Plan for sprogvurdering. af 3-årige i Struer kommune

Transkript

1 Plan for sprogvurdering af 3-årige i Struer kommune Sproget er et af de vigtigste kommunikationsredskaber imellem mennesker. Sproget giver barnet adgang til leg med andre børn. Sproget hjælper med at forstå verden at sætte ord på ting, oplevelser og følelser. Sprog er basis for den læring barnet oplever nu og i fremtiden. En sprogvurdering er en vurdering, der skal foregå som en leg for barnet. En leg der for pædagogen er målrettet registrering af barnets sproglige udvikling, med det formål at imødekomme børn med sproglige vanskeligheder på bedst mulige måde. Formålet med at sprogvurdere: - at udrede om barnet har de sproglige redskaber, det har brug for - at vurdere om barnet har en aldersvarende sprogudvikling - at give grundlag for sprog pædagogisk indsats for de børn der har behov - at sætte generelt øget fokus på børnenes sprogudvikling i daginstitutionerne Kort om lovgrundlaget: Dagtilbudsloven fastsætter at kommunerne skal tilbyde alle 3-årige børn en sprogvurdering. Tosprogede børn og børn der før 3-årsalderen har fået identificeret et behov for en særlig sprogpædagogisk indsats, er ikke omfattet af dagtilbudsloven, men af tilsvarende lovgivning på folkeskoleområdet 4a. Sprogvurdering definition af begreber Sprogscreening er når et barn gennemgår prøver/tests for at vurdere om der er behov for sprogstimulering udover hvad institutionen og forældrene kan tilbyde. Ved den aktuelle 3- årsscreening anvendes den kun i en pædagogisk funktion til at afgøre om barnet har vanskeligheder der kræver en særlig indsats og som vidensgrundlag for den efterfølgende pædagogiske opfølgning. 1

2 Sprogvurdering er den generelle vurdering ud fra prøver, tests, samtale med forældrene, helhedsindtrykket af barnet m.m. Sprogvurderingen danner grundlag for udarbejdelsen af en handleplan for sprogstimulering af det enkelte barn. I dagtilbudsloven bruges betegnelsen sprogvurdering synonymt med udtrykket sprogscreening. Vi vil her anvende udtrykket sprogvurdering. Sprogvurderingsmaterialet: t: En sprogvurdering må aldrig stå alene, men skal sammenholdes med de øvrige iagttagelser, som vi gør os i det daglige. Det er derfor vigtigt at vi bidrager med vores erfaringer med barnets sproglige kompetencer og udvikling i øvrigt. Vurderingen består i at forældre først udfylder et skema hvor de blandt andet skal registrere hvilke ord de har hørt deres barn sige ud af en liste på 100 udvalgte ord. Pædagogen gennemfører derefter en test af barnet i institutionen. Testen omfatter udtale, ordforråd, bøjningsendelser og sætningsdannelse. I en efterfølgende samtale mellem pædagogen og forældrene sammenholdes forældrenes oplysninger med det som testen viser. Man får derved et godt afsæt for en gensidig justering af indtrykkene og for en eventuel vejledning af forældrene. I Struer kommune er det besluttet at sprogvurderings opgaven ligger i børnehaven og det vil derfor være nærliggende at samtalen om testresultat m.m. ligger ved 3 måneders samtalen. Det er vigtigt med en fælles måde at gøre tingene på i institutionerne i Struer Kommune. Det gør resultaterne af sprogvurderingerne sammenlignelige, og gør det nemmere for talepædagogerne at overskue hvilke institutioner der trænger mest til rådgivning. 2

3 Handleplan Et testresultat kan være afsæt for et pædagogisk tiltag. Hvis det konstateres at barnet er forsinket i sin sproglige udvikling skal der formuleres en handleplan for barnet. Dette skal ske i samarbejde med centrale personer, fx talehørepædagog, primærpædagog og forældre. Planen skal sikre stimulering fa barnet videre udvikling. Resultaterne af sprogvurderingen skal ses i lyset af en totalforståelse af barnet og bør suppleres med informationer om andre sider ved barnet. Der bør være tydelig sammenhæng mellem sprogvurdering, pædagogiske tiltag og evalueringsplan. Om det at teste: Sprogvurderingen skal være en legesituation, og barnet skal være veloplagt. Er dette ikke tilfældet bør sprogvurderingen stoppes og genoptages en anden dag. Det er vigtigt at sprogvurderingen foretages i stille og rolige omgivelser uden forstyrrende elementer. Det er vigtigt at barnet ikke får hjælp, og at instruktionerne til hver enkelt opgave følges meget nøje. I modsat fald giver testen ikke et retvisende billede af barnet. Generelt er det vigtigt at have fokus på at testen er et øjebliksbillede som har til formål at afdække om det enkelte barn har sproglige vanskeligheder der kræver særlig opmærksomhed. Alle der skal udføre sprogvurderinger bør sætte sig grundigt ind i vejledningens afsnit

4 Sprogvurdering 2008 Institutionerne tilbyder sprogvurdering til alle 3-årige med hjælp af sprogvurderingsmaterialet fra familiestyrelsen. Alle tosprogede hvor der er den mindste smule tvivl om det sproglige funktionsniveau skal sprogvurderes ved hjælp af materialet Vis hvad du kan. Der organiseres fælles indkøb af materialer hos lego. Det er billigere og sikrer et fælles udgangspunkt for arbejdet med at lave sprogvurderingerne. Alle institutionsledere sørger for løbende at registrere sprogvurderingerne i regnearket i fællesdrevet. Det anbefales at den enkelte pædagog for at opnå fortrolighed med materialet øver sig på nogle af de lidt større børn inden der for alvor begyndes på sprogvurderingerne af de 3-årige. Talepædagogerne planlægger en dag om sprogstimulering i begyndelsen af Temadagen skal have to overskrifter: Erfaringsudveksling om det at sprogvurdere/sprogvurderingsmaterialet, og et oplæg fra Jette og Lilian om sprog/sprogstimulering som fænomen. Deltagere på temadagen er alle pædagoger der arbejder med sprogvurdering og ledergruppen. Talepædagogerne deltager gerne i et frokostmøde i den enkelte institution med de pædagoger der arbejder med sprogvurderingerne, det kan eventuelt være i forbindelse med udarbejdelse af de første handleplaner. Talepædagogerne giver også gerne et oplæg på et personalemøde om sprogstimulering. Dette gælder også for dagplejen. Institutionerne tilretter deres læreplaner således at sprogvurderingstemaet integreres. Det bør overvejes om resurserne til sprogvurdering/opfølgning skal gradueres efter børnenes fordeling i de tre kategorier i den enkelte institution (generel, fokuseret eller særlig indsats). 4

5 Det er vigtigt på institutionsniveau også at have fokus på sprogstimulering i dagplejen. Resultaterne af sprogvurderingerne kan sige noget om, hvordan sprogstimuleringen fungerer generelt i det enkelte dagplejedistrikt og konkret hos den enkelte dagplejer. Derfor bør dagplejepædagogerne inddrages i opfølgningen af sprogvurderingerne på institutionsniveau. I oktober 2008 diskuteres på ledermødet erfaringerne med at bruge sprogvurderingsmaterialet fra familiestyrelsen. Fungerer det eller skal vi overveje at anbefale børne- & uddannelsesudvalget at vedtage at vi bruger et andet materiale? Der er etableret en mappe om sprogvurdering i fællesdrevet. Her ligger materiale dels til sprogvurderinger og opfølgning, men også med artikler og en litteraturliste - både litteratur om sprog og litteratur der kan anvendes af pædagogerne, når de arbejder praktisk med sprogstimulering. Her ligger også registreringsskemaet som alle institutionsledere skal udfylde. I mappen ligger også det materiale der skal bruges til at sprogvurdere tosprogede efter folkeskoleloven. Der er nedsat en udviklergruppe bestående af talepædagog Jette Ramsing, talepædagog Lilian Jensen, chefkonsulent Jørn Thomsen, institutionsleder Bibi Salskov og institutionsleder Søren Agger. Det er gruppens ansvar at sørge for at følge op på den kommunale plan for sprogvurdering, at sørge for at diverse materialer er tilgængelige i fællesdrevet, og at fremlægge en plan for sprogvurderinger i Struer Kommune i 2009 på det sidste ledermøde i