Slobalisering at vejsektoren

- og gran sikkerhedsmæssig en INDHOLD NO. 12 2008 I Månedens synspunkt 3 Det skal være hipt at hare ksllektivt Slobalisering at vejsektoren Jasper Kyvdi, Cowi B Trafiksikkerhed i adviklingslande - udtnrdring 16 Nedbrydningsmodeler i Californien og Pavement Management på Verdensplan 24 Transportkorridor gennem Bolivia 42 Globalisering og Asfalt Kollektiv trafik Niels Melchior, AAU 4 Kollektiv trafik i EU projekt sammenhæng KOLOFON ISSN 0011-6548 Nummer 12 2008- årgeng 85 Udgivet at Dansk Vejtidaskrift ApS, reg. er. t0279. Meddelelsesblad fer: Transport- eg Eaergiminieteriee Vejdirektoratet Densk Vejhistorisk Selskab Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design IISD 140011 Nerregada 8,9640 Farsa. Telf. 98631133. Fax 9863 2015. 6-mail: gd@vejtid.dk Regnskab/aboanement: Inge Rasmussen Aneoecer: Inge Rasmussen Abonnementspris: Kr. 480,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 800,- udland, + mama eg porte Løssalg: Kr. 80,- + moma eg porto Uddannelaeainatitutioner kr. 37,50 + mama eg porto Medlem at: 18 Nye billetaatomater i Århus 32 Dmstilling at den kollektive trafik i tyndt befolkede områder 36 Fra rate- til behovsstyret trafik 4D Arhejdsglæde i bustratik?l 44 Direkte hasser på motorveje Diverse 1D 6 Fra den store verden: Lad din sandwich ligge Vejdirektoratets brev at 2D februar 2DDB om ombygning at offentlig vej som vilkår tor overkerselstilladelse 11 Fredensborg tørste Fodgængerkommune 12 Anlæg at 1km motorvej = 1D3D tons CD2 og 75D tons råolie meget mere 15 Fra den store verden: Realisering at nalvisionen 28 Fra den store verden: Når kommunikatioen mobiliseres 3D Lakmusprave på en ny - statsminister 31 Fra den store verden: Nyt etapemål tor trafiksikkerhed i Sverige 34 Tratiksåkerhed på agendan 38 Vejtilsyn på statsvejeve i Danmark 46 Signalregulering at 54 kryds - effekt 49 Vejdirektoratets brev at 9. september 2DD8 om en vandledning SD Kalenderen 51 Leverandarregister Oplag: 1.924 eksemplarer if. Fagpresaena Media Kontrol for perioden 1. juli 2006-30. juni 2007. lndlmg i bladet dmkker ikke nadeendigvia redaktionens opfattelse. Redaktion: Civ. ing. Svend Tafting lanse. redaktarj Bygaden 48, 9000 Aalborg Telf. 9635 1327 Telf. 9818 0853 Iaften) Fae 98180853 Iaften) Mobil: 2271 1837 E-mail: red@vejtid.dk. Civ. ing. Tim Larsen Iredaktarl Parkvej 5,2830 Virum Telf. 4583 8365. Fax 4583 6265 Mobil: 4025 6865 E-mail: tim.larsen@vejtid.dk Redakfionelle medarbejdere: Akedemiingenier, Carl Johan Hansen Diraktar Henning Elkjmr Kaas, Cnlaa Danmark NS Kommunikationskonnulent Mikkel Bruun, Vejdirektoratef Afdelingsleder Hans Faarop, LF34 Professor Bent Thagesen Civilingeniør, Dv Tech. Jens Rerbech Direktør Lene Herrstedt, Trafiteo ApS Dansk Vejtidsskrift er på internettet: www.vejti d.dk Kopiering at tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Dansk Vejtidsskritts tilladelse. 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2DD8 DECEMBER

af for 1. Transportsektoren skal ud af den organ i skal nås. Det skal der til vedstaden. er nodvendigt med en kursændring. Og sen til stationen. lektivt. rejse. cing road pri ændring i trafikmønstre og -vaner i Dan siger, vi samarbejder, men det sker kun Om 10-15 år vil vi opleve en meget synlig mellem bus, tog, metro og vejtraf ik. Vi at køre kollektivt At Aministrerende direktør Johannes Sloth, Movra jos rnoviatrafikdk Det skal være hipt MÅNEDENS SYNSPUNKT enhver, at lnfrastrukturkomrnissionens prog nose om en vækst i vej trafikken på 70-90 pct. trafik; og biltrafikken skal på slankekur. Men så skete der ikke mere. Biltrafikken at tage toget. Så valget er enkelt: Vi tager bilen. slet ikke hænger sammen med de samtidige mark; ja på globalt plan. Det er åbenbart for storforbruger af fossile brændstoffer og må holde for og bidrage markant til løsning af Tomme tønder... klimaproblemerne og ønsket om en større klima- og energiproblemer. Trafiksektoren er at finde skriftsteder i officielle rapporter, der uafhængighed af olie, kul og gas. har sagt: NU skal der satses på kollektiv Det er sagt for; flere gange. Det er ikke svært fortsatte med at vokse markant, og bus/tog fortsatte med at miste markedsandele. Mest vi kørende. Og så er det ikke så dyrt at køre i på landet, men også i de store byer inkl, ho Vi går ud i carporten, starter bilen og så er ingen køreplaner og afhængighed af andre. og uafhængighed. Det tilbyder bilen. Der er der viser at det oven i købet er billigere end Nu sker der noget bil. Vi kan i hvert fald alle lave en beregning, været meget klar i spyttet. Alle har hørt Det er let at sidde og være profet, når Stats hans udmelding, at vi om 40 år skal være ministeren netop på Venstres årsmøde har er nødvendigt at orientere trafikinvesterin gerne mod den kollektive trafik, hvis målet uafhængige affossile brændstoffer, og at det så har synspunktet nu bredt sig. Ikke fordi holdt den venstre side af folketingssalen, den slags kættersk tale tidligere var forbe Forklaringen er enkel: Vi ønsker frihed Vi har nu en helt ny situation. Hvor troværdighed. Her er der et tema, der bør kunne samle hele Folketinget. Nu venter vi alle spændt på regeringens kvalitet er ikke alle steder på et niveau, der kan tilbyde en erstatning for bilen. I den ved ordene. Der er ingen vej tilbage, hvis man er derfor klar til at sætte handling bag kærligheden til den frihed, bilen giver, er ændret, men fordi det nu er klart, at det Vil nogle af de hellige køer regeringen og oppositionen skal bevare sin Alternativerne skal fungere dre økonomiske virkemidler? Uden økono udspil. Hvor radikalt vil man gå til værks? alternativ skal være der, men det er ikke helt Det er ikke nok at svinge krabasken og miske incitamenter når vi ikke i mål. tvinge os over i bus og tog. Det kollektive kollektive trafik står vi over for en stor og tilfældet endnu. Kapacitet, pålidelighed og og beslutsomhed. Hvis det virkelig kommer spændende udfordring, hvis paradigmeskif skal arbejde videre på skuldrene af de erfa tet skal lykkes denne gang. nu, må vi levere varen. Vi kender opskriften. højere. De rejsende skal opleve en sektor, Den kendes fra flere lande og storbyer. Vi af en kvalitet, så vi ikke står og græder ved der har evne og vilje til at levere et produkt ringer, de har høstet, og række et par grene carporten hver morgen, når vi skal med bus vil jeg blot i overskrifter nævne nogle af de væsentligste temaer, der trænger sig på: Der skal arbejdes i flere dimensioner. Her satoriske kravlegård. Sektoren er hjulpet af lovgivningen megen suboptimering og konkurrence Nu har vii årevis efterlyst politisk mod blive slagtet? Eller vil man bruge an som præget godt information ved driftsuregelmæssigheder. 3.Vi skal være bedre til at præsentere de 2.Vi slcal fortsætte udviklingen af teknolo brede politiske fundament, vi har efterlyst i mange år.?vlandatet/opgaven er forankret i 4. Der skal arbejdes med den kollektive tra vigtige transportopgave. Vi har fået det også en fantastisk mulighed, der åbner sig for os, der arbejder med løsningen af den en global klimaudfordring. Nu skal vi levere. Det bliver spændende; god arbejdslyst. om at præsentere en SAMLET trafikløs halvhjertet. Vi skal stilles over for et krav vil ikke ske af frivillighedens vej, men samarbejdet er en forudsætning for, at vi ning i balance. Det vil kun lykkes, hvis vi udsættes for et massivt politisk pres. Det lignet med andre europæiske lande. Det hænger givetvis sammen med kvaliteten, ren. Vi skal levere transportlosningei; ikke udnytter det samlede porentiale i sekto er nødvendigt, at det til stadighed bliver giske løsninger på informationssiden. Det tog, bus og vejlosninger. kunderne skal være sikre på at få ordentlig lettere for folk at bruge den kollektive tra fik. Tilgængeligheden skal optimeres, og være nemt og trygt at stille sin bil eller projekter, der giver fuld udnyttelse af samspilsmulighederne mellem transportmidlerne bil, cykel, bus og tog. Det skal af vejen, ligesom busser og tog skal præ sentere helhedslosninger for den samlede cylcel ved stationen og tage toget resten fiks image. Den er helt i bund sammen nødvendigt, at vi taler den kollektive stemme. Det skal være hipt at køre kol men det er ikke hele forklaringen. Det er fiks sag med andet end nødvendighedens Det er en stor udfordring, men det er DECEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIEI 3

I et og som Kollektiv trafik Kollektiv trafik I EU projekt sammenhæng EU har under det 7. rammeprogram igangsat en række samarbejdsprojekter under CIVITAS Plus initiativet. Projekterne skal bidrage til den faglige, teknologiske og politiske udvikling i forhold til byernes transport. Dette sker gennem erfaringsopsamling fra samarbejde om demonstrationsprojekter på tværs i Europa. ARCHIMEDES projektet, som ledes af Aalborg Kommune, er et af disse samarbejdsprojekter. ARCHIMEDES projekt koordinator og afdelingsleder Mette Skamris Holm, Aalborg Kommune msh-teknik aalborg.dk ARCHIMEDES orojektieder Ole Jensen, COWI nwj cuwi.dk Aalborg sted i EU Siden starten af 1990 erne har Aalborg Kommune deltaget i en række europæiske projekter på transportområdet. Initiativer til udvikling af den kollektive trafik har væ ret et gennemgående tema fra tidlige forsøg med busprioritering, problemfyldte tests af hybridbusser til de senere års udvikling og implementering af realtidsinformation. Gennem projekterne er det lykkedes at realisere en række tiltag, som ud over vær dien for Aalborg og brugerne af den kollek tive trafik også har bidraget til udvikling og CIVITAS Plus videndeling på europæisk niveau og placeret Aalborg på Europakortet. Nu deltager Aalborg igen og denne gang som koordinator for et samarbejds projekt mellem 6 byer under CIVITAS Plus programmet. I projektet ARCHIMEDES sættes der fokus på de transportmæssige og miljømæssige problemer som mellemstore byer står overfor. ARCHIMEDES ARCHIMEDES er et akronym for Achiev ing Real CHange with Innovative transport MEasures Demonstrating Energy Savings. Konsortiet består af 6 byer, og ud over Aal borg er det Donostia San Sebastian (E), Brighton (UK), lasi (ROM), Monza (I) og Usti nad Labem (CZ) er dannet ved de kontakter og netværk, som Aalborgs delta gelse i tidligere projekter har resulteret i. Alle byer er universitetsbyer med store CIVITAS startede i 2005 under det 5. rammeprogram. CIVITAS Plus er således den tredje runde at samarbejdsprojekter inden for området renere og bedre bytransport. Aalborg deltog i ClVl TAS I som lærende by i VIVALDI projektet. CIVITAS Plus er Aalborg Kommune nu koordinator for ARCHIMEDES, som gennemfører og evaluerer projekter inden for de 8 CIVITAS temaer: 1. Alternative brændstoffer og energieffektive køretøjer 2. Fremme af brugen af kollektiv transport 3. Transportbehovsstyrings strategier 4. Påvirkning at rejseadfærd og transportmiddelvalg 5. Sikker og tryg transportinfrastruktur 6. Fremme af mobilitetsservices og energieffektiv køretøjsbrug 7. Koncepter for energi- og miljøvenlig godstransport 8. Brug at TS. CIVITAS Plus initiativet løber i perioden 2008-201 2. studentermiljøer med den dynamik og de udfordringer, der knytter sig hertil. Den kollektive trafik er i alle byer under stærk konkurrence fra bilen et forhold som i særlig grad viser sig i de to østeuropæiske partnerbyer. Ud over dette er der byerne imellem forskellige fælles træk naboer til tropoler, med floder eller fjorde, der låser udviklingsmulighederne, tilbagevendende events som nødvendiggør håndtering af store transportflows osv. hvilket rummer et potentiale for erfaringsudveksling, der rækker ud over projektet. ARCHIMEDES har en fælles politisk overbygning, hvor rådmænd, borgmestre mv. som har ansvaret for transportområdet mødes og drøfter mål og resultater. Det er vigtigt, da projektet forventes at bidrage med inputs til den fremtidige transportpo litik i EU. Kernen i ARCHIMEDES projektet er gennemførelsen af 83 planlagte demonstati onsprojekter i byerne. Disse projekter, som berører forskellige dele af byernes transport, evalueres efter fælles retningslinjer for alle de samarbejdsprojekter, som er igangsat un der CIVITAS Plus initiativet. Evalueringen omfatter både processen frem mod realise ring aftiltagene og de opnåede effekter mil jømæssigt, holdningsmæssigt, økonomisk osv. Ved at se på delprojekterne inden for den kollektive trafik, som EU Kommissio nen har valgt at støtte gennem ARCHIME DES, kan man få et indtryk af, i hvilken retning den fremtidige regulering og even tuelle støttemuligheder kan gå i. Fremtidens brændstoffer EU s direktiv 2003/30/EF har som mål, at 5,75% af energiforbruget til transport i 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 DECEMBER

busser. til 100%. tive trafik. kan ITS naturlig del af et moderne kollektiv trafiktilbud. Med metan som en betydende klimagas 2010 skal være biobrændstoffer eller andre fornyelige brændstoffer. Dette er ikke et vikling fremad. I Aalborg og San Sebastian slutmål, men blot et trin på vejen. vil der blive gennemført tests i busserne MEDES skal medvirke til skubbe denne ud af biobrændsler kan realiseres uden at dette med brug afbiodiesel i blandinger fra 10% vigtig, fordi de klimatiske forhold må for vidde i projektet er i denne sammenhæng får negative konsekvenser for køretøj ernes driftsstabilitet, ydeevne og emissioner i ventes at spille en rolle. brugssituationen. Den geografiske spænd ARCHIMEDES konsortiet var i oktober samlet til kick-off møde i Aalborg. fødevarer som grundlag for produktionen af fer, som anvender restprodukter frem for biobrændsler, er også et tema i projektet. som skal anvendes som drivmiddel i byens i lasi, hvor byen planlægger genvinding af fremstilling af flydende naturgas (LNG), metan fra byens fyldplads med henblik på Demonstrationsprojekterne i ARCHI Målet er at afdække, om en øget brug Brugen af 2. generations biobrændstof Waste to value princippet er i fokus garantier, konsekvenser for driftssikkerhe den og dermed pålideligheden af den kol enten den udsiver fra en fyldplads i lasi eller en dansk gylletank jekterne vil give nogle praktiske erfaringer, denne ressource der være en dobbelt gevinst ved at udnytte Aalborg Kommune i forbindelse med den som opsamles af evalueringsprogrammet vil Teknologisk Institut eksempelvis bistå og den hertil knyttede ekspertise. Konkret stoffer i Aalborg. tekniske evaluering af brugen af biobrænd vis også blive fokuseret på de økonomiske fik er trængt økonomisk, vil der naturlig konsekvenser af at indføre nye brændstoffer slet, konsekvenser for motorfabrikaternes i den kollektive trafik. kvenser, som ARCHIMEDES vil bidrage direkte eller indirekte økonomiske konse lektive trafik osv, er nogle af de emner med til at sætte fokus på. hvad Gennemførelsen afdemonstrarionspro I en situation, hvor den kollektive tra Spørgsmålet om afgifter på biobrænd eksempelvis i den kollek så flådestyring, men også om passagerinfor mation, elektronisk billettering mv. som en Anvendelse af informationsteknologi i den demonstrationsprojekterne i ARCHIIVIE kollektive trafik indgår som en vigtig del af DES. Indsatsen handler om trafikledelse og i datakvaliteten, mængden af data, kommu er velkendte, men i takt med forbedringer nikationsvejene og brugernes forventninger personlig information. til ITS systemerne opstår muligheder og MEDES signalerer Kommissionen, at de behov for nye services være innovative, tolkes ud fra en lokal kon formelle krav til projekterne om, at de skal at opnå støtte til realisering af ITS som en tekst. At der findes velfungerende ITS syste er således ikke nødvendigvis en hindring for mer for den kollektive trafik rundt om i EU, del af et EU støttet udviklingsprojekt. Grundelementerne i ITS systemerne Med støtten til projekterne i ARCHI CVTAS ARCHIMEDES Ciesnor and better transport in cites målrettet herunder DECEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFI 5

både evt. For nogle af byerne i ARCHIMEDES er det nyt at bruge ITS i den kollektive tra fik. De vil gennem projektet kunne trække på nogle af der erfaringer, som Aalborg har fået i forbindelse med planlægningen og rea liseringen af det nuværende system. I Aalborg vil Nordjyllands Trafikselskab i projektet videreudvikle passagerservices baseret på data fra dette system. Udrulning af rejsekortet i Aalborg vil også ske i AR CHIMEDES regi, og gennem evalueringen vil resultaterne heraf kunne formidles bredt ud i Europa. I takt med, at ITS bliver en del af den standardinfrastruktur, som knytter sig til den kollektive trafik, vil muligheden for at opnå EU støtte til realisering af basis systemer i demonstrationsprojekter nok gradvist blive mindre. Omvendt er der en erkendelse af, at ITS er nødvendig, hvis den kollektive trafik skal opfattes som et moderne og attraktivt alternativ til privatbilen. Derfor er der god grund til at fortsætte idéudvildingen. Det er sliddet værd Det er en stor opgave at samle europæiske byer i et konsortium og udvikle et fælles pro jekt, som kan kvalificere sig til EU støtte. Formkrav og indholdsmæssige krav til ansøgningen er høje, og selv med en høj score ved bedømmelsen af ansøgningen, blev ARCHIMEDES mødt med en række ARCHIMEDES Inden for kollektiv trafik gennemføres i Aalborg en række initiativer i ARCHIMEDES i perioden 2008-2012: 50 bybusser på 2. generations biobrændstof (min. 10% blanding) Turist shuttlebus på 2. generations biobrændstof (min. 10% blanding) Indførelse af rejsekortet i den kollektive trafik 80 busser rejsekort light i teletaxi i land-områder Videreudvikling af internetservices Installering af informationsskærme i busserne Videreudvikling af rejseinformation via mobiltelefon. krav om detaljering af projektet, inden der kunne indgås en kontrakt. I alt har denne proces varet næsten 1½ år og kostet mange ressourcer i form af eget arbejde og konsulentbistand. Men det er en indsats, som vi forventer i sidste ende vil betale sig. Konkret vil projek tet over de næste 4 år modtage en EU støtte på 16 mio, til at udvikle og evaluere tiltag inden for bytransport, hvilket svarer til ca. 60% af de forventede udgifter til projektets gennemførelse. Det vil give et løft til den kollektive trafik i ARCHIMEDES byerne, som ikke inden for samme tidshorisont havde kunnet realiseres uden EU støtten. I et større perspektiv er det naturligvis også håbet, at fremtidige EU politikker og direktiver, når de udmøntes i national po litik og lovgivning, kan have et præg af de praktiske erfaringer fra ARCHIMEDES og lignende projekter. Dette er et af Kommis sionens erklærede mål. Derfor er det vigtigt, at danske byer også fremover påtager sig rollen som labo ratorium for de europæiske demonstrati onsprojekter i fuld skala. FRA DEN STORE VERDEN Lad din sandwich ligge Distraktion er et stort problem for trafiksik kerheden. Det skønnes, at mere end hvert fjerde færdselsuheld, hvor en bil er involveret, skyldes, at bilens fører ikke er tilstrækkelig opmærksom. Brug af teknologisk udstyr er blevet udpeget som en risikofaktor. Omkring halvdelen af alle bilister indrøm mer, at de lejlighedsvis spiser eller drikker, mens de kører. For at undersøge om også det kan være et problem for trafiksikkerheden, er der i Storbritannien blevet gennemført en simulatorundersøgelse med deltagelse af 26 mandlige bilister. Undersøgelsen viste, at indtagelse af mad og drikke under bilkørsel udgør en risikofaktor på linie med håndholdt mobiltelefon. Under almindelige og ukomplicerede kørseisbetingelser, kan bli sterne til en vis grad kompensere for det tab af opmærlcsonshed, der er forbundet med at spise eller drikke. I en uventet, kritisk eller kompliceret situation er dette imidlertid ikke muligt, og risikoen for kollision øges. Den øgede risiko, der er forbundet med indtagelse af mad eller drikke under kørslen, skyldes en reduktion af førerens kapacitet til at reagere adækvat i forskellige kritiske og komplicerede situationer. Et andet centralt undersøgelsesresultat var, at bilisterne ikke selv opfattede det at spise og drikke som en risiko for trafiksikkerheden. Forfatterne fremhæver dette som et problem og hævder, at det kan medføre, at bilister er mindre tilbøjelige til at forsøge at konspensere for nedsat opmærksomhed i situationer, hvor der spises eller drikkes. Tilsvarende kan det medføre, at bilister mere ukritisk kan finde på at spise eller drikke under kørslen uden hensyn til den konkrete trafikale situation. Titel: Forfattere: Publikation: Referent: Emneord: Crash dieting: The effects of ea ting and drinking 0fl driving performance M. 5. Young, J. M. Mahfoud, G. H. Walker, D. P. Jenkins og N. A. Stanton Accident Analysis and Prevention, nr. 40, 2008 Mette Møller, DTU Transport. Storbritannien, trafiksikkerhed, trafikantadfærd, uopmærlcsomhed 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 DECEMBER

Ä -w i- Samarbejde og kendskab giver en bedre vej Nynas, din bitumenspecialist www.nynas.com/bitumen IVVNAS

en L1 Globalisering af vejsektoren Trafiksikkerhed i udvik slande - udfordring Consia har nu i 9 år arbejdet inden for hovedsaligt vejtransportsektoren i udviklingslande og en god del af projekterne har drejet sig om trafiksikkerhed. Ud af de over 130 projekter, Consia i alt har vundet, er de 35 trafiksikkerhedsprojekter. Det er en god del af det samlede antal trafiksikkerhedsprojekter, der har været i udbud i perioden. Erfaringen har lært os, at trafiksikkerhed i udviklingslande har mange facetter og underliggende dagsordne som kræver en anderledes tilgang end i vores del af verden. Administrerende direktør Erling Rask, Consia rask@consia dk Teknisk direktør Carsten Wass, Csnsia wasscnnsiadk Stort og stigende problem I mange udviklingslande er trafikulykker blevet et større og større problem. I Afrika har malaria og HIV stadig højere dødelig hedsgrad, men trafikulykker ligger lige i hælene af dem, og problemet er stigende, da der sker en økonomisk udvikling og en stadig befolkningsforøgelse, og det giver en trafikforøgelse, der som amen i kirken også giver en forøgelse af trafikulyldcestallet. Der dør over 100.000 mennesker i tra fikken i Afrika alene. I Asien er det langt højere, og i Latinamerika er tallet nu i nær heden af 50.000 døde årligt. WHO skøn ner, at trafikulykkerne i de industrialiserede lande vil falde med 20% frem til 2020, mens de i udviklingslandene vil stige med ikke mindre end 80%, hvis der ikke sættes massivt ind. Institutionelle barrierer Det vi ser i de mange analyser, vi har lavet, er nogle systematiske problemområder. Landene er forskellige og har forskellige kul turer og trafikmønstre og dermed også for skellige ulykkesscenarier, men vi har noteret os, at der er gennemgående problemkom plekser alle landene slås med. Det er typisk samarbejdsproblemer mellem de forskellige offentlige myndigheder, der på tværministe riel niveau skal finde et samarbejdskodeks, hvor en af myndighederne tager lederskab, og de andre så velvilligt ser fornuften i sam arbejdet og aktivt og konstruktivt medvirker Gættekonkurrence: Hvor er rundkørslen? (Hanoi). (Selvmordssignal i Hanoi grønt i begge retninger. 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 DECEMBER

her in til løsningsprocesser, der målrettet reduceres uheldstallene your dreams som det så ofte bliver udtrykt på Engelsk. Vi har endnu ikke opdaget et eneste land, hvor samarbejdet er foregået gnid ningsfrit. I Vietnam vil politiet ikke frigive uheldsstatistikkerne til vej myndighederne, hvilket hæmmet deres mulighed for at lave ordentligt sortpletarbejde. Problemet er, at politiet rapporterer data om ulykker med henblik på retsforfølgelse af lovovertrædere. Data er ikke målrettet til at finde årsagerne til ulykken til brug for ingeniørmæssige og andre præventive foranstaltninger, der kan medvirke til, at lignende ulykker ikke sker. Vietnam er et af de lande, der ellers har taget trafiksikkerhed seriøst og som første land optog et specielt lån fra Verdensbanken for at kunne iværksætte initiativer, der skal reducerer trafikulykkestallet. Bevidsthed skal øges Selv i meget fattige lande er der en spirende interesse for at bekæmpe ulykkerne. I Mali, og her taler vi om ekstrem fattigdom, har de sat en række initiativer i gang for at be kæmpe trafikulykkerne. Blandt andet en tra i IPIIIIIIIMIIIU Uden forståelse for sikkerhedstiltag vil b kalbefoikningen selv gribe ind (Gujarat, Indien). fiksikkerhedsuge, der afholdes her under ju len, hvor der laves en landsomfattende quiz i forståelse af skilte. Vinderen får hvad svarer til en månedsløn i Mali og samtidig over rakt et diplom af Præsidenten. Vinderen er sjældent fra den fra Anders And bladene så kendte by Timbuktu, der ligger i det nord lige Mali har de kun et eneste vejskilt i hele byen! Men det er da en start... Indsatser skal koordineres I Sydafrika har man faktisk en del ressource både økonomisk og tekniske, men de spil]er overhovedet ikke sammen. Når for eksempel Sydafrika fejrer grundlovsdag, lægges den i forlængelse af en week-end, og der køres så trafiksikkerhedskampagne i et væk på fjern synet den så berømte arrive alive er ble vet et velkendt slogan i hele Afrika. Men da initiativet ikke er koblet med omfattende og målrettet politikontrol, har Sydafrika på den forlængede week-end et dødstal i trafikken, Overfyldte køretøjer øger risikoen for meget alvorlige ulykker (Chad). <Handlendes indtrængen på vejarealet giver eget risiko (Ghana). der er højere end hvad Danmark har på et helt år. Udnyt den private sektor Et område som bilinspektion er svært at få gelejdet ind i en national handlingsplan. da politimyndighederne ofte ser ikke-officiel bodeudskrivning som legal ekstraindtægt til de dårligt lønnede politifolk. Men det ufl derminerer politiests autoritet og uafhæn gighed, og de får det så på sigt sværere i en række andre politiopgaver, da befolkningen mister tilliden til deres uafhængighed og især deres dømmekraft. Bilinspektion kunne for eksempel bedre laves i samarbejde med den private sektor, da der selv i fattige udvikiingslande er dyg tige mekanikere. De arbejder for Toyota værkstedet og andre bilfirmaer, hvor de har gennemgået en solid uddannelse. De for ventes at lave kvalitetsarbejde på europæisk niveau, og der er etableret lcontrolsystemer koblet med konstant videreuddannelse, som giver de enkelte mekanikere en kompetence, man sjældent ser i udvildingslandene. Her er der så afgjort noget at bygge videre på. Problemet er, at donorerne fokuserer me get på udvikling af den offentlige sektor og glemmer eller overser kompetenceniveauet i lokomotivet for økonomisk vækst den private selctor. Enkeltsager stjæler dagsordenen Uheldsdatabaser er på alles læber i udvik lingslandene. Men men skal huske på, at diskussioner om trafiksikkerhed er mere dramaorienteret end dataorienteret. Om Burkina Faso har 8.000 eller 8.500 døde år ligt kan få skelne mellem. Men i sidste uge skete der en trafikulykke, hvor en overlæs set lastbil kørte frontalt ind i en overlæsset bus. 69 voksne og børn blev dræbt nogle kunne ikke komme ud afbussen og brændte ihjel. Det gav en umiddelbar politisk inte resse for at prioritere området. Spørgsmålet er, om det et en priori tet, der holder på den lange bane eller bare løs snak for at tilfredsstille en akut politisk dagsorden, og om et par måneder går det hele ud i det rene ingenting. Disse skræk kelige eksempler ser vi hele tiden på vores rejse gennem trafiksikkerhedsprojekter, og de underbygger vores ønske om forandring og styrker vores ihærdighed i at få skabt fo kus på problemerne. Trafiksikkerhedsløsninger er langsig DECEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFI 9

I I I - fx lovbekendtgørelse dog i tede og på en række punkter svære løsninger, der kræver tålmodighed, og det hele skal ses som en aldrig færdig proces, hvor der hele tiden skal udvikles nye instrumenter og iværksættes tiltag. 1) Ikke ligefrem miljøprioriteret gennemfart (Bolivia). Manglende autoværn (Honduras). 3) På nyanlagte veje stiger ha stigheden ofte og dermed ulykkestallet (Gujarat, Indien). 4) Hastighedsgrænser skal give mening (Bolivia). 5) Når beboere i en landsby har fået nok (Benin). Vejdirektoratets brev af 20. februar 2008 om om bygning af offentlig vej som vilkår for overkor se Isti IIadeIse e-mail at 12. februar 2008 har Horsens Korn mune bedt os om en udtalelse om ovennævnte emne. Kommunens spørgsmål: spørger om udstrækningen af de krav, som kan stilles i medfør af vejlovens (lov om offentli ge veje - nr. 671 af 19. august 1999( 70, stk. 3, eller 71, stk. 6. har henvist til et tilfælde, hvor en dagligvaretor retning ønsker at etablere sig på en hjørnegrund som vist på et medsendt oversigtskort. For retningen skal have adgang til en kommunevej (Ø-vej), som tilsluttes en anden og væsentlige mere trafikeret kommunevej (V-vej). I er ikke i tvivl om, at kommunen har mulighed tor at stille krav om fx kanaliseringsanlæg ved overkørslen til Ø-vej, hvis det i øvrigt er tratikalt begrundet. Spørgsmålet er, om kommunen kan udstrække sine krav til også at omfatte foran staltninger, fx signalregulering, i krydset mellem Ø-vej og V-vej, hvis kommunen vurderer, at det primært er trafikken til og fra forretningen, som nødvendiggør en signalregulering. Vil svaret være anderledes, hvis der allerede nu er begyndende kapacitetsproblemer i krydset mellem V-vej og Ø-vej - uden at der er planer om signalregulering, hvis dagligvareforretningen ikke etableres. Vejdirektoratets svar: Vi kan oplyse, at vejbestyrelsen efter vores op fattelse kun kan stille krav, der omfatter arbejder, som er en del at den nye overkørsel eller som skal imødegå tærdselsmæssige eller vejtekniske ulemper ved færdslen mellem den pågældende offentlige vej og den pågældende ejendom. Det kunne fx være et kanaliseringsanlæg. Kravene kan efter vores opfattelse ikke udstræk kes til at omfatte regulering at tærdslen mellem flere offentlige veje i nærheden at overkørslen. Der kan således ikke i det omtalte eksempel stil les krav om lysregulering af krydset mellem Ø-vej og V-vej. Hvis V-vej er hovedlandevej vil Vejdi rektoratet som vejbestyrelse have hjemmel til at stille et sådant krav, hvis overkørslen anlægges en afstand på mindre end 50/100 meter fra ho vedlandevejen, jt. vejlovens 70, stk. 2. Adgangen til at pålægge dagligvareforretningen udgifterne til ombygning at den offentlige vej er desuden begrænset til særlige tilfælde. Et ek sempel herpå er etablering af adgang fra særligt tratikskabende virksomheder, hvor kravene til står i rimeligt forhold til fordelene for virksomheden. Vejdirektoratet, 20. februar 2008 (Dok. 08/02070-3) i 0 DANSK VEJTIDSSKRIEI 2008 DECEMBER