Samlet kvalitetsstandard for aflastning for błrn og unge med s rlige behov Handicap. 1
Samlet kvalitetsstandard for aflastning for błrn og unge med s rlige behov - Handicap Den samlede kvalitetsstandard for aflastning best r af fłlgende elementer 1. Kvalitetsstandard for aflastning p handicapomr det 2. Kvalitetsstandard for aflastning i hjemmet 3. Kvalitetsstandard for dagaflastning uden for hjemmet 4. Kvalitetsstandard for dłgnaflastning. Kvalitetsstandard for aflastning p handicapomr det beskriver de generelle forhold vedr. aflastning. De łvrige kvalitetsstandarder beskriver m lgruppe, foruds tninger samt indhold inden for enkeltomr derne dvs. henholdsvis aflastning i hjemmet, dagaflastning uden for hjemmet og dłgnaflastning. 2
Kvalitetsstandard dicapomr det for aflastning for błrn og unge p han Omr de Lovgrundlag: Forebyggelse ift. błrn og unge med edsat funktionsevne Aflastning kan bevilges i henhold til servicelovens: - - - 44, jf. 84 52, stk. 3 nr. 5 41 Servicelovens 52.3.5 findes i servicelovens kap. 11 om S rlig stłtte til błrn og unge. Kapitel 11 indeholder blandt andet bestemmelserne omkring błrnefaglig undersłgelse og foranstaltninger i henhold til servicelovens 52. Błrnesamtaler iht. 48 og handleplaner iht. 140 er ligeledes knyttet til denne type sager. Det foruds ttes tilstedev relse af andre sociale problematikker end dem, som er foranlediget af handicappet, og problemerne skal v re at en s dan karakter, at der er anledning til bekymring for barnet eller den unge. Med Barnets Reform tydeliggłres muligheden for at bevilge aflastning til for ldre med handicappede błrn efter servicelovens 84 med indfłrelsen af servicelovens 44. Denne bestemmelse benyttes i de sager, hvor behovet for aflastning udelukkende kan begrundes med barnets handicap, og hvor det er for ldrene, som er retssubjekt for bevillingen. Denne bestemmelse kr ver ikke en forudg ende błrnefaglig undersłgelse og błrnesamtale, men der skal fortsat foreligge en handleplan for indsatsen. Der kan endvidere bevilliges aflastning til błrn og unge i m lgruppen for Błrn-Handicap i henhold til servicelovens 41. Denne bestemmelse kan benyttes til aflastning i hjemmet. M lgruppe: Se kvalitetsstandard for den enkelte aflastningstype for en specifik beskrivelse af m lgruppen 3
Form l med indsatsen: Sikre lovens opfyldes. Visitation: Visitation til aflastning sker p gruppemłde med deltagelse af Faglig Leder for Błrn-Handicap. S fremt der indstilles efter servicelovens 52 er baggrunden for indstillingen altid en błrnefaglig undersłgelse. S fremt der indstilles i henhold til servicelovens 44 benyttes et visitationsskema hertil. 4
Indhold og kvalitetsm l Der kan v re flere form l med en aflastningsordning, for eksempel at aflaste for ldre eller stłtte et barn eller ung med ophold i eget hjem. Udgangspunktet for vurdering af bevilling af aflastning i henhold til servicelovens 52 vil altid v re udarbejdelse af en błrnefaglig undersłgelse jf. servicelovens 50. Der skal i undersłgelsen anl gges en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller den unges 1. 2. 3. 4. 5. 6. udvikling og adf rd (beskrivelse af barnets handicap og funktionsneds ttelse og det merarbejde det handicappede barn kr ver) familieforhold (beskrivelse af for ldrenes situation, enlige, samlevende, andre błrn, netv rk, arbejdstider, ressourcer og begr nsninger, łvrig situation) skole/daginstitutionsforhold (herunder hvor l nge barnet dagligt er v k fra hjemmet) sundhedsforhold fritidsforhold og venskaber andre relevante forhold Undersłgelsen skal afd kke ressourcer og problemer hos barnet, familie og netv rket, og skal resultere i en begrundet stillingstagen til, om der er grundlag for at iv rks tte foranstaltninger. Med udgangspunkt i ovenn vnte undersłgelse vurderes familiens samlede grad af belastning, herunder en sammenstilling af barnets s rlige behov med for ldrenes foruds tninger og kompetencer i forhold til at tilgodese disse behov. R dgiver kan p denne baggrund vurdere, at familien samlet kan v re belastet i lettere, nogen eller sv rere grad, og behovet for aflastning vurderes herefter efter mindsteindgrebsprincippet. Der kan iv rks ttes flere typer aflastning hos en familie, som alternativ eller supplement til hinanden. Ud over vurdering af foranstaltningstype kan r dgivere ligeledes vurdere omfanget af bevilling p aflastning i forhold til familiens samlede belastningsgrad. Tildelingen af aflastning sker jf. Serviceloven. Det vil sige at problemerne s vidt muligt skal afhj lpes i hjemmet eller det n re miljł, efter principper om proportionalitet g mindsteindgreb, som betyder, at der ikke m anvendes ere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende 5
6
Kvalitetsstandard dicapomr det for aflastning i hjemmet p han Omr de Forebyggelse ift. błrn og unge med nedsat funktionsevne Lovgrundlag: Aflastning i hjemmet i henhold til servicelovens 41 M lgruppe: Form l med indsatsen: Der ydes aflastning til błrn og unge błrn og unge med vidtg ende fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Sikre lovens opfyldes. Visitation: Visitationen til aflastning i hjemmet sker p gruppemłde med deltagelse af faglig leder. Foruds tninger: Barnet tilhłrer m lgruppen for 41 Barnets handicap nłdvendiggłr ans ttelse af en voksen barnepige eller familiens samlede situation nłdvendiggłr bevilling af aflastning i hjemmet Der er ikke muligheder for stłtten kan ydes i det private netv rk Der foretages en konkret individuel vurdering af hver enkelt families behov Det bem rkes i denne forbindelse, at servicelovens 41 er subsidi r servicelovens łvrige bestemmelser om aflastning, men at 41 betragtes som den mindst indgribende af aflastningshjemlerne. 41 vil derfor i kraft af servicelovens mindsteindgrebsprincip ofte blive anvendt som hjemmel for aflastning. 7
Indhold og kvalitetsm l Aflastningsformer Barnepige Aflaster Barnepigeordning fra Holberghus Omfanget af aflastning er betinget af en samlet vurdering af familiens belastningsgrad. Belastningsgrad Aflaster i hjemmet Lettere Mellem 1 og 20 timer pr. mdr. Nogen Mellem 21 og 40 timer pr. mdr. Sv rere Mellem 41 og 60 timer pr. mdr. Helt s rlige tilf lde Ud over 60 timer pr. mdr. For de enkelte aflastningsformer g foruds tninger lder fłlgende Barnepige kan generelt bevilges i fłlgende tilf lde: i forbindelse med młder, aktiviteter i daginstitutioner og skoler vedr. det handicappede barn eller słskende i forbindelse med ledsagelse af słskende til fritidsaktiviteter, hvor det handicappede barn ikke kan komme med i forbindelse med s rlige fritidsaktiviteter for det handicappede barn, som foreg r p tidspunkter p dagen, hvor for ldre normalt er p arbejde I forbindelse med for ldrenes deltagelse i kurser, for ldreforeninger, informationsmłder osv vedr. deres handicappede barns diagnose. Der kan bevilges mellem 1 og 20 timers barnepige pr. m ned. Kun i s rlige tilf lde bevilges ud over 20 timer pr. m ned. Aflaster i eget hjem bevilges i fłlgende tilf lde: 8
S rlige forhold Egenbetaling: Det forventes, at familier med błrn under 11 r normalt har behov for barnepige til deres błrn, og derfor vil der v re egenbetaling for udgiften til barnepige. Aldersgr nsen er vurderet ift den alder błrn har, n r de afslutter 3. klasse og s ledes ikke l ngere er omfattet af aldersgruppen for błrn i SFO. Błrn over denne alder forventes normalt, at kunne v re alene hjemme i dagtimerne. Som udgangspunkt forventes, at błrn fra 8. klasse kan v re alene hjemme i aftentimerne. Aldersgr nsen er vurderet ift den alder unge mennesker har, n r de kan deltage i klub- og ungdomsaktiviteter om aftenen. 9
Kvalitetsstandard for dagaflastning udenfor hjemmet Omr de Forebyggelse ift. błrn og unge med nedsat funktionsevne Lovgrundlag: Servicelovens 52.3.5 Servicelovens 44 M lgruppe: Form l med indsatsen: Visitation: Der ydes aflastning til błrn og unge błrn og unge med vidtg ende fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Sikre lovens opfyldes. Visitationen til aflastning sker ved et gruppemłde med deltagelse af faglig leder. Foruds tninger: At en błrnefaglig undersłgelse iht. servicelovens 50 viser, at barnet tilhłrer m lgruppen for iv rks ttelse af foranstaltninger iht. servicelovens 52. Dette vil sige, at det m anses for at v re af v sentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs behov for s rlig stłtte, at der iv rks tte aflastning. Eller At der via oplysninger om barnet, samtale med familien og udfyldelse af visitationsskema vurderes, at der er behov for aflastning til for ldrene jf. servicelovens 44. Der ikke er mulighed for at stłtten kan ydes i det private netv rk Der foretages en konkret individuel vurdering af hver enkelt families behov 10
Indhold og kvalitetsm l Aflastningsformer 1. Dagsaflastning p 2. Dagsaflastning p FANTASIA. Aflastningshjemmet Egehłj Aflastningshjemmet Dagaflastning uden for hjemmet kan generelt bevilges n r: Det vurderes, at aflastning i hjemmet ikke er tilstr kkeligt ift. familiens samlede behov Det vurderes, at aflastning i hjemmet ikke er den mest hensigtsm ssige lłsning ift. familiens samlede behov Det vurderes, at behovet for aflastning udenfor hjemmet ikke omfatter behov for dłgnaflastning 1. Dagaflastning p Egehłj: M lgruppen er błrn og unge i alderen 8 til 16 r. Błrnene skal v re m lgruppe for Błrn-Handicap, v re mobile, have sprog, v re renlige og skal kunne v re i stand til at kunne modtage og forst en besked. Błrnene skal v re i stand til at indg i en gruppe p 6 błrn og 2 voksne pr. dag. Tilbuddet er rettet mod błrn og unge, der er til udeliv. Omfanget er en lłrdag og słndag pr. m ned fra kl. 9:00 til 17:00. Tilbuddet administreres fra Aflastningshjemmet Egehłj. Dagaflastning p FANTASIA: M lgruppen er mobile błrn mellem 6 og 16 r med funktionsneds ttelser svarede til m lgruppe for Błrn- Handicap. Der kan kłbes dagsaflastning p timebasis b de hverdage og i weekender. 11
Kvalitetsstandard for dłgnaflastning Omr de Forebyggelse ift. błrn og unge med nedsat funktionsevne Lovgrundlag: Servicelovens 52.3.5 Servicelovens 44, jf. 84 M lgruppe: Der ydes aflastning til błrn og unge błrn og unge med vidtg ende fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Form l med indsatsen: Sikre lovens opfyldelse. Visitation: Visitationen til aflastning sker p gruppemłde med deltagelse af faglig leder. Foruds tninger: At en błrnefaglig undersłgelse iht. servicelovens 50 viser, at barnet tilhłrer m lgruppen for iv rks ttelse af foranstaltninger iht. servicelovens 52. Dette vil sige, at det m anses for at v re af v sentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs behov for s rlig stłtte, at der iv rks tte aflastning. Eller At der via oplysninger om barnet, samtale med familien og udfyldelse af visitationsskema vurderes, at der er behov for aflastning til for ldrene jf. servicelovens 44. Der foretages en konkret individuel vurdering af hver enkelt families behov 12
Indhold og kvalitetsm l Aflastningsformer 3. Dłgnaflastning hos netv rksaflastningsfamilie 4. Dłgnaflastning hos aflastningsfamilie 5. Dłgnaflastning p privat aflastningssted 6. Dłgnaflastning p Holberghus 7. Dłgnaflastning p Regionale Aflastningstilbud/dłgntilbud Dłgnaflastning kan generelt bevilges n r: Det vurderes, at dagaflastning ikke er tilstr kkeligt ift. familiens samlede behov Omfanget af barnets funktionsneds ttelse er s omfattende, at det vurderes nłdvendigt med aflastning uden for hjemmet med overnatning. Omfanget af aflastning er betinget af en samlet vurdering af familiens belastningsgrad. Belastningsgrad Dłgnaflastning Lettere Mellem 12 og 24 dłgn pr. r Nogen Mellem 24 og 76 dłgn pr. r Sv rere Mellem 76 og 97 dłgn pr. r Helt s rlige tilf lde Ud over 97 dłgn pr. r 1. Dłgnaflastning hos netv rksaflastningsfamilie Det er lovbestemt, at der altid skal ske en systematisk inddragelse af familie og netv rk i forbindelse med s rlig stłtte til błrn og unge. Beskrivelse af netv rket vil s ledes altid v re en del af beskrivelsen af barnet, jf. den socialfaglige undersłgelse. Aflastning hos netv rksaflastningsfamilie, betyder, at barnet kan f aflastningsophold hos barnets netv rk, hvor det er relationen mellem netv rksfamilien og barnet, der bliver det b rende i aflastningsforholdet. Det kan v re hos familie, sl gt, en nabo, en p dagog i barnets aginstitution eller andet. Netv rksplejefamilier aflłnnes 13
14