Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium
Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive led. stive led og skurrende/knasende ledlyde. Desværre er slidgigt ofte en overset eller underbehandlet sygdom - især i starten af sygdommen. Den nyeste forskning viser, at slidgigt er en sygdom, man kan og skal gøre noget ved - jo tidligere jo bedre. Slidgigt er en folkesygdom, som er den hyppigst forekommende ledsygdom og en af de hyppigst forekommende sygdomme overhovedet. Med denne folder vil vi forsøge at oplyse lidt om slidgigt, dens årsager og hvilke muligheder for behandling der findes. Symptomer på slidgigt kan fx være: rygsmerter bensmerter/iskias, nakkesmerter hovedpine armsmerter hoftesmerter knæsmerter smerter i fingrene hævede eller fortykkede led 1
Årsag til slidgigt Hvad er slidgigt? Slidgigt ødelægger gradvist leddet. Slidgigt er en kronisk sygdom. Slidgigt udvikler sig oftest over mange år. Ledbrusken kan efterhånden forsvinde helt og knoglerne, der indgår i leddet, fortykkes og udvikler udvækster. Ledbånd og ledkapsler fortykkes, og muskler og sener svækkes. I langt de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til slidgigt, men man ved, at et led, der har været udsat for et større slag har stor risiko for at udvikle slidgigt. Det samme gælder for medfødte ledsygdomme og langvarig overbelastning af et led. Enkelte stofskifte sygdomme kan også medføre slidgigt i leddene. Risikofaktorer En række forhold har stor betydning for udvikling af slidgigt, uden at man kan sige, at disse forhold er årsager i sig selv. Sådanne forhold kalder man for risikofaktorer. Ud over tidligere skade og sygdom i et led, er køn, alder, visse erhverv, overvægt og arv vigtige risikofaktorer der kan have betydning for udviklingen af slidgigt. Køn Både mænd og kvinder får slidgigt. Hvis man ser generelt på alle kroppens led, får mænd og kvinder lige hyppigt slidgigt. Der er dog forskel mellem kønnene for de enkelte af kroppens led. Mænd får således hyppigere slidgigt i hofterne end kvinder, til gengæld får kvinder hyppigere slidgigt i knæene. Overvægt Overvægtige personer har en øget belastning af leddene, især i benene. Undersøgelser har da også tydeligt vist, at overvægtige personer hyppigere har slidgigt i knæene. 2
Diagnosen slidgigt Hvor hyppigt slidgigt diagnostiseres afhænger naturligvis af, hvilke metoder man benytter til at stille diagnosen. Oftest starter lægen med en klinisk undersøgelse, hvor han bevæger leddene igennem og mærker på muskler og knogler. Mange vil få foretaget en røntgenundersøgelse, som kan afsløre knogleforandringer. Der findes flere forskellige sværhedsgrader af slidgigt, men der er ikke ( nødvendigvis) sammenhæng mellem sygdomsstadie og symptomer. Slidgigt er en sygdom under stadig udvikling og ikke blot en konstant tilstand. I nogle tilfælde vælger lægen også at foretage enten en kikkertundersøgelse eller en scanning. Røntgen billeder der viser slidgigt i venstre knæ og venstre hofte 3
Slidgigt og motion En meget væsentlig årsag til smerter fra et led med slidgigt menes at være spændinger og muskelinfiltrationer i de omkring liggende muskler, og overbelastning af musklernes sener omkring det slidte led. Om træning og motion Træn, som du har mest lyst til og find lyst til at træne. Vær realistisk med træningsmængden og hyppighed. Drik rigeligt vand, når du træner. træn aldrig et led, der er betændt, hævet eller smertefuldt. Patienter med slidgigt har generelt svage muskler i forbindelse med det eller de slidramte led. De har desuden ofte en dårligere kondition end raske personer. Der er således et behov blandt patienter med slidgigt for både at styrke muskler og for at forbedre konditionen. Træning hjemme eller i center Vi anbefaler, at du træner i et træningscenter for at sikre, at du får den rigtige rådgivning om øvelserne og for at sikre, at du lærer at bruge maskinerne korrekt. Styrketræning Start roligt og øg langsomt træningsmængden. Sørg for at variere øvelserne, det er sundere for kroppen. Træn med andre, det er sjovere end at træne alene. Udfør aldrig øvelser, der forårsager smerte, eller får dig til at få det skidt. Hvor hårdt skal det være Belastningen skal være så stor, at det er hårdt at tage de sidste 3-4 gentagelser i hvert sæt, men ikke så hårdt, at du får ondt af at lave øvelserne. Lyt til din krop - træn så længe, det føles godt og ikke gør ondt. Stavgang - god og sikker træning Stavgang er motion og styrketræning for hele kroppen. Alle kan dyrke det. Cykling At cykle er ikke så belastende for leddene, sadlen kan evt. hæves så knæene ikke skal bøjes så meget. Alternativt kan man med fordel bruge en motioncykel. 4
Aktivitetsniveau Aktivitesniveau Alle led, inklusive de led, der har slidgigt, har brug for at blive bevæget, men for meget bevægelse vil blot forværre slidgigten. Det er sund fornuft, at tilpasse sine daglige gøremål til det, eksempelvis knæene kan holde til. Mindre gåture er derfor acceptable, men længere ture bør tilbagelægges på eksempelvis cykel, som er langt mere skånsomt for knæene. Et acceptabelt aktivitetsniveau bør findes for led med slidgigt, uanset hvilke led der er tale om. En udmærket rettesnor for aktivitetsniveauet er, at hvis aktiviteten medfører længerevarende smerter eller stærke smerter, så bør den undgåes, og aktiviteter, der ikke medfører smerter eller kun ømhed eller kortvarige smerter, er acceptable. Aktivitetsniveuaet vil ikke være konstant. Aktiviteter, der ikke tidligere har medført ømhed eller smerter, kan således pludseligt eller gradvist begynde at volde problemer. Omvendt kan aktiviteter, der tidligere har medført ømhed eller kortvarige smerter, pludseligt eller gradvist ændre sig til ikke at afstedkomme symptomer. 5
Forskellige behandlingsmuligheder Kosttilskud Der findes talrige kosttilskud. Kun et fåtal har dokumenteret virkning. Af kosttilskud kan her nævnes: Glukosamin, fiskeolie, ingefær, hyben. Hjælpemidler og ergonomi Brug af hjælpemidler er en måde at forbedre et leds aktivitetsniveau på og samtidig forebygge overbelastning og dermed smerter. Til patienter med gigtsygdomme er der udviklet en række hjælpemidler til at lette daglige gøremål. Medicin I både udenlandske og danske kliniske retningslinjer anbefales det, at bruge tablet paracetamol. Hvis paracetamol ikke hjælper i tilstrækkelig grad, kan der være behov for forskellige former for receptpligtig medicin. Tal med din egen læge om det. Operation Indsættelse af protese i eksempelvis hofte- og knæled er store kirurgiske indgreb. Brusktransplantation er et muligt tilbud hos yngre patienter med en skade i ledbrusken, inden der er begyndt at opstå slidgigt i leddet. Er der noget du er usikker på, så kontakt din egen læge eller Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Du kan finde oplysninger om slidgigt på internettet. Venlig hilsen Personalet Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Grindsted. 6
Sydvestsygehus Grindsted Ortopædkirurgisk Ambulatorium Engparken 1 7200 Grindsted Tlf 79189565 regionsyddanmark.dk 17146 Dec 2009