24. juni 2016, uge 25 F I N A N S U G E N Finansugen holder pause i næste uge, men udkommer igen fredag den 8. juli. Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 52 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500 + 1,7% 2.113 Nikkei -3,1% 14.952 C20cap + 2,5% 981 S30 + 6,4% 1.361 FTSE + 1,3% 6.026 DAX -0,1% 9.545 Euro 50-1,4% 2.780 BRIC + 2,7% 225 VIX + 24,4% 24 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,5% 1,1151 EUR/DKK +0,0% 7,4367 USD/DKK +0,5% 6,6694 SEK/DKK - 0,4% 0,7897 NOK/DKK - 0,3% 0,7875 GBP/DKK - 2,1% 9,2038 CHF/DKK +0,1% 6,8686 JPY/DKK +1,9% 6,4759 Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,09 0,60% US 10Y -0,04 1,54% Tysk 10Y -0,04-0,07% Dansk 10Y -0,04 0,12% Råvarer 7 dage Niveau Guld +2,7% 1.312 Olie (WTI) +2,5% 49 Metaller +3,9% 2.338 Opdateret per: 24. juni Voldsomme kursudsving som følge af Brexit Briterne stemte nej til fortsat medlemskab af EU, og premierminister Cameron træder tilbage. Nej et kaster Europa ud i en usikkerhed, der ikke er set siden finanskrisen og Lehman-kollapset. Den umiddelbare markedsreaktion er præget af panik og store kurstab på alle risikoaktiver. I oktober vil det konservative parti udpege Camerons efterfølger, som derefter skal lede UK s forhandlinger med EU om deres udtræden, hvilket EU- Traktaten giver 2 år til. I forhandlingsperioden vil UK fortsat være medlem af EU, men de særordninger bortfalder, som UK havde forhandlet sig frem til i foråret. Finansmarkedet vil de kommende dage være præget af store kurssvingninger som følge af usikkerheden, og det er langt fra givet, at vi har set det værste endnu. Eksempelvis ved ingen, om andre EU-lande nu også vil afholde folkeafstemninger om fortsat EU-medlemskab. Og hvad med Skotlands fremtid? På den lidt længere bane kan usikkerheden næppe undgå at ramme europæisk økonomi. UK risikerer at komme i recession, og den i forvejen moderate vækst i europæisk økonomi vil aftage, fordi erhvervene nu bliver mere tilbageholdne med nyansættelser og investeringer. Næste uge: Fordøjelse af valgresultater og friske tal for inflationen Udover afstemningsresultatet i UK vil finansmarkedet også skulle fordøje resultatet af søndagens parlamentsvalg i Spanien. På nøgletalsfronten kommer to vigtige statistikker fra USA: Onsdag udsendes der tal for inflationen i maj, målt med PCE -pristallet, som Fed foretrækker fremfor det traditionelle forbrugerpristal. Tallet forventes at vise yderligere stigning i inflationen, og holder det stik, vil det øge markedsforventningerne til, at Fed snart hæver deres pengepolitiske rente. Fredag udsendes ISM-industribarometret for juni, der forventes at falde lidt i forhold til maj og dermed signalere, at amerikansk industri fortsat befinder sig meget tæt på stagnation. Fra eurozonen kommer ligeledes tal for inflationen (på torsdag), og ligesom i USA forventes en lille stigning i forhold til måneden før. Hertil kommer tal for udlånsaktiviteten hos eurozonebankerne (på mandag), noget der hidtil er steget skuffende lidt, set i lyset af den rekordlave rente og generel fremgang i samfundsøkonomien. Side 1 af 6
Indhold Mønsterlandet Irland... 2 Nu køber ECB også virksomhedsobligationer... 4 IMF om USA: Velstand, ulighed og fattigdom... 5 Blev hårdt ramt af finans- og statsgældskrise Mønsterlandet Irland Irland var et af de lande, som blev hårdest ramt af den europæiske statsgældskrise og måtte derfor i 2010 søge ly under IMF og EU s beskyttende vinger med et kriselån på 85 mia. euro. Siden da har landet været igennem drastiske nedskæringer på de offentlige finanser, oprydning i banksektoren osv. Indsatsen har båret frugt, økonomien er kommet på fode igen, og Irland kunne i 2014, som det første kriseramte land, træde ud af låneprogrammet. Siden da har landet finansieret sit kraftigt reducerede underskud på statsfinanserne via salg af statsobligationer på almindelige markedsvilkår. I grafen nedenfor er udviklingen i Irlands BNP vist, sammenholdt med eurozonen som helhed og med de to store kriseramte lande, Italien og Spanien. Udgangspunktet er landenes BNP pr. 1. kvartal 2008, altså lige inden finanskrisen brød ud. Irland blev hårdere ramt af finanskrisen end de andre viste lande og mistede knap 10% af sit BNP. Det skyldtes især landets store banksektor, der var meget sårbar overfor prisfald på ejendomsmarkedet. Efter en stabiliseringsperiode, har der siden 2013 været vind i sejlene på Irlands økonomi, og landet har oplevet en kraftig fremgang. Allerede i 2014 var Irlands BNP tilbage på niveauet fra før krisen, hvilket endnu ikke har været tilfældet med Italien og Spanien. Væksten vendte tilbage i 2013 Økonomien har mange dyder På næste side er der vist nogle hovedtal for Irlands økonomiske udsigter. Landet har mange dyder: Høj vækst, overskud på betalingsbalancen, lav inflation, mens underskuddet på statsfinanserne er hastigt aftagende. Det toppede på hele 32% af BNP i 2010, hvor staten måtte redde bankerne. Statsgælden er moderat af et tidligere kriseramt land at være (89% af BNP i år), men til gengæld er den private sektors gæld langt større end i eksempelvis Spanien og Ita- Side 2 af 6
lien. Det gør, at irsk økonomi er meget sårbar, hvis renterne en dag skulle begynde at stige markant. Irland Italien Spanien 2015 2016e 2017e 2015 2016e 2017e 2015 2016e 2017e BNP-vækst 7,8% 4,9% 3,7% 0,8% 1,1% 1,3% 3,2% 2,6% 2,5% inflation 0,0% 0,3% 1,3% 0,1% 0,2% 1,4% -0,6% -0,1% 1,4% arbejdsløshed 9,4% 8,2% 7,5% 11,9% 11,4% 11,2% 22,1% 20,0% 18,1% betalingsbalance 4,4% 4,6% 4,6% 2,2% 2,4% 2,3% 1,4% 1,5% 1,3% offentlig saldo -2,3% -1,1% -0,6% -2,6% -2,4% -1,9% -5,1% -3,9% -3,1% statsgæld 93,8% 89,1% 86,6% 132,7% 132,7% 131,8% 99,2% 100,3% 99,6% privat gæld* 263,3% n.a. n.a. 119,5% n.a. n.a. 153,5% n.a. n.a. samlet gæld 357,1% 252,2% 252,7% kilde: EU-Kommissionens forårsrapport, maj 2016 note: Privat gæld er 2014-tal (Irland og Italien); 2015-tal (Spanien) Banksektoren er fortsat i problemer Rentespændet til Tyskland er faldet markant Udover den voldsomme private gæld lider Irland fortsat under en kriseramt banksektor (trods statens kapitalindsprøjtning i 2010). Tabellen nedenfor viser, at andelen af dårlige lån udgør 20,6% af de irske bankers samlede udlån, hvilket kun de græske banker gør dårligere. Dårlige lån er udlån, som låntager groft sagt hverken betaler rente eller afdrag på. Dårlige lån i % af alle udlån, 2015 Spanien 6,8% Italien 16,9% Portugal 18,5% Irland 20,6% Grækenland 43,5% kilde: Europaparlamentet Finansmarkedet har givet Irland det blå stempel Renteforskellen mellem 10-årige irske statsobligationer og tilsvarende tyske toppede i 2011 med en irsk merrente på over 11 procentpoint, fordi finansmarkedet dengang så en reel risiko for en irsk statsbankerot. Siden da er rentespændet blevet indsnævret i takt med investorernes voksende tillid til landets økonomi. Aktuelt ligger det i ca. 0,75 procentpoint, hvilket er omkring det halve af de tilsvarende italiensk-tyske og spansk-tyske rentespænd. Yderligere indsnævring af det irsk-tyske rentespænd kræver formentlig en opjustering af Irlands kreditværdighed. Side 3 af 6
Opkøbene begyndte midt i juni Nu køber ECB også virksomhedsobligationer I marts besluttede ECB at udvide deres opkøbsprogram af obligationer. Det månedlige opkøbsprogram blev forøget fra 60 til 80 mia. euro (svarende til 30% af Danmarks bruttonationalprodukt hver måned!). Hertil kom en beslutning om også at købe virksomhedsobligationer med virkning fra midt i juni. ECB har flere hensigter med deres gigantiske obligationsopkøb. For det første giver det lavere renter på statsobligationer end ellers, hvilket gør det billigere for landene at finansiere deres statsgæld. For det andet svarer obligationsopkøbene til, at ECB pumper penge ud i eurozonelandenes pengekredsløb for at stimulere væksten og øge inflationen. Det er desværre ikke rigtig lykkedes endnu. Opkøbene af virksomhedsobligationer skal gøre det billigere for erhvervene at finansiere deres investeringer. Målet er 80 mia. euro pr. måned Grafen ovenfor viser ECB s ugentlige obligationsopkøb fordelt på de fire typer obligationer, som de køber op i. Størstedelen af opkøbene er i statsobligationer (det røde felt). Som det ses, er der de seneste to uger kommet et lysegrønt felt til; det er opkøbene af virksomhedsobligationer, som sidste uge beløb sig til 2,3 mia. euro. Balancen er et udtryk for den pengepolitiske støtte til eurozonens økonomi Side 4 af 6
ECB finansierer obligationsopkøbene ved at opskrive tilgodehavenderne i ECB hos de banker, der har solgt obligationer til ECB. Opkøbene er kun i meget begrænset omfang finansieret ved trykning af fysiske penge. De store obligationsopkøb kommer til udtryk i ECB s balance, der er steget til nye rekordhøjder og som vil stige yderligere de kommende måneder, da opkøbene fortsætter mindst frem til og med marts 2017. Meget groft sagt er størrelsen af ECB s balance udtryk for, hvor meget pengepolitikken støtter samfundsøkonomien. IMF om USA: Velstand, ulighed og fattigdom IMF (Den Internationale Valutafond) har udsendt deres årlige rapport om amerikansk økonomi. Sådan en udsender de i øvrigt om de fleste lande i verden. BNP-vækst på 2,5% og inflation på 2,2% i 2017 Flere forhold hæmmer vækstudsigterne Grundlæggende er IMF optimistiske med hensyn til de økonomiske udsigter i USA, idet de forventer en BNP-vækst i 2016 på 2,2% tiltagende til 2,5% i 2017. IMF deler hermed ikke den frygt for recession, startende i 2017-2018, som nogle udenlandske storbanker er begyndt at lufte. Desuden forventer IMF, at inflationen vil tage til og nå 2,2% i 2017, målt med PCEpristallet. Hvis det holder stik, vil inflationen allerede til næste år være højere end centralbankens (Feds) 2%-målsætning, hvilket taler for flere forhøjelser af den pengepolitiske rente gennem 2017. IMF forholder sig dog også kritisk til USA på andre punkter ud fra en tankegang om, at det er forhold, der hæmmer vækstmulighederne. Det drejer sig om: stigende ulighed i indkomstfordelingen stigende fattigdom (1 ud af 7 amerikanere lever i fattigdom) lav produktivitet lave erhvervsinvesteringer også udenfor olieindustrien Erhvervsinvesteringerne er overraskende lave Grafikken viser, at erhvervsinvesteringerne har haft en faldende andel af BNP de seneste kvartaler og aktuelt ligger lidt lavere end det langsigtede gennemsnitsniveau. Erhvervsinvesteringerne har i det hele taget været overraskende lave siden Den Store Recession (2007-2009), henset til den dybe nedgang under recessionen. Side 5 af 6
Nøgletal og begivenheder i perioden 27.06.16 til 01.07.16 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag DEU importpriser (08.00) maj % m/m og år/år 0,5 / -5,9-0,1/ -6,6 27-06-2016 EUR pengemængdetal (M 3, 10.00) maj % år/år 4,8 4,6 EUR bankernes udlån (private / erhverv) maj % år/år ITA sælger statsobligationer (11.00) USD M arkit PM I-service (15.45) juni indeks 51,9 51,3 USD M arkit PM I-Composite (15.45) juni indeks 50,9 Tirsdag FRA Forbrugertillid (08.45) juni indeks 98 28-06-2016 SPA detailomsætning (09:00) maj % år/år 4,1 ITA forbrugertillid (10.30) juni indeks 112,7 ITA erhvervsbarometer (10.00) juni indeks 102,1 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD GDP (endelige, 14.30) 1.kvt.2016 % kvt/kvt ann. 1,0 prelim: 0,8 USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) april % m/m og år/år 0,5 / 5,5 0,9 / 5,4 USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) juni indeks 93,0 92,6 EUR EU-topmøde fortsætter i morgen Onsdag EUR EU-topmøde slutter i dag 29-06-2016 UK Nationwide huspriser (08.00) juni % m/m og år/år 0,2 / 4,7 DEU GfK forbrugertillid (08.00) juni indeks 9,9 9,8 SPA inflation (09.00) juni % år/år 0,5 / -1,1 EUR economic sentiment indicator (11:00) juni indeks 104,6 104,7 EUR business and consumer survey (11.00) juni nettotal -3,5 / -7,3-3,6 / -7,0 DEU foreløbig inflation (14.00) juni % m/m og år/år 0,1 / 0,3 0,4 / 0,0 USD PCE-pristal (i alt/kerne, 14.30) maj % m/m 0,2 / 0,2 0,3 / 0,2 USD personal income and spending (14.30) maj % m/m 0,3 / 0,3 0,4 / 1,0 USD personal savings rate (14.30) maj % af disp. indk. USD pending home sales (16.00) maj % m/m og år/år -1,0 / 4,8 5,1 / 2,9 Torsdag UK GfK forbrugertillid (01.01) juni indeks -1 30-06-2016 JPY industriproduktion (01.50) maj % m/m og år/år 0,2 / 0,5 / -3,3 DEU detailomsætning (08.00) maj % m/m og år/år -0,9 / 2,3 FRA producentpriser (08.45) maj % m/m og år/år -0,5 / -4,1 FRA inflation (08.45) juni % m/m og år/år / 0,3 0,5 / 0,1 FRA privatforbrug (08.45) maj % m/m -0,1/ 2,5 DKK Arbejdsløshed, brutto (9.00) maj ændring & % 4,3 DKK BNP-tal (reviderede tal, 09.00) 1. kvt. 2016 % kvt/kvt & år/år 0,5 / 0,6 prelim: 0,5 / 0,6 DEU arbejdsløshed (9.55) maj %/ ændring 1000 6,1 / -5k 6,1 / -11k SPA betalingsbalance (10.00) april mia. EUR 0,8 UK BNP-tal (endelige, 10.30) 1.kvt.2016 % kvt/kvt & år/år prelim: 0,4 / 2,0 UK betalingsbalance (10.30) 1.kvt.2016 mia.gbp -32,7 EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) juni % år/år 0,0 / 0,8-0,1/ 0,8 ITA inflation (11.00) juni % m/m og år/år 0,3 / ITA producentpriser (12.00) maj % m/m og år/år -0,9 / -4,5 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD Chicago PM I (15.45) juni indeks 50,5 49,3 SPA månedlige tal for statsfinanserne (16.00) jan-maj mia.eur Fredag JPY inflation (i alt/kerne, 01.30) maj % år/år -0,5 / 0,6-0,3 / 0,7 01-07-2016 JPY Tankan-rapport (industri/service, 01:50) 2.kvt. 2016 indeks 4 / 19 6 / 22 JPY Tankan-rapport - outlook (industri/service, 01:50) 3.kvt. 2016 indeks 3 / 17 3 / 17 Kina PM I-industri (03.00) juni indeks 50,0 50,1 Kina PM I-service (03.00) juni indeks 53,1 Kina Caixin industri-pm I (03.45) juni indeks 49,2 49,2 ITA arbejdsløshed (10.00) maj % 11,7 EUR PM I-industri (endelige tal, 10.00) juni indeks 52,6 prelim: 52,6 EUR arbejdsløshed (11.00) maj % 10,1 10,2 USD M arkit PM I (endelige tal, 15.45) juni indeks prelim: USD ISM -industri (16.00) juni indeks 51,5 51,3 USD construction spending (16.00) maj % m/m 0,6-1,8 ITA månedlige tal for statsfinanserne (19.00) juni mia.eur USD bilsalget (23.00) juni mill. annualiseret 17,3 17,3 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf. 38 48 45 52. E-mail: bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6