Det Social-lægelige samarbejde Janne Sørensen 1.Reservelæge På vej til at blive speciallæge i samfundsmedicin
Hvad er Socialmedicin?? Klinisk Socialmedicin er den lægelige praksis, som har til formål at bevare eller udvikle optimal social funktionsevne på trods af sygdom eller oplevet sygdom
Socialmedicinsk forståelse familie arbejde samfund mig selv
Socialmedicin i din hverdag??.
Eksempler Tømrerlærlingen, som du møder i skadestuen, da han under sit arbejde har savet yderleddet af ve. pegefinger. Du rådgiver ham om forbindingsskift, kontrol mv. Han spørger angående arbejdsskadesag, sygemelding mv.
Eksempler.. Den ældre dame, som du indlægger på medicinsk afdeling, fordi datteren igen har fundet hende hjemme i et syndigt rod og med afføring på benklæder og sengetøj. Hun fejler ikke noget (i hvert fald ikke noget som står i medicinsk kompendium) Du drøfter med sygeplejersken, om en aflastningsplads på det lokale plejehjem kunne være en bedre løsning.
Eksempler.. Den yngre, alkoholiserede kvinde, som henvender sig i skadestuen stærkt forslået efter et fald ned af kældertrappen. Hun ønsker hjælp til at ophøre med sit misbrug og du bruger en halv nat på at arrangere et ophold på et forsorgshjem, hvor de vil tage imod hende næste dag. Næste morgen er hun gået.
Eksempler.. Du indlægger en 15-årig pige, som har indtaget 20 Panodil og derefter sendt en sms til veninden. Du følger instruksen: Aspirerer, giver aktivt kul og ordinerer NAC-drop men tænker efterfølgende over, om der var mere du burde gøre for hende
Eksempler Som basislæge i praksis får du hurtigt en fast kunde, en yngre mand, som jævnligt henvender sig med forskellige symptomer. Du undersøger ham flere gange og finder ham sund og rask. Efter 3 måneder fortæller han, at han nu (igen) har afbrudt sin uddannelse på teknisk skole grundet for meget fravær
Eksempler.. I praksis møder du også den 30-årige mor til 3, som bryder i gråd i konsultationen mens hun fortæller, at hun har været sygemelde fra sit arbejde gennem 8 uger på grund af stress. Hun fortæller videre, at det ældste barn er under udredning for AHDH, at manden formentlig har en affære og at de små tvillinger på skift har mellemørebetændelse Kommunen har anmodet dig om en statusattest og spørger til diagnosen og prognosen.
Samarbejde! Hvis et problem synes uløseligt, er det måske fordi du ikke er den rette til at løse det
Formålet med det social-lægelige samarbejde Den sociale lovgivning sigter mod social inklusion alle har ret til at være en del af samfundet At Undgå Social eksklusion som fører til sygdom og tidlig død Sagsbehandleren er en samarbejdspartner der kan hjælpe dig og din patient Det letter arbejdsbyrden at fordele ansvaret rigtig mellem patient, læge, sagsbehandler og pårørende.
Kend din samarbejdspartner Sagsbehandleren
Kommunen Opdelt i forskellige områder: Jobcenter, kontanthjælpsafdeling, familieafdeling, ydelseskontor, socialpsykiatri mv. Dette kan medføre flere og skiftende sagsbehandlere. Oplysninger bliver ikke automatisk videregivet fra den ene afdeling til den anden.
Sagsbehandleren Kan have forskellige uddannelser de fleste er uddannede socialrådgivere. Arbejder efter en stram og firkantet lovgivning. Kontrolleres. Ser ikke nødvendigvis borgerne. Skal både rådgive borgeren og træffe afgørelse om den sociale ydelse.
Sagsbehandlere Har pligt til at sikre at sagen er tilstrækkeligt belyst og opdateret, før der træffes en afgørelse. Indhenter helbredsdokumentation. Samarbejder med afprøvnings - og aktiveringssteder. Mulighed for at konsultere lægekonsulent.
Arbejdsevnemetoden www.arbejdsevnemetode.dk
Samarbejdsformer Attester den ene eller anden vej! Drøftelse over telefon (husk samtykke) Samarbejdsmøder ex. socialpsykiatri Rundbordssamtale
Ansvarsfordeling Lægen udtaler sig om diagnose, prognose, behandlingsmuligheder, skånehensyn og funktionsevne. Sagsbehandler afdækker yderligere ressourcer (eller mange på samme) og afklarer arbejdsevnen. Sagsbehandler / kommunen træffer afgørelsen. Borgeren kan anke afgørelsen.
Samarbejde
Kort om lovgivningen
Sygedagpenge Fravær på grund af egen sygdom. Beskæftigelseskrav 120 timer seneste 13 uger. Arbejdsgiver betaler de første 21 dage, herefter refunderes nogle af lønudgifterne af kommunen. Sygedagpengeperioden er max. 52 uger inden for de sidste 18 mdr.!! Forlængelsesmuligheder.
Sygedagpenge - forlængelsesmuligheder 1) Revalidering mhp. tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked er overvejende sandsynligt. 2) Der er behov for afklarende foranstaltninger. 3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger 4) det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension 5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte 6) der er rejst arbejdsskadesag 7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.
Stop for sygedagpengene En daglig begivenhed i kommunen Mulighed for at søge om kontanthjælp Ved formue eller ægtefælle med indtægt er man ikke berettiget til en ydelse Mulighed for at anke afgørelsen Økonomiske vanskeligheder kan være med til at forværre den samlede situation.
Sagsbehandlerens værktøjskasse Tilbage til samme arbejdsplads Tilbage til andet arbejde Revalidering Fleksjob Førtidspension
Muligheder for tilbagevenden til arbejdspladsen Raskmelding Omplacering Hjælpemidler Personlig assistance 56-aftale Mindst muligt princippet
Revalidering Helbredstilstanden varig og stationær og forhindrer tilbagevenden til tidligere arbejdsområde. Uddannelse / omskoling / oplæring til andet arbejdsområde på den aktuelle ydelse. Formålet er at gøre borgeren helt eller delvis selvforsørgende til trods for nedsat arbejdsevne.
Fleksjob Helbredstilstanden er varig og stationær Kan ikke selv opnå eller fastholde arbejde på ordinære vilkår Arbejdsevnen er nedsat med mindst halvdelen i alle erhverv. Specielle hensyn, nedsat arbejdstid eller nedsat effektivitet. Ledig fra fleksjob særlig ydelse.
Førtidspension Helbredstilstanden er varig og stationær Den faktisk konstaterede arbejdsevnen er nedsat til under 1/3 eller til det ubetydelige De tidligere beskrevne ordninger (revalidering, fleksjob) er afprøvede eller udelukkede. Der vil i de allerfleste sager være behov for en konkret afprøvning (arbejdsprøve). Den kan alene undlades, hvis den efter en lægefaglig vurdering er åbenlys formålsløs eller med risiko for varig forværring i tilstanden. Teoretisk mulighed for at tilkende førtidspension med kontrol.
Varig og stationær
ATTESTER
Formålet med attester Reguleret det retslige forhold mellem patienten og en anden part: Kommunen, forsikringsselskab eller andre Kommunikation mellem de sociale myndigheder og sundhedsvæsenet Dokumentation Standardiseret fagligt funderet sagsbehandling Grundlag for afgørelse om udbetaling af ydelse social ydelse, forsikringspræmie mv.
Autorisationsloven Lægen skal udvise omhu og uhildethed. Er forpligtet til at afgive attester til offentlige myndigheder efter regler fastsat af sundhedsstyrelsen.
Attestbekendtgørelsen fra 1935 Lægen skal alene udtale sig om forhold hun kender til. Skal kun svare på det der spørges om. Kilden skal fremgå. Skal kunne læses (og forstås) af ikke-læger. Skal rumme oplysninger af et omfang, så læseren selv kan danne sig et skøn. Attesten skal sendes indenfor rimelig tid. Må ikke udfærdiges af familiemedlemmer.
Sundhedsloven En lægeattest må ikke indeholde helbredsoplysninger uden relevans for det aktuelle tema.
Den gode attest Svarer på de spørgsmål der stilles Svarer ikke på andet end det der spørges om Er klar og tydelig Har høj lægefaglig kvalitet Er upartisk/uhildet Besvares hurtigst muligt Skrives først efter kontakt til sagsbehandler, hvis tvivl om spørgsmål / formål eller hvis det ikke er muligt at svare
Den gode attest Tydelig skrift Brug af danske ord Alle rubrikker udfyldt Målrettet obj. undersøgelse Ingen udtalelse om den sociale ydelse Beskriv behandling og følger deraf, positive som negative
De mest brugte lægeattester Journaloplysninger Statusattest Generel helbredsattest Specifik helbredsattest Forslag til socialmedicinsk sagsbehandling Attest vedr. kronisk sygdom ( 56 aftale) Attest vedr. sygdom i forbindelse med graviditet eller risiko for fosterskade
Journaloplysninger Journaludskrift eller epikrise fra sygehusafdeling eller speciallæge. Indeholder ikke en vurdering! Obs. Sundhedsloven: en lægeattest må ikke indeholde helbredsoplysninger uden relevans for det aktuelle tema
Statusattest LÆ 125 På baggrund af journal og kendskab til patienten Kort, relevant beskrivelse af sygehistorie, diagnoser og behandling Vurdering af helbredsforholdenes betydning for sagen
Generel helbredsattest, GHA LÆ 145 Samme som i en status men mere uddybende Aktuel objektiv undersøgelse af patienten Mulighed for at komme med forslag til yderligere udredning eller indsats Dvs. her skal lægen se patienten!!
Specifik helbredsattest LÆ 135 Som i en GHA, men med fokus på et specifikt helbredsproblem f.eks. det dårlige knæ, de psykiske problemer e.lign. Lægen skal også her se sin patient!!
Forslag om socialmedicinsk LÆ 165 sagsbehandling Lægen skriver her uopfordret til sagsbehandleren med anmodning om socialmedicinsk sagsbehandling. F.eks. Behov for hjælpemidler, revalidering e.lign. Kommunen har beslutningskompetencen!
Eksempel 1, Statusattest Peter har været sygemeldt siden 14.12.2010 på grund af depression /stress. Han fortæller ved opfølgningssamtale d. 31.1.2011, at han gennem de sidste 2 år har haft det tiltagende dårligt psykisk. Kunne pludselig ikke overskue selv simple arbejdsopgaver og havde mange spekulationer vedr. sin virksomheds fremtid. Han går til samtaler hos psykolog, og føler det hjælper lidt. Diagnose Prognose Hvilke funktionsbegrænsninger har Peter i forhold til arbejdsmarkedet Er der ander forhold der påvirler arbejdsevnen Evt. tidshorisont for tilbagevenden til arbejdsmarkedet
Eksempel 2, Statusattest Hassan blev i 2005 tilkendt et fleksjob på grund af smerter i nakke, skuldre og ryg. Han har aktuelt været sygemeldt fra sit job i 10 uger på grund af nytilkomne smerter i venstre knæ. I forhold til den videre sagsbehandling anmodes om statusattest til besvarelse af følgende spørgsmål: Diagnose Prognose Behandlingsmuligheder Er arbejdsevnen påvirket og i hvilket omfang Hvornår vil han kunne vende tilbage til arbejdet Vil der være varige skånehensyn
Eksempel 3, GHA Søren er sygemeldt fra sit fleksjob som lagerarbejde. Først delvis sygemelding og siden operation for en måned siden fuldtids. Søren giver udtryk for, at arbejdet har været meget belastende for ham i det sidste halve år inden sygemeldingen og nævner her bl.a problemer med armene. Til brug i den videre sagsbehandling er der brug for følgende oplysninger: Beskrivelse af de helbredsmæssige forhold, herunder iværksat/påtænkt behandling. Hvordan påvirker tilstanden funktionsevnen? Er der mulighed for bedring i den helbredsmæssige tilstand? Prognose? Skånehensyn? Er det muligt at udtale sig om forventet tidshorisont, herunder hvornår han vil kunne genoptage arbejdet helt eller delvist.
Eksempel 4, GHA Susi har været sygemeldt siden 5.11.2010 pga. følger efter piskesmæld Diagnoser? Er der fortsat behandlingsmuligheder i forhold til arbejdsevnen? Hvis ja, hvilke? Tidshorisont? Vil der være varige skånehensyn Hvis Ja, hvilke?? Er det realistisk at tro på at Susi fremover vil kunne varetage det nuværende job som pædagog på fuld tid? Hvis ikke, hvilket timetal vil være realistisk? Har du kendskab til andre forhold, som kunne have indvirkning på de helbredsmæssige forhold??
Råd fra lægekonsulenten Undlad overflødig information Beskriv personen levende Beskriv funktionsevnen: hvad fortæller patienten, hvad ser du, er der overensstemmelse. Husk det psykiske indtryk Husk vurderingen. Du er ofte den bedste til at vurdere hvordan det kommer til at gå (og ingen kommer efter dig hvis du tager fejl)!
Case Lise Nielsen 3 grupper Gruppe 1: Statusattest Gruppe 2: Specifik Helbredsattest Gruppe 3: Generel Helbredsattest
Mulighedserklæringen Formål: Arbejdsfastholdelse gennem hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. At øge arbejdspladsens engagement og ansvar i forhold til syge medarbejdere. Fokusere på muligheder fremfor begrænsninger. Kan godt udfyldes uden et aktuelt fravær.
Mulighedserklæringen 1. del udfyldes af sygemeldte og leder. 2. del udfyldes af lægen, som skal tage stilling til de foreslåede tiltag og vurdere om det er nødvendigt og om det er helbredsmæssigt forsvarligt. Lægen skønner over varigheden af de ovenstående behov. Laeger.dk > lægefagligt > Attester > Mulighedserklæringen
Friattest Når sygemeldte med henvisning til sygdommens karakter afviser at deltage i samtale om mulighedserklæringen. Sygemelding i en opsigelsesperiode. Sygemelding i ferien. I forbindelse med afskedigelse. Ved længerevarende sygdom som opfølgning på en mulighedserklæring.
Underretning Når man som fagperson i sit arbejde bliver bekendt med, at en ung under 18 år formodes at have behov for særlig støtte efter servicelovens bestemmelser Sundhedspersonen kan og må forsøge i første omgang at afhjælpe problemet gennem behandling og dialog med barn og forældre
Case 34-årig kvinde indlægges akut via falck. Hun er bevidstløs efter at have indtaget store mængder Oxynorm og Oxycontin. Falckfolkene fortæller, at kvindens to børn var i hjemmet ved deres ankomst, og at det var den ældste på 6, som havde taget kontakt til mormor, da han ikke kunne få liv i sin mor. Kvinden indlægges på intensiv Sygeplejersken fortæller, at børnene overnatter hos deres mormor.
Underretning Underretningen sker til kommunen. Skal det ske akut, og kan man ikke komme igennem til kommunen kan det ske til politiet. Underretning kan ske skriftligt, mundtligt eller telefonisk.
Underretning indhold Navn, cpr-nr. og adresse på barnet Navn og adresse på forældremyndighedshaver(e) Begrundelse for underretningen Oplysninger om evt. andre sociale eller lægefaglige institutioner, ovennævnte barn er i kontakt med Om forældrene er informeret om underretningen, indhold og begrundelse Underretters navn, stilling, ansættelsessted Dato Underskrift
Yderligere vejledning Laeger.dk > Lægefagligt > Attester > Social-lægeligt samarbejde Laegehåndbogen.dk > Socialmedicin Arbejdsevnemetode.dk > sagsbehandlere Socialjura.dk