Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 02-08-2015 Tid: kl. 09.00-12.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige oplysninger: Husk at medbringe studiekort til eksamen Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk, hvor der specifikt spørges om latinske eller græske betegnelser, skal disse anvendes Ingen former for kommunikation er tilladt
Denne eksamen består af i alt 80 point, hvor de 60 point er fra korte og lange essayopgaver og 20 point fra multiple choice opgaver. De 20 multiple choice opgaver vægter hver et point. For de andre opgaver vil den enkelte opgaves vægt i point være angivet efter spørgsmålet. Under essay opgaverne er du meget velkommen til at tegne og forklare, hvor du finder det nødvendigt. På de sidste sider i dette opgavesæt er findes multiple choice spørgsmål. Du bedes indføre svarene fra disse i skemaerne herunder. (Du behøver ikke aflevere arkene med selve multiple choice spørgsmålene) Spørgsmål Svar 1 D 2 E 3 E 4 C 5 D 6 F 7 F 8 B 9 G 10 E 11 E 12 E 13 E 14 C 15 C 16 D 17 B 18 E 19 B 20 E
Essay opgaver En kvinde på 40 år opsøger sin praktiserende læge. Hun klager over, at hun ofte har diarre, nogle gange op til 6 gange om dagen. Hun har ikke blodig afføring, men afføringen er ofte bleg og ildelugtende. Hun fortæller at disse symptomer nu har varet i flere måneder. Hun føler sig oppustet, har tabt sig uden at have ændret på sine spisevaner, og føler sig træt og uden energi. Lægen tror at hun har cøliaki (glutenallergi) og henviser hende til at få foretaget en tyndtarmsbiopsi, da cøliaki afte vil mødfører histologiske forændringer i den proksimale del af tyndtarmen 1. Tyndtarmens anatomi a. Angiv navn de tre afsnit, som tyndtarmen inddeles i (i retning proksimalt til distalt) (3 point) Duodenum/tolvfingertarm Jejunum Ileum b. Hvor befinder de enkelte afsnit af tyndtarmen sig i forhold til peritoneum? (2 point) Duodenum (første afsnit) hovedsageligt retroperitonealt Resten intraperitonealt c. Hvilke arteriestammer forsyner de forskellige dele af tyndtarmen? (2 point) Proximale del af duodenum forsynes af arteriegrene fra truncus coeliacus, resten af tyndtarmen af grene fra a. mesenterica superior d. Redegør for tyndtarmes nerveforsyning (3 point) Parasympatisk: n. Vagus Sympatisk: Proximale del af duodenum plexus coeliacus Resten af tyndtarmen plexus mesentericus superior
2. Tyndtarmens histologi a. Skitser histologien af en normal tyndtarm og angiv på tegningen slimhinden og de andre tre lag i tarmvæggen (4 point). Skitse med slimhinde/mucosa, submucosa, muscularis, og serosa. b. Navngiv og beskriv de strukturer, der er med til at øge slimhindens overflade (6 point) Plicae, folder i slimhinden Villi, mm-store finger-agtige udvækster Mikrovilli/børstesom, mikroskopiske udvækster på epitelcellernes/enterocytternes membran
c. Beskriv kort de forskellige celletyper i slimhinden og angiv for hver type deres funktion/funktioner (10 point) Enterocytter/epitelceller/absorptive celler: (1 point) o absorption af næringsstoffer (1 point) o endelig fordøjelse af disakkarider og proteiner af enzymer i børstesømmen (1 point) Der kan gives op til 7 point for at nævne f.eks. bægerceller: (1 point) o Produktion af mucus (1 point) Stamceller (i krypterne): (1 point) o Fornyelse af slimhinden 1 point) Paneth celler (i de Lieberkühnske krypter): (1 point) o Sekretion of lysozymer og defensiner (antimikrobiel/immunforsvar vil også udløse point) 1 point) Enteroendokrine celler: (1 point) o Produktion af hormoner (1 point) Der kan nævnes M celler (1 point) o Aktivering af immunforsvar (1 point)
Biopsien bekræfter lægens mistanke. Slimhinden er skadet og overfladearealet er stærkt formindsket. Derfor kan hun ikke optage tilstrækkelig næring, og især hendes optag af lipider, herunder triglycerider er hæmmet. 3. Fordøjelse og optag af lipider a. Udover triglycerider, nævn 3 andre typer lipider, der tilføres gennem kosten? (3 point) Fosfolipider/cholesterol/cholersterolestere/fedtopløselige vitaminer (ADEK)/glykolipider/fedtsyrer b. Beskriv strukturen af triglycerider (du må gerne tegne, hvis det kan hjælpe din beskrivelser) (3 point) Glycerolmolekyle med tre fedtsyrer bundet med ester-bindinger Mund (lingual lipase) c. Angiv hvor i fordøjelsessystemet nedbrydning af triglycerider finder sted. Du skal også navngive de involverede enzymer. (6 point) ventrikel (gastrisk lipase) Hovedsageligt i tyndtarm (pankreatisk lipase) d. Enzymerne er vandopløselige og de kan kun virke på overfladen af fedtdråberne. Hvordan sikres at fedtdråberne har en tilstrækkelig stor overflade til at lipaserne kan virke? (4 point) Der etableres en emulsion (1 point). Den skabes dels ved æltning/rystelse/bevægelse i ventriklen (1 point). Der kan også nævnes tygning, varme, peristaltik Galdesalte fungerer som emulgatorer, da de er amfifile (2 point)
e. Redegør for hvordan neddbrydningsprodukterne af triglycerider optages i tarmcellerne? (6 point) Nedbrydningsprodukterne af triglycerider er monoglycerider, frie fedtsyrer og glycerol. Glycerol og korte fedtsyrer (12-C) er så vandopløselige, at de diffunderer igennem unstirred layer /slimlaget på everfladen af enterocytterne og ind i enterocytten Monoglycerider og længere fedtsyrer transporteres i miceller helt til enterocytternes overflade og diffunderer over cellemembranen f. Redegør for hvordan lipiderne transporteres videre fra tarmen ud i kroppen (8 point) Frie fedtsyrer bliver i enterocytterne samlet til triglycerider ved kobling til enten monoglycerider eller glycerol-3-fosfat Triglycerider pakkes i kylomikroner, der er lipoproteiner Kylomikroner har en hydrofob kerne af triglycerider (og andre lipider) og en kappe af amfifile proteiner, der sikrer vandopløselighed Kylomikroner udskilles til lymfen, der senere løber over i blodet Kylomikronerne cirkulerer i kroppen og triglyceriderne transporteres til og afleveres i de perifere væv og lever
Multiple Choice opgaver. Svarene indføres i svararket forest i dette eksamenssæt 1 A B C D E Galdevejenes anatomi. Hvilket bogstav markerer ductus hepaticus communis? g h j k l 2 Galde. Hvilket af følgende organer producerer galde? A Mavesækken B Tolvfingertarmen C Bugspytkirtlen D Galdeblæren E Leveren 3 Galde. Hvilken rolle spiller galden for fordøjelsen A Den indeholder mange forskellige typer proteaser, herunder trypsin og chymotrypsin B Den indeholder forskellige lipaser og RNAser C Den nedbryder komplekse kulhydrater, så de nemmere kan optages i tarmene D Den er den vigtigste komponent i neutraliseringen af mavesyre E Den emulgerer fedt, så det nemmere kan nedbrydes af vandoplyselige enzymer 4 Tømning af galdeblæren. Hvilket hormon regulerer tømning af galdeblæren? A Secretin B Gastrin C Cholecystokinin
D E Somatostatin Insulin 5 Galdesten. Hvilket af følgende udsagn om galdesten er IKKE korrekt? A Kvinder har en højere risiko end mænd for at udvikle galdesten B Både overvægt og et kraftigt, hurtigt vægttab øger risikoen for udvikling af galdesten C Galdesten kan opstå, hvis galden indeholder en for stor mængde kolesterol D Oftest består galdesten hovedsageligt af bilirubin E Hvis galdesten obstruerer galdevejene vil det oftest være i ductus choleduchus eller ved sfinkter Oddi Bilirubin A B C D E F G H I Steder Nyre Blodbanen Ductus hepaticus communis Mavetarmkanalen oralt for papilla Vateri Mavetarmkanalen analt for papilla Vateri Det retikuloendoteliale system (Knoglemarv, milt og lever) Lever Bugspytkirtel Mavesæk Vælg fra ovenstående liste de steder, hvor følgende finder sted: 6 Omdannelse af hæm til biliverdin 7 Omdannelse af biliverdin til bilirubin 8 Tilstedeværelse af ukonjugeret bilirubin bundet til albumin 9 Konjugering af bilirubin med glukorunat 10 Omdannelse af konjugeret bilirub til stercobilin 11 Omdannelse af urobilinogen til urobilin 12 Bilirubin. En mørkfarvning af urinen pga øget bilirubin-indhold, kan være et tegn på sygdom i: A Lever eller galdeblære B Lever eller nyre C Nyre eller urinblære D Nyre eller galdeblære E Galdeblære eller urinblære 13 Kulhydratmetabolisme. Hvilket organ secerner disakkaridaser? A Tunge B Mavesæk C Bugspytkirtel D Lever E Tyndtarm 14 Kulhydratmetabolisme Hvilket af følgende organer secernerer amylase? A Tunge B Mavesæk C Bugspytkirtel D Lever
E Tyndtarm 15 Kulhydratmetabolisme: I hvilken type fødevarer findes stivelse A Kød B Indmad C Planter D Fisk E Skaldyr 16 Kulhydratmetabolisme. Under syntesen af glykogen, er det regulerede trin katalyseret af enzymet glykogensyntase. Glykogensyntase tilføjer glukose-enheder til allerede eksisterende glykogen ud fra: A Glukose B Glukose-1-P C Glukose-6-P D UDP-glukose E UTP 17 Kulhydratmetabolisme. Glykogenfosforylase nedbryder glykogen og producerer herved: A Glukose B Glukose-1-P C Glukose-6-P D UDP-glukose E UTP 18 Kulhydratmetabolisme. En 15-årig diabetiker har taget injiceret insulin. Dette fører til: A Øget transport af glucose ind i kroppens celler B Øget omdannelse af glukose til glycogen C Øget proteinsyntese D Øget syntese af triglycerider E Alt ovenstående 19 Kulhydratmetabolisme. Den 15-årige diabetiker har givet sig selv for meget insulin, og besvimer. Han får glucagon og kommer hurtigt til sig selv. Glucagonen øger aktiviteten af følgende enzym: A Glykogensyntase B Glykogenfosforylase C Glukokinase D Hexokinase E UDP-Glucose-pyrofosfatase 20 Kulhydratmetabolisme. Kroppen kan danne glukose ud fra følgende A Alanin B Laktat C Glycerol D Acetyl-CoA E Både alanin, laktat og glycerol