Selskab for misbrugspsykologi Klinisk seminar 2007 Workshop fredag d.12. Oktober v/dorte Hecksher Graviditet og misbrug Barrierer i forhold til at søge behandling
Projekt: Graviditet og misbrug Interviewundersøgelse finansieret af Socialministeriet Afsæt i DanRIS (n=48, indskrevet i perioden 2001-2005) Formål(1): Hvordan går det gravide, der kommer i døgnbehandling? Undersøgelsen er gennemført af Helle Dahl og Dorte Hecksher, Center for Rusmiddelforskning Metodemæssige begrænsninger
Formål (2) Kvindernes oplevelse af: Indsatssystemets interventionsmetoder og praksis under og efter graviditet/fødsel Behandlingens betydning for graviditetens forløb, fødsel Behandlingens betydning for mor og barns situation/relation efter fødslen Hvad karakteriserer kvinderne som gode eller problemfyldte interventionsforløb? Hvor og hvordan systemets intentioner og indsats kan kollidere med/ rammer skævt i forhold til kvindernes oplevede behov for hjælp og støtte, Hvad karakteriserer forløb hvor indsatsen opleves som tilfredsstillende for både moder og system
Gravide med misbrug af alkohol og/eller stoffer Brug af rusmidler skader fosteret Brug af rusmidler skader den gravide
Gravide med misbrug af alkohol og/eller stoffer (generelt) Polydrug use Graviditetskomplikationer Højt stressniveau Overrepræsentation af traumatiske hændelser Lavt selvværd Angst, depression, PD Alene med barnet Fysiske overgreb Misbrugende partner Ustabil livssituation (bolig, økonomi, partner, uddannelse, begrænset socialt netværk)
Gravide med misbrug af alkohol og/eller stoffer Hvordan ser den undersøgte gruppe ud? N = 26 19-43 år (50% under 30 år) Polydrug use i mange år 20 ud af 26 havde indtaget stoffer eller alkohol under den seneste graviditet 47 børn i alderen 0-19 år 6 børn behandlet for abstinenser efter fødslen Indskrevet i ambulant behandling, døgnbehandling, ingen behandling, mor-barn institution, metadon, antabus, samtaler
Gravide med misbrug af alkohol og/eller stoffer Hvordan ser den undersøgte gruppe ud? N = 26 Manglende kontakt til arbejdsmarkedet/kort uddannelse Ustabile opvækstvilkår Stor variation i netværk og familiens støtte Fædrene havde ofte et tidligere eller aktuelt misbrug Vold i parforholdet
Nogle resultater fra undersøgelsen 1. Forestillinger om sundheds-og risikofaktorer 2. Sociale beskyttelses- og risikofaktorer 3. Forskellige typer forløb 4. Barrierer for forandring -hvilke barrierer oplever kvinderne?
1. Sundheds- og risikofaktorer Kvindernes forestillinger om sundheds- og risikofaktorer - Alle var klar over at brug af rusmidler under graviditeten er forbundet med risici - Kostens betydning - Forskellige stoffers farlighed rangordnes - Viden/forestillinger om skader - Generelt i risikogruppe
Kvinde, 30 år Selvfølgelig vidste jeg med min fornuft og min hjerne og alt det der, at der var et barn inde i min mave, men følelsesmæssigt havde jeg det sådan, at der kan ikke komme noget godt ud af alt det her skidt.. Jamen, jeg kan huske, at selv til sidst gik jeg og regnede ud: Der er nok tre uger endnu, til jeg skal føde, så jeg kan godt nå at trappe ned.
Strategier for livsstilsændringer Forblive afholdende eller stoppe med at bruge rusmidler fra det tidspunkt, graviditeten opdages. Opsøge eller modtage de særlige tilbud om støtte og behandling, som udbydes af det offentlige sundhedsog behandlingssystem. Reducere og/eller ændre forbrugs- eller misbrugsmønster
Hvilken rolle spiller brugen af rusmidler for kvinderne? Ro, energi, være ovenpå Flugt fra deres aktuelle situation Dæmper depressive tanker og nedtrykthed Holder selvmordstanker på afstand Bare giv mig fem timers ro indvendig. Altså, jeg havde brug for roen, jeg havde brug for det der med at acceptere mig selv, bare lige i de fem timer jeg kunne få lov til at være skæv (kvinde 27 år).
2. Sociale beskyttelses- og risikofaktorer Adgang til social støtte er begrænset for de fleste Særligt de yngre mødre kan hente ressourcer i familien Det sociale netværk kan både hindre og fremme forandring Partner en støtte eller hindring? Partners død som risikofaktor Social isolation som risikofaktor
3. Forskellige kvinder - forskellige forløb 1. Ambulant behandling under og efter graviditet, fokus på barnet og kontrol af moderen 2. Ambulant behandling under graviditet, fokus på barnet og kontrol af moderen, mor-barn institutionen efter fødslen 3. Ambulant behandling under og efter graviditet, fokus på mor og barn og løbende afklaring af behandlingsbehov 4. Indskrivning i døgnbehandling efter fødslen med barnet (og far)
Kontrol Som støttende og motiverende Ja, jeg blev indskrevet i specialtilbudet til gravide,.. Der kunne jeg komme en gang om ugen. Så i starten gad de ikke at tage urinprøver, for der kunne det var stadig så fyldt med shit [hash]. Så det var først efter de vidste, at nu skulle den være ren. Så begyndte de så også at tage urinprøver, og det var så også en god hjælp for mig, ligesom jeg også havde været vant til det fra tidligere. (kvinde 23 år).
Kontrol Som mistænkeliggørende og krænkende Jeg var også lidt tilbageholdende, fordi de skriver alt ned, hvad du siger og gør. Vi havde et godt forhold til dem[på neonatal afdelingen], men du skulle heller ikke være særligt du skulle ikke kritisere deres arbejde særligt meget, så blev der skrevet om det. Det er simpelthen så hårdt rent psykologisk, fordi at du vejer alt, hvad du siger og gør. den dag, jeg trådte ind af døren [til jordemoderen] kunne jeg have bidt tungen af mig selv. Jeg ærgrede mig virkelig over, at jeg gjorde det. Altså, fordi det var ligesom, at hele det dér system kravlede op på ryggen af en (kvinde 40 år).
Centrale konklusioner Kvinderne er motiverede for forandring og har strategier til at hindre brug af rusmidler (de virker bare ikke altid) Kvinderne har ikke kun problemer med rusmidler Kvindernes behandlingsmæssige behov forandres undervejs Der er barrierer i systemerne, hos medarbejderne og hos kvinderne
4. Barrierer i fht. at søge behandling - hvilke barrierer oplever kvinderne i vores sample? Frygt for fjernelse af barn Kontrol af misbrugsstatus Manglende fokus på andre problemer Misbilligelse og manglende tiltro fra professionelle At blive overset som forælder Uklarhed i forhold til konsekvenser af misbrug At blive overvåget Manglende viden om hvad behandling er Partners misbrug
Hvilke elementer virker understøttende på kvinderne i forhold til at begrænse rusmiddelbrug? At ydelsen er tilpasset kvindernes behov At ydelsen kan tilpasses undervejs At der er nogen der tror på dem og de ressourcer de besidder
pause
Barrierer Begrundelser mennesker har for ikke at søge specialiseret behandling for afhængighed/misbrug eller Begrundelser for ikke at ændre problemadfærden (Schober & Annis 1996)
Behandlingens tilgængelighed Kan beskrives ud fra følgende parametre Har jeg råd til det? (affordability) Er der relevant specialiseret behandling tilstede? (availability) Er den relevante behandling tilgængelig? (accessibility) Er det acceptabelt at søge behandling? (acceptability)
Barrierer for kvinder mindre socialt acceptabelt oftere en misbrugende partner mindre social støtte og mere modstand i fht. at gå i behandling oftere ansvar for børn tilbøjelige til at bagatellisere deres alkoholproblemer foretrækker behandlingsprogrammer, der giver mulighed for at have børn med i behandling
Barrierer for kvinder Lavere socioøkonomisk status kvinderne identificerer angst, depression, og stressende livsbegivenheder som kilde til problemer. er mere skamfulde og flove over at gå i behandling end mænd mere tilbøjelige til at drikke alene eller sammen med en misbrugende partner større sandsynlighed for at have været udsat for overgreb
Barrierer i forhold til at søge behandling for alkoholproblemer (generelt) Vil selv klare problemet Ønsker ikke at dele personlige problemer Har ikke noget problem/motivation Frygt for stigmatisering Manglende kendskab til behandling Stolthed/forlegenhed Negativ opfattelse af behandling Økonomi
Konsekvenser af barrierer Færre kvinder end mænd søger alkoholbehandling Mange der har problemer med alkohol eller stoffer modtager aldrig i behandling/eller modtager først behandling efter mange år med misbrug/afhængighed (Kessler et al. 2007)
Litteratur Beckman, L. J., & Amaro, H. (1984). Patterns of women's use of alcohol treatment agencies. In S. C. Wilsnack & L. J. Beckman (Eds.), Alcohol problems in women. Antecedents, consequences and intervention. New York: The Guilford Press. Blomqvist, J., & Christophs, I. (2005). Vägen til vården. Kvinnor och mäns skäl at söka hjälp respektive börja behandling för alkoholproblem (FoU-rapport 2005:9). Stockholm: SoRAD. Cunningham, F. G., Sobell, L. C., Sobell, M. B., Agrawal, S., & Toneatto, T. (1993). Barriers to treatment: why alcohol and drug abusers delay og never seek treatment. Addictive Behaviors, 18, 347-353. Dahl, H.V. & Hecksher, D. (2006) Gravide kvinder efter døgnbehandling for deres afhængighed af rusmidler. Statusrapport. Århus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Kessler, R., Aguilar-Gaxiola, S., Berglund, P. A., Caraveo-Anduaga, J. J., DeWitt, D. J., Greenfield, S. F., Kolody, B., Olfson, M., & Vega, W. A. (2001). Patterns and predictors of treatment seeking after onset of a substance use disorder. Archives of General Psychiatry, 58, 1065-1071 Schober, R., & Annis, H. M. (1996). Barriers to helt-seeking for change in drinking: a gender-focused review of the literature. Addictive Behaviors, 21(1), 81-92. Thom, B. (1984). A process approach to women's use of alcohol services. British Journal of Addiction, 79, 377-382. Vannicelli, M. (1986). Treatment considerations, Women and alcohol: Health-related issues (Research monograph, no. 16) (pp. 130-153). Washington DC: U.S. Department of Health and Human Services. Wilsnack, S. C., & Beckman, L. J. (Eds.). (1984). Alcohol problems in women. Antecedents, consequences and intervention. New York: The Guilford Press.