Børn og Familieudførerområdet

Relaterede dokumenter
Børn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

Ung og familie udførerområdet

Ung og Familieudførerområdet

Helsted Børnehus. Læring og bevægelse AFTALE NOVEMBER I uderummet

Børnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

Jennumparkens fritidshjem

Fritidshjemmet Glentevej Aftalemål November 2016

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Børnehaven Glentevej AFTALE NOVEMBER 2014

Infanterivej 33 - familier

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Kristrup Børnehus AFTALE NOVEMBER 2014

Dagplejen Aftalemål November 2016

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Aftale mellem. Randers Byråd og Vesterbakkeskolen 2012 & 2014

Dagtilbud Nordvest Aftalemål

Dagtilbud Sydøst Aftalemål

Dagtilbud Midt Aftalemål November 2016

Randers Ungdomsskole AFTALE NOVEMBER 2014

Fritidscentret AFTALE NOVEMBER 2014

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Familiehuset AFTALE NOVEMBER 2010

Helsted Børnehus Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål Januar 2019

Randers Krisecenter AFTALE NOVEMBER 2014

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

Børnehaven Himmelblå Aftalemål November 2016

Vorup Børne- og Ungdomshus

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Museum Østjylland AFTALE NOVEMBER 2014

Lions Børnehus AFTALE NOVEMBER 2014

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016

Kristrup Børnehus AFTALE JANUAR 2013

Rubjerg Børnehave AFTALE NOVEMBER 2010

Havndal Børnehave AFTALE NOVEMBER 2010

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

Børnehaven Kærnehuset

Havndal Skole Aftalemål 2017

Asferg Skole Aftalemål 2017

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

Randers Bibliotek AFTALE NOVEMBER 2014

Børnehuset Unoden AFTALE

Søndermarkskolen AFTALE JUNI 2010

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Professionel faglighed

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

Børn og Unge i Furesø Kommune

Handleplanen som ordreseddel

Nørrevangsskolen. Aftale

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Pædagogik med fokus på udvikling og livskvalitet

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

BØRNEHAVEN BREDSTRUPSGADE

A. Beskrivelse af praktikstedet

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Hobrovejens Skole AFTALE JUNI 2010

Dagplejen AFTALE NOVEMBER 2010

Børnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2010

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

Aftale mellem. Randers Byråd og Blicherskolen 2012 & 2014

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

Fritidshjemmet Glentevej. Aftale mellem Randers Byråd og Fritidshjemmet Glentevej 2012 & 2014

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

MinRådgivningspartner

Aftale mellem. Randers Byråd og Søndermarkskolen 2012 & 2014

De specialiserede aflastningstilbud

THORSHØJGÅRD. Døgn- og Uddannelsestilbud for unge med særlige behov

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Strategier i Børn og Unge

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Oversigt over re-godkendelser af sociale tilbud 2014

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater

Aftale mellem. Randers Byråd og Asferg Skole 2012 & 2014

Aftale mellem Byrådet og Fritidscentret 2008

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Ejendomsservice AFTALE JUNI 2017

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Nørrevangsskolen AFTALE JUNI 2010

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Holdningsnotat - Folkeskolen

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS

Transkript:

Børn og Familieudførerområdet AFTALE 2013 2014 OKTOBER 2012 1

1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder fra 1. januar 2013 til 31. december 2014, og aftalen er indgået mellem Børn og Familieudførerområdet og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Institutionerne drives i henhold til Lov om social service (serviceloven). Politiske visioner m.v. Aftalen og institutionens udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Budget 2013-16 Overordnet børn og ungepolitik Sektorpolitik for familie- og handicapområderne Når børn og unge har behov for støtte I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov 2

3. Præsentation af institutionen I nedenstående fremgår centrale informationer om institutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den pædagogiske/ faglige profil og budgettet for 2012. Kontaktinformation Institution Institutionstype Børn og familieudfører området Børn og familie behandling Adresse Infanterivej 33 Tlf. 89 15 82 00 E-mail Leder haj@randers.dk Henrik Andreas Jensen Personale Timer pr. uge 1. januar 2012 45 pædagoger 37 timer pr. person 3 socialrådgivere 37 timer pr. person 1 psykolog 37 timer pr. person 2 kontor assistenter. 37 timer pr. person 7 Sosu 32 37 timer pr. person 3 Fleksjob 18 20 timer pr. person Målgruppe Familiehuset: Familiehuset er en behandlings/rådgivende/støttende institution for familier, hvor det vurderes at børnene har et særligt behov for hjælp og støtte. Familiehuset arbejder primært med familier, men også med børn i grupper, etablerer forældrekurser, støttet/overvåget samvær samt integration af flygtningefamilier. Det er Familiehusets formål er at støtte familien, så en anbringelse af barnet/børnene udenfor hjemmet undgås. Familiehuset døgn: Døgnafdelingen er et tilbud til forældre og deres børn, hvor der af forskellige årsager er behov for hjælp til at tackle udfordringer og vanskeligheder. Målet med døgnafdelingens socialpædagogiske indsats er at skabe grobund for en bæredygtig og udviklende relation i familien i støttende/vejledende samt rådgivende rammer. Børnenes udvikling og trivsel er i fokus, hvorfor der arbejdes med forældrenes kompetencer. Egehøjvej 34: På Egehøjvej 34 bor der 9 børn. Målgruppen er karakteriseret ved, at der er stillet psykiatriske diagnoser på nogle af børnene, nogle er under udredning, men generelt er der tale om børn der har træk fra autismespektrumforstyrrelser til hyperkinetiske forstyrrelser og opmærksomhedsforstyrrelser. Udover genetiske forhold kan en del af afvigelserne fra normal adfærd skyldes omsorgsvigt og tilknytningsforstyrrelser skabt i den tidlige barndom. Intelligensmæssigt ligger de i spændviddet fra normalområdet til grænsen for mental retardering. Børnene er emotionelt ustabile og har en skrøbelig personlighedskultur og har oplevet mange svigt og nederlag. Derfor har de en dyb mistillid til voksne, og dermed har de svært ved at kende, håndtere og udtrykke egne følelser. Børnene har en meget lille selvværdsfølelse, og de har et forvrænget billede af eget liv og kunnen. Dette bevirker at flere af børnene har udadreagerende adfærd i konflikt- eller kravsituationer, da de har brug for meget voksen guidning for at udtrykke sig anderledes. 3

Pædagogiske/ faglige profil Familiehuset: Den pædagogiske metode rammer bredt, men tager sit udgangspunkt i en handlingsorienteret pædagogik der ser læring som vejen til forvandling i familien. Både gennem en handlingsorienteret pædagogik samt støttende/vejledende/rådgivende samtaler hvor igennem familien motiveres til at skabe en forandring i deres aktuelle livssituation. For nogle familier er udgangspunktet en understøttende indsats, hvor der pædagogisk tages udgangspunkt i at forældrene stadigvæk gør det bedste de formår i forhold til barnet, samtidig med at Familiehuset kompenseres med det, som forældrene ikke formår. Familiehuset døgn: Med udgangspunkt i familiens kompetencer og behov, handleplan samt et afklaringsforløb arbejdes der med en handlingsorienteret pædagogik, hvor fokus er at læring skaber forvandling. Der samarbejdes med familien og relevante samarbejdspartnere, med det udgangspunktet, at helhed skaber sammenhæng. Hvert forløb tilrettelægges individuelt. Egehøjvej 34: Egehøjvej 34 tager et overodnet udgangspunkt i, at børnene har brug for den tryghed og overskuelighed professionelt personale kan give. Desuden tages der pædagogisk udgangspunkt i ønsket om at skabe et miljø præget af varme, accept og rummelighed og med en hverdag så tæt som muligt på det normale. Der arbejdes ud fra, at børnene har brug for struktur, således at deres dag kan forløbe hensigtsmæssig. Det vil sige, forudsigelighed og kendte ansigter i personalegruppen er af stor vigtighed. Alle børnene har brug for tæt voksenkontakt, hvor barnet kan guides i, hvordan de agerer i det sociale felt, herunder håndtering af eget liv og følelser. Endvidere er det vigtigt, at den enkelte voksne kender børnene og kan forudsige konflikter, og ved hvilke rutiner og adfærdsmønstre det enkelte barn har i konfliktsituationer. Økonomi Oversigten viser Børn og Familieudførerområdets budget for 2012 (i kr.): 2012-priser Budget 2012 Bemærkninger Egehøjvej 34 6.022.720 BUM Infanterivej 33, døgn og dag 4.681.120 BUM (omlagt juli 2012) Familiehuset, inkl. takstsalg 14.607.900 Fast budget + takst Total 25.311.740 Oversigten viser det korrigerede budget for 2012. Budgetterne omlægges den 1. januar 2013. 4

4. Udviklingsmål for institutionen Udviklingsmål Fastholdelse og implementering af udviklingsprofilen på hele Børn og Familieudførerområdet. Formål Formålet med udviklingsprofilen er at skabe sammenhæng mellem mål, indsats og effekten i den pædagogiske behandlingsproces i forhold til børn/familier. Udviklingsprofilen fungerer i den daglige pædagogiske praksis som et redskab, der løbende opsamler og dokumenterer viden om barnets/familiens aktuelle situation, udviklingsområder, indsats og effekten heraf. På den måde skal udviklingsprofilen indgå som en fast del af det daglige arbejde, i den løbende evaluering, i opsamlinger af barnets/familiens aktuelle behov, i udviklingsproces og justering af den pædagogiske indsats. Udviklingsprofilen ændrer dermed ikke den pædagogiske kerneopgave, men medvirker til at skærpe form og indhold i behandlingsprocessen. Et centralt aspekt ved udviklingsprofilen er organiseringen af det pædagogiske arbejde. Den interne organisering medvirker og muliggør de nødvendige dokumentations og refleksionsprocesser, som dermed sikrer kvaliteten i det pædagogiske arbejde omkring det enkelte barn/familie. Med anvendelsen af udviklingsprofilen har vi således et grundlag for at arbejde systematisk med dokumentation i en fælles faglig ramme. Baggrund Udviklingsprofilen er et procesbaseret dokumentations -og effektmålingsredskab, som Randers Kommune selv har medvirket til udviklingen af. Udviklingsprojektet, som blev afsluttet i 2011, resulterede i konkrete redskaber til at håndtere det daglige udviklingsarbejde omkring det enkelte barn/familie og skabe sammenhæng mellem handleplan og pædagogiske indsatsområder, barnets/familien perspektiv, konkrete pædagogiske målsætning og barnets/familiens udvikling Initiativer Udviklingsagenter: Vi vil uddanne/ klæde et antal UdviklingsAgenter på til at varetage sparring på dokumentations- og effektmålingsarbejdet gennem udviklingsprofilen. Den grundlæggende tanke bag uddannelsen er, at for at dokumentationen af indsats og effekt, som udviklingsprofilen genererer, skal have organisatorisk betydning, må metoden nødvendigvis blive en naturlig del af det daglige arbejde i organisationen. Desuden er fokus rettet imod, at når organisationen skal have indført nye metoder og rutiner, er det afgørende, at der i organisationen er uddannet medarbejdere, som over tid kan fastholde fokus på den nye metode og løbende kan understøtte medarbejderne i at fastholde fokus og engagement. Det er tanken, at uddannelsesforløbet består af et aktionslæringsforløb, hvori der indgår både undervisning i udviklingsprofilen og i ledelse af refleksionsprocesser, samt et træningsforløb med fokus på arbejdet med at understøtte implementering og fastholdelse af udviklingsprofilen i praksis. Dagbogssystemet: Vi vil igennem et elektronisk dagbogssystem for hele organisationen arbejde med udviklingsprofilen, ved at der rettes fokus på systematik, dokumentation og effekten af den pædagogiske indsats. udviklingsprofilen skal anvendes igennem dagbogen, da det i det daglige er det redskab, der løbende kan opsamle og dokumentere viden om barnet/familiens aktuelle situation, udviklingsområder, indsats og effekten heraf. På den måde kommer udviklingsprofilen til at indgå som en fast del af det daglige arbejde, i den løbende evaluering og i opsamlinger af barnets/familiens aktuelle behov, udviklingsproces og justering af den pædagogiske indsats. 5

Statusrapporter: Vi ønsker igennem vores statusrapporter for hele organisationen at inddrage, beskrive og dokumentere effekten af vores indsats. Målet er at udvikle en manual, samt skabe en systematik for hvordan vores statusrapporter skrives. Succeskriterier Refleksion: At udviklingsagenterne bliver i stand til at varetage sparring med den enkelte medarbejder, på baggrund uddannelsesforløbet. Refleksion: At den enkelte medarbejder optrænes i sine refleksionsmæssige evner over egne pædagogiske handlinger, samt bliver i stand til at forandre den pædagogiske praksis hvis der ikke ses nogen effekt af indsatsen. Omdrejningspunktet i arbejdet med udviklingsprofilen er netop en fokuseret og reflekteret dialog personalet imellem, omkring erfaringer med barnet/familien. Dette skal være med til sikre kvalitet af de beskrivelser, der laves af barnet/familien, og den indsats der sættes i værk. Mål og effekt: Målet er at vi tydeligt igennem vores skriftlige materiale og systematik (rapporter/notater/dagbog m.v.) bliver i stand til at beskrive og dokumentere effekten af vores indsats over tid. Denne effektdokumentation kan hermed indgå som et centralt redskab i samarbejdet med forældre, familien og med sagsbehandler. At barnet, forældre og øvrige samarbejdspartnere (fx rådgiverne) oplever, at udviklingsprofilen bruges som dokumentationsredskab i forhold til effekten af indsatsen. Hermed bliver udviklingsprofilen det værktøj hvormed der skabes dialog omkring, samt begrebslig- tydeliggør hvad det er der arbejdes med. Resultatet bliver hermed, at alle involverede fokusere i samme retning i forhold til indsatsen. 6

5. Evaluering af aftalen Institutionen evaluerer aftalen for 2013-2014 medio 2014. Evalueringsnotatet vil indgå i institutionens aftale for 2015-2016. Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle institutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsmål. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i institutionen, institutionerne imellem samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsmål. Tidshorisont for institutionens 2-årige aftale: Tidspunkt Aktivitet Oktober 2012 Dialogmøde med børn og skoleudvalget, hvor aftalen drøftes. 1. januar 2013 Aftalen træder i kraft. Medio 2014 Evaluering af aftalen. 1. januar 2015 Ny aftale træder i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 7

7. Evaluering af aftalen for 2011-2012 I nedenstående præsenteres Børn og Familieudførerområdets resultater og effekter af arbejdet med aftalen for 2011-2012. Der er efterfølgende sket en sammenlægning af aftaleenhederne. Denne evaluering beskriver, hvilke erfaringer der er relevante for den nye aftaleenhed. Udviklingsmål: Målet er, gennem et fleksibelt tilbud at sikre, at forældre og barn-kontakten styrkes og udvikles, så en egentlig fejludvikling undgås hos barnet. Udgangspunktet var et nyt tilbud, der ved aftalens begyndelse var under udvikling, hvorfor mål og succeskriterierne byggede på en antagelse om, at ved en tidlig indsats kunne senere anbringelser eller andre dyre forebyggende foranstaltninger undgås. Derudover var, og er det, institutionens grundlæggende arbejdsmetode, at familiens resurser og potentialer skal bringes med ind i den samlede indsats i forhold til familien. Hermed menes, at familien selv aktivt skal deltage og bidrage med, hvad der er godt for dem. Igennem aftaleperioden har Infanterivej 33 haft fokus på: For stort set alle de sager, der visiteres til Infanterivej 33, er der et ønske om en fleksibel og særligt tilrettelagt indsats ud fra familiens konkrete behov. Det betyder i praksis, at stort set ingen indsatser er ens både i forhold til de praktiske forhold i sagen og den pædagogiske indsats. Denne fleksible tilgang giver store udfordringer i forhold til den interne organisering på Infanterivej 33, men betyder samtidig også, at det traditionelle familiearbejde har ændret form. Vi er nu væsentlig længere tid i den enkelte familie om dagen (4 5 timer). Samtidig fremstår aften og weekends helt naturlige i familiearbejdet når dette planlægges. Uddannelse og kursus: For at kunne udvikle samt kvalitetssikre institutionen her personalet igennem 2011 og 2012 deltaget i diverse kurser og uddannelser. Her vil vi særligt fremhæve ERA, som er en tilgang til evaluering af forældrenes relation til barnet (0-4 år) Det særlige ved ERA er, at forældrenes relation til barnet filmes og vurderes, hvorefter det gennemgås med forældrene. Udvikling og udarbejdelse af faste manualer for den pædagogiske metode, møder, skriftlighed samt de praktiske forhold på institutionen. Ved at have manualer og faste metoder sikre vi både kvaliteten i indsatsen samt en vis kontinuitet i familiearbejdet. Institutionen fremstår i dag med en opdateret personalehåndbog og nedskrevne pædagogiske metoder der betyder, at kollegaer og nyansatte forstår deres opgaver, og hvordan de skal løses. Supervision og kollegialrespons: Igennem hele 2011 har personalet løbende fået ekstern supervision. Dette har betydet en fokusering på, samt en grundlæggende refleksiv tilgang i forhold til egen praksis. Denne refleksive tilgang er særligt afgørende, da vores pædagogiske tilgang, på baggrund af målgruppens problematikker, ofte skal ændres i forløbet. Forældresamarbejdet: Forældresamarbejdet bygger på to grundlæggende principper. Vi inddrager og spørger altid forældrene omkring, hvad de tænker de har brug for, i forhold til at deres familie kan udvikle sig positivt. Samtidig er vores udgangspunkt, at forældrene igennem læring, aktivt skal flytte sig i relationen til deres børn. Det betyder, at vi sammen med dem aktivt deltager i deres hverdag/liv, hvilket i praksis betyder, at vi ikke overtager de forældre funktioner og deres opgaver, da vi dermed kan komme til yderligere at handicappe dem. Tværfagligt samarbejde: Igennem aftaleperioden er der blevet arbejdet på at få skabt tværfagligt samarbejde med relevante partnere. Dette har vi gjort ved blandt andet at invitere samt besøge de tre børn og familiecentre. Her har vi sammen med dem løbende evalueret og justeret Infanterivej 33 indsats, samt givet feedback til rådgivere om vores forventninger til dem. Vi oplever, at vores tværfaglige viden og kendskab til hinanden er særlig vigtig og 8

afgørende under møder med forældre. Derudover har vi en tæt kontakt til sundhedspleje og sygehuset. 9