Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Relaterede dokumenter
Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Sådan styres kvælstofressourcen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Rodudvikling og vand

Efterafgrøder (økologi)

Afgrødernes næringsstofforsyning

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?

Optimér dyrkningen af vinterhvede

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen,

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Muligheder og udfordringer i efter- og

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Det økonomiske økosædskifte

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

GØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK

Forenklet jordbearbejdning

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Danske forskere tester sædskifter

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Plantens liv under jorden

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere:

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Regler for jordbearbejdning

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Produktion og næringsstofudnyttelse

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

C12 Klimavenlig planteproduktion

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Gødskning efter N-min-metoden

Jordens Frugtbarhed. Årsmøde Region Nord 28. januar Sven Hermansen. Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Kamme et alternativ til pløjning?

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

Efterafgrøder - Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Hvor sker nitratudvaskning?

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund


Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Faglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

A1: Driftmæssige reguleringer

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Uvandet finsand JB og ) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Økologimøde. 25. januar 2017

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000)

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Transkript:

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem

Organisk stof i kornsædskifter Lange perioder (næsten uden) plantevækst Vårkorn vokser kun ca. 3 måneder af året! Vinterkorn har kun lille vækst i efterår og vinter En stor del af afgrøden fjernes Halmnedmuldning? Hyppig jordbearbejdning ingen flerårige afgrøder Husdyr producerer ikke gødning og organisk stof Men vi kan dyrke afgrøder med længere vækstperiode En mindre del af afgrøden fjernes Organisk stof og næringsstoffer føres tilbage som gødning

Organisk stof i kornsædskifter Lange perioder (næsten uden) plantevækst Efterafgrøder Dybere rodvækst Halmnedmuldning Vinterkorn bedre end vårkorn Kilder til organisk stof hvis muligt Reduceret jordbearbejdning?

N-optagelse - korn efter græs 3. års kl.gr. 5. års kl.gr. Grønkorn - ital. rajgr. Modenhed - alm. rajgr. Modenhed - bar jord Grønkorn - ital. rajgr. Modenhed - alm. rajgr. Modenhed - bar jord 0 3. 100 års kl.gr. 200 0 5. 100 års kl.gr. 200 Planteoptag (kg N pr. ha) Korn Efterafgrøde Jørgen Eriksen m.fl. 2006 0 100 200 100 200 Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha)

Effekt af helårs- og efterårsgrøngødning -på N min i maj Efterårs 143 kg N per ha 0-0.5 m 0.5-1.0 m 1.0-1.5 m Helårs 178 kg N per ha 0 40 80 120 160 200 Nitrat-N i jorden, kg N per ha

1 Afgrøde Kløvergræs grøngødning Efterafgrøde -samme - 2 3 Kål / porrer N krævende! Byg Genvækst? Undersået kløvergræs 4 5 Gulerødder / løg mindre N krævende Konservesærter Olieræddike 6 Byg Undersået kløvergræs

Development in autumn N min 140 120 Autumn cover No autumn cover November N min 100 80 60 40 20 0 1996 1998 2000 2002 2004 Year

Dybere rodvækst i længere tid Afgrøders rodvækst er meget forskellig Vinterkorn når ca. dobbelt så dyb rodvækst som vårkorn Korsblomstrede afgrøder med dyb rodvækst Efterafgrøder

Rodfordeling af hvede ved høst 0.0 Jorddybde (m) 0.5 1.0 1.5 Vinterhvede Vårhvede 2.0 2.5 0 20 40 60 80 100 Rodtæthed ved høst

0 Roddybde af vinterhvede, vårhvede og olieræddike efterafgrøde -3 års data Roddybde (cm) 50 100 150 200 Vårhvede Vinterhvede 250 Olieræddike efterafgrøde 300 aug okt dec feb apr jun aug okt

N min nov. under hvede og efterafgrøde 0.0 N min ialt til 250 cm: 0.5 276 290 66 Vinterhvede Sort jord Korsblomstret efterafgrøde Dybde (m) 1.0 1.5 2.0 2.5 0 50 100 150 200 N min (kg N/ha)

N min april under hvede og efterafgrøde 0.0 N min ialt til 250 cm: 0.5 191 295 160 Vinterhvede Sort jord Korsblomstret efterafgrøde Dybde (m) 1.0 1.5 2.0 2.5 0 30 60 90 120 150 N min (kg N/ha)

N min efter høst af vinter- og vårhvede 0.0 0.5 300 N min ialt til 250 cm: 81 250 169 75 200 Vinterhvede N i hvede Nmin i jorden Vårhvede efter ubevokset Vårhvede efter efterafgrøde Dybde (m) 1.0 1.5 kg N ha -1 150 100 2.0 50 0 2.5 0 20 40 60 80 100 N min (kg N/ha) Vinterhvede ubevokset vårhvede Efterafgrøde vårhvede

Forskelle i afgrøders roddybde 75 cm 100 cm > 150 cm > 250 cm Ært Kartoffel Rajgræs Kløver Vårkorn Frøgræs?? Vinterrug / havre Vinterkorn Roer Gul sennep Olieræddike Vinterraps Lucerne?? Cikorie Farvevajd

ø Roddybde (m) 0 0.25 0.5 0.75 Rug Havre Rajgræs Raps Olieræddike Honningurt 1.0 300 500 700 900 1100 1300 1500 Temperatursum siden såning

Roddybde af efterafgrøder 0.0 0.5 Roddybde (m) 1.0 1.5 2.0 Rajgræs 2000 Rajgræs 2001 Olieræddike 2000 Olieræddike 2001 2.5 01-aug 01-sep 01-okt 01-nov 01-dec Dato

Nye efterafgrøder med dybt rodsystem rodtæthed i november 0 0.5 Dybde (m) 1 1.5 Rajgræs Cikorie Bibernelle Sneglebælg Hvidkløver Farvevajd 2 2.5 0 10 20 30 40 50 60 70 Rodintensitet (rodkryds m -1 )

Økosystemtjenester Dyb rodvækst og nitrat udvaskning Jordbiologi Kvælstoffiksering Jordstruktur og jordbearbejdning

C O1 O2 O3 Dyrkningssystem Konventionel Økologisk Økologisk Økologisk Konventionel Efter reglerne Med efterafgrøder hvor muligt Med efterafgrøder + mellemafgrøder i grønsagerne Fertilization Uorganisk konventionelle rater Svinegylle, - efter reglerne Svinegylle, - til de 2 mest krævende afgrøder Svinegylle, - til de 2 mest krævende afgrøder N gødning kg N ha -1 149 84 24 24

Roddybder igennem sædskiftet 0.0 0.5 Hovedafgrøder Fangafgrøder Dybde (m) 1.0 1.5 2.0 2.5 Jan Apr Jul Oct Jan Apr Jul Oct Jan Apr Jul Oct Jan Apr Jul Oct Jan Havre Fangafg. Løg/G ulerod Rug Fangafg. Kål/salat - o.ræ d

Rødder i jorden - konventionelt uden efterafgrøder (C) or økologisk med efterafgrøder (O2) 0-2.4 m 0-1 m 1-2.4 m % Rodafsøgning C 21 30 12 O2 38 49 27

Effekt af dyrkningssystem på N min - gns. over år og afgrøder 0 Maj 0 November 0.5 0.5 Dybde (m) 1 1.5 2 Dybde (m) C O1 O2 O3 1 1.5 2 C O1 O2 O3 2.5 2.5 0 30 60 90 120 kg N ha -1 0 30 60 90 120 kg N ha -1

Regnorme i efteråret - effekt af undersået grøngødnign Regnorme per m 2 300 250 200 150 100 50 0 14. sept 13. nov Kontrol Rajgræs Lupin Hvidkløver Cikorie Axelsen and Thorup-Kristensen

Tæthed af springhaler i efteråret - virkning af undersåede fangafgrøder 140000 Springhaler m -2 120000 100000 80000 60000 40000 20000 16. sept 0 Kontrol Rajgræs Hvidkløver Lupin Chikorie 4. nov Axelsen and Thorup-Kristensen

N i fangafgrøden og N fjernet fra jorden - N fiksering = ca. 125 kg N/ha? 250 N i fangafgrøden i nov. (kg N/ha) 200 150 100 50 0-20 0 20 40 60 N fjernet fra jorden (kg N/ha)

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem

Hovedafgrøder C + O1 + O2 + O3 Efterafgrøder O2 + O3 Felt 1 Havre Kløvergræs Felt 2 Felt 3 Løg Rug (rug) Rødkløver/lucerne Felt 4 Felt 5 Hvidkål Havre Hvidkål genvækst Kløvergræs Felt 6 Felt 7 Gulerod Rug (rug) Rødkløver/lucerne Felt 8 Salat Olie ræddike

Effect of autumn soil cover - any soil cover reduce loss and retain N for next crop 200 N min next May (kg N ha -1 ) 160 120 80 40 Autumn cover No autumn cover Autumn and spring cover 0 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 N min in November (kg N ha -1 )

Ubevokset Rug Rajgræs Høj N tilgængelighed efter ærter Ubevokset Rug Rajgræs Lav N tilgængelighed efter byg Nitrat N i jord Plante N 0 30 60 90 120 150 180 Kg N/ha -1

N i jorden i november - undersåede fangafgrøder 35 Nitrat-N (kg N/ha) 30 25 20 15 10 Kontrol Rajgræs Cikorie Farvevajd 51 +/- 17 kg N/ha 56 +/- 18 kg N/ha 29 +/-12 kg N/ha 5 15 +/-4 kg N/ha 0 0.0 0.5 1.0 1.5 2.0 2.5 Dybde (m)

N min efter høst af vinter- og vårhvede 0.0 N min ialt til 250 cm: 0.5 81 169 75 Vinterhvede Vårhvede efter ubevokset Vårhvede efter efterafgrøde Dybde (m) 1.0 1.5 N min i jorden N i hvede N ialt Vinterhvede 109 81 190 2.0 ubevokset vårhvede Efterafgrøde vårhvede 169 75 71 97 240 172 2.5 0 20 40 60 80 100 N min (kg N/ha)

N i grønsager og i jorden efter høst - effekt af efterårs- eller helårsgrøngødning Løg Gulerod Efter efterårsgrøngødning N optagelse N min Porre Hvidkål Efter helårsgrøngødning 0 50 100 150 200 250 300 Kg N/ha

Såtid og rodfordeling af hvede - sået 25. august eller 10 september 2004 0 0.5 Dybde (m) 1 1.5 2 Norm. hvede - 12. okt Norm. hvede - 16. nov Tidl. hvede - 12. okt Tidl. hvede - 16. nov 2.5 0 20 40 60 80 Rodtæthed (rødder/m)

Udbytte og N optagelse i vinter- og vårhvede Vinterhvede Vårhvede Udbytte (hkg/ha) N optagelse (kg N/ha) Vårhvede efter korsblomstret 0 20 40 60 80 100 120 hkg eller kg N/ha

Forskelle i afgrøders rodvækstrater mm per graddag 0,2 mm Løg, porre, selleri 0,7-0,8 mm Gulerod, ærter, kartofler, kløver 0,9-1,2 mm Korn og græsser, roer og rødbeder, tidlig kål 1,2-1,5 mm Hovedkål, salat, cikorie >1,5 mm Korsblomstrede efterafgrøder

Rodfordeling, Søndersø og Aulum % felter med rødder 0 25 50 75 100 % felter med rødder 0 25 50 75 100 25 25 cikorie farvevajd olieræddike rajgræs 75 75 Dybde (cm) 125 125 175 175 225 225

Rodfordeling af gul sennep og ræddike - 16. september og 4. december 0 0.5 Dybde (m) 1 1.5 2 2.5 Sennep 16. sept. Sennep 4. dec. Olieræddike 16. sept. Olieræddike 4. dec. 0 50 100 150 Rodtæthed (rødder pr m)

Betydning af sådato for rodudvikling hos efterafgrøder Roddybde (cm) 0 40 80 120 160 12-Aug 01-Sep 21-Sep 11-Oct 31-Oct Såtid: 12. august Ræddike Rug Rajgræs 21. august Ræddike Rug Rajgræs 30. august Ræddike Rug Rajgræs

Roddybder igennem sædskiftet Depth (m) 0.0 0.5 1.0 1.5 2.0 Syst. C Depth (m) 0.0 2.5 0.5 1.0 1.5 2.0 Syst. O2 2.5 Jan Apr Jul Oct Jan Apr Jul Oct Jan Apr Jul Oct Jan Apr Jul Oct Jan Oats GM Onion/carrot Rye GM Cab./lett.- F.radish