ØJNE I LUFTEN. Droner i forsikringsbranchen. Maximilian Valeur & Tai Lund



Relaterede dokumenter
Hvad er en drone? Må jeg flyve med drone? Hvad skal jeg bruge en drone til? - og hvilken type drone skal jeg vælge? Hvad koster det?

Droner et fotogrammetrisk alternativ til landmåling

Kortlægning med drone

Kortlægning af Invasive arter med droner

Droner (UAS) - er det, det nye sort? Af Morten Sørensen mmks@niras.dk Projektleder Informatik, NIRAS A/S

Et øje i det høje DRONER - ET ØJE I DET HØJE

! Civile!droner!i!Danmark!

Uffe Pilegård Larsen Driftsleder. Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Forsøgsvej Slagelse

Regler for privat- og erhvervsmæssig droneflyvning

G4S Security Services A/S Droner og Droneforebyggelse Danske Havne

Droner i havebrug markkort, plantetælling og mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS

Danova kvalitet betaler sig

UAS Denmarks Road Map

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt

PIPER PA32 301XTC OY-GUN

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Ændring af lov om luftfart - droner

Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University

Hvornår er dit ERP-system dødt?

Dansk virksomhed udvikler skibs-drone, der kan flyve og lande fuldautomatisk på selv små skibsdæk

Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader

Scale-Up Denmark s Center for Offshore Industri

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Strategi for brugerinvolvering

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Shells generelle forretningsprincipper

Musikvideo og markedsføring

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

MIC-serien 550 Robust, udendørs PTZ-kamera

ANSØGNING TIL INNOVATIONSPULJEN Smarte investeringer i velfærden

It-sikkerhedstekst ST2

1.3 BL 7-10, Bestemmelser om definitioner vedrørende lufttrafiktjeneste, seneste udgave.

World Robot Olympiad 2019

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Borgerinvolvering via Smartphone

Eksempler på anvendelse af droner i miljøarbejdet hvor virker de og hvilke udfordringer er der

REDEGØRELSE Alvorlig hændelse med ROBINSON R44 OY-HMK

Størrelsen betyder noget, når det gælder ledergrupper

LRQA ISO- RISK BASED THINKING. Af Mogens Larsen, ISO-Academy.001

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

KOMPETENT KOMMUNIKATION

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Kvalitet i m2 kort fortalt

Tjekliste til en professionel hjemmeside

REDEGØRELSE Havari med REIMS F 172N OY-AZM

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Lær jeres kunder - bedre - at kende

HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

World Robot Olympiad 2018

K- afdelingen lader IT i stikken

ATP s digitaliseringsstrategi

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Innovationsnetværk for de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robot og automationsteknologi

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Årlig statusrapport 2015

Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål

3D print i plast. fra idé til produktionsklart design.

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning

REKRUTTERINGSYDELSER

Innovative samarbejder

Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur

DIGITALT SERVICETJEK. Otte virksomheder

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Altid med, altid opdateret

SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Erhvervsøkonomi Evalueringsopsamling efter afprøvning af strategiværktøjer - Centrovice Ansvarlig WIS

Fladskærms TV LCD eller Plasma Fladskærm

Den bedste løsning. er den som bliver anvendt. RISMArisk

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital.

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Open Call. Sprint:Digital søger designpartnere til at facilitere designsprints. digitale løsninger

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

SEO-strategi. Kunde logo

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Hvordan laver man et perfekt indkast?

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Stabilitet hele vejen rundt

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten

Velfærd gennem digitalisering

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

WIP. Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere

Godkendelser: EN 131-1: 2015 EN 131-2: 2010+A2: 2017 EN 131-3: Beskrivelse: Før brug: Placering og opstilling af stillads/stige

Ny regulering, nye fronter?

QUICK GUIDE. Skab operationel effektivisering med Microsoft CRM Online

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Transkript:

ØJNE I LUFTEN Droner i forsikringsbranchen Maximilian Valeur & Tai Lund

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering, formål og metode... 4 Problemformulering... 4 Rapportens formål... 4 Overordnede metode... 4 Lovgivning... 6 Gældende regler... 6 Om droner... 9 Hvad kan en drone... 9 Teknologien nu... 10 Idekatalog... 20 Processen... 20 Idéer... 20 Markeds beskrivelse... 25 Generelt... 25 Tre kategorier af leverandører... 26 Opsummering... 27 Konklusion... 28 Perspektivering... 29 Litteratur... 30 Bilag 1: Nyttige forkortelser og termer... 32 Bilag 2: Nøjagtighed... 33 Bilag 3: Forvrængning... 35 Bilag 4: Nyttige Links... 36 Bilag 5: Kontakt-oplysninger til relevante aktører... 37 2

Indledning Droner har længe været alment kendt som de førerløse fly, der bliver anvendt i krig, særligt i Mellemøsten. Droner er på den måde blevet synonymt med militære aktioner, og debatter om droner har indtil for nyligt alle været med krig som fortegn. De seneste år er der dog sket et skifte. På det seneste har flere medier, efterhånden også danske, beskæftiget sig med droner, som ikke er bygget til krig: Civile droner. Ganske som så megen anden teknologi udviklet af militære kapaciteter til militære formål, så er også droneteknologien blevet tilgængelig for private. Det private marked har øjnet, at førerløse fly har et stort potentiale, og selskaber i alle størrelser har taget droner til sig. Således har internet virksomheden Amazon en ambition om at omdele pakker med droner, mens mange produktionsselskaber bruger droner til at optage video og tage billeder af alt fra musik til boliger, der skal sælges. Redningsberedskabet i København er blandt de aktører, som er ved at implementere droner som et redskab, der kan give vigtige data, som ellers ikke ville være tilgængelige. Meget tyder på, at droner er på vej til at blive en vigtig del af vores infrastruktur og en integreret del af opgaveløsninger på tværs af den private og offentlige sektor og således muligvis også i forsikringsbranchen. To studerende fra Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen har i samarbejde med Forsikring & Pension udarbejdet en rapport, som ser på, hvordan droner kan anvendes i forsikringsbranchen. Rapporten indeholder en analyse af, til hvilke formål man kan bruge droner i forsikringsbranchen. For at afdække mulighederne ser rapporten på, hvad teknologien tillader, hvordan markedet for droner på nuværende tidspunkt er indrettet, og om dette giver Danmark den rette grobund for at være med i udviklingen af nye anvendelsesområder. 3

Problemformulering, formål og metode Problemformulering Hvordan kan ubemandede luftfartøjer (UAVs) bruges i forsikringsbranchen? Rapportens formål Formålet med rapporten er at undersøge, hvordan forsikringsbranchen kan bruge droner til en eventuel effektivisering af sagsbehandling og risikovurdering. Herunder vil rapporten undersøge, hvorvidt det ses realistisk af forsikringsbranchens feltarbejdere, om det er costbeneficial, om droner kan levere teknologien, og om det kan lade sig gøre med den nuværende lovgivning. Overordnede metode Den overordnede metode, der anvendes i rapporten, er baseret på en hypotetisk-induktiv metode. Den hypotetisk-induktive metode består af, at der har været hypoteser om, hvordan droner kan anvendes i forsikringsmæssige sammenhænge. Hypoteserne er via desk research 1 og møder med relevante interessenter blevet vurderet, om de vil fungere i praksis. Interessenterne bliver ikke refereret direkte i rapporten, men de har dannet grundlag for en generel vurdering af, om hypoteserne vil kunne fungere i praksis hos forsikringsbranchen. Vurderingen resulterer i et idékatalog, hvor der præsenteres fem muligheder for, hvor droner kan anvendes af forsikringsbranchen. Hypotetiske initiativer De hypotetiske initiativer, fremsat i rapporten, er baseret på eksisterende initiativer, der allerede nu anvendes internationalt, samt hypoteser der opstilles på baggrund af den nuværende teknologi indenfor droner og den tilhørende teknologi, der indsamler og behandler data. Semi-struktureret interviews De semi-struktureret interviews i rapporten er baseret på en uforpligtende samtale med interessenterne, der et par dage før har modtaget information om de emner og spørgsmål, der 1 Afsøge eksisterende viden på området. 4

vil blive drøftet løbet af interviewet. Der er tale om semi-struktureret interviews med følgende interessenter: Keld Zülow, jurist - Trafikstyrelsen. Nuværende og fremtidig lovgivning om flyvning med UAS. 23/09 2014 Peter Kristensen - Konsulentchef hos IF. En samtale om der realistisk set er brug for droner i forsikringsbranchen. 22/09 2014 Torben Weiss Garne - Underdirektør i Forsikring & Pension og sidder i Stormrådet - Overblik over de eventuelle mangler af dataindsamlings udstyr under/efter hændelser hvor der er tale om stormflod. 24/09 2014 Stine Danielsen - Integra. Information om hvad Integra, som droneleverandør, kan levere til forsikringsbranchen. 09/09 2014 Stephan Mølvig - Ingeniør, konsulent, koordinator hos COWI A/s. E-mail korrespondance om hvad COWI A/S kan levere til forsikringsbranchen. Michel Larsen projektchef hos UAS Denmark- Møde om dronemarkedet nu og på sigt. 2/10 2014. UAS konference Den 2. oktober 2014 var der konference i H.C.A. Lufthavn, hvor førende danske og internationale droneleverandører deltog i en præsentation af, hvordan markedet ser ud nu og en indsigt i, hvordan det vil se ud fremover. Formålet med at deltage i konferencen var at få et overblik over, hvad de individuelle droneleverandører kan præstere og at finde grænsen for, hvad dronen kan levere. Der bliver i forbindelse med redegørelsen for brug af droner til kortlægning refereret til en præsentation af og en samtale med Christian Eschmann, en Ph.D.-studerende, der arbejder hos Fraunhofer, og som beskæftiger med udvikling af droneteknologi. Samtalen og præsentationen handlede om nøjagtigheden ved kortlægning og en prognose for, hvordan det vil se ud fremover. 5

Lovgivning Gældende regler Følgende afsnit giver et øjebliksbillede af den gældende lovgivning angående flyvning med UAS i Danmark. Lovgivningen er under konstant udvikling, da anvendelsesmulighederne løbende bliver udvidet, og derfor kræver en lovgivning, der konstant er tidsvarende. Afsnittet opridser det vigtigste af lovgivningen og giver et indblik i, hvordan hele processen omkring dispensation og tilladelser ser ud. Det er en vigtig faktor, at man som køber af droneydelser sikrer sig, at ens UAS leverandør er på den rigtige side af lovgivningen- ikke blot som en kvalitetssikring, men også som forebyggelse af ulykker og dårlig omtale. Flyvning med droner er reguleret ved lov af Trafikstyrelsen, som henhører under Transportministeriet. For flyvning med droner op til 25 kg gælder Bestemmelser om Luftfart med Ubemandede Luftfartøjer, BL 9-4, 3. udgave af 9. januar 2004. Det er lovgivning, som oprindeligt var målrettet hobby-flyvning med modelfly, og altså ikke tiltænkt erhverv. Ud fra erkendelsen af de begrænsninger som restriktionerne resulterer i, har Trafikstyrelsen udviklet retningslinjer AIC B 08/14, der henvender sig til erhvervsmæssig brug af ubemandede luftfartøjer. Der kan ifølge AIC B 08/14 kun søges dispensation fra BL 9-4, hvis man anvender dronen til følgende: Forskning Test Kommerciel brug. For brugen af UAS gælder følgende regler, hvis man vil bruge droner i erhvervsmæssige sammenhænge: På nuværende tidspunkt er det et krav, ved erhvervsmæssig brug, at dronepiloten er certificeret til at flyve en specifik model. Dette afgøres vha. en praktisk prøve, hvor piloten demonstrerer sine færdigheder. Baseret på prøven vurderer Trafikstyrelsen, om piloten er egnet til at blive certificeret dronepilot. Foruden krav til piloten bliver der stillet en række krav til virksomheden. Der skal blandt andet laves en driftshåndbog og føres logbog ved hver flyvning. De specifikke krav kan findes i AIC B 08/14 (se bilag 4 nyttige links). 6

Til privat brug skelner lovgivningen ikke mellem modelfly og droner. Til erhvervsmæssig brug skelnes der i højere grad, idet der kan søges dispensationer til brugen af droner iht. AIC B 08/14. I AIC B 08/14 bliver droner kategoriseret inden for fire kategorier, hvori der kan søges dispensation: 1A: Flyvning ved VLOS (Visual Line Of Sight 2 ): Startvægt på maksimum 1,5 kg, som maksimalt udvikler en kinetisk energi på 150 J (Eksempel: Fartøj på 1 kg ved 60 km/t udvikler 139 Joule). 1B: Flyvning ved VLOS. Startvægt fra 1,5 op til 7kg som udvikler en kinetisk energi på maksimalt 1000 J (Eksempel: Fartøj på 5 kg ved 72 km/t udvikler 1000 Joule). 2: Flyvning ved VLOS. Maksimal startvægt på mere end 7kg. 3: Flyvning ved BLOS (Beyond Line Of Sight) 3. For denne kategori skal flyvning foregå i reserveret luftrum, og der vil være en række skærpede krav til luftfartøj, datalink og pilot. 2 VLOS- Inden for synsvidde 3 BLOS- Uden for synsvidde 7

Visualisering af gældende lovgivning uden dispensation: Figur 1 På billedet ses gældende lovgivning privat og erhvervsmæssig brug uden dispensation 4 Ansøgning om dispensation En vigtig detalje at bide mærke i, når man forholder sig til lovgivningen i en erhvervsmæssig sammenhæng, er, at der skal ske et tæt samarbejde med Trafikstyrelsen, både angående certificering af dronepiloten og udstyr, men også angående dispensationen, der bliver givet af Trafikstyrelsen. I bilag 4 er et link til Trafikstyrelsens liste over de godkendte drone operatører, og dermed dem der har dispensation til erhvervsmæssig flyvning med droner. 4 Kilde: Statens Luftfartsvæsens bestemmelser for civil luftfart, BL 9-4, droner.dk 8

Om droner Indledningsvist bør det defineres, hvad der menes med betegnelsen drone, sådan som det bliver brugt i rapporten. Drone er en betegnelse for ubemandede fartøjer, som fjernstyres, programmeres eller fungerer autonomt. I princippet dækker betegnelsen over alle typer af fartøjer - til lands, til vands og i luften, så længe at én eller flere af ovenstående betingelser gør sig gældende. Men i denne rapport begrænses betegnelsen drone sig til kun at beskrive flyvende ubemandede fartøjer. Droner har mange betegnelser, og et par af dem - de mest anvendte i denne rapport - kan findes i bilag 1. Hvad kan en drone Dronen kan flyve uden at medbringe en pilot. Det er på dét punkt, at dronen virkeligt adskiller sig fra mængden. Dermed er dronens størrelse og form udelukkende dikteret af, hvad den skal kunne. Hvor meget og hvad skal den kunne bære, hvor langt skal den kunne flyve, hvor manøvredygtig skal den være, hvor høj en vindtolerance skal den have, skal den kunne flyve hurtigt, skal den kunne holde sig stillestående i luften? osv. Når det kommer til vejrforhold bør to ting fremhæves: Så vidt vides kan de fleste droner til erhvervsbrug ikke flyve i nedbør. Vindtolerance: Det er forskelligt, hvor hård vind en drone kan flyve i, men det er almindeligt med en vindtolerance på 7-12 m/s Der er helt overordnet to typer af droner at vælge mellem: Figur 2 - Fastvinget drone 5 Figur 3 - Rotor-vinget drone 6 5 Cowi: billede af en ebee drone, hentet fra præsentation som blev vist ved UAS konferencen den 2. oktober 2014. 6 Fraunhofer: billede af en octocopter drone, hentet fra præsentation som blev vist ved UAS konferencen den 2. oktober 2014. 9

Hver især har de to typer af droner deres styrker og svagheder, som gør dem mere eller mindre velegnede til forskellige typer af opgaver. Fastvingede droner Droner, som er fastvingede, har egenskaber som et traditionelt fly. De skal have fremdrift gennem luft for at opnå opdrift og flyve. De kan derfor ikke stå stille i luften, og de er heller ikke helt så adrætte som de rotor-vingede droner. Til gengæld kan de flyve en hel del hurtigere og mere energi-effektivt end de rotor-vingede droner, hvilket gør dem velegnede til at dække større områder som fx marker og skove. Rotor-vingede droner Rotor-vingede droner er baseret på de samme principper som helikoptere. De fleste modeller, man ser i dag, har dog mere end en rotor-vinge, typisk fire eller otte. Denne type af droner kan stå stille i luften og er meget adræt. Hvad de vinder på manøvredygtighed, taber de til gengæld på fart og energi-effektivitet. Montering af komponenter (Payload) Dronen begyndte først at være anvendelig til andet end blot hobby-flyvning, da det blev muligt at montere en bred vifte af udstyr på fartøjet. Med en samlet vægt på op til 25 kg (inkl. udstyr) og en del forskellige beslag at vælge mellem er det muligt at påmontere et væld af udstyr, kun begrænset af vægt og størrelse. Ofte vil man se kameraer monteret, medmere eksotisk udstyr som LIDAR-scannere 7 og meteorologisk måleudstyr. Teknologien nu Kort sagt er dronen et værktøj, der kan assistere ved opgaver på områder, som er svært tilgængelige, farlige, tidskrævende eller uoverskuelige. Dronen kan være et middel til øget sikkerhed, større effektivitet, lavere omkostninger, grøn branding, mere præcise risikovurderinger m.m. I denne del af rapporten gennemgås droneteknologien og nogle forskellige anvendelsesmuligheder, som har relevans for forsikringsbranchen. Formålet er at skabe en forståelsesramme og give eksempler på, hvorfor droner er interessante ift. forsikringsbranchen. 7 LIDAR beskrives i afsnittet Kameraer og sensorer 10

Styring Der er droner, som kan flyve autonomt. Man plotter en flyverute ind i et program og uploader det til dronen, og så letter dronen, flyver ruten og lander igen, helt eller delvist uden nogen menneskelig indblanding. Det vil typisk blive brugt ved overflyvning og kortlægning af store arealer. Det bliver fx for tiden brugt meget af landmænd, som kortlægger deres marker med fastvingede droner og ser på afgrødernes tilstand ved at bruge et NIR kamera 8. Der er droner, som kan styres med simple inputs, og som blot skal have at vide, at de skal lette, flyve til venstre, flyve ned, lande osv., og som ud fra de enkle kommandoer selv sørger for resten. Og så er der droner, som styres af en pilot, ved almindelig fjernstyring. Denne type reagerer på inputs fra en RPS og bevæger sig udelukkende som dikteret af piloten. Det vil typisk være rotor-vingede droner, som bliver brugt ved flyvning i mindre luftrum, hvor en flyverute er svær at lave, eller ved flyvning hvor man har brug for at have kontrol gennem hele flyvningen. Denne type drone anbefales ved bygningsinspektioner, hvor man vil have behov for at få dronen til at stoppe op og kigge nærmere på det, man ser undervejs, samt ved andre opgaver hvor det ikke giver mening at lave en flyverute, før man går i luften. Mange droner kan styres ved en kombination af ovenstående, hvor en pilot styrer dronen, men hvor GPS og autopilot i dronen assisterer. For eksempel er det et lovkrav, at droner, der vejer over 1,5 kg, skal være udstyret med et fejlsikkerhedssystem, som gør dronen i stand til at lande på egen vis, også selvom den bliver styret af en pilot. Fejlsikkerhedssystemet skal eksempelvis kunne tage over, hvis piloten mister radiokontakt med dronen, eller ved kritisk batteriniveau. Manøvredygtighed En rotor-vinget drone står som udgangspunkt stille i luften. Rotor-vingede droner har typisk 4,6, 8 eller 12 rotorer, hvilket blandt andet giver en høj stabilitet. Det er medvirkende til, at denne dronetype som udgangspunkt er relativt enkel at flyve. Denne type er meget velegnet til opgaver i mindre luftrum, for eksempel ved bygningsinspektioner. 8 NIR beskrives i afsnittet Kameraer og sensorer 11

De fastvingede droner flyver på en måde, der gør, at de ikke har samme manøvredygtighed som de rotor-vingede. Det er antagelsesvist sværere at flyve en fastvinget drone i et lille lukket luftrum, eksempelvis inde i en by, end det er at flyve en rotor-vinget drone i samme luftrum. Omvendt er det mere effektivt at benytte en drone af denne type til at overflyve større arealer - eksempelvis for at danne sig et overblik over stormfald da den har en stor rækkevidde. Driftssikkerhed Droner, der vil blive brugt til de opgaver, rapporten foreslår, vil som udgangspunkt veje over 1,5 kg. Trafikstyrelsen stiller krav til, at for droner af den størrelse skal det [ ] dokumenteres, at luftfartøjet er særskilt konstrueret med det formål at mindske den negative indvirkning på personer og ejendom i forbindelse med en kollision [ ] 9. Det betyder blandt andet, at dronen skal have fejlsikkerhedsudstyr, som nedsætter risikoen for havari betydeligt. Desuden skal dronepiloten være godkendt til at flyve med den pågældende drone. For at få den godkendelse skal piloten være fortrolig nok med dronen til at kunne gennemføre en række krævende manøvrer, som beskrevet i afsnittet Lovgivning. De foranstaltninger, som Trafikstyrelsen har sat op, sammenholdt med den generelt høje tekniske kvalitet af de droner, som bliver brugt, er med til at minimere sandsynligheden for, at en drone rammer en udenforstående borger. Sandsynligheden for at det sker virker meget lille. Konsekvensen kan derimod være ret stor. En drone kan veje op mod 25 kg og flyve med høj fart. Dermed kan den opbygge en ret høj kinetisk energi, over 1000 J og altså nok til at skade en person alvorligt. Udover den kinetiske energi er der risikoen for, at rotorerne påfører skader. De består almindeligvis af kulfiber og bevæger sig med høje omdrejninger. Om risikoen er stor eller lille, kan forfatterne af denne rapport ikke kaste lys over. Det er op til den enkelte operatør at afgøre. Det bliver nævnt i denne rapport, da det er vigtigt, at forsikringsbranchen er opmærksom på, at risikoen er til stede, om den så er lille eller stor. 9 Trafikstyrelsen, 2014: 1 12

Montering Figur 4 - Gyroskop, princippet bag en gimbal På en rotor-vinget drone kan komponenter med fordel monteres på en 3-akset gimbal. En gimbal er et ophæng, som kan dreje om en akse 10. Den 3-aksede gimbal kan dreje om tre akser, hvilket bevirker, at en komponent kan bevæge sig uafhængigt af dronens bevægelser. Dermed kan man eksempelvis holde et påmonteret kamera i vater eller panere det til at pege i en anden retning under flyvning. Kameraer og sensorer Der findes mange kamera-typer, som kan monteres på en drone. Af typisk anvendte kameraer kan nævnes: RGB (Synligt lys), som er et almindeligt kamera o Er det mest brugte, og kan anvendes til mange forskellige opgaver. NIR (Nær Infrarød) og Mid-IR (Midrange Infrarød) o Kan bruges til at vurdere afgrøders stress-niveau. Thermal-IR (Termisk Infrarød) o Kan bruges til at se temperaturer. Bruges fx til at vurdere tilstanden af Eksempler på sensorer er: Ultralyd solcelleanlæg og til at inspicere vindmøller. o Kan bruges til at styre en drone ud fra samme princip som flagermus. Røntgen o Kan bruges til inspektion, hvor man har behov for at se ind i eller igennem emnet LIDAR o Kan bruges til at lave højdekort. 10 http://en.wikipedia.org/wiki/gimbal 13

Video Med et videokamera monteret på dronen kan man få optagelser i HD kvalitet, som gemmes på kameraet. Mere relevant for de opgaver, denne rapport præsenterer, er netop, at man kan modtage live-feed video fra dronen. Dermed kan man, med meget lille forsinkelse, se hvad dronen ser, på en skærm nede på landjorden. De fleste videokameraer kan optage stillbilleder, mens de filmer. Dermed kan man for eksempel tage billeder af en skade, man ser undervejs i flyvningen. Der er talrige eksempler på, hvordan video-funktionen bliver brugt. På Youtube.com kan man blandt andet finde videoer, som er lagt op af privat personer, der har brugt en drone til at inspicere deres tag efter en storm 11. Nogle af de anvendelsesmuligheder, video-funktionen repræsenterer, bliver gennemgået i afsnittet om initiativer. Billeder Med et påmonteret kamera kan man tage billeder fra dronen. Den funktion medfører en række anvendelsesmuligheder. Man kan bruge billederne til at producere et kort eller et billede i meget høj opløsning, men man kan også bruge enkeltvise billeder fx som dokumentation ved en skadeopgørelse. Herunder er to eksempler på, hvordan enkeltstående billeder fra droner kan give dokumentation og bruges til at vurdere konstruktioners tilstand. Eksemplerne er hentet fra det engelske selskab Sky Futures, som bruger droner til at inspicere boreplatforme. 11 For eksempel, se: https://www.youtube.com/watch?v=attmo-ovuo8 14

Figur 5 Inspektion med enkeltvise billeder 12 Figur 6 Tilstandsrapportering med drone 13 12 Sky-Futures: Hentet fra præsentation vist ved UAS konferencen den 2. oktober 2014 15

De to eksempler viser, hvordan man kan bruge enkelte billeder til at vurdere en konstruktions tilstand. Selskabet har stor succes med at bruge droner, og det har mange fordele i forbindelse med inspektion på boreplatforme. Normalt bliver den slags inspektioner foretaget af klatrere. Undersiden af en boreplatform er svært tilgængelig, og risikoen er forholdsvis høj for klatrerne. Derfor skal klatrerne altid ledsages af en båd, der holder sig lige i nærheden, klar til at redde dem om bord, hvis de falder i vandet. En dyr og risikabel operation, som er blevet reduceret kraftigt ved introduktionen af droner. Mapping Med de rette metoder kan man producere 2D og 3D kort over arealer. Nedenfor gennemgås metoden og det vurderes, hvor anvendelig teknologien er i dag. Nøjagtighed I forbindelse med mapping er der en faktor, som har stor betydning for kvaliteten af det endelige produkt: nøjagtighed. Kvaliteten af det endelige kort bliver målt på, om det er nøjagtigt ned til cm eller mm. For nogle anvendelser, f.eks. kortlægning af stormfald, er cmnøjagtighed sandsynligvis tilstrækkeligt. For andre anvendelser, f.eks. bygningsinspektion, er mm-præcision måske nødvendig. Hvor småt er det, man skal vurdere er det et træ eller en revne i murværket? Nøjagtigheden beror på mange faktorer. Én afgørende faktor er antallet af billeder. Eller rettere: Hvor mange billeder bliver der taget, og hvor stort et areal dækker de. Signifikansen er eksemplificeret ved to udregninger baseret på to cases. Udregningerne er gennemgået i bilag 2. Herunder gennemgås resultatet og betydningen ganske kort. 13 Ibid. 16

Figur 7 - Golfbane kortlagt af ebee Case 1: Golfbanen Pixels per kvadratcentimeter: 0,898 Kvadratmeter per billede: 1.781 m 2 Figur 8 - Bygningsfacade kortlagt af Fraunhofer Case 2: Bygning Pixels per kvadratcentimeter: 79,375 Kvadratmeter per billede: 20 m 2 Der er stor forskel på nøjagtigheden i de to cases. Der er også stor forskel på, hvor stor nøjagtigheden behøver at være. På bygningen skal man kunne se revner helt ned i mmstørrelse, mens kortet over golfbanen sandsynligvis blot skal give et overblik over banens geografi. Der er en hage ved de to ovenstående regnestykker. De billeder, der er blevet brugt til at fremstille kortene, overlapper nemlig hinanden. Under præsentationen af case 2 fortalte Christian Eschmann, at de arbejder med et overlap på 90 %, hvilket betyder, at kun 10 % af hvert nyt billede indeholder nye informationer. Det store overlap betyder, at der skal et stort antal billeder til at dække et areal, endog rigtig mange. Så mange billeder fylder meget på en harddisk, og det kræver meget computerkraft at arbejde med så store datamængder. Når nu der er så store ulemper ved at tage billeder med så stort et overlap, hvorfor så gøre det? Årsagen skal findes i den proces, hvor mange billeder samles til ét, en teknik der hedder orthomosaic. Orthomosaic Ordet orthomosaic er sammensat af de to processer, der indgår i teknikken, orthorectification og mosaicking. Ortho-rectification er en teknik, hvor man retter et billede, så hele motivet bliver vist fra en 90 graders vinkel lige ovenfra. I sagens natur vil en linse ikke kunne være 90 grader ud for et helt motiv, med mindre at linsen er lige så stor som selve motivet. Det resulterer i en forvrængning af motivet, som ikke er acceptabelt ved kortlægning. På et traditionelt kort er 17

perspektivet 90 grader på alle punkter på kortet, og ved fremstilling af et 2D-kort er sigtet det samme. For en visuel beskrivelse, se bilag 2. Mosaicking er en proces, hvor man lægger flere overlappende billeder sammen for at skabe et billede i høj opløsning 14. Arbejdet med at lægge billederne sammen kaldes stitching. Den højere opløsning er årsagen til, at det giver mening at fokusere på kortlægning i denne rapport. Man kan i princippet opnå den millimeter nøjagtighed, der er omtalt tidligere, blot ved at tage nok billeder pr. arealenhed og sørge for, at billederne overlapper hinanden, for så at sy dem sammen. I forhold til millimeter nøjagtighed er udfordringen, at teknologien endnu ikke helt følger trit med teorien. Kvaliteten af kortet beror på kvaliteten af de to processer, så der ikke sker en forvrængning af billedet. Det bringer os tilbage til årsagen til, at billederne overlapper med 90 %. Et større overlap betyder mindre forskel i perspektivet. Det gør, at man bedre kan rette billedet ved Ortho-rectification, hvilket igen medfører, at man bedre kan sy billederne sammen i mosaic-processen. Christian Eschmann arbejder med udvikling og anvendelse af droneteknologi hos Fraunhofer, og ifølge ham er teknologien og metoderne bag 2D-mapping endnu ikke pålidelig nok til at levere millimeter præcision. Man kan opnå høj præcision og nøjagtighed med nuværende teknologi, men hvad nytter det, hvis den afgørende revne i murværket forsvinder i den sidste brøkdel af fejl? Kortlægning er altså endnu ikke en millimeter-nøjagtig disciplin. Men med centimeternøjagtighed, som er mulig nu, kan kortlægning utvivlsomt dække behov, hvor man ikke behøver detaljer under centimeternøjagtighed. Så længe en professionel med det rette itudstyr står for databehandlingen. LIDAR modelling LIDAR er en sammentrækning af ordene light og radar 15. LIDAR fungerer ved at sende laser-lys ud og måle på refleksionen, for derved at måle afstanden mellem det, der sender 14 http://www.cambridgeincolour.com/tutorials/digital-panoramas.htm 15 http://en.wikipedia.org/wiki/lidar 18

lyset ud, og det, der reflekterer lyset 16. Med LIDAR kan man indsamle store mængder af afstandsmålinger med centimeter nøjagtighed. Afstandsmålingerne skaber en sky af punkter, som kan oversættes til et 3D højdekort, som det, der ses i figur 9 herunder. Eksempel I en forsikringsmæssig sammenhæng ville man kunne bruge et højdekort til at kortlægge risici før en hændelse. I eksemplet herunder vil man hurtigt kunne identificere den lavning, der forekommer i landskabet ved den første af de tre gavle. Her vil der være en øget sandsynlighed for, at der kan samle sig store mængder vand op ad gavlen, hvilket kan føre til vand i kælderen. Herefter kan man risikovurdere, hvorvidt man vil eliminere denne risiko med tiltag eller indberegne det i forsikringstagerens præmie. Dette er blot et small scale eksempel på, hvordan en Lidar scanning vil kunne bruges i forsikringsmæssige sammenhænge- såsom overflyvning af større sommerhus arealer eller lignende, hvor man hurtigt kan identificere udsatte huse og agere hensigtsmæssigt ud fra sin risikovurdering heraf. Figur 9 LIDAR højdekort 16 http://www.lidar-uk.com/what-is-lidar/ 19

Idekatalog I dette afsnit findes forslag til, hvordan forsikringsbranchen kan bruge droner, som teknologien er nu. I dette afsnit findes inspiration til, hvordan forskellige opgaver vil kunne drage nytte af at inddrage droner som en del af opgaveløsningen. Processen For hver opgave vil processen kunne foregå som følger: 1. Dialog, der klarlægger, hvilke data taksator skal bruge fra droneleverandøren, og hvordan leverandøren vil indsamle disse data. 2. On the spot indsamling af data, hvor både taksator og droneleverandør er til stede. 3. Evt. efterbehandling af data fx orthomosaics (se s. 17) ved kortlægning af stormfald. 4. Opgaven afsluttes ved overlevering af aftalt data. Idéer Rapporten har med udgangspunkt i, hvad droner kan, hvad lovgivningen tillader og hvilket behov der er, fundet 5 områder, som er interessante at se på med udgangspunkt i hvor droner sandsynligvis vil kunne bidrage positivt hos forsikringsbranchen: 1. Bygningsinspektion 2. Stormfald 3. Stormflod 4. Afgrøder 5. Skybrud Herunder redegør rapporten for, hvordan og hvorfor droner er et interessant redskab for de fem områder. Yderligere redegør rapporten for, hvilket udstyr der skal bruges ved de enkelte områder. 20

1. Bygningsinspektion Anvendelsesområder Foreløbig vurdering af skadeomfang Dronen sendes i luften og gennemgår systematisk bygningen, mens taksator følger med på en skærm. Hermed kan det hurtigt afgøres, hvor bygningen er ramt af skade, og hvorvidt der er tale om en partiel skade eller total skade. Hvis der er behov for det, kan taksator efterfølgende rekvirere en lift el.lign. som ved en traditionel inspektion, nu blot med den fordel at man ved præcis hvor på bygningen, der er skader. Dermed ved man, hvor man skal placere liften, og hvor det ikke er nødvendigt at kigge. Skadeopgørelse Ved den detaljerede skadeopgørelse kan dronen igen sendes i luften. Denne gang kan den bruges til at tage billeder af skaderne som dokumentation. Igen kan det ses som et supplement til den traditionelle proces, et supplement som kan gøre taksators arbejde nemmere. Udstyr Fastvinget, fx e-bee, til kortlægning Almindeligt kamera - Og/eller - Rotor-vinget til overblik on-the-spot Almindeligt kamera med mulighed for live-feed Fordele Minimering af behovet for dyre hjælpemidler som lifte, stilladser, klatrere o.l. Minimering af risiko (arbejdsskader) Effektivisering Cost-effective 17 Let og tilgængeligt overblik. 17 Omkostningsnedsættende set ift. traditionelle metoder 21

Begrænsninger Man er afhængig af en droneleverandør (medmindre forsikringsselskabet selv bliver operatør) Der skal sættes ekstra ressourcer af til at implementere droner i processen. 2. Stormfald Anvendelsesområder Kortlægning af det ramte område Identificering af skadeomfang. Udstyr Fordele Fastvinget og/eller rotor-vinget (afhængigt af arealets størrelse) Almindeligt kamera. Hurtigt overblik Nøjagtig og anvendelig kortlægning Billigt ift. overflyvning med bemandet luftfartøj Live-feed Omkostningsnedsættende. Begrænsninger Sårbar for vejrforhold. 3. Stormflod Anvendelsesområder Besigtigelse af skader Taksator kan inddrage en droneleverandør til at give assistance ved besigtigelsen. Således vil man nemt kunne besigtige svært tilgængelige steder på bygningen, fx taget. Det er muligt, at taksator efterfølgende er nødsaget til at besigtige fundne skader ved fysisk at komme op på taget, men dronen kan som minimum være med til at vurdere om, det er nødvendigt eller ej. 22