Social ulighed i ældres sundhed Mirjana Saabye, MA, MPH, chefkonsulent, Ældre Sagen ms@aeldresagen.dk 12.9.16, Forskningens Hus, AAUH - set ud fra et brugerperspektiv
Ældres sundhed - Ældre Sagen støtter og styrker
1996:1997 1997:1998 1998:1999 1999:2000 2000:2001 2001:2002 2002:2003 2003:2004 2004:2005 2005:2006 2006:2007 2007:2008 2008:2009 2009:2010 2010:2011 2011:2012 2012:2013 2013:2014 2014:2015 Sund aldring social ulighed? Jo højere alder des stigende risiko for dårligere helbred Udvikling med sund aldring længere levetid og flere gode leveår Sund aldring for alle ældre? 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 Middellevetid 65+-årige Mænd Kvinder Kilde: Danmarks statistik, 2016
Overdødelighed Kilde: NYT fra Danmarks Statistik, mar. 2014. nr. 133.
Restlevetid Kilde: Diderichsen, F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen 2011.
Ældre Sagens Fremtidsstudie - helbred Nutidens og fremtidens ældre mennesker i Danmark Forløbsstudie (2010 og 2015) m. spørgeskemaundersøgelse bl. 4.000 danskere mellem 50 og 89 år
Selvvurderet helbred Pct. Fire ud af fem har et godt selvvurderet helbred jo ældre des dårligere selvvurderet helbred 50 45 40 44 42 35 30 33 34 31 35 36 38 25 28 24 20 21 15 10 5 0 17 16 17 15 13 11 11 10 8 3 3 3 3 Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 3 Fremtidsstudiet 2015 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år I alt Spørgsmål: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?" 4.135 personer har svaret på spørgsmålet. 8
Selvvurderet helbred den sociale ulighed Pct. De længst uddannede har det bedste selvvurderede helbred (2015) 50 45 40 35 39 40 38 35 38 30 31 31 25 27 20 22 15 10 5 0 16 17 15 12 11 9 7 4 3 3 Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 3 Fremtidsstudiet 2015 Grundskole og uoplyst KVU, gymnasial og erhvervsfaglig MVU/LVU/PhD I alt Spørgsmål: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?" Krydset med uddannelse. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet. 9
Selvvurderet begrænsning Pct. Mere end hver anden føler sig slet ikke begrænset (2015) 70 60 50 58 59 52 56 40 44 42 30 32 33 38 35 20 10 0 9 14 10 9 8 Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset Fremtidsstudiet 2015 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år I alt Spørgsmål: "Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter?" 4.135 personer har svaret på spørgsmålet. 10
Begrænsning og selvvurderet helbred Pct. 60 Personer, der er meget begrænsede pga. helbredet, har også et dårligere selvvurderet helbred 50 51 55 46 40 38 30 31 34 30 26 20 10 0 18 17 15 15 11 1 2 3 2 2 0 Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 3 Fremtidsstudiet 2015 Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset I alt Spørgsmål: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?" krydset med Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter? 4.135 personer har svaret på spørgsmålet. 11
Pct. Begrænsning og fysisk aktivitet Personer, der er meget begrænsede pga. helbredet, er også mindre fysisk aktive 70 60 50 40 47 55 50 30 35 20 10 0 25 11 11 10 7 7 8 9 9 9 8 6 2 4 6 7 5 4 4 3 3 10 11 10 2 7 7 7 Ingen dage 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage Alle dage Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset I alt Fremtidsstudiet 2015 Spørgsmål: Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? Medregn både arbejde og fritid. krydset med "Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet. 12
70 Selvvurderet fysisk begrænsning den sociale ulighed Pct. De længst uddannede er mindst begrænsede pga. helbredet (2015) 60 64 50 57 56 48 40 39 30 35 30 35 20 10 0 13 8 9 6 Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset Grundskole og uoplyst KVU, gymnasial og erhvervsfaglig MVU/LVU/PhD I alt Fremtidsstudiet 2015 Spørgsmål: "Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter?" Krydset med uddannelse. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet. 13
Fremtidsstudiet social ulighed Jo højere alder des dårligere selvvurderet helbred og des mere begrænset af helbred Snarere helbred end alder der opleves begrænsende Jo højere løn og jo længere uddannelse: bedre selvvurderet helbred mindre begrænsede af helbred
Funktionsniveau bl. 60+-årige Andel i 2013 med selvvurderet god mobilitet (kan uden besvær gå 400 meter uden hvile; gå op og ned ad en trappe fra en etage til en anden uden at hvile; bære 5 kg): Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013. Statens Institut for Folkesundhed, 2016 DK 2013 60+: 55,8 % Uddannelse: grundskole: 42,2 % lang videregående: 75,6 % Civilstand: gift: 64,1 % enlig (ugift): 58,9 % enlig (enkestand): 32,5 %
Funktionsniveau for årgang 1914 Kilde: Diderichsen, F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen 2011.
Social ulighed i sundhed og pleje? KORA undersøgelse for Ældre Sagen 2015: Hvordan fordeler forbrug af sundheds- og plejeydelser sig blandt 65+-årige? Er der social ulighed? Desværre ingen resultater på rehabilitering mangel på tilgængelige/valide data på træning og hverdagsrehabilitering i kommuner.
Indkomst Samlede gennemsnitlige omkostninger pr. person v. forbrug af sundheds- og plejeydelser for 65-94-årige fordelt på alder, indkomst og ydelsestype, 2012. Fredslund og Rasmussen, KORA for Ældre Sagen, 2015.
Husstandstype Samlede gennemsnitlige omkostninger pr. person v. forbrug af sundheds- og plejeydelser for 65-94-årige fordelt på alder, husstandstype og ydelsestype, 2012. Fredslund og Rasmussen, KORA for Ældre Sagen, 2015.
Hvad er af betydning? Der er højere gennemsnitlige samlede sundheds- og plejeomkostninger pr. person for 65+-årige ved: lavere indkomstniveau kortere uddannelse enlige lejere Forskelle i omkostninger: Fra den laveste indkomstgruppe til den højeste indkomstgruppe: 10.599 DKK Fra uddannelsesmæssig baggrund som grundskole til langvideregående uddannelse: 622 DKK Fra enlig til ægtepar/par: 2.418 DKK (justeret for andre forhold som fx køn, alder, civilstand, udd.) Sammenlignet: At blive et år ældre betyder 419 DKK mere Fredslund og Rasmussen, KORA for Ældre Sagen, 2015.
Sundheds- og plejeomkostninger - en ulige fordeling De højeste sundheds- og plejeomkostninger er koncentreret hos mindre andel: 10 pct. af de ældre der har det højeste forbrug af sundhedsog plejeydelser tegner sig for ca. 65 pct. af de samlede sundheds- og hjemmeplejeomkostninger. Fredslund og Rasmussen, KORA for Ældre Sagen, 2015.
Social ulighed i sundhed og pleje Øget risiko for at tilhøre de 10 pct. 65+-årige, der har de højeste gennemsnitlige samlede sundheds- og plejeomkostninger pr. person: lavere indkomst kortere uddannelsesmæssig baggrund status som enlig lejebolig Odds for at tilhøre de 10 pct. med det højeste forbrug er: 0,313 gange mindre bl. højeste indkomstgruppe i forhold til laveste indkomstgruppe. 0,903 gange mindre m. lang videregående uddannelse i forhold til grundskole 0,739 gange mindre for par end for enlig (justeret for andre forhold som fx køn, alder, civilstand) Fredslund og Rasmussen, KORA for Ældre Sagen, 2015.
Genoptræning og træning i kommuner Lige tilbud geografisk i forhold til ventetid på træning? Lige tilbud i forhold til kørsel til træning? Data fra Megafon for Ældre Sagen, DH og Danske Fysioterapeuter: Kommunal genoptræning 2015
Hvor lang tid går der typisk fra kommunen kender behovet for genoptræning efter Sundhedsloven, til borgeren påbegynder træningen? 58% 35% 5% 1%1% 24 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Op til 1 uge (ingen ventetid er under denne kategori) Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 5 uger 6 uger eller flere Ved ikke Ønsker ikke at svare Kilde: Megafon: Kommunal træning 2015
Hvor lang tid går der typisk fra kommunen kender behovet for genoptræning efter Serviceloven, til borgeren påbegynder træningen? 32% 44% 6% 7% 1%2% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Op til 1 uge (ingen ventetid er under denne kategori) Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 5 uger 6 uger eller flere Ved ikke Ønsker ikke at svare (læs ikke op) Kilde: Megafon: Kommunal træning 2015 25
Hvor lang tid går der typisk fra kommunen kender behovet for vedligeholdelsestræning efter Serviceloven, til borgeren påbegynder træningen? 35% 32% 9% 6% 1%2% 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 26 Op til 1 uge (ingen ventetid er under denne kategori) Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 5 uger 6 uger eller flere Ved ikke Ønsker ikke at svare Kilde: Megafon: Kommunal træning 2015
Kørsel til genoptræning efter Servicelov Kørselsordning tilbydes Brugerbetaling 17% 3% 7% 27% 80% 66% Ja Nej Ved ikke Ønsker ikke at svare Kilde: Megafon: Kommunal træning 2015 Der er egenbetaling Der er ingen egenbetaling Ved ikke Ønsker ikke at svare
Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven? 54% 26% 20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Megafon: Kommunal træning 2015 28 0-49 kr. 50-99 kr. 100 kr. eller derover
Ventetid og kørsel Barrierer for deltagelse - lige store barrierer for alle?
Ældres sundhed
Tak for opmærksomheden! Personen frem for alderen