Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. MarselisborgCentret. Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark. Århus: MarselisborgCentret; 2004. 1
Rehabilitering bruger ICF s handicap forståelse Funktionsevne Kropsfunktioner Aktiviteter Deltagelse og anatomi Kontekstuelle faktorer Omgivelses faktorer Personlige faktorer 3 Nedsatte mentale funktioners betydning for aktivitet og deltagelse. Lone har Alzheimers demens i let til middelsvær grad. Nedsat korttidshukommelse. Hendes initiativ er dalende. Lones ernæringstilstand er tiltagende dårlig. Lone ønsker selv at lave mad, hvilket medfører, at hun ofte glemmer at spise. Madvarerne bliver ikke udskiftet så ofte som før pga. færre indkøbsture. Det fysiske funktionsniveau er også begyndt at aftage. Hun får hyppigt diarre på grund af indtagelse af gamle madvarer. Lone mener selv, at det er de hyppige toiletbesøg, der gør, at hun ikke kan forlade boligen så ofte 2
Mål: At borgerens hverdagsliv er så trygt og meningsfyldt som muligt og matcher personens funktionsevne At borgeren vedligeholder eller kompenseres for svækkede kropsfunktioner At borgeren har aktiviteter der støtter identitet, roller og fysisk velvære At borgeren har sociale kontakter, der fører til fællesskab med andre (vedligeholde følelse af, at høre til, være beskæftiget, føle nærhed og omsorg) ----------------------------------------------------- Fremme pårørendes tryghed, handleevne og mindske belastning Sundhedsmæssige indsatser: Fysisk aktivitet og træning (ADEX) Sund ernæring Behandle andre kroniske lidelser Forebygge fald og indlæggelse pga. banal lidelse fx UVI Tandsundhed Korrekt medicinering ------------------- Også PÅRØRENDE har forøget risiko for helbredsproblemer og psykisk belastning Skal forebygges ved regelmæssig opfølgning 3
Kompenserende strategi: Hvad kan fremme hukommelse i hverdagen: Tilrettelæg hverdagen Anvend kalender Ugeskema Huskesedler Tydelig mærkning Synlig opbevaring Skilte/symboler/ billeder Elektroniske hjælpemidler Alarmsystemersikkerhed Undgå stres 4
Et eksempel: Frank, 57 år: Funktionstab: Ressource: Løsning: 1. Mangler struktur 2. Taber autonomi mht. økonomi pga. mangler overblik 3. Kan ikke snakke mens han fx. spiser - (koordination) 4. Tåler ikke samvær med små børn (uro) Tidl. ordensmenneske Er tidl. købmand, og vil selv styre økonomi. Ægte - fælle er værge. Vil gerne snakke vant til kundekontakt Skriver digte Alle mine ting ligger til venstre i skabene Har 1000,- i en pengekasse. Giver besked når han tager den sidste 100-seddel. Rækker hånden op, når han vil sige noget- andre tier. Læser digte op Ser kun sine børn Aktivitet og deltagelse: Det nytter at vedligeholde hverdagsaktiviteter At udøve sang og lytte til musik giver bedre livskvalitet/oplevelse af fællesskab Reminiscens/kognitiv stimulationsterapi har betydning for koncentration, opmærksomhed og livskvalitet/identitet At demensramte og pårørende lever mere isoleret det nytter at give støtte (DAISY) At rådgivning og psyko- edukation har en effekt mere tilfredshed, oplevelse af fællesskab har betydning. (DAISY) 5
Målrettet samarbejde? Der må skabes et møde Opbygge relationen - kræver tid! Se den anden, skabe tryghed kræver tålmodighed og nærvær Anvende empati og aktiv lytning til: a) at få viden om livshistorien b) at undersøge borgerens motivation og interesser c) at beslutte handling, der giver mening for borgeren 6
Analyse af kommunikation: Hvilke funktionstab og bevarede mentale funktioner har borgeren mht. kommunikation? Hørelse, syn/læse/skrive bearbejde sanseindtryk Hukommelse, kort og lang Genkaldelse Genkendelse Forstå og huske information Foretrukken sans Personlighed og mestringsevne Kompenserende kommunikation: 1. Erkendelse sker i den konkrete hverdag - ting, billeder, situationer! 2. Lav overskuelige valg og skriv nøgleord ned 3. Hav god tid, tal langsomt og tydeligt - og gentag mange gange 4. Giv tilpas viden og oplysning(forenkling) 5. Anerkendelse og håb (empowerment) 7
Kompenserende kommunikation 2: Senere er det mere nødvendigt: At være inviterende og konstaterende fremfor spørgende At være korrigerende(nænsomt) eller omskriv At rumme følelser og konflikter (anerkende, spejle) At anvende genkendelse vha. fotos, stikord Anvend livshistorien Anvend og aflæs kropssprog Uddybning, se kapitel 5, i bogen Rehabilitering ved demens (Munksgaard, 2012) Hvordan etableres et rehabiliteringsforløb ved demens? FX via: Regelmæssig opfølgningssamtale efter demensdiagnose ved demenskonsulent/kontaktperson Patientuddannelse/støttegruppe også med pårørende Tilbud om deltagelse i motion og kognitivt stimulationsprogram Borger og pårørende har fået ny viden og indsigt Ønske om udarbejdelse af en rehabiliteringsplan 8
Det tværfaglige samarbejde: Demenskoordinatoren Ergo- og fysioterapeuter Sygeplejersker og SoSu-Assistenter Praktiserende læge Tale-høre pædagog Hvem er den primære kontaktperson? Hvem har det koordinerende ansvar? Få faste hjælpere!!!! Konklusioner: Rehabilitering kan iværksættes allerede i tidlig fase Medvirker til at opretholde tryghed, værdighed og (oplevelse af) selvstændighed Det har betydning for livskvalitet ved demens i tidlig og moderat fase når vi sætter fokus på personen, sundhed, aktivitet, deltagelse, målrettet kommunikation og tilpasning af omgivelser Stiller særlige krav til kommunikation og samarbejde Et godt grundlag, når pleje og omsorg skal iværksættes Indflytning i plejebolig kan evt. blive udsat i 2-3 år (erfaring) Kan medvirke til at forebygge adfærdsproblemer i den svære fase 9