Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Akutafdelingen er en del af Hospitalsenheden Horsens (HEH) og består af skadestuen og et modtage- og observationsafsnit. Akutafdelingen er en selvstændig afdeling på hospitalet, som er opstået ved en sammenlægning af Skadestuen og GVA (Generelt Visitations Afsnit). I Akutafdelingen modtages de fleste af hospitalets akutte patienter, der er visiteret via AMK, egen læger, vagtlæger og ambulatorier. Dette er bl.a.: - Patienter med skader - Patienter, som kommer via 112 - De fleste patienter, som indlægges akut på medicinsk eller kirurgisk afdeling. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Akutafdelingen modtog i 2013 omkring 12000 patienter til indlæggelse og 18.000 patienter med skader i Akutafdelingen. Enkelte patientkategorier (fx patienter med apopleksi) viderevisiteres til Sygehuse i Århus eller Regionshospitalet Randers nogle gange direkte og andre gange efter en stabiliserende behandling i Horsens. Derudover bliver patienter med svære hjertesygdomme fx blodprop i hjertet modtaget direkte i hjerteafdeling M2. Akutafdelingen arbejder tæt sammen med både Responce, lægeambulancerne og lægevagten, sådan at hele systemet omkring de akutte patienter bliver en enhed. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Der er 2 afdelingssygeplejersker samt en ledende sekretær. Afdelingens personale består af ca. 75 sygeplejersker, 3 social- og sundhedsassistenter og 1 sygehjælper. Deriblandt 2 praktikansvarlig sygeplejerske, 3 kliniske vejledere, serviceassistenter, lægesekretærer, yngre læger og akutlæger. Afdelingen samarbejder tæt med de øvrige afdelinger på hospitalet, og der kommer dagligt læger fra flere forskellige afdelinger til Akutafdelingens patienter. Plejeformen i afdelingen er tildelt patientpleje. Vi er organiseret med en visitationssygeplejerske, som modtager opkald fra praktiserende læger, vagtlæger og AMK om akutte patienter til indlæggelse. Derudover er der 2 koordinatorsygeplejersker som fordeler patienterne/opgaverne til sygeplejerskerne i henholdsvis modtagelsen og observationsafsnittet. Modtageafsnittet består af ca. 6 modtagestuer (8 senge) samt 3 skadestuer, hvor vi modtager de fleste akutte patienter. I modtagelsen triageres patienten straks efter ankomst af sygeplejersken mhp. behandlingsbehov (vurdering af hvor kritisk pt s tilstand kan være ud fra en særlig skala). Såfremt patienten vurderes ud fra triagemodellen til at kunne vente på lægelig behandling i op 03-05-2016 Side 1 af 10
til 3 timer, kan patienten flyttes direkte til observationsafsnittet, som ligger i forlængelsen af modtagelsen. Her er også de patienter, som er opstartet behandling efter triagemodellen, og som afventer videre stillingtagen til deres indlæggelse. Observationsafsnittet består af 20 senge. Afdelingens fysiske rammer: - 2 store skadestuer - 1 lille skadestue - 7 modtage-/triage-stuer - 20 sengepladser i observationsafsnittet - 1 dekontamineringsrum/forbrændinger - 1 venteværelse - 1 fremvisningsrum - 1 samtalerum - 1 konference rum Samarbejdsrelationer - Plejepersonalet samarbejder på hospitalet med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling. - Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling, udredning og visitering. - Billeddiagnostisk afdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser. - Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse. - Serviceassistenter/ portør sørger for transport af patienter i afdelingen eller mellem afsnittene, rengøring og opfyldning af depotvare. - Fysioterapeuter bidrager især med lunge fysioterapi til indlagte patienter. Patientkategorier/borgerkategorier I akutafdelingen modtages akutte patienter med hhv. organkirurgiske, ortopædkirurgiske og medicinske sygdomme. Patienterne indlægges akut efter visitation af egen læge, vagtlæge eller alarm 112. Der modtages organkirurgiske og medicinske patienter fra og med 15 år. Gennemgang af hyppigst forekommende skader: - Sår - Forbrændinger - Frakturer - Epistaxis - Forgiftninger - Kranietraumer - Hjertestop, - Nedkølede patienter / nærdruknede patienter 03-05-2016 Side 2 af 10
- Kemikalieforurenede patienter Gennemgang af hyppigst forekommende medicinske og kirurgiske sygdomme: - KOL/Astma - Allergiske reaktioner - Sepsis - Pneumoni - Dehydratio - Ændret adfærd - UVI (urinvejsinfektion) - Konfusion - Diarre og opkast - Abstinenser - Forgiftninger - Veneficium suicidale - Migræne - Galdesten - Ileus - Ulcus Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger - Behandlersygepleje uddannelsen. - Akutuddannelsen - Visitation. - Traumetræning - Katastrofeøvelser. - Udarbejdelse af kliniske retningslinjer. - Undervisning i retningslinjer - DDKM Sygeplejen i Akutafdelingen kan overordnet betegnes som korttidssygepleje. En stor opgave i den sammenhæng er vejledning og information. Sygeplejen til den akutte patient kræver tæt observation, god koordinering samt omstillingsparathed. En akut indlæggelse vil for de fleste komme pludseligt og overraskende. Derfor er flere patienter og pårørende i krise og derfor tager vi ligeledes højde for den psykiske pleje til både patienter og pårørende. For at sikre patienten den bedste og mest kvalificerede behandling har vi i afdelingen indført triage. Patienten bliver således triageret som det første i modtagelsen. Afhængig af patientens tilstand forbliver patienten enten i modtagelsen til igangsætning af 03-05-2016 Side 3 af 10
behandling, der skal etableres her og nu, eller flyttes i observationsafsnittet, såfremt patienten vurderes til at kunne vente i op til 3 timer på behandling. Dette kræver høj faglighed at kunne vurdere patienten. Til denne vurdering har vi en model, vi kan bruge som redskab. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre sygepleje og at formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. Sygeplejen til et patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje og dokumentere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov (Dansk Sygeplejeråd 2012) samtidig med at sikre kvalitet i patientforløbet (IKAS 2012 http://www.ikas.dk/ddkm.aspx) Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebære at du: - indsamler og analysere data - identificerer sygeplejebehov og handler derpå, herunder behersker centrale instrumentelle sygeplejehandlinger og medicingivning - Evaluere og justerer sygeplejehandlinger Sygeplejefaglige opgaver der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer at du: - samarbejder og kommunikere med patient og pårørende - formidler relevant information, vejledning og undervisning til patient og pårørende. - dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i eksisterende dokumentationssystemer - videre give mundtlige observationer til læger og personale der overtager patienten. Bruger ISBAR - Argumentere for sygeplejehandlinger i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Sygeplejefaglige opgaver der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer at du: - Prioriterer, planlægge og koordinerer sammenhængende patientforløb - Planlægger, tilrettelægger og medvirker ved diagnostiske undersøgelser og behandlinger - Medvirker til et åbent og udviklende miljø i afdelingen - Mundtlig og skriftlig redegør for den udførte sygepleje - Vise at du har overblik over 1-2 patienter, set fra både patientens, sygeplejersken og lægens perspektiv. Sygeplejefaglige opgaver der er knyttet til at udvikle sygepleje indebærer at du: - argumentere for vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og 03-05-2016 Side 4 af 10
forskningsbaseret viden - Inddrage metoder og standarder i udøvelse af sygepleje - Forholde sig reflekterende og undersøgende til afsnittes sygepleje og komme med ideer, der er med til at skabe faglig fornyelse Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne der kommer i akutafdelingen deles op i ortopædkirurgiske-, organkirurgiske- og medicinske patienter. De ortopædkirurgiske patienter kommer i skadestuen, hvor de tages imod af en sygeplejerske / behandlersygeplejerske der vurdere om patienten skal ses af en læge og evt. i røntgen. Visse skader kan behandlersygeplejersken selv afslutte. De patienter der skal indlægges bliver, efter deres ophold i skadestuen indlagt på ortopædkirurgisk afdeling. De organkirurgiske og medicinske patienter bliver primært modtaget i modtagelsen, hvor en sygeplejerske tilser patienten og triagere denne. Efter dette er der faste procedure for hvad der så skal iværksættes at undersøgelser og hvor hurtigt lægen skal tilse patienten. Efter modtagelse og journaloptag flyttes patienten til observationsafsnittet, hvor den videre behandling fortsættes. Der tilses patienten af en akutlæge der vurdere om patienten skal forblive i afdelingen (behandling slut indenfor 48 timer) eller om patienten skal indlægges på henholdsvis organkirurgisk afdeling eller medicinsk afdeling. Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med følgende metoder: Kliniske metoder: - Sygeplejeprocessen herunder identifikation af patienten/ patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning og evaluere den udførte sygepleje. - Observation, intervention og vurdering vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser over patientens behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til til deres sygdomsbillede. - Kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand- herunder triage, vitale værdier, ISBAR, TOKS, ernæringsscreening, blodprøver, tryksårsscreening, analyse af urin (u-stix), måling af BS. Blærescanning, kateteranlæggelse, a-gas analyse, anlæggelse af venflon 03-05-2016 Side 5 af 10
Refleksionsmetoder: - Erfaringsudveksling - Model for praktiske sygeplejefærdigheder - procedure, guidning, hygiejne, ergonomi, sikkerhed, lethed, integration og omsorg - Patientforløb - Anvende e-portfolie - seminar (se modulbeskrivelsen Modul 11, bilag 2) Forsknings- og udviklingsmetoder: - Kvalitetsudvikling herunder relevante retningslinier - Kendskab og evt. deltagelse til aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet - Anvende og udvikle metoder til patientsikkerhed Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder De skal ved pleje og behandling kunne anvende afsnittes kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/ de patientforløb, som du er involveret i. Derudover skal du orientere dig om og være opsøgende i forhold til aktuelle indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen i afdelingen. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På akutafdelingen er den kliniske undervisning organiseret sådan, at den studerende bliver tilknyttet en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til den studerende. Derudover har afsnittene daglige vejledere, som varetager den daglige praksisnære vejledning af den studerende i patientsituationer. Klinisk undervisning: - Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i afsnittet samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder - Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet - eportfolio anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske 03-05-2016 Side 6 af 10
vejleder - Den studerende vil i sit forløb få vejledning af både den kliniske vejleder og af daglige vejledere. Det vil være vejledning som relaterer sig til patientsituationerne - Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje - Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer - Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen - Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator - Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. - Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Læringsmiljø - Praksisfællesskab: - Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Studieplaner i klinisk praksis: - Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen Modul 11 og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan for det enkelte afsnit - Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb - Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces 03-05-2016 Side 7 af 10
Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: - Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder - Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet - Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i eportfolio til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i eportfolio og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet - Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen - Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet - Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af - Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning klinisk pensum Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Dvs. at den kliniske vejleder har pædagogiske kompetencer til at kunne varetage vejledning af den studerende. Den kliniske vejleder har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for sygeplejerskeuddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige 03-05-2016 Side 8 af 10
sygeplejerske planlægger møder og udvikling for de kliniske vejledere samt samarbejder med uddannelsesenheden. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på 30 50 sider pr. ECTS-point svarende til 450 750 sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet Den studerende: - Vælger 90-150 sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden - Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i eportfolio - Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve - Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Modul 11 - Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: - Opgiver 360-600 sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på Modul 11 og en del er specifikt for det enkelte afsnit - Fælles opgivet litteratur (se bilag 1) - Specifik opgivet litteratur findes beskrevet i afsnittet og udleveres til den studerende af den kliniske vejleder Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: - Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den 03-05-2016 Side 9 af 10
studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan. Derudover betyder det, at den studerende i gennemsnit skal være til stede i klinisk praksis 30 timer ugentligt - Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i eportfolio udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode - Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul - Har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Dette betyder, at de opstillede kriterier er opfyldt (se bilag 2) - Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen Modul 11, bilag 2) - Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve - Anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Dette betyder, at den studerende skal anvende eportfolio i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Intern klinisk prøve: Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen Modul 11, bilag 1). 03-05-2016 Side 10 af 10