Kvalitets- og Udviklingsafdelingen DAGSORDEN Møde i: Forum for Patientbehandling Dato: 10. maj 2016 Kl.: 8.00-10.00 Sted: Kristineberg 3, mødelokale 0.0.9 Deltagere: Centerchef Per Sørensen (næstformand) Overlæge Jeanett Østerby Bauer Klinikchef Henrik Søltoft-Jensen Klinikchef Jan Uwe Klahn Psykolog Stine Bjerrum Møller Psykolog Rikke Dissing Andersen Overlæge Peter Winning Jepsen Professor Anders Fink-Jensen Professor Kerstin Jessica Plessen. Brugerrepræsentant Yael Schade Brugerrepræsentant Hanne Nielsen Kvalitets-og udviklingschef Mette Bertelsen Teamleder Berit Schwartz Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 3864 0000 Direkte 3864 0086 Fax 3864 0007 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: BS Dato: 5. april 2016 Afbud: Vicedirektør Peter Treufeldt (formand), Klinikchef Phuong Le Reisinia, udviklingschef Niels Aagaard Nielsen, Professor Poul Videbech Afdelingssygeplejerske Jacob Vagner Madsen, Afdelingslæge Helga Kristensen Ingstrup Dagsordenspunkter: 1. Gensidig orientering (8.00-8.15) 2. Orientering vedrørende Akut psykiatrisk hjælp (8.15-8.45) 3. Effektmål (8.45-9.15) 4. Standardisering af supervision (9.15-9.45) 5. Kommunikation vedr. definition af psykoterapi (9.45-10.00) Punkt 1 Gensidig orientering /portefølje Orientering/drøftelse: Der orienteres om relevante emner bordet rundt og der gives status på portefølje Bilag: Statusark Referat: Der blev orienteret om portefølje og om at der hver måned gives status på de projekter, der tilhører Forum. Såfremt et projekt ikke følger planen, bliver det taget op til drøftelse. Region Hovedstadens Psykiatri - En del af Københavns Universitetshospital
2. Sammenhængende patientforløb- status og erfaringer med Akut psykiatrisk hjælp ved afdelingssygeplejerske Miriam Weiss fra PC Amager Orientering: Det indstilles, at forummet tager orientering til efterretning, drøfter de udfordringer der fremlægges Sagsresume: Akut Psykiatrisk Hjælp afprøves på to centre i RHP. PC Frederiksberg har været i gang siden den 7. april 2015 og PC Amager siden den 5. oktober 2015. PC Frederiksberg har inden opstart, på et tidligere møde i forummet, fremlagt indhold og procedure vedr. Akut Psykiatrisk Hjælp og der var det afdelingssygeplejerske Jacob Vagner Madsen der fremlagde. Der tilstræbes ensartet afprøvning af konceptet, men der er en væsentlig forskel mellem de to afprøvninger, der særligt på PC Amager giver udfordringer. PC Amager har, modsat PC Frederiksberg en Akut modtagelse. Drøftelserne vil overværes af Anne Rosenquist fra Økonomi- og planlægningsafdelingen, som vil inddrage relevante input i den videre afprøvning. Form: Drøftelse i plenum Referat: Afdelingssygeplejerske Miriam Weiss orienterede om Akut psykiatrisk hjælp (APH) på Amager og oplyste, at APH skal styrke kvaliteten i det akutte arbejde, og understøtte at de rigtige patienter får den rigtige behandling på rette sted. APH startede 1. september 2015 med lige under halvdelen af stillingerne besat og ubesat overlægestilling. Den første måned er gået med at beskrive og diskutere teamets arbejdsgange, følgevagter i APH på PCF, oplæring i psykiatrisk akutmodtagelse og triagekursus for alle i teamet. Status: Løbende ansættelse af sygeplejersker og lægedækning. Har på nuværende tidspunkt besat 14,5 af vores 17, 5 årsværk. Der er tilknyttet 3 psykologer, sygeplejersker og ½ socialrådgiver. De modtager patienter gennem telefontriage, den døgnåbne akutmodtagelse og i forbindelse med udskrivelse fra døgnafsnit.har mange patienter med komplekse sociale problemstillinger som destabiliserende faktor. Resultatmål 1. Nedbringelse af antal sengedage svarende til 12 sengepladser 2. Nedsættelse af antal indlæggelser med 20 % de næste 2 år 3. Nedsættelse af genindlæggelsesprocenten til 15 % 4. Reduktion af tvangsindlæggelser med 10 % 5. Øget patienttilfredshed Der blev orienteret om tilbud-i form af sociolancen (kommunal tilbud)- reddere og socialmedarbejdere- Side 2
Det blev aftalt, at der på et efterfølgende møde i Forum arrangeres fornyet information om akut Psykiatrisk Hjælp fra både PCF og PCA og sammen med Sociolancen til okt /nov. Punkt 3 Effektmål ved Per Sørensen Sagsresume: Projektet vedr. Effektmåling har nu afholdt det sidste møde, inden workshop, hvor effektmålingsredskabet skal bygges. Der er på nuværende tidspunkt lavet en ramme for redskabet, hvor følgende er besluttet: - 1. udkast til redskabet skal anvendes i behandlingspakkeforløb samt forløb i regionsfunktion. DPC afventer. - Redskabet kan med fordel deles op i en obligatorisk del, der er fælles for alle diagnoser. Hertil kan suppleres med skalaer der er diagnosespecifikke. - Der rates før, under og ved afslutning af pakkeforløbet. - Det må ikke tage mere end ca. 30 minutter for patienten pr. rating-session. - Der skal ske en høring af behandlere der anvender det nuværende Terapieffekt. Herunder skal undersøges, hvordan denne gruppe ser på vægtningen mellem generiske og sygdomsspecifikke skaler, og de tidspunkter i patientforløbet, hvor rating skal finde sted. - Der skal være en yderligere inddragelse/høring af bruger/pårørende repræsentanter. På mødet præsenteres et foreløbigt forslag til redskabet, for at anskueliggøre de beslutninger, der er truffet indtil videre. Det skal understreges, at dette er et forslag. Referat: Der blev givet status på dette arbejde- se ovenstående punkter. Der afholdes workshop den 1. og 2. juni, hvor der blandt andet arbejdes med design af indholdet i skalaerne. Der gives status på næste møde Punkt 4- Standardisering af supervision ved Kerstin Jessica Plessen Orientering/drøftelse: Det indstilles, at der tages stilling til den videre proces for dette arbejde og der ønskes input til dette. Sagsresume: På et tidligere møde i Forum blev standardisering af supervision præsenteret som et relevant emne for dette forum. Kerstin Plessen vil kort fortælle om hvorfor dette arbejde er vigtigt. Form: Drøftelse i grupper- hvordan kan processen være for igangsættelse af dette arbejde?? Referat: Formål med supervision? Refleksion over rollen som sundhedsprofessionel Introduktion til professionens værdier, viden og færdigheder Side 3
Forskellige interesser Kandidatens professionelle udvikling og velbefindende Patientenes tilstand Værne om professionen Forskellige roller Hjælper versus evaluator Lærer versus coach Hvad er supervision: Kreere et støttende miljø for at fremme læring Arbejde med at reducere angst Starte en proces, hvor kandidaten er med til at sætte målene, planlægge og evaluerer Normalisere at der kan ske fejl nogle gange Drøfte barrierer for tillid (uklarhed af rolle) Validere forskelle i perspektiver/tilgange Forskning viser at supervision forbedrer kliniske færdigheder terapeutiske relationer terapi outcome/effekt Til drøftelse: Kan vi have én standard i organisationen? Kan vi have flere mål? Uddannelsesplan hvor godt bliver den fulgt op på? Hvordan sætter vi supervision på kortet fremover? Hvordan kan vi sikre at introduktion og supervision hænger godt sammen? Hvad gives der af supervision på de enkelte afsnit Tager punktet videre til formandsskabet- til drøftelse Punkt 5- Kommunikation vedr. definition af psykoterapi ved Per Sørensen Drøftelse: Hvordan er gået med at få kommunikeret definitionen -anledning til refleksion? Sagsresume: Der blev i Forum for Patientbehandling godkendt en definition af psykoterapi, og denne skulle formidles. Form: Drøftelse i plenum Referat: Generelt var definitionen ikke blevet kommunikeret ud på centrene, og det blev derfor aftalt, at Forum tager punktet på dagsordenen igen, hvor det aftales hvordan dette kommunikeres Bilag: Definition af psykoterapi Side 4
Side 5
Standardisering af supervision Kerstin Jessica Plessen Prof. PhD. BUC & KU
Formål med supervision? Refleksion over rollen som sundhedsprofessionel Introduktion til professionens værdier, viden og færdigheder Forskellige interesser Kandidatens professionelle udvikling og velbefindende Patientenes tilstand Værne om professionen Forskellige roller Hjælper versus evaluator Lærer versus coach Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Region Hovedstadens Psykiatri, Københavns Universitet
Modeller/teorier for supervision
IDM-Integrated Developmental Model Den bedst kendte og mest brugte model Både beskrivende i henhold til kandidatens udvikling og instruerende i henhold til vejleders interventioner - Self-other awareness : Hvor selv-optaget er kandidaten, hvor godt kan kandidaten sætte sig ind i patientenes verden, hvordan forbedres self-awareness (opmærksomhed)? - Motivation: Reflekterer kandidatens interesse, investering, engagement i klinisk træning og praksis - Autonomi: Reflekterer graden af uafhængighed, som kandidaten viser
IDM-Integrated Developmental Model Udvikling på fire niveauer med tre strukturer/domæner, som går på tværs 1 self-other awareness ; 2 motivation; 3 autonomi Niveau 1: Kandidaten har meget begrænset træning Niveau 2: Kandidaten er frigør sig fra høj afhængighed Niveau 3: Kandidater fokuserer på en personaliseret tilgang Niveau 4: Kandidater integrerer imellem alle domæner
Integrated Developmental Model
Standardisering hænger sammen med evaluering Definere hvilke aspekter af supervision der skal gives feedback på To typer af evaluering formativ feedback summativ feedback To kerneproblemer At definere kompetence hos kandidaten Konflikter med vejleders self-concept som en hjælper Kan resultere i problemer med at evaluere/tage rollen som evaluator
Hvad kan supervision? Kreere et støttende miljø for at fremme læring Arbejde med at reducere angst Starte en proces, hvor kandidaten er med til at sætte målene, planlægge og evaluerer Normalisere at der kan ske fejl nogle gange Drøfte barrierer for tillid (uklarhed af rolle) Validere forskelle i perspektiver/tilgange Forskning viser at supervision forbedrer kliniske færdigheder terapeutiske relationer terapi outcome/effekt
Fælles sprog og ramme er forudsætninger for standarder Hvad er kravene fra de professionelle foreninger? Hvad giver mening i henhold til uddannelsen af de unge mennesker, som kommer i organisationen lige fra Universitetet? Hvordan kan supervisoruddannelserne i DK komme projektet til gode (DPS.dk) Supervisoruddannelserne bør derfor både være baseret på yderligere specialisering og fordybelse i den psykoterapeutiske retning, man er specialist i, og en generel tilegnelse af supervisionsteori, som er fælles for flere retninger. Som supervisor er det nødvendigt at holde sig orienteret om teoriens og metodens seneste udvikling. Påbegyndelse af supervisoruddannelsen forudsætter færdiggjort specialistuddannelse i psykoterapi og 2 års praktisk klinisk og undervisningsmæssig erfaring efter opnåelse af specialistanerkendelse.
Supervision i vores organisation 1. Psykoterapisupervision 2. Vejledning som del af speciallægeuddannelse 3. Instruktion og supervision for nyansatte
Karrierevejledning (Begreb indført sammen med fireårsregelen)
Udfordring i vores organisation Færre speciallæger Flere unge læger/psykologer, som kommer ind i speciale Ofte uden psykiatrisk erfaring Behov for en hurtig oplæring Flere gange alene på en sag Ofte fraværende i hverdagen grundet vagter, afspadsering og kursus Instruktion & Supervision må gå hånd i hånd! Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Region Hovedstadens Psykiatri, Københavns Universitet
BUC-Projekt i udvikling Et intensiveret undervisningsprogram skal sikre, at nyansatte efter 2 måneders ansættelse føler sig godt rustede til at løse basale opgaver og har lyst til at blive på arbejdspladsen måles ved scoring af nyansattes tilfredshed månedligt og indirekte ved reduceret personaleomsætning. er i stand til at udføre basale opgaver defineret i forbindelse med forbedringsevent måles ved scoring af afsnitslederes tilfredshed månedligt Programmet skal også bidrage til at UBR opfyldes dvs at ventetiden på 1. samtale er under 14 dage og at ventetiden på behandling er under 30 dage." Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Region Hovedstadens Psykiatri, Københavns Universitet
Standard? Kan vi have én standard i organisationen? Kan vi have flere mål? Uddannelsesplan hvor godt bliver den fulgt op på? Hvordan sætter vi supervision på kortet fremover? Hvordan kan vi sikre at introduktion og supervision hænger godt sammen? Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Region Hovedstadens Psykiatri, Københavns Universitet
Psykiatri Psykiatrisk Center Amager Akut Psykiatrisk Hjælp (APH) på PC Amager Psykiatrisk Center Amager 1
Psykiatri Akut Psykiatrisk Hjælp (APH) på PCA En skadestue vægge Mulighed for korte, intensive afklarende forløb i eget hjem. APH skal styrke kvaliteten i det akutte arbejde, og understøtte at de rigtige patienter får den rigtige behandling på rette sted. Psykiatrisk Center Amager 2
Psykiatri APH Et nyt supplement til Akutmodtagelsen og den intensive ambulante Psykiatri. Startede 1. september 2015 med lige under halvdelen af stillingerne besat og ubesat overlægestilling. Den første måned er gået med at beskrive og diskutere teamets arbejdsgange, følgevagter i APH på PCF, oplæring i psykiatrisk akutmodtagelse og triagekursus for alle i teamet. Herudover fortsat rekruttering og ansættelser. Psykiatrisk Center Amager 3
Psykiatri Akut Psykiatrisk Hjælp (APH) Patientindtag fra oktober 2015 APH havde ikke de fornødne ressourcer til at opstarte telefontriagen. Fokus på at forebygge og afkorte indlæggelser/genindlæggelser. Udarbejdet internt henvisningssytem til APH for både døgnafsnit og ambulante teams. Skal være nemt og hurtigt. Psykiatrisk Center Amager 4
Psykiatri Optart telefontriage i APH PC Amager Fra 1. januar har vi triageret og kørt ud med forvagt. Kun forvagt i dagtiden fra 8.15 15.45 Fra 1. februar udvidet optageområde med København V og SV. Opstartet samarbejde med sociolance. Psykiatrisk Center Amager 5
Psykiatri Status APH Løbende ansættelse af sygeplejersker og lægedækning. Har på nuværende tidspunkt besat 14,5 af vores 17, 5 årsværk. Vi er 3 psykologer, sygeplejersker og ½ socialrådgiver. Har lige nu 82 patienter tilknyttet, hvoraf 6 er Add On. Modtager patienter gennem telefontriage, den døgnåbne akutmodtagelse og i forbindelse med udskrivelse fra døgnafsnit. Har mange patienter med komplekse sociale problemstillinger som destabiliserende faktor. Psykiatrisk Center Amager 6
Psykiatri Udfordringer og tiltag i APH Udfordring: Det er en stor opgave at få udbredt kendskabet til APH og den døgnåbne skadestue gør at mange patienter møder her. Tiltag: Miriam turnerer rundt i mange sammenhænge og fortæller om APH, f.eks. hos praktiserende læger, misbrugsenheder og sociale enheder. Udfordring: Behovet for socialrådgiverindsats i forhold til de korte forløb. Tiltag: Lavet særlige samarbejdsmøder og aftaler med samarbejdskommunerne. Besætter 1 af stillingerne i teamet med socialrådgiver med kontaktpersonfunktion som forsøg i 1 år. Psykiatrisk Center Amager 7
Psykiatri Udfordringer og tiltag i APH Udfordring: Snitflader og klare samarbejdsaftaler mellem APH og skadestuefunktionen i Akutmodtagelsen. Gatekeeperfunktion og sikring af rette tilbud til rette patient. Tiltag 1: Tæt samarbejde mellem afdeligssygplejerskerne i APH og Akutmodtagelsen. Jævnlige møder mellem personalegrupperne med udgangspunkt i VSA og konkrete forløb med deraf følgende forbedrings aktiviteter. Psykiatrisk Center Amager 8
Psykiatri APH Afsluttende bemærkninger: Mange forventninger til hvad APH kan: For eksempel misbrugs og hjemløseenheder at få den hjælp de ikke mener at kunne få i dag. Praktiserende læger: Ønsker at vi står for tvangsindlæggelser mm. Psykiatrisk Center Amager 9
Psykiatri Resultatmål 1. Nedbringelse af antal sengedage svarende til 12 sengepladser 2. Nedsættelse af antal indlæggelser med 20 % de næste 2 år 3. Nedsættelse af genindlæggelsesprocenten til 15 % 4. Reduktion af tvangsindlæggelser med 10 % 5. Øget patienttilfredshed Psykiatrisk Center Amager 10