MSB I BYGGEBRANCHEN EN KOMPLEKS PROBLEMATIK

MSB I BYGGEBRANCHEN EN KOMPLEKS PROBLEMATIK Jeppe ZN Ajslev. Phd. Studerende, Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Roskilde Universitet

INDHOLD MSB som problematik. Projektets fokus og metode. Generelle perspektiver. Normer iblandt bygningsarbejdere og habitueringen af smerte. Lovgivning og modsatrettede forventninger til arbejdere Strukturer, ansættelsesformer, usikkerhed og konkurrence

FYSISK BELASTENDE ARBEJDE I BYGGEBRANCHEN Specifikke medicinske lidelser fx carpal-tunnel syndrom og gigtformer, men også uspecifikke smerter eller ømhed.(waddell 2006) Over gennemsnit i byggefagene.(nfa 2012) Fysisk belastende arbejde har relation til fysisk nedslidning og MSB.(Andersen et al 2007) Bygningsarbejde er forbundet med fysisk belastende arbejde. Tunge og skæve løft, belastende arbejdspositioner og højt arbejdstempo, vibrationer. Tal i Danmark 15% af befolkningen lider 2013-7302 anmeldelser, 818 (11%) fra B & A, af alle anmeldelser. 27% af alle førtidspensioner fra bygge og anlæg (2007-2013).

PROJEKTETS PROBLEMSTILLING OG FOKUS 1) Den biopsykosociale model for smerter. 2) Arbejdets organisering - relation til fysiske belastninger og smerte. 3) Mulighederne for at anvende resultater til at opnå mindre belastende arbejde inden for byggebranchen. 4

METODE Kvalitative casestudier Observationer og interview med 32 bygningsarbejdere i 8 sjak. Kvantitativ undersøgelse Spørgeskema besvaret af 519 bygningsarbejdere (svarprocent 81%). Workshops 4 workshops, samlet 69 deltagere.

GENERELLE PERSPEKTIVER Udvikling i tekniske hjælpemidler, men anvendelsen ikke altid optimal. Yngre arbejdere har mindre fokus på risikoen for nedslidning. Planlægning og uforudsigelighed har stor betydning. Kommunikation mellem ledelse og medarbejdere. Meget blandet fokus på fysisk sundhed. Generelt fysisk belastende arbejde. Magtesløshed hos arbejderen. 6

DEN KVANTITATIVE UNDERSØGELSE Hvad rummer den? Kan vi se disse perspektiver bredt i branchen? Forventet tilbagetrækning og årsager Fysisk anstrengelse i arbejdet og smerter Bredt omkring arbejdsmiljø Fritidsaktiviteter og sociale forhold 2 rapporter udgivet Fordelingen af arbejdet i byggesjakket og muskel- og skeletbesvær (Ajslev, 2014) Muskel- og skeletbesvær i byggebranchen; en kortlægning af organisationsfaktorer samt individuelle holdninger og forståelser (Ajslev, 2014) 7

BAGGRUNDSVIDEN OM DELTAGERE Kønsfordeling Kvinder 3 Mænd 504 Intet køn 12 Fordeling på faggrupper: 23 Murerarbejdsmænd 82 Murere 154 Betonarbejdere 63 Stilladsarbejdere 160 Tømrere Gennemsnitstal Alder 40 år Højde 180.5 BMI 26,2

OPLEVELSER AF SMERTE Hver dag/ugentligt 55% Et par gange om md. 29% Enkelte gange/aldrig 16% Landsplan: Hver dag/ugentligt 33% Et par gange om md. 14% Enkelte gange/aldrig 53% Kilde: Arbejdsmiljø og helbred, NFA 2012.

SMERTESTILLENDE MEDICIN Endnu ikke justeret for alder Hver dag 3% Kumulativ pct. Et par gange om ugen Et par gange om måneden Højest et par gange om året 9% 12% 21% 33% 31% Aldrig 37%

ÅRSAGER TIL FORVENTET TILBAGETRÆKNING I meget høj/høj grad I nogen grad I ringe/meget ringe grad Nået pensionsalder 56% 25% 19% Ønske om nye muligheder Bekymring for mit helbred For store fysiske belastninger 32% 34% 33% 60% 28% 12% 60% 29% 11% Jargonen i branchen 8% 19% 73% For meget tidspres 22% 33% 45% Risiko for ulykker 23% 29% 48% Hensyn til familien 38% 32% 30% Fald i indkomst 34% 35% 31% Usikkerhed i ansættelser 26% 37% 36%

VILLE DU ANBEFALE DIT ARBEJDE TIL DINE EGNE BØRN? Ja 41% Nej 59% Kommentarer top 5: Positive N Negative N Det er godt/frit/spændende arbejde Godt at kunne bruge sine hænder/faglighed God løn 8 Gode kolleger/hygge 7 Arbejde i det fri 6 66 13 For hårdt/nedslidende Dårlige arbejdsforhold/arb. Mil. 100 24 Dårlig løn 20 Det er piger 20 De skal have en anden/bedre uddannelse 19

ARBEJDSMILJØ Prioriterer din arbejdsplads/virksomhed forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt? Samlet N=489 Smerteintensitet i nedre ryg (0-10) Oplevet fysisk anstrengelse (Borg CR10) -I meget høj/høj grad 196 (40%) 4.0 5,5 -I nogen grad 200 (41%) 4,2 5,9 -I ringe/meget ringe grad 93(19%) 4,9* 6,5* Bliver medarbejdere involveret i beslutninger som påvirker deres arbejdsmiljø? Samlet N=493 -I meget høj/høj grad 169 (33%) 3,9 5,4 -I nogen grad 210 (43%) 4,0 5,9 -I ringe/meget ringe grad 114 (23%) 5,0* 6,3* Har du adgang til de tekniske hjælpemidler du har brug for i arbejdet? Samlet N=489 -I meget høj/høj grad 247 (50%) 3,9 5,6 -I nogen grad 205 (42%) 4,4 6,1 -I ringe/meget ringe grad 35 (8%) 5,4* 6,8*

LEDELSE I sjakket føler vi en stærk tilknytning til den virksomhed vi arbejder i Samlet N=494 Smerteintensitet i nedre ryg (0-10) 0(nej slet ikke)-3 93(18.8%) 4.9* 4-6 178(36%) 4.4 7-10(ja fuldstændig) 223(45.1%) 3.7

HVEM HAR FOR DIG AT SE DET STØRSTE ANSVAR FOR DEN FYSISKE BELASTNING DU HAR I ARBEJDET? (INDSÆT GERNE FLERE SVAR) Mig selv 65% Mine kolleger 6% Min arbejdsgiver 40% Leverandører af materialer 11% Byggebranchen som helhed 34%

SJAKKETS NORMER OG HIERARKIER

HABITUERING AF SMERTE (Ivan): Det er jo et lidt mærkeligt arbejde ikk, fordi selvom du har ondt, så bliver du ved. Altså, fordi man vil ikke svigte de andre, vel. Så selvom du har hold i ryggen er du stadig på arbejde. Så er du stadig ude og bygge stilladset og (Interviewer): Er det tit man gør det, [ ] er det tit man går på arbejde og har ondt et eller andet sted? (Ivan): Du lærer at ignorere det det gør man. (Interviewer): Så man lytter ikke til sin krop? (Ivan): Nej overhovedet ikke, også en helt anden, en mærkelig ting jeg har bidt mærke i: Når man skal på toilettet, vi har jo ikke toiletfaciliteter, så vi ka jo godt gå i 12 timer og holde os ikk. Altså man lærer at ignorere den trang til at skulle på toilettet. Så når man går derhjemme i weekenden, du lægger først mærke til at du skal på toilettet, når du simpelthen ikke kan holde dig mere. Alle de der små advarselssignaler der kommer dem lægger man simpelthen ikke mærke til. Og det samme med smerten, altså det bliver en vanesag. Ignorerer smerter, tager medicin, forlader arbejdet

BYTTER HELBRED FOR PENGE Skal man ku tåle noget for at kunne være her? Du skal ku leve med de smerter eller hvad man skal sige? (Carl) Ja det synes jeg bestemt ja Det kræver helt klart at man har bare en lille smule rygrad, altså. Tit når man snakker med folk ude i byen; jaja det er så nemt bare at klaske sten sammen ikk oss, I skulle prøve en dag i vores sko. Det ER sku hårdt, det er det. Jeg syns sku det er lidt underbetalt engang imellem det her. Det er for hurtigt du bliver slidt op. Men ku man ikke gøre det omvendt så man måske ikke tjente så meget men holdt længere (Carl) Altså jeg synes man skal honoreres for den tid man går og slider sig selv op. Men kunne det ikke være omvendt. (Carl) Jo men det jeg ved det ikke, det er svært at udtale sig om, de siger man skal lægge 700 sten når man er 70 men jeg er overhovedet ikke på arbejdsmarkedet når jeg er 70 vel, der er jeg da for længst knækket sammen. Så derfor så vil jeg da bare ha mest muligt ud af det lønmæssigt mens jeg er der. Så tager jeg skraldet når det så kommer.

LÆRLINGE OG LAVERE-RANGERENDE (Flemming): Mig og den anden lærling vi skulle stå og tage façade brædder ind, og de skulle så hives ind. Der var lige to svende havde sagt nej til det, fordi de synes det var åndssvagt at bruge en time på det, når der lige var en kran der kunne hive det ind og så ville det tage 10 minutter. Men vi skulle hive det manuelt ind to brædder af gangen. Men igen, Det er også opslidende arbejde. Altså, jeg vil jo personligt kalde det dummearbejde, jeg er herude for at lære og ikke for at slæbe, det er jo ikke derfor jeg har gået 3.5 år i lære. Mig og lærlingen spurgte så formanden Hvorfor skal vi gøre det, når to svende har sagt nej. Men så fik vi at vide, at vi bare kunne finde et andet sted - og det er jo ikke ligefremt nemt at finde en anden læreplads.

HÅNDTERINGEN AF DET FYSISK BELASTENDE ARBEJDE Normer omkring den ideelle arbejder fortæller om de karakteristika man skal udvise for at være en succesfuld bygningsarbejder. Positive karakteristika: Kan lide hårdt arbejde - Sætter pris på ømhed efter arbejde, Har udholdenhed og kan blive ved. Stopper ikke arbejdet på grund af komplikationer eller manglende hjælpemidler. Brokker sig ikke for meget over fysisk anstrengelse. Søger rytmer med maximal fysisk kapacitet. Smerte som faglighed. 20

DISKUSSION Diskuter jeres erfaringer med denne type normer Har normerne betydning i jeres praksis? Hvordan? Har i erfaringer for at ændre på normerne? Eksempler.

MODSATRETTEDE KRAV OG FORVENTNINGER TIL ARBEJDERE LOVGIVNINGEN OG ARBEJDSPLADSEN

VURDERING AF TUNGE LØFT Vurderingsparametre: Vægt Frekvens Varighed Foroverbøjning Vrid eller assymmetri Løftede arme Bæring over 2 meter Byrdens beskaffenhed Arbejdsstedet Tempo Helehedsvurdering

DEN VIRKELIGE VERDEN (Albert): Vi tager 10-25 kilo ude fra næsten strakt arm og løfter op med skulderen, og det er bare sådan noget. Det skal man kunne. Og nogen gange mere altså, det er bare sådan en enkelt pind man tager på 25 kg. Der altså haps ind med den. [ ] Kan I sige fra over for den slags arbejdsopgaver? (Albert): Ja, du kan altid sige fra, men så tjener du mindre penge. Selvfølgelig får du en arbejdsskade tjener du ingen penge, men det er jo et sats man tager. Selvfølgelig går jeg ikke ind og løfter hundrede kg.[ ] men om den vejer 30 eller 35 det er jeg pænt ligeglad med. Det burde man ikke være, men det er man jo. Skal du have fat i en makker, går der jo tid på det. Så er det bare fat i lortet, op med den og videre.

DEN VIRKELIGE VERDEN II Tænker man over om arbejdsopgaven vil være hård? (Gustav): Ja det gør man. Altså da vi lavede de spær oppe i den første som vejede over 100 kg. Så stod vi jo og løftede dem op i hånden. Og der skulle vi nok have sat os ned på røven og sagt at det gør vi ikke[ ] Hvad tænker man? (Gustav): Ja hvad fanden. Men gør bare som man plejer. Vi stod tre mand og løftede 100 kg op i strakte arme. Og Hugger har ondt i ryggen så han kunne mærke det.

III (Carl): Du kan da gøre alt nemmere og du kan få ergonomiske koste og trillebøre og skovle du kan også gøre så let det hele så det kommer til at gå så langsomt, så er det bare svært at holde en tidsplan på noget og så kan du heller ikke tjene de penge man gerne vil. Det hænger jo ligesom sammen jo. Er der en modsætning mellem at tjene penge og at passe på sit eget helbred? (Carl): Ja det synes jeg.

EGET SYN PÅ HANDLING Hvad ville du synes om følgende Det synes jeg er positivt/meget positivt Det har ingen betydning Det synes jeg er irriterende/meget irriterende N(%) N(%) N(%) LBPmean LBPmean LBPmean At nogen I sjakket sætter tempoet ned for at tage hensyn til kroppen At nogen I sjakket melder sig syge på grund af smerter eller ømhed At nogen I sjakket brokker sig over smerter eller ømhed 49% 4.2 33% 3.8 18% 4.5 47% 4.4 39% 3.8 14% 4.6 54% 4.4* 33% 3.8 13% 4.2 At nogen I sjakket kun vil arbejde hvis de rigtige tekniske hjælpemidler er til stede 58% 4.4* 28% 3.5 14% 4.3

FORVENTNINGER TIL KOLLEGERNES REAKTION PÅ HANDLING Hvordan tror du det vil blive modtaget af dine kolleger hvis: Positivt eller meget positivt Det har ingen betydning Negativt eller meget negativt At nogen I sjakket sætter tempoet ned for at tage hensyn til kroppen N(%) N(%) N(%) LBPmean LBPmean LBPmean 25% 4.4 41% 3.9 33% 4.5 At nogen I sjakket melder sig syge på grund af smerter eller ømhed 26% 4.3 52% 3.9* 22% 4.9* At nogen I sjakket brokker sig over smerter eller ømhed At nogen I sjakket kun vil arbejde hvis de rigtige tekniske hjælpemidler er til stede 30% 4.2 50% 4.0 20% 4.7 36% 4.3 38% 3.9 26% 4.6

FORVENTNINGER TIL LEDELSENS REAKTION PÅ HANDLING Hvordan tror du det vil blive modtaget af din ledelse: Positivt eller meget positivt Det har ingen betydning Negativt eller meget negativt N(%) N(%) N(%) LBPmean LBPmean LBPmean At nogen I sjakket sætter tempoet ned for at tage hensyn til kroppen At nogen I sjakket melder sig syge på grund af smerter eller ømhed At nogen I sjakket brokker sig over smerter eller ømhed 16% 3.9 33% 3.8* 51% 4.6* 17% 4.1 41% 3.6* 41% 4.8* 20% 3.4* 41% 4.0* 39% 4.9** At nogen I sjakket kun vil arbejde hvis de rigtige tekniske hjælpemidler er til stede 21% 4.1 31% 3.5* 48% 4.7*

FUNKTIONEN AF LOVGIVNINGEN? Alle ved ca. hvad man må gøre alle ved ca. hvad man forventes at gøre. Fyresedler Udelukkelse af sjakket Tøsedreng Økonomi på akkord Lovgivningen bliver latterliggjort af flere.

FORBUD ELLER FORVIRRING? HVAD ER JERES ERFARINGER? Eksempler på lignende problematikker? Erfaringer med at ensrette krav og forventninger? Specifikke muligheder for at tage vare på kroppen i virksomheder?

STRUKTURER, ANSÆTTELSESFORMER, USIKKERHED OG KONKURRENCE

AKKORD OG TIDSPLAN (Interviewer): Når arbejdet bliver delt ud, tænker man belastning ind i det? (Flemming): Nej, for hvis han har lavet det samme på 1 eren, har han jo fundet ud af hvordan det er nemmest at lave det på 2 eren. Så kan det godt være han skal lave det belastende arbejde i otte timer i stedet for at det tager 50 timer. Vi har jo både en tidsplan og en akkord at holde ikke. Hvor ofte kan du tage det stille og roligt og stadig nå det du skal? N=439 Smerteintensitet i nedre ryg (0-10) -Altid/ofte 95(21.5%) 3.7 -Sommetider 212(48.3%) 4.2 -Sjældent/aldrig 132(30.1%) 4.6*

SYGEFRAVÆR OG ANSÆTTELSESVILKÅR Jeg er bekymret over at blive arbejdsløs inden for den nærmeste fremtid Samlet N=503 Oplevet fysisk anstrengelse (Borg CR10) Smerteintensitet i nedre ryg (0-10) Antal Gns. Antal Gns. -I meget høj/høj grad 89 (18%) 86 (19%) 6,4* 77 (20%) 5,0* -I nogen grad 155 (31%) 150 (30%) 5,6 138 (32%) 4,4 -I ringe/meget ringe 259 (51.5%) 249 (51%) 5,8 231 (48%) 3,9 grad Det er et økonomisk problem at melde mig syg på arbejdet Samlet N=498 Antal Gns. Antal Gns. -I meget høj/høj grad 55 (11%) 53(13%) 6,7* 51(14%) 5,4* -I nogen grad 107(21.5%) 102(22%) 5,9 93(24%) 4,9* -I ringe/meget ringe 336 (61.5%) 326(66%) 5,7 299(62%) 3,8 grad

HAR DU MULIGHED FOR AT MINDSKE DEN FYSISKE BELASTNING DU OPLEVER I ARBEJDET? I meget høj/høj grad 15% I nogen grad 55% I ringe/meget ringe grad 31%

(Interviewer); er du konsekvent nok som leder i forhold til sådan noget der(at springe over hvor gærdet er lavest)? (Ralf); nej det tror jeg sku egentlig ikke, det er vi helt enige om. Men hvis jeg samtidig siger at vi nok er nogen af de mest konsekvente. Men problemet er, at hvis hele branchen ligger hernede(gestikulerer) og vi her heroppe, så kan man ikke komme helt her op(gestikulerer), for så bliver afstanden for stor. Hvis vi konsekvent fyrer folk hver gang de overtrådte, så er der ingen der vil søge herud. For så vil de hellere være andre steder, hvor de kan gøre hvad der passer dem.[ ] Hvis man skal lave det efter den gængse lovgivning, så kræver det væsentligt mere planlægning end man har i dag, altså MEGET mere ikk. Og det er omkostninger ikk, for det er noget hvor man skal have funktionærer ud og kigge på pladsen hele tiden ikke Og der har vi jo meget konkurrence ikke

RATIONALER FOR NORMER Akkord øger attraktionen til disse normer. Pres på arbejdstempo. Ansættelsesvilkår, syn på sygemeldinger Forventninger til ledelsens reaktion i nogen grad kollegers. Konkurrencen i branchen, presset fra den udenlandske arbejdskraft. Arbejdsgiverens dilemma. Lovgivningen/håndhævelsens utilstrækkelighed. Den arbejdsmiljømæssigt ambitiøse arbejdsgiver har hårde vilkår.

Tak for idag! Projektet færdiggøres d. 30. april Jeppe Z. N. Ajslev jza@bam-bus.dk / ajslev@gmail.com Tlf. 61304754

WORKSHOPS Kritikker lignede meget problematikker fra interview/observationer. Løsningsforslag: Mange ideer handler om at arbejdsgivere skal gå mere op i arbejdsmiljø. Akkorden svær at berøre frygt for lønnedgang Ønsker om mere tilstedeværelse af fagforeningen på pladserne støtte til krav om arbejdsmiljø Styrkelse af AMR - både arbejdere og fagforening Indflydelse til arbejdere materialevalg, udformning af plads, samarbejde imellem grupper, tek. hjælpemidler.

WORKSHOPS II Bedre evaluering af arbejdsmiljø fra plads til plads system som fagbevægelsen tager initiativ til Bedre omsorg for kroppen samarbejde mellem virksomheder og medarb. Stå mere fast strejker for overholdelse af arb. miljølovgivning. Mere solidaritet mindre egoisme mellem arbejdere Bedre tryghed i ansættelse mere mulighed for at stille krav, sige hvad man mener. Lønsikring ved fyring

KONKLUSIONER Arbejdere habituerer smerte. Sammenhænge imellem normer på pladsen og organisation, strukturer. Forventninger til ledelse og kolleger har betydning for smerte. Muligheder for at tage sig af smerte rummer potentiale. Mange ideer til handling

SMERTEFREKVENS IFHT. FYSISK ANSTRENGELSE Smertefrekvens Hver dag/flere gange om ugen Gns. oplevet fysisk anstrengelse 6,3 Et par gange om måneden 5,5 Højest et par gange om året/aldrig 4,7 Stærk signifikant sammenhæng. Samme tendens ifht. smerte intensitet. Ex. Skulder, lænderyg og knæ.

FORSKNINGSSPØRGSMÅLET: Har den fordelingen af arbejdet i sjakket betydning for den fysiske anstrengelse i arbejdet? Tre spørgsmål: Bidrager medlemmerne af sjakket ligeligt til at løse arbejdsopgaverne? Der er en jævn fordeling af fysisk belastende opgaver i sjakket? Har i faste arbejdsopgaver i sjakket? Alle besvaredes på en skala fra 0 nej slet ikke til 10 ja fuldstændig.

FAKTORER MED BETYDNING FOR MSB Træthed Manglende restitution som formodes at kunne føre til MSB. Smerte Det centrale outcome for MSB. Fysisk anstrengelse. Risikofaktor for MSB. Fordelingen inddelt i tre grader af fordeling af arbejdet: 0-3 lav grad, 4-6 medium grad, 7-10 høj grad.

FORDELINGEN AF ARBEJDE OG SMERTE I Bidrager medlemmerne af sjakket ligeligt til at løse arbejdsopgaverne? (n=497) Smerte Lav grad Medium grad Høj grad 44 (8.9%) 109 (21.9%) 344 (69.2%) Chisquare test -pvalue Hver dag/flere gange om 24 (55.8%) 67 (62.6%) 177(52.8%) 0.394 ugen Et par gange om måneden 12(27.9) 29(27.1%) 101(30.1%) Højest et par gange om året/aldrig 7(16.3%) 11(10.3%) 57(17.0%

FORDELINGEN AF ARBEJDET OG SMERTE II Lav grad Medium grad Høj grad Chisquare test pværdi Der er en jævn fordeling af fysisk belastende opgaver i sjakket? (n=496) 44 (8.9%) 127 (25.6%) 325 (65.5%) Smerte Hver dag/flere gange om ugen 23 (53.5%) 82 (65.1%) 161 (51.3%) 0.110 Et par gange om måneden 14(32.6%) 30(23.8%) 97(30.9%) Højest et par gange om året/aldrig 6(14.0%) 14(11.1%) 56(17.8)

FORDELINGEN AF ARBEJDET OG SMERTE III Lav grad Medium grad Høj grad Chisquare test pværdi Har i faste arbejdsopgaver i sjakket? (n=498) Smerte Hver dag/flere gange om ugen Et par gange om måneden Højest et par gange om året/aldrig 106 (21.3%) 129 (25.9%) 263 (52.8%) 55 (53.9%) 74 (58.7%) 138 (53.7%) 0.364 27(26.5%) 39(31%) 76(29.6%) 20(19.6%) 13(10.3%) 43(16.7%)

TRÆTHED OG FYSISK ANSTRENGELSE IFHT. FORDELINGEN AF ARBEJDET I Lav grad Medium grad Høj grad Univariate ANOVA F- test Der er en jævn fordeling af fysisk belastende opgaver i sjakket? Gns Gns. Gns p-værdi Træthed 3.07 3.06 2.99 0.668 Fysisk anstrengelse 6,12 5.9 5.85 0.764

TRÆTHED OG FYSISK ANSTRENGELSE IFHT. FORDELINGEN AF ARBEJDET II Lav grad Medium grad Høj grad Univariate ANOVA F- test Der er en jævn fordeling af fysisk belastende opgaver i sjakket? Gns Gns. Gns p-værdi Træthed 3.09 3.13 3.05 0.054 Fysisk anstrengelse 6,52 5.95 5,73 0.078

TRÆTHED OG FYSISK ANSTRENGELSE IFHT. FORDELINGEN AF ARBEJDET III Lav grad Medium grad Høj grad Univariate ANOVA F- test Har i faste arbejdsopgaver i sjakket? Gns Gns. Gns p-værdi Træthed 3,0 3,01 3,02 0.985 Fysisk anstrengelse 5.95 5,65 5,93 0.472

DISKUSSION

FYSISK ANSTRENGELSE I GENNEMSNIT Borg CR10 skala Vurdering på en skala fra 0- overhovedet ikke fysisk anstrengende til 11 Maksimalt fysisk anstrengende. Samlet gennemsnit på 5.8 Murerarbejdsmand 7,0 Murer 6,1 Betonarbejder 5,9 Stilladsarbejder 6,8 Tømrer 5,4 Signifikante forskelle mellem tømrer og stilladsarbejdere samt murerarbejdsmænd

DISKUSSION Hvad kan byggeriets uddannelser?

SELVANSVARLIGHED Arbejdere der er slidt, anses og anser sig selv for at have været dumme. Double-bind til fysisk belastning. Dumhed/selvansvarlighed og samtidig magtesløshed. Understøttet af normer, incitamentsformer og krav fra arbejdsgiver. Lev op til potentialerne og slid dig, eller sig fra og risiker at miste værdi. At sige fra overfor disse værdier som arbejder er sjældent 2 eksempler i empirien 54

TILBAGETRÆKNING Forventet tilbagetrækning fra byg. <45 år 21% <60 år 33.6% >60 år 60% Fra arbejdsmarkedet generelt. <45 år 0% <60 år 11% >60 år 89%