Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Relaterede dokumenter
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Ph.d. titel: Spatiotemporal landskabsdynamik mellem landbrug og naturarealer i Danmark: Geospatiale modeller og geografiske informationssystemer (GIS)

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion

Den danske Rødliste. Status for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER

NYE SPECIALEPLADSER i marinbiologi og mikrobiologi ved MARINBIOLOGISK SEKTION (

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande

Plantegeografi i Amerika

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler ved Klinisk Institut OSK, marts 2019

Biologi Fælles Mål 2019

ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Tilsynsrapport Randers Regnskov 2019

GBIF, biodiversiteten

Carsten Rahbek Professor and Centerleader

ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Anders Højgård Petersen

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Fagligt planlægningsmøde mellem Geodatastyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)

Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018

Årsplan 9. Klasse Biologi Skoleåret 2017/18

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

FOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD

REWILDING MOLS. Erfaringer fra Molslaboratoriets rewildingarealer AARHUS

Prioritering af indsatser i den danske natur

KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Naturgenopretning af overdrev

Bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

NaturBornholms skoletjeneste

Biologistudiet ved Aarhus Universitet

Årsplan 9. Klasse Biologi Skoleåret 2018/19

Dansk biodiversitet set i en europæisk (og global) biogeografisk sammenhæng

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

Undervisningsbeskrivelse

ERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B

Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Undervisningsbeskrivelse

Job- og personprofil for institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017

Årsplan i biologi klasse

Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

intelligent beregning af hydrologiske parametre afledt af en terrænmodel

Forskere i dobbeltroller

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Herbarium Jutlandicum

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade

Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Hold /2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Side 1 af 11. Løn i staten LØNSTATISTIK 2018

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Valgfrie uddannelseselementer

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Strukturen Projektarbejdet Studiemiljøet Karrieremuligheder

Havvandsstigningernes betydning for habitatnatur og biodiversitet eksempel fra Limfjorden

Præsentation af Fugleværnsfonden

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2019/2020

TAKSONOMI I ET HOTSPOT

Biologi A stx, juni 2010

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Tilpasning. Miljø: temperatur,"fugtighed,"klimagradienter Fænotype:" morfologi,"adfærd" Miljø &,stress

Fokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen

IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES

Naturressourcer. Bliv bindeleddet mellem natur og mennesker med en løsningsorienteret uddannelse i bæredygtighed

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

VEJLEDNING FOR ANSØGERE TIL VIDENSKABELIGE STILLINGER VED AARHUS UNIVERSITET, HEALTH

Transkript:

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Dklima) Community ecology Naturforvaltning, fx rewilding Geografi Henrik Balslev, PhD Professor Tropisk økologi Botanisk systematik Etnobotanik Palmer Anders Barfod, PhD Lektor Tropisk økologi Dansk vegetation Botanisk systematik Plante-evolution Peder Klith Bøcher, PhD AC-TAP GIS Remote-sensing Satellitdata Orthofotos LiDAR Brody Sandel, PhD Adjunkt Makroøkologi Plant community ecology Geografi Daniel Kissling, PhD. Adjunkt Makroøkologi (fugle, planter etc.) Plante-dyre-interaktioner Spredningsbiologi Mats Gustafsson, Phd Lektor Botanisk systematik Plante-evolution Mosser Nordisk flora ØKOINF generelt Ca. 45 pers. ~40% international Hvor: 1540, 3. sal

ØKOINF s forskningsfokus Grundforskning Makroøkologi Community-økologi Evolution Biodiversitet Strategisk forskning Naturforvaltning Etnobotanik Klimaændringer mm. Organismer Planter Pattedyr Fugle Andet, fx. insekter Hvor Globalt Danmark Troperne

Emneområder for specialer Grundforskning Makroøkologi Community-økologi Evolution Biodiversitet Strategisk forskning Naturforvaltning Etnobotanik Klimaændringer mm. Organismer Planter Pattedyr Fugle Andet, fx. insekter Hvor Globalt Danmark Troperne

Arbejdsgang /Metodikker Praktisk/Teoretisk Økoinformatik Databaser GIS Statistik Remote-sensings-data Feltarbejde Vegetationsplots Adfærdsobservationer Interviews Randers Regnskov

Nyttige fag Bachelor Dansk Flora og Vegetation Anvendt Statistik Geografisk informationsystemer (GIS) GIS modellering Multivariat Analyse of Biologiske Data Kandidat Biogeografi & Makroøkologi Tropiske Økosystemer & Human Security

Karrieremuligheder Naturforvaltning Kommuner Styrelser Rådgivende Ingeniørfirmaer Undervisning Gymnasier Bistandsorganisatio ner og NGOer Forskning Universiteter

Projekt-eksempler 2012-2013 Determinants of the distribution ranges of eleven economically important palm species in western South America The imprint of extinction on phylogenetic community structure in temperate tree floras Biodiversitetsmønstre på 67 danske øer En habitat-økologisk analyse af den fortidige fuglefauna i Nord- og Centraleuropa En makroøkologiske analyse af vilde hestebestandes globale forekomst En makroøkologisk analyse af spætters globale diversitetsmønster Rumlig fordeling af skovbundsurter som naturskovsindikator Ændringer i skovbundsurternes funktionelle træk langs en forstyrrelsesgradient Vegetationsdynamikken på Lodbjerg klithede over 50 år Randeffekt på heder Fødevalg hos 11 semi-domesticerede europæiske bisoner, Bison bonasus

Konkrete mulige projektemner Alt indenfor de generelle emner Nogle specifikke ideer Undersøgelser af magrovepalmen Nypa fruticans' klonalitet Makroøkologiske undersøgelser af hørpalmen Trachycarpus fortunei Populationsgenetiske undersøgelser af truede vedagtige planter på Færøerne Bestøvningsmekanismer indenfor Sydøstasiatiske palmer Habitatvalg og vegetationseffekter hos fritlevende hestebestand, fx på Langeland Klimaændringer og vegetationsdynamik i Kaløskovene siden 1993 Vegetationsudvikling ved forskellige former for naturnær skovrejsning Vegetationsændringer i skovområder i og omrking Århus Vegetationsdynamik i urørte områder i DK

Kontakt: svenning@biology.au.dk