Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1

Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle i virksomheden har ansvar for arbejdsmiljøet. Men der er forskel på ansvaret i forskellige situationer. Arbejdsgiveren, virksomhedens ledelse, arbejdslederne og de ansatte har alle et ansvar for et godt arbejdsmiljø. Inden for arbejdsmiljølovgivningen taler man om to former for ansvar. Det objektive ansvar og det subjektive ansvar. Subjektivt ansvar Ved subjektivt ansvar er det den enkelte person, der skal have optrådt uagtsomt, groft uagtsomt eller forsætligt. Også den der medvirker ved handlingerne påtager sig et ansvar. Objektivt ansvar Ved objektivt ansvar er det arbejdsgiveren, der skal stå inde for, hvad de ansatte laver af skader og ulykker. Selvom arbejdsgiveren synes at have gjort alt, hvad der kan være "menneskeligt muligt" for at arbejdsmiljøforholdene kan være i orden. Og selvom arbejdsgiveren ikke har handlet forsætligt eller uagtsomt er han altså ansvarlig og kan blive idømt bødestraf. Virksomhederne skal selv løse deres arbejdsmiljøproblemer Arbejdsmiljøloven er meget klar: Det er virksomhederne, der primært selv skal løse deres arbejdsmiljøproblemer. De kan få hjælp hos myndigheder, organisationer og rådgivere, men det er virksomheden, der skal etablere og organisere arbejdsmiljøarbejdet. Lovgivningen kan stille krav til virksomhederne. Og myndighederne kan gennem Arbejdstilsynet kontrollere, om virksomheden lever op til kravene. Medarbejderne skal inddrages Da arbejdsmiljøet vedrører hver enkelt medarbejder, er det et gennemgående træk i lovgivningen og bestemmelserne, at medarbejderne skal være inddraget så meget som muligt. Derfor bliver der lagt vægt på, at udviklingen af et godt arbejdsmiljø sker i et samarbejde mellem virksomhedens ledelse, arbejdsledere og medarbejderne. Andre kan ifølge arbejdsmiljøloven også have et ansvar. Det kan være en bygherre, der har ansvaret for arbejdsmiljøet i fællesområderne, rådgivere og projekterende, producenter og leverandører, herunder maskin- og kranleverandører, entreprenører, installatører, montører, reparatører m.fl. 2

Arbejdsmiljørepræsentantens opgaver Som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant er det vigtigt at få afklaret, hvilke opgaver du skal være med til at løse. Hvordan er arbejdsmiljøet hos jer? En stor del af arbejdsmiljørepræsentantens opgaver afhænger af forholdene på den enkelte virksomhed. Du skal derfor først og fremmest, sammen med de øvrige medlemmer af arbejdsmiljøgruppen, sætte dig ind i de forhold, der er vigtige i forhold til medarbejderne og lederne på din virksomhed. Er der nogle særlige problemstillinger, som I bør være opmærksomme på inden for jeres branche? Er der undersøgelser, der skal sættes i gang? Eller har I ting, som der skal følges op på? Du er en del af arbejdsmiljøorganisationen. Som arbejdsmiljørepræsentant indgår du som en del af arbejdsmiljøorganisationen. Hvordan organisationen er sammensat hos jer afhænger blandt andet af virksomhedens størrelse og de aftaler, der er indgået på området. Arbejdsmiljøorganisationens opgaver Arbejdsmiljøarbejdet består af to typer af opgaver: De overordnede (strategiske) opgaver. De daglige (operationelle) opgaver. AMO På virksomheder med 35 eller flere ansatte varetager arbejdsmiljøudvalget de overordnede (strategiske) opgaver med at planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om arbejdsmiljø. Her sætter arbejdsmiljøudvalget blandt andet konkrete mål for arbejdsmiljøarbejdet og planlægger, hvordan man vil nå dem. AMG De daglige (operationelle) opgaver udføres af arbejdsmiljøgrupperne. På virksomheder med 10-34 ansatte varetager arbejdsmiljøorganisationen både de daglige og de overordnede opgaver. 3

Eksempler på opgaver i AMO og i AMG: De strategiske opgaver Planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed, herunder: Gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Deltage i fastsættelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse. Sørge for en plan over arbejdsmiljøorganisationens opbygning, medlemmer m.m. Sørge for at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes om sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Rådgive arbejdsgiveren om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, herunder hvordan arbejdsmiljøet integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift. Sørge for at årsagerne til ulykker og/eller erhvervssygdomme undersøges og sørge for foranstaltninger, der hindre gentagelser. Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Holde sig orienteret om lovgivningen på området. Opstille principper for oplæring og instruktion og sørge for det bliver kontrolleret, at de bliver overholdt. Rådgive arbejdsgiveren om virksomhedens kompetenceudviklingsplan. De operationelle opgaver Deltage i planlægningen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, herunder: Kontrollere at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Være nysgerrige og forudse mulige risici. For eksempel ved at iagttage det psykiske arbejdsmiljø, foretage runderinger, være opmærksomme på steder, hvor der kan være behov for særlige fremgangsmetoder eller procedurer. Det kan for eksempel være i forbindelse med støj, tunge løft, eller indkøb. Deltage i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderinger (APV) Sikre, at der er arbejdspladsbrugsanvisninger eller andre tjekskemaer. Gennemføre runderinger og løbende kontrol. Registrere nærved-ulykker. Komme med forslag til nye initiativer. Virke som kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget. Give information videre og gå i dialog om arbejdsmiljøforhold. Sikre medinddragelse og medindflydelse. Påvirke adfærden hos de ansatte og være gode forbilleder. 4

Sådan kommer du i gang Som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant er der mange opgaver at tage fat på, men hvor skal man starte? Her er 7 forslag til, hvordan du kommer i gang. 1. Tal med din forgænger En god måde at få et hurtigt overblik på er ved at tale med din forgænger på posten. Aftal et møde, hvor I gennemgår de opgaver, du skal løse. Sørg for undervejs at stille spørgsmål til de ting, du er i tvivl om. 2. Find ud af om der er aktuelle sager, der skal følges op på Læs de tidligere referater fra møderne i arbejdsmiljøorganisationen. Find ud af om den årlige drøftelse har været holdt, og hvad resultaterne var. Er der aktuelle sager, der skal følges op på. 3. Find ud af hvordan arbejdsmiljøorganisationen ser ud Virksomhederne kan vælge at tilrettelægge arbejdsmiljøarbejdet og indrette arbejdsmiljøorganisationen på mange forskellige måder. Det er derfor en god ide at starte med at finde ud af, hvordan arbejdsmiljøorganisationen ser ud på din arbejdsplads. Hvem sidder i arbejdsmiljøorganisationen? Er der flere end en arbejdsmiljøgruppe, og hvilke områder dækker de? Hvordan fungerer samarbejdet? Det er også en god ide at få klarlagt, hvem dine vigtigste samarbejds- og alliancepartnere er både eksternt og internt på arbejdspladsen. Tjek jeres intranet eller spørg din forgænger, hvis der er oplysninger, som du mangler. 4. Afklar forventningerne til din rolle Det er en god ide at afklare de forventninger, som både du selv og andre har til din nye funktion. Den nemmeste måde er at spørge dem, der kan have forventninger til dig. Det kan være: Ledelsen i arbejdsmiljøgruppen Kolleger eller medarbejdere Den øvrige arbejdsmiljøorganisation Samarbejds- eller MED-udvalget og ledelsen 5

5. Etablér et godt samarbejde i arbejdsmiljøorganisationen Et velfungerende samarbejde mellem ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen er alfa og omega for et godt arbejdsmiljø. Så start med at blive enige om, hvordan I gerne vil have, at samarbejdet skal køre. Tag en indledende drøftelse, hvor I aftaler: Hvilke opgaver I skal løse Hvordan I vil gøre det Hvordan jeres mødeform og mødetider skal være Hvordan I inddrager kollegaer og medarbejdere Det er også vigtigt, at I får afklaret, hvilke forventninger I har til hinanden og til arbejdsmiljøarbejdet. 6. Indgå i netværk med andre arbejdsmiljørepræsentanter Undersøg om der findes netværk med andre arbejdsmiljørepræsentanter inden for din branche, som det kunne være relevant for dig at deltage i. Der er ofte viden at hente på din fagforenings hjemmeside. 7. Hold din viden ajour Som arbejdsmiljørepræsentant er det vigtigt, at du hele tiden holder din viden ajour inden for arbejdsmiljøområdet. Det kan for eksempel være viden om nye regler, vejledninger, værktøjer m.m. Det er også en god idé at holde øje med, hvad andre virksomheder gør og på den måde få inspiration og ny viden, som I måske kan drage nytte af på jeres virksomhed. Undersøg om der er kurser og konferencer, som det kan være relevant for dig at deltage I. Husk at du som arbejdsmiljørepræsentant har ret til 2 dages efteruddannelse inden for det første år. Tilmeld dig de tre nyhedsbreve fra: Videncenter for Arbejdsmiljø (gratis) Arbejdstilsynet (gratis) Dit branchearbejdsmiljøråd (gratis) 6

Forventningsafstemning Ved at lederen og arbejdsmiljørepræsentanten gensidigt interviewer hinanden får begge parter noget at vide om hinandens holdninger, oplevelser og tanker. Det er ofte bedre, end hvis man straks begynder at diskutere forskellige problemstillinger uden at kende hinandens baggrund for at foretrække forskellige fremgangsmåder. I bogen "Fakta om Arbejdsmiljø 2012" er der et skema med eksempler på spørgsmål, som lederen og arbejdsmiljørepræsentanten kan stille til hinanden for at afstemme forventningerne til arbejdsmiljøarbejdet. Her er et kort uddrag: Interviewspørgsmål til afdækning af forventninger 1. Hvor vigtigt er arbejdsmiljøet for dig? 2. Hvad har indtil nu været det bedste i arbejdsmiljøarbejdet? 3. Hvad er det mindst tilfredsstillende i arbejdsmiljøarbejdet? 4. Hvad synes du om de holdninger, som lederne i arbejdsområdet har til arbejdsmiljøet? 5. Hvad synes du om de holdninger, som medarbejderne i arbejdsområdet har til arbejdsmiljøet? 6. Hvilke forventninger har du til vores samarbejde om arbejdsmiljøet? 7. Hvilke mål og resultater bør vi opnå? 8. Hvad mener du, du primært skal koncentrere dig om? 9. Hvad giver dig størst tilfredshed i arbejdsmiljøarbejdet? Regler for interviewet Den ene part tager udgangspunkt i spørgsmålene og stiller dem til den anden part. Spørgeren lytter og stiller uddybende spørgsmål for eksempel ved at bede om konkrete eksempler. Hvis nogle af spørgsmålene ikke er aktuelle for den konkrete situation, kan de springes over. Hvis der er spørgsmål, som I synes mangler kan I selv supplere. Se evt. den fulde liste i "Fakta om arbejdsmiljø 2012" side 154. Når den ene har interviewet den anden, så byttes rollerne om. Det er vigtigt, at det er et interview og ikke en diskussion mellem de to parter, så sørg for at give den, der bliver interviewet, taletid. 7

Problemløsning i praksis Når man står overfor et konkret arbejdsmiljøproblem, kan det være en fordel at bruge en problemløsningsmodel. Står man overfor et akut problem, gælder det naturligvis først og fremmest om at handle hurtigt. Men i andre situationer kan det være en fordel at bruge en problemløsningsmodel, så man kommer hele vejen rundt om problemet og får valgt den mest optimale løsning. Herunder er der et eksempel på en problemløsningsmodel. 1. Hvad er problemet? Lav en problemformulering, der kort og præcist beskriver problemet, så det er forståeligt for alle. 2. Hvilke konsekvenser medfører problemet? Opdel problemet i eventuelle positive og negative konsekvenser. 3. Hvad er årsagen/ årsagerne til problemet? Opstil årsagerne til problemet, og begræns det til kun at være de årsager, der relaterer sig direkte til problemet. 4. Hvilken information er vigtig for problemløsningen? Find den information der vil være nødvendig for at løse problemet. Det kan være information fra: Personer med kendskab til problemstillingen, herunder eksterne eksperter. Vejledninger, internet og håndbøger fra branchen og Arbejdstilsynet. Undersøgelse af den praksis der er. Brugsanvisninger og etiketter. 5. Kom med løsningsforslag til problemet Brainstorm over hvilke løsningsforslag, der kan være, ud fra den viden du har opstillet i punkt 1-4. Gennemgå derefter alle forslag og sorter dem efter, hvorvidt forslagene løser problemet på kort eller lang sigt eller kun delvist. Alle urealistiske forslag sorteres fra. 6. Vurder konsekvenserne ved hvert løsningsforslag Kom med en vurdering af fordele og ulemper ved løsningsforslagene. 7. Udvælg de mest fordelagtige løsninger Ud fra de opstillede løsningsforslag udvælges de mest fordelagtige løsninger på kort og lang sigt. 8. Udarbejd en detaljeret handlingsplan For at løsningsforslaget skal have succes udarbejdes en detaljeret handlingsplan, der skal sikre, at løsningsforslaget gennemføres. Handlingsplanen skal indeholde: Hensigten med problemløsningen Hvad der konkret skal gøres Hvem der er ansvarlig for hvad Deadline for hvornår problemet skal være løst Evt. en beskrivelse af de metoder der bruges Dato for hvornår løsningen skal evalueres. Kilder: 8

Fakta om Arbejdsmiljø 2012 og www.arbejdsmiljoviden.dk 9