Studiekompetence fra elev til studerende

Studiekompetence fra elev til studerende

Hanne Heimbürger og Benny Wielandt Studiekompetence fra elev til studerende Frydenlund

Studiekompetence fra elev til studerende Forfatterne og Frydenlund ISBN 87-7887-326-6 Grafisk tilrettelægning: Claus Nielsen Produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf. 3393 2212 Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Indhold Forord 7 1. Check dine studievaner 9 Forventninger 9 Forskellig baggrund 10 Studievaner 10 Den flittige studerende 12 Læringsdimensioner 14 2. Læringsstil 17 Din egen rolle 17 Arbejdsform 18 2 elevtyper 18 Læringscyklus 20 Taksonomiske niveauer 22 Intelligensområder 25 Intelligensområder og læring 30 Intelligens og læringsstrategi 32 3. Motivation 35 Hvornår lærer du bedst? 35 Tid 35 Forståelse 36 Planlægning 38 Psykologisk blokering 39 4. Vurdering og evaluering 41 Få opgaver tilbage at lære af feedback 41 Skriv opgaven rigtigt første gang 42 Klare krav til dansk stil 43 Klare krav i naturvidenskab 46 Selvevaluering 46 Klassen giver karakter 47 Lynevaluering 47 Følg din egen udvikling 48 5. Hvordan du forbereder dig hjemme 51 Metoder, der kan hjælpe dig med at lære 51 Tid til lektier 52 Læseformål 53 Stil spørgsmål 54 5

Faglige metoder 55 Skriveblokering 56 6. Studiegrupper 57 Samarbejdsaftale 59 Gruppedagbog 60 Diskussioner 62 Afdække problemer 62 Lave tidsplan 64 Opdeling af arbejdsopgave 64 Flere bolde i luften 65 7. Tutor, mentor, kontaktlærer 69 Formålet med en tutor, mentor, kontaktlærer 69 Samtaler 70 Udviklingssamtaler 71 Studiebog 72 Læringskontrakt 73 8. Mundtlig fremlæggelse 75 Krav til fremlæggelser 75 Manuskript 77 Fremlæggelse af rapport 77 Rækkefølgen af dit arbejde 78 Strukturfejl? 79 9. Du og din computer 81 Forarbejde 81 Finde viden 82 Sortere informationer 82 Læs kilderne 83 Kildeangivelser 84 PC som skriveredskab 85 10. Eksamen 87 Eksamenslæsning 87 Læse forstå - forklare 88 Brug af bøger til eksamen 89 Eksamensskrivning 89 Mundtlig eksamen 90 Nervøs? 92 Litteratur 93 6 Studiekompetence fra elev til studerende

Forord Ingen er født med fuldkomne studiekompetencer lige så lidt som der kommer en voksen svane ud af et æg. Men der er ingen grund til, at du først har lært dig selv at studere efter fire til syv hårde år på din uddannelse. Hvorfor gøre livet vanskeligere, end det er? Vi har skrevet denne bog for at lette din vej fra elev til studerende, således at du efter endt gymnasial uddannelse faktisk er helt studiekompetent! Hanne Heimbürger og Benny Wielandt, efteråret 2004 7

Brugervejledning til øvelserne: = øvelser at lave i timen = øvelser, der også kan laves hjemme 8 Studiekompetence fra elev til studerende

Kapitel 1 Check dine studievaner Forventninger Din uddannelsesinstitution har nogle forventninger til dig, og du har nogle til den. Hvis man nu bruger lidt tid på en gensidig afsløring af, hvad hver især forventer og bruger lidt tid på at justere forventningerne ind efter hinanden så kan begge parter undgå en del frustrationer (men nok ikke alle). Øvelse 1 Færdiggør dette mind map: Hvad kan jeg forvente? Undervisningsformer Hjemmearbejde Hvordan er det at gå hér? Anderledes end i folkeskolen Hvad skal man være god til? Skolemiljø: Aktiviteter / muligheder ud over undervisningen Hvorfor vælge htx / hhx / stx / hf? 9

Øvelse 2 Hvordan tror du, spillereglerne er på din skole: At du kan møde, når du vil? Komme uden bøger? Snakke og sende sms i timerne? Skrive alle opgaver af? Prøv at lave en liste: Hvad tror du egentligt, skolen forventer af dig? Øvelse 3 Hvad forventer du så af den gode lærer? Forskellig baggrund En klasse er en samling af individer. Ikke alene har I forskellige måder at lære på, men I har vidt forskellige forudsætninger alt efter, hvilket skoleforløb I har gennemgået. Måske har du elsket tysk, og derfor kan du grammatikken på fingrene måske har du nærmest droppet faget og kan knapt sige dit navn på tysk Skolen ved altså, at der er risiko for, at nogle elever ikke har hverken det faglige eller det metodiske fundament i orden. Det stiller krav til læreren, og det stiller krav til eleven (dig?). Hvilke krav tror du? Hver elev har sin baggrund afhængig af hidtidig skolegang så det er ikke flovt at spørge. Du ved ét, en anden ved noget andet. afhængig af personlighed så det må du lære at udnytte: at du er, som du er. Og du må acceptere, at andre er, som de er. afhængig af træning, arbejdsmønstre så måske er du nødt til at bruge tid på at lære nye metoder og få nye vaner. Studievaner Inden du ser nærmere på dine studievaner, kan det være nyttigt at betragte de stærke og de svage sider, du mener, du har som studerende. For at ændre vaner, må du først være klar over, hvilke vaner du har. 10 Studiekompetence fra elev til studerende

Øvelse 4 Tænk over noget, som du er god til. Vanskeligheder du har overvundet, eller en personlig sejr. Det kan være du har fået gode karakterer; du er blevet god til en sportsgren; du laver en dejlig pizza; du har fået gode venner; du kan finde ud af din nye mobil. Hvad gjorde du for at skabe betingelserne for, at det blev en succes? Øvede du dig? Bed du tænderne sammen? Fandt du nogen, der kunne hjælpe dig? Eller troede du bare på, at du kunne klare det? Hvilke teknikker gjorde du brug af? Hvilke evner og hvilke kvaliteter kan du se, du har? Øvelse 5 Denne øvelse laves i klassen. Brug 5 minutter på at skrive dine stærke og svage sider ned. Læs dem derefter op i en lille gruppe (3-4 andre). Bagefter diskuterer I: Er der noget, der har overrasket dig ved at lytte til de andre? Hvilke stærke sider blev oftest nævnt? Hvilke svage sider synes ofte at dukke op? Er der noget, du kan og vil forsøge at ændre ved, og i så fald hvordan? Øvelse 6 Du kan også lære dig selv at kende ved at skrive en studie-dagbog. Selve skriveprocessen gør, at du er nødt til at formulere tanker og følelser. Det gør det lettere at udarbejde strategier og fokusere på din udvikling og dine fremskridt. Skriv om dine studievaner: Læsning: Hvad læser du, hvad springer du over? Hvordan læser du (hurtigt / grundigt / mens du tænker på noget andet / du formulerer spørgsmål / du slår ord op / skriver noter / osv.)? Hvornår læser du? Hvor læser du? Check dine studievaner 11

Skrivning: Hvad skriver du? Hvordan skriver du (med kladde / mind mapping / direkte på computer)? Hvordan forløber processen fra du tænder for computeren? Samarbejde: Hvornår og hvordan samarbejder du med andre? Er du i en læsegruppe? Og også: Hvornår arbejder du, hvornår holder du fri? Hvor meget tid bruger du på edb-problemer eller andet uforudset? Efter en måneds tid eller to kan du lave status: Find alle dine noter, tekster, opgaver frem og sammenhold dem med studie-dagbogen. Er der nogle tendenser i dine studievaner? Hvad bruger du tid på? Kan du se, hvornår det gik godt og hvornår det ikke gik godt? Er der nogle gode vaner? Og er der noget, du ikke skal gøre sådan igen? Den flittige studerende At studere er altså ikke det samme som at bruge 70 timer om ugen på skolearbejde. Det er måden man gør det på. Tag nu f.eks. Pernille her hvad er det, hun gør galt? Øvelse 7 Se på Pernilles studievaner. Hun er så flittig, men får måske ikke det store udbytte af al sin flid. Hvad er det, hun gør forkert? 1. Hun læser alle tekster lige grundigt (dog ikke telefonbogen) 2. Hun skriver meget detaljerede noter 3. Hun skriver noterne pænt og i hele sætninger 4. Hun arbejder i timevis uden at holde pause 5. Hun arbejder altid alene Svarene giver næsten sig selv, men du får dem her alligevel: Til 1. Ikke alt i alle tekster er lige relevant. Det kommer an på læseformålet, hvilken læsemåde man vælger. 12 Studiekompetence fra elev til studerende

Til 2. Hun får flere informationer, end hun behøver / Hun tænker ikke over hvad der er vigtigst / Det tager lang tid at finde noget i noterne / Måske skriver hun hele afsnit af fra bogen uden at tænke nærmere over, hvad der egentlig står. Til 3. Det sparer tid og kræfter at bruge forkortelser / Der er ingen grund til, at noter skal præsentere sig smukt, så længe hun kan læse, hvad der står. Til 4. Hun bliver træt i hovedet og holder op med at tænke / Det bliver kedeligt og ikke morsomt at lære noget / Hun kommer til at tænke på noget andet og tager måske noter helt bevidstløst. Til 5. Hun går glip af andre menneskers meninger, forslag og viden / Hun glemmer måske, at livet er andet og mere end at gå i skole Øvelse 8 Hvad får man ud af følgende teknikker? Hvilke er snarere eksempler på flid end på læring? Og hvilke er hverken det ene eller det andet? 1. Koble det, du hører og læser, til det, du ved i forvejen. 2. Kopiere store mængder fra en bog, fordi forfatteren udtrykker det bedre, end du kan. 3. Sætte spørgsmålstegn ved, om det du hører er sandt eller repræsentativt. 4. Skrive så hurtigt, at du kan nå at notere alt det ned, som læreren siger. 5. Lære vanskelige informationer udenad. 6. Læse dine stile og rapporter højt for dig selv, inden du afleverer dem. Kommentarer til spørgsmålene: Til 1. Metoden får dig til både at forstå og huske de nye informationer. Du bevæger dig fra viden til kundskab. Til 2. Du får ikke demonstreret din forståelse. Du kan også risikere, at det forbliver overfladisk viden. Man kan også vænne sig så meget til at skrive af, at man til sidst slet ikke Check dine studievaner 13

synes, det er mærkeligt at downloade hele opgavebesvarelser. Til 3. Ved at tænke over det, du hører, forstår du det bedre. Men normalt behøver du ikke spilde kræfter på at stille spørgsmålstegn ved alt det, en lærer siger. Teknikken er mere til f.eks. når du henter oplysninger fra nettet. Til 4. Oftest spildte kræfter: Noter i stedet hovedpointerne. Ellers kan du ende med masser af noter, du så skal til at redigere for at kunne bruge. (Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke er en god idé at læse sine noter igennem, når man er kommet hjem.) Til 5. Det kommer helt an på, hvilke informationer det drejer sig om: Formler, ligninger, navne, årstal, bøjning af stærke verber er du nødt til at kunne udenad. Og selvfølgelig kan det være et godt score-trick at recitere et digt. Men ved almindelige skrevne tekster er det spild af tid. Til 6. Denne teknik hjælper dig faktisk i at fange både uklarheder og fejl (som du selvfølgelig så retter ). Læringsdimensioner Men hvad vil det sige at have lært noget? Man plejer at sige, at det er, når man både forstår det og kan forklare det for andre. Men hvordan lærer man så? Måden varierer en del fra person til person: Den bevidste læring, hvor du sætter dig ned for at lære dig selv noget. Og den ubevidste læring, hvor du uden at vide det bare har lært noget: f.eks en sang. Man kan lære med forskellig grad af opmærksomhed: Arbejde koncentreret eller nærmest bare lege sig til viden. Man lærer med forskellige sanser. Hvilken rækkefølge tiltaler dig mest? Tænk på, hvad der falder dig lettest, når du f.eks. skal lære dig en ny glose: se ordet for dig sig det højt skriv det ned sige ordet højt se på det skriv det ned tegne ordet se på det sig det højt skriv det ned 14 Studiekompetence fra elev til studerende