Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne



Relaterede dokumenter
Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

De unge kan uddannes mere effektivt

Medarbejderinddragelse og distribueret ledelse

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9

Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN

LEDELSE OG MOTIVATION

Benchmark af erhvervsuddannelserne

Offentligt ansattes motivation nye perspektiver for TR s rolle som interessevaretager?

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

ADHD koster ubehandlet knap 3 mia. kroner om året

Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE TIRSDAG DEN 29. SEPTEMBER, 2015

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER

Ressourceregnskab. Et initiativ i forlængelse af styringsanalyse

Oversigt over figurer m.m Figurer Bokse Tabeller Oversigt over forkortelser Forord... 15

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS

PISK OG GULEROD TIL NOGLE VISIONER TIL ANDRE? STYRING, MOTIVATION OG LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne

ORGANISERING, LEDELSE OG EFFEKTIVITET I DE DANSKE UNGDOMSUDDANNELSER DATARAPPORT

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM GOD OFFENTLIG LEDELSE?

Benchmark af danske gymnasier Individuel rapport Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus

kreativiteten i en tid med evaluering, tests og

Læs mere om udgivelsen på Værdibaseret ledelse. 4. udgave. Værdibaseret transformationsledelse. Af Peter Beyer

Ledelse, motivation og resultater

Analyse 21. marts 2014

Ledelsesspænd på daginstitutionsområdet

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Motivation og mestring

Michael S. Dahl, Pernille G. Jensen & Kristian Nielsen. Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder Hovedrapport

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

EN SKOLE I FORANDRING

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

Har erhvervsuddannelserne en fremtid?

TILBLIVELSER. Aktuelle kulturanalyser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU)

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Resultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder

Overvejende uenig 100 (1,4%) 105 (1,5%) 99 (1,4%) 79 (1,1%) 169 (2,4%) Helt uenig 74 (1%) 56 (0,8%) 44 (0,6%)

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Velkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde.

Organisationsteori Aarhus

Hvad sker der politisk for tiden?

Læseplan Organisationsteori

OFFENTLIG PRODUKTIVITET -Et mål i bevægelse

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

Professionelle læringsfællesskaber

Undervisningsbeskrivelse

Sort arbejde i Tyskland

Uddannelse under naturlig forandring

Selvevaluering INDLEDNING

METODE OG KILDER 5 76

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU)

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Bevar motivationen! Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Naturfagslærerens håndbog

Flere unge i EUD. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

leksibel aster i ffentlig edelse Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Aarhus BSS, Aarhus Universitet Syddansk Universitet

GULDBORGSUND KOMMUNE CENTERCHEF FOR TEKNIK & MILJØ JOB- OG PERSONPROFIL

Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Revideret personalepolitik

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

SAMMENHÆNGE MELLEM RESULTATMÅLINGER, MEDARBEJDERMOTIVATION OG GODE RESULTATER

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Ledelse og relationer

Inkluderende pædagogik

Styring og motivation i den offentlige sektor. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU)

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Organisationsteori Aarhus

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Åbent samråd om sammensætningen af Det. af Det Kongelige Teaters nye bestyrelse. Spørgsmålet er stilet af Eyvind Vesselbo (V)

Transkript:

Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne Redigeret af: Lotte Bøgh Andersen Peter Bogetoft Jørgen Grønnegård Christensen Torben Tranæs Bidragydere: Lotte Bøgh Andersen - Peter Bogetoft - Jørgen Grønnegård Christensen - Jesper Rosenberg Hansen - Eskil Heinesen - Ulrik Hvidman - Christian Bøtcher Jacobsen - Mads Leth Felsager Jakobsen - Mikkel Lynggaard - Peter Bjerre Mortensen - Thorbjørn Sejr Nielsen - Hans Henrik Sievertsen - Camilla Denager Staniok - Torben Tranæs - Jesper Wittrup UNIVERS!TÅTSB!BL!OTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHSK - Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag

Indhold Forord 13 Redaktørernes forord 14 Kapitel 1 Ungdomsuddannelserne i Danmark og internationalt 15 Jørgen Grønnegård Christensen, Eskil Heinesen og Torben Trances Resumé 15 Reformernes tid 15 Ungdomsuddannelsernes komplekse verden 17 Gymnasiale uddannelser 18 Uddannelsesforløb 19 Finansiering 19 Erhvervsuddannelser 20 Uddannelsesforløb 20 Finansiering 20 Antal elever på ungdomsuddannelserne 21 Ressourceforbruget på ungdomsuddannelserne 22 Fra tradition til fornyelse 22 Ungdomsuddannelserne i internationalt perspektiv 27 Bogens grundlag og metoder 28 Bogens spørgsmål 29 Litteratur 31 Kapitel 2 Det formelle fundament: Love, bekendtgørelser og unødigt bureaukrati... 33 Mads Leth Felsager Jakobsen og Peter Bjerre Mortensen Resumé 33 Indledning 33 INDHOLD 5

Måling af regler 35 Udviklingen i love og bekendtgørelser 37 Opfattelsen af reglerne som unødigt bureaukrati 42 Konklusion 50 Litteratur 51 Kapitel 3 Det aftalemæssige fundament: Overenskomster, lokalaftaler, styring og professionalisme 52 Christian Bøtcher Jacobsen, Mikkel Lynggaard og Lotte Bøgh Andersen Resumé 52 Introduktion 52 Overenskomststyringen 53 Aftaler på forskellige undervisningsområder 54 Synet på de nye overenskomster 54 Styringsmodeller set i teoretisk perspektiv 55 Styringsmodeller: Tillid, central styring valgfrihed og brugerinddragelse 56 Styringsmodeller, handlingskapacitet og motivation 57 Professionalisme og professionel status 58 Er underviserne på ungdomsuddannelserne professionelle? 59 Aftalestyringen på STX-området: Før og nu 60 Aftalestyringen efter OKI 3 63 Aftalestyringen på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser: Før og nu 65 Aftalestyringen efter OK13 66 Aftalestyringen i komparativt perspektiv: Forskelle og ligheder til folkeskoleområdet? 67 Aftalestyringen i sammenhæng med andre typer styring på ungdomsuddannelsesområdet 68 Uddannelsernes indhold og mål 68 Styringsmodellernes udbredelse på ungdomsuddannelserne 69 Professionalisme og professionel status som ressourcer i fremtidig (aftale) styring 70 Dilemmaet mellem professionsstrategi og lønmodtagerstrategier 70 Forholdet mellem professionalisme og professionel status 71 Konklusion 71 Litteratur 72 6 STYRING, LEDELSE OG RESULTATER PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

Kapitel 4 Det økonomiske fundament: Finansiering og faktorer med betydning for omkostningerne 75 Ulrik Hvidman og Hans Henrik Sievertsen Resumé 75 Indledning 75 Ændringer i den økonomiske styring af de gymnasiale uddannelser 77 Taxameterstyring, udgiftsstyring og ressourceallokering 80 Taxameterfinansiering og udgiftsstyring 80 Taxameterfinansiering og udgiftskonvergens 81 Taxameterstyring og sociale udfordringer 82 Betydningen af taxameterstyring på de almene gymnasier 82 Udgiftsstyring og konvergens 82 Betydningen af sociale faktorer for bevilling 86 Konklusion 88 Litteratur 89 Appendiks 90 Beskrivelse af data 90 Beskrivelse af måling af socioøkonomiske ressourcer 91 Regressionsmodel til at undersøge sammenhæng mellem socioøkonomiske ressourcer og bevilling 92 Kapitel 5 Det ledelsesmæssige fundament: Ledelsesstruktur, ledelsesstrategi og strategisk ledelse 93 Christian Bøtcher Jacobsen, Thorbjørn Sejr Nielsen og Jesper Rosenberg Hansen Resumé 93 Ledelsesstrukturen i ungdomsuddannelserne 94 Bestyrelsernes rolle 95 Ledelseslag og ledelsesstrukturer 98 Strategisk ledelse 99 Teoretisk baggrund for strategisk ledelse - herunder det offentliges særligheder 99 Strategisk ledelse på de almene gymnasier i en reformtid 100 Ledelsesstrategier 102 Transformationsledelse og transaktionsledelse på ungdomsuddannelserne 103 Hvordan laver lederne undtagelsesvis ledelse? 104 INDHOLD 7

Hvordan laver lederne belønnende ledelse? 105 Hvordan laver lederne transformationsledelse? 105 Intenderet og opfattet ledelsesstrategi 106 Konklusion 108 Litteratur 109 Kapitel 6 Skolerne som arbejdsplads: Lederes og læreres tilknytning til deres organisationer 111 Camilla Denager Staniok og Lotte Bøgh Andersen Resumé 111 Introduktion 111 Organisatorisk commitment blandt ledere og lærere 113 Sammenhængen mellem lederes og læreres affektive organisatoriske commitment 117 Relevansen af målprioritering og mål commitment blandt ledere og lærere 119 Målkonflikt på de forskellige typer ungdomsuddannelser 121 Målprioritering og commitment til fastholdelse og højt fagligt niveau 123 Sammenhængen mellem lederes målprioritering og læreres målcommitment... 124 Andre typer konflikter relateret til målsætningerne 128 Konklusion 128 Litteratur 129 Kapitel 7 Effektive skoler: Benchmarking af danske ungdomsuddannelsesinstitutioner med særligt fokus på gymnasierne 131 Peter Bogetoft og Jesper Wittrup Resumé 131 Benchmarkinganalyser 132 Identifikation af skoleeffekter 134 Data 134 Relativ løfteevne 135 Fastholdelse 137 Modelspecifikationer 139 Input og output 140 Ressourceopgørelser 141 8 STYRING, LEDELSE OG RESULTATER PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

Skalaafkast 142 Sammenligningsgrupper 142 Hvor efficiente er de almene gymnasier? 143 Mængdemodeller med kvalitetsrestriktioner 144 Effektmodeller 147 Hvad kendetegner de efficiente gymnasier? 151 Konklusion 154 Litteratur 155 Kapitel 8 Fastholdelse. Hvad har betydning for omfanget af frafald? 157 Jesper Wittrup, Christian Bøtcher Jacobsen og Lotte Bøgh Andersen Resumé 157 Introduktion 157 Forventninger til forhold med betydning for fastholdelsen 158 Årsager til frafald 162 Sammenhængen mellem fastholdelseseffekt og de interne forhold på ungdomsuddannelserne 169 Konklusion 171 Litteratur 172 Kapitel 9 Faglige præstationer: Hvad har betydning for gymnasieelevernes faglige resultater samt for gennemslagskraft og responsivitet i de gymnasiale uddannelser? 174 Christian Bøtcher Jacobsen, Jesper Wittrup og Lotte Bøgh Andersen Resumé 174 Introduktion 174 Flere dimensioner af performance 175 Forventninger til betydningen af ledelse for bestyrelsesresponsivitet, lærergennemslagskraft og elevernes faglige præstationer 179 Generel karakteristik af gymnasieelevernes baggrund (udvikling over tid) 180 Forklaring på gymnasiekarakterer 183 Intenderet (= lederrapporteret) og opfattet (= medarbejderrapporteret) ledelsesstrategi 184 Faktorer på skolerne som forklaring af forskellene i karaktergennemsnit 188 INDHOLD 9

Analyser af alternative performancemål: Gennemslagskraft hos lærerne og skolernes responsivitet over for bestyrelserne 191 Sammenhængen mellem de forskellige resultatindikatorer 193 Konklusion 195 Litteratur 196 Kapitel 10 Beskæftigelse: Hvad har betydning for, om eleverne efterfølgende opnår beskæftigelse? 198 Christian Bøtcher Jacobsen og Jesper Wittrup Resumé 198 Beskæftigelse som performanceindikator 199 Forklaringer på beskæftigelse 199 Sammenhængen mellem beskæftigelse og de interne forhold på ungdomsuddannelserne 203 Konklusion 203 Litteratur 205 Kapitel 11 Internationale effektivitetsforskelle i uddannelsesproduktion 206 Peter Bogetoft, Eskil Heinesen og Torben Trances Resumé 206 Et internationalt perspektiv er mere og mere nødvendigt 207 Forskellige modeller for uddannelse af unge 208 Uddybende om erhvervsuddannelserne 210 Sammenligninger på tværs af landegrænser er vanskelige 210 Uddannelsesproduktion: Omkostninger og output 211 Hvordan sammenlignes effektiviteten? 214 Databeskrivelse 214 Metode 214 Særlige udfordringer ved internationale sammenligninger 216 Oversigt over de gennemførte analyser 218 Omkostninger og elevtal (mængdeeffektivitet) 218 Illustration af sammenhængen mellem omkostninger og elevtal 218 Mængdemodellerne 219 10 STYRING, LEDELSE OC RESULTATER PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

Forklaringer på efficiensforskelle i mængdemodellerne: Kvalitetsforskelle 224 Korrelation mellem mcengdeefficiens og kvalitetsindikatorer 226 Illustration af sammenhæng mellem udgifter per elev og kvalitetsindikatorer.. 227 DEA-analyse af sammenhængen mellem kvalitet og ressourceanvendelse 230 Populationsgennemførelsesprocenter 231 Elevgennemførelsesprocenter 232 Forventet løn 234 Konklusion vedrørende kvalitetsindikatorer 235 Sammenfatning 236 Litteratur 238 Kapitel 12 Hvor gode er ungdomsuddannelserne? 240 Peter Bogetoft og Jørgen Grønnegård Christensen Resultater, problemer og potentialer 240 Bedste praksis 242 Den tætte regulering 247 Ledelse og lærere 251 Skolerne, eleverne og deres resultater 254 Blokeringer og potentialer 258 Om forfatterne 262 Indeks 265 Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 2010-14 269 INDHOLD 11