»Grundvandsbeskyttelse i praksis



Relaterede dokumenter
Grundvandsbeskyttelse: Kompensation til lodsejere

»BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) Erfaringer med implementering

Erstatning ved pålæg om ændret dyrkningspraksis i BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO)

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Dyrkningsaftaler. Christian Thirup, ekspertisechef,

Dyrkningsaftaler på Nordals

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

Notat 1 BAGGRUND 2 RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER I DE ENKELTE KOMMUNER

HVOR LYKKES DET MED GRUNDVANDSBESKYTTELSE?

Pesticidfri aftaler med "påbudstrussel"

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

HVAD BETYDER DEN POLITISKE AFTALE OM BNBO FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN, SET FRA ET VANDVÆRKS PERSPEKTIV STINE BISGAARD, PLANLÆGGER, HOFOR

Erfaringer med BNBO og mbl. 24 i Egedal Kommune v. Eva Birch Karlsen. ATV Gå-hjem-møde Øst d. 6. maj 2019 Roskilde Rådhus

Gennemførelse af indsatsplanen. Forhandling af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse for opfyldelse af målsætning for nitrat og pesticid

Landbrugspakken hvad koster den vandforbrugerne?

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse. Møde den 18. juni 2014

Status på kommunernes brug af miljøbeskyttelseslovens regler til grundvandsbeskyttelse. Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Aarhus Kommune

»Grundvandsbeskyttelse

Der er (sandsynligvis) ikke 2 kommuner, der har ens retningslinjer, men

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Miljøbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1

Status for de kommunale indsatsplaner

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.

Notat: Sammenfatning af bemærkninger til orientering til lodsejere om udkast til indsatser i StautrupÅbo indsatsområde

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen

Referat af lodsejermøde

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6.

BNBO: Arealkortlægning

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

Indsatsplanen set i et juridisk lys

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet

Landbrugskampagner og dyrkningsaftaler erfaringer fra Århus. Geolog Bo Vægter Århus Vand og Spildevand

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Rene Foged Rudbeck Maarup Bakkevej Samsø. Det hidtidige forløb

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Møde 26. marts med de almene vandværker i Syddjurs Kommune om indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

Tillægsaftale til Pesticidstrategien. derunder nye initiativer i BNBO. ATV Jord og grundvand Gå-hjem møde Roskilde. Philip Grinder Pedersen

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Grundvandsbeskyttelse ved Aalborg NIRAS. Mikkel Kloppenborg Nielsen. Kan jordfordeling bringe grundvandsbeskyttelsen i mål og skabe anden merværdi?

Hvad gør kommunerne for at beskytte grundvandet?

Vejledning til Dyrkningsaftale

Indstilling. Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune

EKSPROPRIATION TIL VEJANLÆG

Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO

Godkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst

CYKELSTI THISTED HILLERSLEV. Borgermøde den 15. juni 2017

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

VANDFOND fælles finansiering af indsatser. Karin Hvidberg Nilsson

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner

Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således:

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

»Prioritering og proportionalitet i indsatser

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse. Bo Vægter Århus Vand og Spildevand. Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Bilag 3 Resume af høringssvar med forslag til svar. Bilag til byrådsindstilling Godkendelse af pålæg om pesticidfri drift

Københavns Universitet. Notat udarbejdet til Vand og Afløb, Københavns Energi Abildtrup, Jens; Jensen, Frank; Dubgaard, Alex. Publication date: 2009

Vandsamarbejder i Aalborg Kommune. v/louise Appel Bjergbæk Forsyningsvirksomhederne Aalborg Kommune

Velkommen til ATV Vest. Grundvandsbeskyttelse i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

»Hvornår er det proportionalt at beskytte i BNBO? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Bilag 3 Partshøring. Høringssvar fra Kristian Justesen

Vejledning og almindelige vilkår vedr. ekspropriation til vandledningsanlæg i Aabenraa Kommune

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider

INDVARSLING TIL ÅSTEDSFORRETNING

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

Skovrider Henrik Buhl, Skovdyrkerforening Østjylland Skovdyrkerforeningen i Aarhus Kommune Line Højgaard Henriksen, Naturstyrelsen

VÆLTET MARKSPRØJTE TÆT PÅ KILDEPLADSEN

På udvalgsmødet kan der efter behov redegøres for overordnede og generelle forhold.

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup

Dansk landbrug lige nu

19. september Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer. Randers Kommune

DAGSORDEN/REFERAT. Grundvandsrådet i Køge Kommune. Natur og Miljø

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Transkript:

»Grundvandsbeskyttelse i praksis Chefkonsulent agronom Christian Thirup ATV-møde: Grundvandsbeskyttelse og aktuelle initiativer Onsdag den 18. juni 2014 Schæffergården, Gentofte

»Dispossition Omfang af dyrkningsaftaler i Danmark Påbud eller frivillige aftaler? Erstatnings-fastsættelsen Taksation

»Omfang af varige tinglyste dyrkningsaftaler (sandsynligvis flere) Forsyning/ kommune Areal (ha) Ejendomme (antal) Restriktion Påbud muligt Aalborg 1.300 >40 Pestic.+NO 3 Ja Aarhus 700 100 Pestic. Nej/Ja HOFOR 300 19 Pestic. +(NO 3 ) Nej Esbjerg 250 9 Pestic. Nej Frederikshavn 120 3 Pestic.+NO 3 Ja Roskilde 35 2 Pestic. Nej Samsø 10 1 Pestic.+NO 3 Ja Ringkøbing-Skjern 16 1 Pestic. Ja Odense?? Pestic. Nej

»Offentlig skovrejsning - samarbejder mellem Stat/Kommune/Forsyning Naturstyrelsen rejser ca. 200 ha skov/årligt Bynærhed og grundvandsbeskyttelse har høj prioritet Mindst 50 % medfinansiering af arealkøb (vandforsyning/kommune) 100% frivillighed Kommuner / Forsyninger der har rejst skov i samarbejde med NST: HOFOR Aarhus Aalborg Skanderborg Odense TREFOR Hjørring Silkeborg m.fl.

»Påbud eller frivillige aftaler?

»Påbud eller frivillige aftaler? - veje til aftaler Tillæg til prisloft* Beskattes (ejendomsavance) Frivillig aftale (ingen tvang) Nej Ja Påbud (indsatsplan, MBL 26a) Ja Nej Frivillig aftale (ekspropriationslign.) Ja Nej Påbud (BNBO, MBL 24) Ja (Ja) * Forsyninger med en årlig udpumpning > 200.000 m3 er omfattet af Vandsektorloven. Forsyningssekretariatet fastsætter hvert år et prisloft for hver forsyning. Grundvandsbeskyttelse kan give tillæg til prisloftet, hvis det er pålagt af kommune eller Stat.

»Påbud eller frivillige aftaler? - frivillige aftaler Fordele: Lodsejerne bliver hørt tidligt i processen. Deklarationer kan i nogen grad tilpasses, så lodsejer imødekommes, og værdiforringelsen minimeres (flyvehavre, bjørneklo, ridebane, have) Mere positiv stemning. Der kan indføres bodsbestemmelser. Færre sager går til taksation. Ulemper: Forskellige deklarationstekster. Tidsforbrug til køkkenbordsmøder. Ekstra omkostninger til rådgivning.

»Påbud eller frivillige aftaler? - påbud Fordele: Ens deklarationstekster. Ingen tidsforbrug til forhandling. Færre omkostninger til rådgivning. Ulemper: Lodsejerne føler sig ikke hørt. Mere negativ stemning. Større erstatninger pga. manglende tilpasningsmulighed af deklarationer. Der kan ikke indføres bodsbestemmelser. Flere sager går til taksation. Påbud efter MBL 24 giver sandsynligvis ikke skattefritagelse Skal ikke tinglyses (kan tinglyses)

Omkostninger pr. arealenhed»påbud eller frivillige aftaler? - omkostningsniveau i forhold til arealstørrelse (BNBO er typisk små arealer) Arealstørrelse

»Eksempel på frivillig aftale (ekspropriationslign.) - indsatsplan Beder Kræver et rigtigt godt samarbejde mellem kommune og vandforsyning

»Eksempel på frivillig aftale (ekspropriationslign.) - indsatsplan Beder Status (juni 2014): - 94 ejendomme er kontaktet (alle) - 50 ejendomme er besøgt - (Vandplanudvalget og ALECTIA) - 30 ejendomme har fået tilbud - 10 har accepteret tilbud - 8 har afvist tilbud - Afsluttes i 2014

»Eksempel på frivillig aftale - indsatsplan Beder 45.000 647.500 647.500 680.794

»Eksempel på påbud i BNBO - Bjellekær kildeplads (HOFOR), Egedal Kommune 39 lodsejere, 67 ha

»Erstatnings-fastsættelse

»Erstatnings-fastsættelse - Der skal foreligge en aftaletekst inden den kan værdisættes Hvad koster en aftale om maksimalt 25 mg/l nitratudvaskning og ingen brug af pesticider? Det kan man først svare på, når de konkrete restriktioner fremgår. Jo flere restriktioner jo dyrere bliver aftalen. Jo højere bod jo dyrere bliver aftalen. Undgå unødvendige restriktioner de koster og giver manglende opbakning. Lad deklarationen være gældende fra et hensigtsmæssigt tidspunkt. (Slutningen af en dyrkningssæson, færdigdrift af juletræskultur o.lign.) Undgå defigurering (resterende arealer bliver vanskeligere at dyrke).

»Erstatnings-fastsættelse - tilpas til brugsgrænser og undgå erstatning for defigurering

»Erstatnings-fastsættelse Erstatninger skal følge niveauet, som forventes, hvis den fastsættes ved taksation. Ved ekspropriation skal grundejer erstattes fuldstændig. Dvs. det økonomiske tab skal erstattes. Erstatnings-sammensætning: oejendommens værdiforringelse oulemper Driftstab i en periode under omstilling (typisk 1 år) Omstillingsomkostninger (engangs-udgifter) f.eks.: Hegning Såning af græs Udgifter til sagkyndig bistand Defigurering (resterende arealer bliver vanskeligere at dyrke)

»Erstatnings-fastsættelse - Jordværdi varierer over tid

»Erstatnings-fastsættelse - Jordværdi: Finanstilsynets vurdering, dec. 2013 styrende for kredit-institutternes deltagelse i handler

»Erstatnings-fastsættelse - Jordværdi i 2014 (niveau) - fordelt på arealtyper Jordværdi Landbrug omdrift: Permanent græs: Permanent græs 3: Natur: Blandet skov: Ca. kr. 120-180.000 /ha Ca. kr. 60 65.000 / ha Ca. kr. 50.000 /ha Ca. kr. 40.000 /ha Ca. kr. 100.000/ha Faktorer der har indflydelse på jordværdien: Størrelse og form på marker Jordbonitet og terræn Tekniske installationer f.eks. dræn, vandingsanlæg Husdyrtæthed Arrondering Specialafgrøder Ekspansionsmuligheder

»Erstatnings-fastsættelse - hvordan kan man vide om prisen er rigtig? Ingen vil indgå frivillige aftaler: => niveauet er for lav Alle vil indgå frivillige aftaler: => niveauet er for høj Ideelt hvis 80-90 % ønsker at indgå frivillige aftaler og resten afgøres ved taksation. Esbjerg Vand og Aarhus Vand tilbød i starten (2002) kr. 25.000/ha for indgåelse af varige tinglyste deklarationer om pesticidfri drift. Gangske få aftaler blev indgået til den pris. Erstatningerne er gradvist steget hen over årene til ca. 50.000/ha. Nu er der indgået et stort antal aftaler hos begge forsyninger, hvilket indikerer, at niveauet er rigtigt. Aalborg: Ud af ca. 40 indgåede aftaler er 6 afgjort ved taksation (85%).

»Erstatnings-fastsættelse - typiske erstatningsniveauer ved tinglysning af varige aftaler Arealtype Ingen pesticider Ingen pesticider og Ingen pesticider maks. 25 mg og maks. 50 mg (kr./ha) nitrat/l (kr./ha) nitrat/l (kr./ha) Landbrug (omdrift) 40-60.000 80-100.000 60-80.000 Landbrug (permanent græs) 5-15.000 5-15.000 5-15.000 Skov 5-15.000 5-15.000 Læhegn, krat o.lign. 0-5.000 Gårdspladser m.m. 40.000 Parcelhusgrunde 2.500-5.000 kr. /grund

Nedgang i DBII (kr./år)»erstatnings-fastsættelse - Årlig nedgang i dækningsbidrag II (pesticidfri drift, planteavl på lerjord) 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500-2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Dyrkningsaftaler og kompensationer, A-Dubgaard & LO-Mortensen, KVL 2000 med tilhørende regneark til årlige opdateringer. Baseret på Bichel-udvalgets udbyttenedgange.

»Erstatnings-fastsættelse - Fremgangsmåde til erstatningsberegning i BNBO og indsatsområder 1. BNBO-redegørelsen / indsatsplanen bør indeholde et overslag over prisen for beskyttelse af den enkelte BNBO/indsatsområde. 2. Lodsejerbesøg for indhentning af supplerende oplysninger samt information til lodsejer. Evt. kun besigtigelse af arealerne. 3. Det generelle prisniveau på landbrugsjord i området understøttes evt. af ejendomsmæglerudtalelser. 4. Der udarbejdes en økonomiudredning for den enkelte grundejer evt. understøttet af ejendomsmægler-vurdering. 5. Grundejer tilbydes ét samlet erstatningsbeløb - ikke udspecificeret, samt en standard-deklaration. 6. Hvis grundejer er uenig i erstatningsbeløb eller deklarationstekst er der følgende muligheder: Forhandling (indhold / erstatning) Natur- og Miljøklagenævn (indhold) Taksationskommission (erstatning)

»Taksation

»Taksation - Vejlovens ekspropriationsprocedure: Åstedsforretning Ekspropriationsbeslutning Klage over beslutningen Erstatningsforhandling Taksation: Overtaksation: (6 afgørelser i Aalborg) (2 afgørelser i Aalborg) Domstole

»Taksation Procedure: 1. Kommunen fremfører argumentation for erstatningstilbud 2. Lodsejer fremfører argumentation for erstatningskrav 3. Kommune replicerer (ingen nye emner) 4. Lodsejer replicerer (ingen nye emner) 5. Taksationskommissionen laver en skriftlig afgørelse Man har kun ét skud i bøssen alt hvad der ønskes fremført i sagen skal fremføres i første omgang. I Aalborg består Kommunens hold af: Kommune, grundvandssamarbejdet, vandforsyning, ejendomsmægler, landbrugskyndig rådgiver. Vigtigt at kende forholdene og afgørelserne i sammenlignelige sager. Resultaterne i taksationen kommer ikke af sig selv!!!!

»Reducer værditabet mest muligt - fremme alternative indkomstmuligheder Biomasseproduktion til biogasanlæg: Helsæd (f.eks. vårbyg el. ærte/byg) Kløvergræs Tække-miscantus: Elefantgræs til tækning miljøvenlig dyrkning

»Reducer værditabet mest muligt - Spuma - et alternativ til pesticider på befæstede arealer NCC har udviklet en miljøvenlig termisk metode til at bekæmpe ukrudt. Systemet hedder Spuma. Ukrudtet dækkes af varmt vand og et lag isolerende skum, hvorefter de ubudne planter udtørrer og visner bort. Skummet er miljøneutralt og godkendt af Miljøstyrelsen som pesticidfrit produkt. Det forsvinder igen på få minutter og efterlader ingen skadelige stoffer. Spuma skåner både grundvand og omgivende planter. Men det bekæmper selv genstridigt ukrudt særdeles effektivt.

»Uheld kan ske! - marksprøjte med 4.000 l opblandet glyphosat væltet 150 meter fra HOFOR-boring.

»Tak for opmærksomheden Follow ALECTIA www.linkedin.com/company/alectia www.alectia.com