN, der vha. spørgsmål guider pædagogen. Modellen skitserer det koncept og samtidig den arbejdsproces, der knytter sig til Tillægsmateriale til tosprogede. Processen begynder således med, at pædagogen besvarer spørgsmålet Er der mindst én af barnets forældre, der dagligt i hjemmet taler et andet sprog end dansk? (se PROCESMODEL nedenfor). Svaret på spørgsmålet (Ja/Nej) dikterer, hvorhen i PROCESMODELLEN, pædagogens guides. Et Nej afgør, at barnet er etsproget, og pædagogen ledes dermed til en side, hvor vedkommende kan indtaste forældrenes e mail adresse, og dermed igangsætte, at de udfylder FORÆLDRESKEMA. Et Ja afgør, at barnet kan være tosproget, og pædagogen ledes dermed til en side, hvor tretten baggrundsspørgsmål om barnet skal besvares af pædagogen (eventuelt med assistance fra barnets Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Side 4

forældre). Pædagogens svar medvirker til, at en væsentlig viden om barnet videreføres. Dette kan særligt være nyttigt i de tilfælde, hvor sprogvurderingen viser, at barnet har behov for opfølgning. Pædagogens svar medvirker endvidere til en systematisk afgørelse af, om barnet tilhører Folkeskolelovens 4A eller ej. Kategoriseringen af barnet i 4A sker, hvis der svares som i mindst ét af nedenstående to scenarier (kun disse to scenarier kategoriserer barnet som tilhørende 4A): o Scenario 1 (udløser kategorisering 4A): Benytter barnets mor dagligt et andet sprog end dansk i hjemmet? Ja Benytter barnets far dagligt et andet sprog end dansk i hjemmet? Ja Tales der dansk i hjemmet? Sjældent o Scenario 2 (udløser kategorisering 4A): Tales der dansk i hjemmet? Aldrig Barnets status i forhold til dette spørgsmål registreres i systemet, og i kommunens statistik, vil kategoriseringen være udspecificeret. Kategoriseringen sker på baggrund af Folkeskolelovens 4A: Efter besvarelsen af BAGGRUNDSSPØRGSMÅL er det muligt at afvise sprogvurderingen. Her skal man dog være opmærksom på, at sprogvurdering af et barn, der tilhører 4A, er obligatorisk og ikke et tilbud, og man bør derfor ikke afvise sprogvurderingen (der kan dog være andre årsager til, at man i systemet vælger at afvise sprogvurderingen af et barn tilhørende 4A det være sig fx i tilfælde af, at et barn ikke længere er tilknyttet det pågældende dagtilbud). Hvis processen fortsættes, vælges metode vha. spørgsmålet Kan mindst én af barnets forældre vurdere barnets dansksproglige kompetencer (vha. FORÆLDRESKEMA)?. Svaret på dette spørgsmål afgør, om barnets forældre eller pædagog skal udfylde sprogvurderingens Del I og Del II. Hvis der svares Ja til spørgsmålet, ledes pædagogen til en side, hvor vedkommende kan indtaste forældrenes e mail adresse, og dermed igangsætte, at barnets forældre udfylder FORÆLDRESKEMA. Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Side 5

Hvis der svares Nej til spørgsmålet, ledes pædagogen til Tillægsmateriale til tosprogede og dermed PÆDAGOGSKEMA, som skal udfyldes af pædagogen på baggrund af pædagogens kendskab til barnet. Når PÆDAGOGSKEMA er udfyldt, kan pædagogen påbegynde sprogvurderingens Del III til Del VII (REGISTRERINGSSKEMA) i Sprogvurderingsmateriale til 3 årige. Når sprogvurderingen er gennemført, udregner systemet automatisk en sproglig profil for barnet i SCORINGSARK. Selve sprogvurderingen er nu tilendebragt. Særligt om opfølgning ved brug af Tillægsmateriale til tosprogede Når man benytter Tillægsmateriale til tosprogede, er det væsentligt at være opmærksom på, at det i forhold til de tosprogede børn anbefales, at falder barnet i enten indsatsgruppen Fokuseret indsats eller Særlig indsats, da bør opfølgningen indbefatte talepædagogisk bistand. Pædagogen bør med andre ord på grundlag af sprogvurderingen kontakte den talepædagog, der er knyttet til dagtilbuddet eller distriktet med henblik på en vejledning og evt. nærmere udredning af barnets sproglige udvikling. Generel indsats Børn med aldersvarende kompetence indenfor alle sproglige områder: Et resultat, som placerer barnet i udviklingszone A, fortæller om et barn med alderssvarende sproglig kompetence, som alene har behov for generel sproglig indsats. Børn, der falder inden for denne kategori, har alderssvarende sproglige færdigheder og sprogkompetencer. Langt de fleste 3 årige børn vil befinde sig i denne gruppe, men der vil være en stor variation børnene imellem. Fælles for disse børn er, at de bruger talesproget meget og varieret. Det viser endvidere, at de forstår andres talesprog. Fokuseret indsats Børn med behov for fokuseret (talepædagogisk) indsats inden for mindst ét sprogområde: Et resultat, som placerer det tosprogede barn i udviklingszone B, kan skyldes, at testen kun tapper ind i barnets dansksproglige udvikling, men ikke i barnets samlede sprogkompetencer. Vi anbefaler derfor, i modsætning til de etsprogede børn, at alle tosprogede børn i indsatsgruppen Fokuseret indsats bliver undersøgt af en logopædisk fagperson, som også kan inddrage barnets modersmålstilegnelse. Logopæden kan dermed udrede, i hvilken grad barnets forsinkelse alene vedrører tilegnelsen af dansk, eller om barnet også har en forsinket tilegnelse eller har sproglige vanskeligheder i forhold til modersmålet. Særlig indsats Børn med behov for særlig (talepædagogisk)indsats inden for flere sproglige områder: Et resultat, som placerer det tosprogede barn i udviklingszone C, kan skyldes, at testen kun tapper ind i barnets dansksproglige udvikling, men ikke i barnets samlede sprogkompetencer. Derfor er det vigtigt, at den logopædiske udredning af disse børn prøver at inddrage modersmålet. Vi anbefaler, at alle tosprogede børn i indsatsgruppen Særlig indsats bliver undersøgt af en logopædisk fagperson, som også kan inddrage barnets modersmålstilegnelse. Logopæden kan dermed udrede, i hvilken grad barnets forsinkelse alene vedrører tilegnelsen af dansk, eller om barnet også har en forsinket tilegnelse eller har sproglige vanskeligheder i forhold til modersmålet. Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Side 6

Automatisk udregning af sproglig profil Med brug af det elektroniske managementsystem Sprogvurdering.dk sker udregningen af barnets sproglige profil automatisk på baggrund af de observationer, som er indtastet i skemaerne. Pædagogen skal dermed hverken foretage sammentælling eller indplacering i grafer, hvormed en tidsbesparelse er sandsynlig. Endvidere tager Sprogvurdering.dk i sin udregning af barnets sproglige profil automatisk højde for barnets køn (på baggrund af cpr nummer). Pædagogen skal derfor ikke tage stilling til barnets køn i forbindelse med brugen af Sprogvurderingsmateriale til 3 årige og Tillægsmateriale til tosprogede. Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Side 7

Baggrundsspørgsmål (skema) Barnets navn: Benytter barnets mor dagligt et andet sprog end dansk i hjemmet? Benytter barnets far dagligt et andet sprog end dansk i hjemmet? Ja Ja Nej Nej Tales der dansk i hjemmet? Hvad er barnets modersmål? Hele tiden Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Hvilket/hvilke land/lande kommer barnets mor fra? Hvilket/hvilke land/lande kommer barnets far fra? Hvor er barnet opvokset (land/lande)? I hvor mange år har barnet opholdt sig i Danmark? 1/2 1 1 1/2 2 2 1/2 3 3 1/2 4 I hvor mange år har barnets mor opholdt sig i Danmark? I hvor mange år har barnets far opholdt sig i Danmark? Har barnet søskende? Hvis ja, barnets placering i søskenderækken? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Ja nej Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Side 8