Kursusmanual. Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer Socialstyrelsen

Kursusmanual Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer Socialstyrelsen November 2015 Implement Consulting Group Tel +45 4586 7900 CVR 32767788 Strandvejen 56 Email info@implement.dk Bank 4845-3450018236 2900 Hellerup www.implement.dk SWIFT DABADKKK Iban DK3030003450018236

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål og succeskriterier for de udbudte kurser... 1 2.1 Formål... 1 2.2 Succeskriterier:... 1 2.3 Det konkrete kursus som udbydes til afprøvning... 2 3. Kursusforløbets form og indhold... 3 3.1 Kursusoverblik... 3 3.2 Kursusledelse... 3 3.3 Generelt om undervisningskompetencer... 4 3.4 Indhold... 4 3.5 Kursusets varighed og organisation... 8 3.6 Evaluering og fidelitetsmåling... 9 4. Vejledende drejebog for kurset som skal afprøves... 9 4.1 Drejebog for intensivt 2-dagesforløb... 9 4.2 Drejebog for første opfølgningsgang... 16 4.3 Drejebog for anden opfølgningsgang... 16 4.4 Drejebog for tredje opfølgningsgang... 18

1. Baggrund Jf. vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer 15.13.26.60 udbudt af Socialstyrelsen med ansøgningsfrist d. 10. august 2015 er der afdækket behov for at udvikle og afprøve modul for nye forældrekurser, fordi erfaringen viser, at trivslen bliver øget for forældre og familier med et barn med handicap, både via: 1. Kontakt til andre familier, der oplever de samme udfordringer i hverdagen 2. En målrettet udvikling af familiens mestringsevne. Samtidig bliver relationen mellem kommune og familie også ofte forbedret. Dét, sammenholdt med at familien bliver mere selvhjulpen, vil på længere sigt betyde, at der er brug for mindre støtte og at den støtte, der leveres, kan blive leveret mere effektivt. Dette er udgangspunktet for dette afprøvningsprojekt, som er finansieret af satspuljemidler og er en del af Den Handicappolitiske Handlingsplan 2013. Projektet tager afsæt i Socialstyrelsens tidligere erfaringer, og på baggrund af en konkret erfaringsopsamling samt tilkendegivelser fra interessenter, skal et konkret kursuskoncept afprøves i 3 omgange med mulighed for justering og effektmåling løbende og på det endelige koncept. Forudsætningerne for at ansøge om at være en del af projektafprøvningen er, at man i partnerskabet mellem kommuner og brugerorganisationer er indstillet på at udbyde et kursusforløb i alt 3 gange i projektperioden, og at man i kommunen/kommunerne, forventer at kunne rekruttere deltagere min. 8 familier pr. forløb - til de enkelte kursusforløb. 2. Formål og succeskriterier for de udbudte kurser 2.1 Formål Det overordnede formål med forældrekurserne er højere trivsel for familier med børn med funktionsnedsættelse. Dette skal nås gennem: Øget netværk Styrket mestringsevne Positiv samarbejdsrelation mellem familie og kommune Øget samarbejde mellem brugerorganisationer og kommune 2.2 Succeskriterier: Familierne oplever øget støtte fra netværk (herunder det nye de får via kursusprogrammet, fra deres familie, privat, og fra det offentlige netværk f.eks. skole og kommune og civilsamfund). Mindre grad af stress hos familierne, færre konflikter og bedre mestring af uoverensstemmelser. Offentlige samarbejdspartnere oplever bedre samarbejde med familier og omvendt. Øget fokus på tidlig og forebyggende indsats 1

Familierne oplever større sammenhæng i det samlede støttesystem (v. brugerorganisation, kommuner etc.) Flere partnerskaber mellem brugerorganisationer og kommuner. Kommuner og brugerorganisationer oplever øget grad af gensidig lydhørhed 2.3 Det konkrete kursus som udbydes til afprøvning Kurset har fokus på Nye udfordringer i familien. Afprøvningen af kursusmodellen målrettes familier, hvor situationen med et barn med handicap er noget relativt nyt for familierne. Familierne samles på tværs af diagnoser, så det ikke er det diagnosespecifikke, der er i fokus.n Derimod er der fokus på de grundvilkår, der følger med, når ens familie nu også tæller et barn med funktionsnedsættelse. Erfaring viser, at det skaber større åbenhed og større fokus på bl.a. familievilkår og mestring, når gruppen ikke inddeles og fikseres i barnets diagnoser. Dog kan der i kursusforløbets valgfrie moduler tilbydes diagnosespecifikke emner, hvis partnerskaberne ønsker det. Det faglige indhold tilpasses de tidsmæssige rammer, så der er tid til at bearbejde indholdet og omsætte det til praksis. Ambitionen er således lidt men godt. Der er sideløbende fokus på fællesaktiviteter for hele familien, hvor familien får mulighed for at være sammen og få grint og hygget sig noget der kan være langt imellem i en travl hverdag. Her får man rum til at nyde sin familie og se det positive i samværet. Kurset overflødiggør ikke en bred og grundig vejledning og rådgivning til familierne med funktionsnedsættelser, og hvor der er behov for en mere omfattende træning af forældre, skal dette ikke forsøges presset ind i dette kursus. Målet med forældrekurset er at sikre et generelt højt vidensniveau og en god dialog i forhold til andre behov og mulige tiltag. Partnerskaber Det er vigtigt, at kurset udbydes som et reelt partnerskab mellem brugerorganisationer og kommuner. Selv om der er mange erfaringer med samarbejde om kurser, er det at udbyde/levere dem i partnerskab nyt. Dette partnerskab skal både respektere og udnytte den asymmetri, der er mellem kommuner og brugerorganisationer både i forhold til ressourcer, bemanding og formelle roller i forhold til familierne. 2

3. Kursusforløbets form og indhold 3.1 Kursusoverblik 3.2 Kursusledelse Det er hensigtsmæssigt, at der udpeges overordnede kursusansvarlige for hvert kursusforløb gerne de samme gennemgående personer i hele projektperioden, da dette optimerer muligheden for fortløbende læring i projektet. Kursusledelsen fungerer som gennemgående personer, der står for koordinering samt praktisk planlægning af kursusforløbene, og skal skabe en tillidsfuld relation mellem undervisere og deltagere. Det er ligeledes kursusledelsens opgave at skabe sammenhæng i hele kursusforløbet og facilitere aktiviteter for deltagerne. Kursusledelsen skal varetages af en repræsentant fra kommune og/eller en repræsentant fra brugerorganisation. Den gennemgående kursusledelse skal have kendskab til målgruppen, og det er en fordel, hvis kursusledelsen kan undervise i dele af/hele pensum og kan facilitere en inddragende undervisning. 3

3.3 Generelt om undervisningskompetencer For at opnå optimal læring skal undervisningen struktureres ud fra nedenstående model. Dette stiller særlige krav til undervisernes kompetencer. Gennemføres dele af undervisningen af faglige eksperter uden særlige erfaringer med målgruppen eller uden kompetencer i at facilitere inddragende undervisning, skal der altid være en medunderviser/kursusleder, der kan supplere med disse kompetencer. Faglige undervisere skal altid være up-to-date på deres område. Undervisere eller underviserteams skal kunne planlægge og gennemføre undervisning, der kendetegnes ved, at den: tager udgangspunkt i deltagernes forudsætninger er bygget op om formålet med kurset udfordrer deltagerne på et passende niveau med mulighed for refleksion og læring er personligt engagerende for deltagerne 3.4 Indhold Indholdet i de faglige input i kursusforløbet deles op i tre obligatoriske moduler, der repræsenteres i de enkelte forløb, og et antal valgfrie moduler, der kan tilpasses og tilrettelægges efter behov af de enkelte partnerskaber. Modulernes indhold beskrives nedenfor. 4

3.4.1 Grundmodul 1: Familieliv At have et barn med funktionsnedsættelse er et vilkår, der påvirker alle i en familie. Derfor skal både forældre, søskende og i det omfang det er muligt, barnet med funktionsnedsættelse, klædes på til at mestre familielivet og fastholde det ressourceorienterede syn på såvel barnet med funktionsnedsættelse som familien som helhed. Det kan til tider være slidsomt at være forældre til et barn med funktionsnedsættelse, men det er altid forældrene, der har ansvaret for samværet i familien. Derfor er det altafgørende for familiens trivsel, at forældre får viden om, hvordan de tager vare på egne ressourcer og opbygger et sundt og ressourcefyldt forhold og samarbejde uanset om forældrene lever sammen eller hver for sig. Ellers er der risiko for, at familien går i opløsning. Samtidig skal forældrene være opmærksomme på, at søskende ikke bliver klemt, fordi barnet med funktionsnedsættelse kræver ekstra mange ressourcer i hverdagen. For søskende gælder, at de skal være med til at tackle, rumme og støtte deres bror eller søster med funktionsnedsættelse samtidig med, at de på en sund og konstruktiv måde skal lære at gøre opmærksom på sig selv, så der også skabes plads til dem i hverdagen. Da familievilkårene, måske pludseligt, er forandret, når familien tæller et barn med funktionsnedsættelse, er der brug for, at forældre, søskende og til dels børn med funktionsnedsættelse, får viden udefra om tackling af familielivet i en familie med et barn med funktionsnedsættelse. Læringsmål Etablering af et ressourceorienteret syn på barnet og familien Redskaber til at sætte ord på og mestre forbudte følelser og den sorg, det kan være at få et barn med handicap Redskaber til at forstå og mestre nye og anderledes familievilkår i hverdagen Redskaber til at identificere og mestre stresssymptomer i familien Redskaber til konfliktforebyggelse og -håndtering Redskaber til at forstå og mestre søskenderelationer Igangsættelse af refleksioner om familiens fremtid Undervisningskompetencer Underviserne på grundmodul 1: Familieliv skal have psykolog-faglige kompetencer og særlig viden om og fokus på fx relationsdannelse, kommunikation og konflikter i familier med et barn med funktionsnedsættelse. Underviserne skal have en ressourceorienteret tilgang til familiernes særlige vilkår. 3.4.2 Grundmodul 2: Systemet At have et barn med funktionsnedsættelse betyder, som udgangspunkt, at der kommer mange fagpersoner ind over barnets, og dermed også familiens, dagligdag og liv. Det er f.eks. læger, PPR-medarbejdere, socialrådgivere mv. 5

Ud over at forældrene står med mange lavpraktiske spørgsmål ift. at tackle, rumme og støtte barnet med funktionsnedsættelse i hverdagen, skal forældrene også bruge ressourcer på et konstruktivt samarbejde med diverse fagfolk. Det kan være svært for forældrene at navigere i Systemet. For at kommunens fagfolk kan støtte familien, er det altafgørende, at der fastsættes nogle konstruktive spilleregler for samarbejde mellem kommunen og familien, så barnet og familien får den mest hensigtsmæssige støtte, og samtidig får et realistisk billede af de konkrete støttemuligheder. Forældrene har derfor behov for konkret viden om det gode og konstruktive samarbejde med kommunen. Forældrene har desuden behov for viden om konkrete støttemuligheder for barnet med funktionsnedsættelse, f.eks. mht. hjælpemidler, aflastning mv. Når barnet fylder 18 år træder nye regler og love i kraft. For fortsat at kunne støtte, rumme og tackle barnet med funktionsnedsættelse, har forældrene brug for konkret viden om, hvilke støttemuligheder der falder bort, og hvilke nye muligheder, der kan erstatte disse inden barnet bliver 18. Grundmodulets omdrejningspunkt er derfor konkret viden om lovgivning, støttemuligheder og tilbud til familier og deres barn med funktionsnedsættelse. Læringsmål Viden om Lov om social service Viden om trivsel og inklusion på institutions- og skoleområdet Viden om lokale offentlige støtte- og behandlingsmuligheder, herunder sammenhæng mellem de enkelte tilbud Forståelse for vigtigheden af en tidlig og forebyggende indsats Redskaber til at etablere og fremme et godt samarbejde med kommunen Undervisningskompetencer Ved de emner, som belyses i Grundmodul 2: Systemet, kan de enkelte kommuner selv udpege fagpersoner som undervisere, der kan informere om, hvordan systemet fungerer i den enkelte kommune, og om de relevante kommunale tilbud til familierne og barnet med funktionsnedsættelse. Her har de gennemgående kursusansvarlige facilitatorer en særlig opgave i forhold til at støtte et positivt møde, der kan være starten på et godt samarbejde mellem kommune og familier. Underviserne kan være sagsbehandlere, socialrådgivere, pædagogiske repræsentanter fra tilbud i kommunen (herunder institutions- og skoleområdet), PPR eller andre relevante fagpersoner. Endvidere kan repræsentanter fra øvrige ikke-kommunale støttetilbud inviteres til at deltage i undervisningen. 3.4.3 Grundmodul 3: Netværk Mange forældre oplever det at blive forældre til et barn med funktionsnedsættelse som en følelsesmæssig rutschebanetur, hvor de måske ryger helt ned i kulkælderen, og bliver opslugt af den sorg, det for mange er, at få et barn med funktionsnedsættelse. Når forældrene får mulighed for - på en sund og konstruktiv måde - at bearbejde de mange tanker og følelser sammen med ligestillede, dannes der grobund for at familien, 6

og i særdeleshed forældrene, kan ændre opfattelsen af deres familie som ressourcesvag til at være en mere åben og ressourcestærk familie, der har et barn med en funktionsnedsættelse. I takt med at barnet bliver ældre, vil forældrene til stadighed opleve nye udfordringer både praktisk og følelsesmæssigt. Et stærkt netværk med ligestillede gør disse udfordringer lettere at tackle. Det er desuden afgørende, at søskende til børn med funktionsnedsættelse danner netværk med ligestillede, så de fortsat kan have nogle at dele deres tanker og følelser med samt støttes i, at der også skal være plads til dem i familien. Det er også afgørende, at børn med funktionsnedsættelse møder ligestillede, som de kan spejle sig i, og dermed blive klogere på egne stærke og svagere sider. Den erfaringsudveksling, der foregår på familiekurset, har til mål at række ud over selve kurset, så familierne lærer at trække på netværket fremadrettet, når der er brug for ressourcer og inspiration udefra. Der skabes på familiekurset faste rammer til erfaringsudveksling og netværksdannelse. Ydermere er det indbygget som en uformel del, hvor man er sammen med andre ligestillede. Dette modul skal styrke forældrene i forhold til at deltage aktivt i de netværksmøder, der afløser kursusdelen. Læringsmål Viden om forskellige former for netværk og deres styrker Viden om etablering og fremme af god kontakt til foreninger og netværk i civilsamfundet Formulering af netværksbehov og redskaber til etablering af og deltagelse i relevante netværk Inspiration til nye handlemuligheder gennem erfaringsudveksling med ligestillede for alle i familien, herunder søskende Barnet får øjne på egne og andres kompetencer gennem mødet med ligestillede Undervisningskompetencer Underviserne skal kende til lokale og nationale netværk for familier med børn med funktionsnedsættelser, herunder også netværk baseret på kontakt via sociale medier. Underviserne skal have erfaringer med og viden om netværksetablering og -facilitering samt fordelene ved disse, og skal sikre, at deltagerne formulerer egne netværksbehov. Underviserne skal samtidig facilitere erfaringsudveksling mellem deltagerne, herunder søskende og børnene med funktionsnedsættelser. Underviserne kan med fordel være fra brugerorganisationer, der gennem længere tid har arbejdet med netværk for familier med børn med funktionsnedsættelser. 3.4.4 Valgfrie moduler Da familiekurset dækker bredt, er de valgfrie moduler tænkt således, at der kan differentieres blandt deltagerens forskellige behov f.eks. problemstillinger, der knytter sig til forskellige funktionsnedsættelser eller specifikke diagnoser. På de valgfrie moduler kan man komme i dybden med de forskellige målgrupper og tilegne sig viden og forståelse for netop denne målgruppes særlige udfordringer, og 7

hvordan de kan tackles. Man kan ligeledes tage lokalt definerede problemstillinger op såsom fx etnicitet eller kønsforskelle i forhold til at håndtere familielivet i en familie med et barn med handicap. Projektpartnerskaberne har også muligheden for at udvikle yderligere valgfri moduler i løbet af projektperioden, hvis der skulle vise sig særlige behov for dette i løbet af udviklings- og afprøvningsfaserne i projektet. Eksempler på temaer: Kost og sundhed Specifikke funktionsnedsættelser eller diagnosespecifikt forhold Søskende og bedsteforældre 3.5 Kursusets varighed og organisation Kursusforløbet er tilrettelagt som et forløb over et halvt år, fordelt på fire kursusgange med ca. en måneds mellemrum Én af kursusgangene er et intensivt forløb, der for eksempel kan afholdes som internat. For nogen målgrupper vil det give mening at mødes en aften inden et evt. internatkursus. Dette vurderes i partnerskabet. Det vil være en styrke (for nogle kommuner en nødvendighed), at modellen rummer mulighed for at partnerskab med flere kommuner for at skabe grundlag for at udbyde et kursusforløb med f.eks. 12-16 familier (min. 8), som er det, der giver mulighed både for et godt læringsforløb på kurset og for det efterfølgende netværk. I alle grundmodulerne i kursusmodellen vil der være undervisning for forældre og søskendeundervisning for søskende med passende alder/modenhed. For søskende kan der alternativt arrangeres andre aktiviteter/underholdning, så som lege, spil, film eller 8

andet. Der skal endvidere planlægges parallelle aktiviteter for de deltagende børn med funktionsnedsættelse. Det kommer an på en konkret vurdering om det enkelte barn kan deltage i dele af undervisningen. Dette vil komme an på både alder hos barnet, på funktionsnedsættelsen og på indholdet i undervisningen. 3.6 Evaluering og fidelitetsmåling Deltagerne får inden kurset tilsendt et kort spørgeskema vedr. deres forventninger til kurset. I forbindelse med selve kurset udleveres ved hver samling et evalueringsskema. Endelig får kursusdeltagerne ca. 1-2 mdr. efter kursets afslutning tilsendt et spørgeskema om i hvilke omfang kurset har levet op til deres forventninger. I forbindelse med selve kurset skal kursusledere for hvert programpunkt foretage en fidelitetsvurdering. Dette sker ved, at kursuslederen efter kursusgangen for hvert programpunkt tager stilling til om aktiviteten er gennemført i en tilfredsstillende kvalitet. Hvis dette ikke er sket, skal der tilføjes en bemærkning om: Er programpunktet ændret eller ikke gennemført? Hvorfor? Er programpunkter ikke gennemført i en tilfredsstillende kvalitet? Hvorfor? Kommentarer i forhold til kommende kurser Begge dele fremgår af de operationelle drejebøger, ligesom spørgeskemaer og evalueringsskemaer er vedlagt her. Udfyldte spørgeskemaer og drejebøger sendes til kursusansvarlig i partnerskabet samt: Jesper Henriksen - jehe@implement.dk Implement Consulting Group Strandvejen 54 2900 Hellerup 4. Vejledende drejebog for kurset som skal afprøves 4.1 Drejebog for intensivt 2-dagesforløb Hvis 2-dages modulet ikke gennemføres som internat-kursus tilrettelægges undervisningen uden aftenprogram 4.1.1 Aften Tid Programpunkt Formål/læringsmål Undervisningskompetencer 16.30-18.00 Ankomst og indkvartering Forældre og børn får mulighed for at hilse på kursusledere og de frivillige Dagens program varetages af kursusledelsen 18.00 Let måltid samt kort præsentation af kurset, 9

kursusledere og de frivillige der indgår i børneteamet 19.45 Oplæg ved kursusledelsen -Dybdegående præsentation af programmet -Dybdegående præsentation forældrene imellem 20.45 21.30 Grundmodul 3: Netværk: Privat, offentligt og civilsamfund -Erfaringsudveksling om netværksdannelse -Viden om forskellige former for netværk og deres styrker Viden om landsdækkende og lokale målgrupperelevante netværk, samt styrker ved disse Facilitering af erfaringsudveksling deltagerne imellem 4.1.2 Formiddag Tid Programpunkt Formål/læringsmål Undervisningskompetencer 9.00 12.00 Grundmodul 1: familieliv Hvordan tackler familielivet og de mange følelser, der følger i kølvandet på at få et barn med handicap? En mulighed for at fordybe sig i de tanker og følelser, der kan følge med, når man får et barn med funktionsnedsættelse samt inspiration til, hvordan man kommer videre. - Redskaber til at sætte ord på og mestre forbudte følelser og den sorg, det kan være at få et barn med handicap samt fokus på, hvordan man kommer videre - Redskaber til at forstå og mestre nye og anderledes familievilkår i hverdagen - Igangsættelse af refleksioner om familiens fremtid - Redskaber til at forstå og mestre søskenderelationer -Underviser skal have psykologfaglige kompetencer -Underviser skal have en ressourceorienteret tilgang til familiernes særlige vilkår Skal kunne veksle mellem: Korte, teoretiske oplæg Refleksion i plenum, mindre grupper og i den enkelte familie Praktiske opgaver og udfordringer Arbejde med relevante cases Den åbne, sårbare og dermed følelsesmæssig ressourcestærke familie Fra usund tilbageholden af "forbudte følelser" til befriende accept af og respekt for alle familiemedlemmers forskellige ressourcer. For søskende til børn med handicap med passende alder/modenhed vil der være søskendeundervisning med fokus på forbudte følelser og konkrete idéer til at skabe bedre plads til søskende i familien. Øvelse: Brug øvelser, der skaber et tillidsfuldt forum, hvor familierne føler sig trygge ved at dele de følelser, der er svære omkring at få et barn med funktionsnedsættelse. En måde at gøre det på er ved at tage udgangspunkt i konkrete situationer i familien, hvor deltagerne har oplevet nye, 'forbudte' eller overvældende følelser. Eksempel 1: Søskendeundervisningen bør foregå parallelt med undervisningen af den øvrige familie, og der kræves derfor en ekstra underviser. Deltagerne inddeles i grupper á 4-6 personer. Samtlige deltagere får 10

udleveret et hvidt stykke papir og farveblyanter. Tegn en situation, der relaterer sig til dit barn med funktionsnedsættelse, hvor du var frustreret, ked af det, vred, skamfuld el.lign., og del oplevelsen med de andre. Hvad skete der? Hvad følte du? Hvordan har du det med de følelser? Osv. Snak derefter i fællesskab om de følelser, I har beskrevet i gruppen. Eksempel 2: Deltagerne reflekterer i fællesskab over en case, som underviserne læser op. Casen beskriver en svær situation i en familie med et barn med funktionsnedsættelse, og tager udgangspunkt i de forskellige familiemedlemmers følelser i den pågældende situation. Diskutér spørgsmål som: - hvad ligger bag de forskellige medlemmers følelser? - har I selv haft lignende følelser? 12.00 Frokost 4.1.3 Eksempel på søskendeundervisning: Det kan være svært at være søskende til en bror eller søster med handicap. Opmærksomheden fra forældrene kan sjældent deles lige. Man skal som søskende ikke kun forholde sig til sin egen og familiens situation, men bl.a. også til hvordan mennesker med handicap omtales i det offentlige rum f.eks. blandt klassekammerater i skolen. Under søskendeundervisningen kan søskende i trygge rammer få et frirum, hvor de er helt i centrum og hvor de kan tale om deres liv med andre i samme situation. Et rum hvor de kan blive klogere på sig selv og opleve anerkendelse af egne tanker og følelser. Det er vigtigt at søskende, der deltager i undervisningen har den rette alder/modenhed (fra ca. 7 år og opefter), og inddeles i passende grupper, så undervisningen tilpasses deres niveau. Tid Programpunkt Formål/læringsmål Undervisningskompetencer 9.00-12.00 Søskendeundervisning -Dybdegående præsentation af programmet Programmet varetages af en eller flere af de frivillige, der er tilknyttet 11

Oplæg ved underviser Præsentation af hinanden Familiesamspil i en familie med et barn med handicap. Arbejde med handicapforståelse Opsamling -Dybdegående præsentation forældrene imellem -Erfaringsudveksling om netværksdannelse Aktivitet: Søskende ser dokumentarfilmen Men jeg vil ikke bytte, Film og TV-Compagniet (2009), som handler om at være søskende til en bror eller søster med et handicap. Filmen giver udtryk for, at man ikke er alene om sine tanker og følelser som søskende til et barn med handicap. Efterfølgende er der øvelser og opgaver. Der er fællesaktiviteter og fælles samtaler, som giver søskende mulighed for at fortælle om, hvordan det opleves at være barn i netop deres familie. Eksempel på spørgsmål: Hvordan ser din familie ud? Hvad er din rolle i din familie? Kan du genkende nogle af følelserne eller dilemmaerne, som bliver beskrevet af søskende i filmen? Eksempel på spørgsmål: Hvad betyder det for dig at have en bror/søster med handicap? Hvad betyder det for din bror/søster at have et handicap? Hvad betyder det for din familie som helhed? -Søskende får mulighed for at sætte ord på, og sammen med forældre finde muligheder for, hvordan der bedre kan skabes plads til dem i fremtiden. Aktivitet: Med afsæt i dilemmaer taget ud fra klip fra filmen Men jeg vil ikke bytte og den efterfølgende opsamling, laves et visionboard/planche, hvor søskende med kreative kurset, såfremt disse har erfaring med søskendeundervisning. Ellers skal der inviteres en underviser ude fra, der har de fornødne kompetencer. Herunder tæller psykologfaglige kompetencer. Uanset hvad skal der være voksne, som er tilknyttet kursusforløbet, til stede, så der er nogen til at samle op efter undervisningen. 12

virkemidler udtrykker, hvordan de ønsker, at der fremadrettet skabes bedre plads til dem hjemme i familien. Med støtte fra underviseren, så ønskerne så vidt bliver realiserbare. Dette fremlægges for forældrene. Filmen Men jeg vil ikke bytte kan erstattes med oplæg af en søskende til bror eller søster med handicap. 4.1.4 Eftermiddag Tid Programpunkt Formål/læringsmål Undervisningskompetencer 13.30-15.00 Grundmodul 1: Familieliv Eksempel: Om det ressource stærke barn med handicap: Hvordan kan man som forældre holde fokus på omsorg og nødvendig støtte snarere end på begrænsninger hos dette ene familiemedlem? - Etablering af et ressourceorienteret syn på barnet og familien - Redskaber til hvordan man som forældre bedst støtter sit barns selvstændiggørelse trods udfordringer Fortsat fra formiddagens program 15.00-15.30 Opsamling på dagens oplæg ved kursuslederne Opsamling fra programmet ved kursusledelsen Varetages af kursusledelsen 16.00-17.30 Grundmodul 3: Netværk Eksempel: Opbyggelse af tillid familierne imellem. Varetages af kursusledelsen. Fællesaktivitet for alle familier Fællesleg, hvor alle kan deltage. Mulighederne vil være afhængigt af målgruppe for kurset og de fysiske rammer. Eksempel: For eksempel kan der spilles rundbold, hvor alle har en funktionsnedsættelse. Dette gøres ved at nogle skal spille med høreværn, andre med stærke briller, nogle med snørrebåndene bundet sammen, ikkekørestolsbrugere i kørestol med mere. Alternativt kan deltagerne inddeles i hold på tværs af familier, hvorpå der skal konkurreres om, hvem der hurtigst kan slå telt op. Også 13

her udstyres alle med en funktionsnedsættelse. 4.1.5 Aften Tid Programpunkt Formål/læringsmål Undervisningskompetencer 19.30 Grundmodul 3: Netværk Forældrecafé med erfaringsudveksling - Hvordan kan den nye viden fremadrettet inddrages i hverdagen - Udveksling af erfaringer om brug af netværk deltagerne imellem, behov og ønsker Varetages af kursusledelsen Øvelse: Netværket omkring familier med børn med funktionsnedsættelser kan være en uvurderlig støtte og forskellige netværk har forskellige styrker. Brug øvelser, hvor deltagerne får mulighed for at udveksle både gode og dårlige erfaringer med brug af forskellige netværk. Skab mulighed for fælles refleksion om ønsker og behov for netværksstøtte. Eksempel: Tal om behov og ønsker to og to: Hvilken form for støtte vil aflaste jer? tænk både på psykisk aflastning og mere praktisk aflastning. Hvilke former for støtte kan det være? Kom med konkrete eksempler på situationer, hvor I enten har oplevet at have behov for støtte fra jeres netværk, eller fremtidige situationer, hvor I kan forestille jer, at I vil have behov for støtte. Tal om forskellige aspekter af denne støtte, som fx: - hvordan vil I helst modtage støtten? (personligt, online, via (u)kendte personer etc.) - hvilken form for støtte vil I helst modtage? (gruppeforum, én-til-én samtaler, (u)formelt etc.) Jeres private netværk: Hvilke personer i jeres privatliv kan støtte 14

jer, og hvordan? Jeres offentlige netværk: Hvilke tilbud kan imødekomme jeres støttebehov? Tilbud i civilsamfundet: Hvilke tilbud kan imødekomme jeres støttebehov? Brug ca. 30 minutter på ovenstående og saml op på tværs i gruppen. Opsummer hvordan henholdsvis det private, det offentlige og det civilsamfundsbaserede netværk kan støtte. 4.1.6 Formiddag Tid Programpunkt Formål/læringsmål Undervisningskompetencer 9.00-12.00 Grundmodul 2: Systemet Eksempel: Det gode samarbejdet med kommunen og introduktion til serviceloven Når man får et barn med en funktionsnedsættelse, kan det være vanskeligt at finde rundt i de offentlige støttemuligheder. Hvor skal man henvende sig om hvad, og hvem bestemmer, hvad man kan få støtte til? -Viden om Lov om social service -Forståelse for vigtigheden af en tidlig og forebyggende indsats -Redskaber til at etablere og fremme et godt samarbejde med kommunen Øvelse: Samarbejdet med kommunen er ofte alfa og omega for familier med børn med funktionsnedsættelser, da netop de kommunale ydelser har stor betydning for hverdagen i familien. Det være sig økonomisk, praktisk og i form af forskellige støttetilbud. Deltagernes kontakt til kommunen er dog ofte præget af sårbarhed. Derfor er øvelser, der sætter fokus på at tale om egne behov, at skabe gode relationer til de kommunale medarbejdere og at forstå sammenhængen mellem de forskellige systemer, vigtige. - Underviser er socialrådgiver og/eller handicapkonsulent med stor indsigt i den konkrete kommune - Primært informerende om Lovgivning og indsigt i det kommunale arbejde: - Fokus på det konstruktive samarbejde. Det er vigtigt, at kommunen har de rigtige oplysninger, før der træffes afgørelse om, hvilken støtte den enkelte borger har ret til. Indsigt i sagsbehandlingsregler og metoder og på, hvordan man som forældre til barnet selv kan medvirke til afklaring Eksempel: 15

Deltagerne inddeles i grupper á 4-6 personer. Beskriv på forhånd en fiktiv situation, hvor en familie med et barn med funktionsnedsættelse oplever en svær situation i mødet med kommunen det kunne fx være et afslag på ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste, eller en oplevelse af manglende sammenhæng mellem et regionalt behandlingstilbud og de kommunale støttetilbud. Beskriv situationen fra de forskellige aktørers perspektiver (familien, de(n) kommunale medarbejder(e), andre...), og tal igennem, hvordan situationen opleves fra alle vinkler. Hvordan kunne denne situation være undgået? Har I oplevet lignende situationer? hvad var udfaldet, og ville I handle anderledes i dag, hvis I stod i situationen igen? Hvad kan sikre det gode samarbejde med kommunen? 12.00 Frokost og tak for denne gang 4.2 Drejebog for første opfølgningsgang Tid Programpunkt Formål/læringsmål Undervisningskompetencer 18.30-21.00 Valgfrit modul Siden sidst v. kursusledelsen Projektpartnerskabet udfylder selv for dette modul Projektpartnerskabet udfylder selv for dette modul Projektpartnerskabet udfylder selv for dette modul 4.3 Drejebog for anden opfølgningsgang Tid Programpunkt Formål/læringsmål Undervisningskompetencer 16.30-18.00 Grundmodul: Familieliv Bedsteforældre er velkommen i det omfang det er muligt -Erfaringsudveksling om livet i familien med et barn med funktionsnedsættelse -Kendskab til krisereaktioner -Underviser skal have psykologfaglige kompetencer 16

Siden sidst v. kursusledelsen Eksempel: Familieliv og familierelationer At have et barn med handicap eller udviklingsforstyrrelse påvirker hele familien også bedsteforældrene, der ofte ønsker at hjælpe og være en central støtte i familien. Oplæg om den nære familie, bedsteforældre, søskenderelationer og forældreskab i en familie med et barn med særlige udfordringer. Styrkelse af det nuværende og nære netværk -Pædagogiske udfordringer og løsninger i dagligdagen, hvor bedsteforældre kan spille en central rolle -Redskaber til at styrke rollen som bedsteforældre og til bedre dialog og fælles forståelse bedsteforældre og forældre imellem Øvelse Brug øvelser, der skaber et tillidsfuldt forum, hvor familierne føler sig trygge ved at dele de følelser, der er svære omkring at få et barn med funktionsnedsættelse. Bedsteforældrene er en naturlig del af familien, uden at de er en del af den næreste familie (forældre og børn). Det kan være en fin balance at inkludere bedsteforældrene i familiens udfordringer og udnytte deres ressourcer bedst muligt som en støtte i dagligdagen samtidig med at det foregår på barnets og familiens præmisser. Eksempel: Deltagerne inddeles i grupper a 6-8 personer. Der SKAL være både bedsteforældre og forældre i alle grupper men helst ikke fra samme familier. Tag udgangspunkt i en case, der beskriver en svær situation i en familie med et barn med funktionsnedsættelse. Casen skal involvere både forældre, børn og bedsteforældre. Casen kan fx handle om, hvordan familien skal holde juleaften eller sommerferie, eller hvordan man håndterer et nyt behandlings- /støtteforløb for barnet med funktionsnedsættelse. Det er væsentligt, at casen beskriver en situation, hvor forældrene og bedsteforældrene oplever at deres indbyrdes relation er presset. Casen skal være opdelt i tre-fire 17

tidsforløb, hvor de forskellige aktørers oplevelser af situationen beskrives fortløbende ("så sker der det og så sker der det "). I øvelsen skal bedsteforældrene sætte sig ind i forældrenes oplevelser og beskrive deres følelser, mens forældrene skal sætte sig ind i bedsteforældrenes oplevelser og følelser. Dette gøres for hvert trin, og nedenstående spørgsmål diskuteres i fællesskab i gruppen. - hvad er på spil for bedsteforældrene/forældrene? - hvorfor reagerer de, som de gør? - kan I genkende nogle af de oplevelser og følelser, som opstår i casen? - hvordan kunne bedsteforældrene og forældrene i casen have håndteret situationen mere hensigtsmæssigt? 4.4 Drejebog for tredje opfølgningsgang Tid Programpunkt Formål/læringsmål Undervisningskompetencer 16.30-18.00 Grundmodul 3: Netværk Siden sidst v. kursusledelsen Opstart og planlægning af kommende netværksaktiviteter - Formulering af netværksbehov og redskaber til etablering af og deltagelse i netværk - Formulering af ønsker til det fremadrettede familiebårne netværk Kursusledelse som tovholder - Aftale fremadrettet om hvordan netværket skal bestå. Repræsentanter for alle deltagere i projektpartnerskabet præsenterer, hvilken rolle de har i de kommende aktiviteter. Kursusdeltagerne deles i grupper, og drøfter sammen, a) Hvad de ønsker af netværket. b) Hvad de kan bidrage med hver især Herefter samler kursusleder op på 18

tværs af grupperne Efter en kort pause deles deltagerne igen op i grupper, hvor de praktiske forhold omkring deltagelsen drøftes. Kursusleder samler op, og der laves konkret aftale om det følgende netværksmøde. Under begge gruppedrøftelser kan der løbende stilles spørgsmål til repræsentanterne for projektpartnerskabet, og rammer for netværksmøderne og til projektpartnerskabets rolle. 19