De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde.

Relaterede dokumenter
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Målrettet regulering!

Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU

FAQ om efterafgrøder

Muligheder og udfordringer i efter- og

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning

Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder

Lovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Lovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Politiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Landbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Trin for trin-guide til Fællesskema 2017

Emissionsbaseret regulering

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Lovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019

. er blevet til Grundbetaling + Grøn betaling. Ansøgningsperiode: 1. febr 21. apr. 22. apr. 18. maj, 1% pr. dag

Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017

Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017

Lovefterafgrøder, markplan 2017

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Lovefterafgrøder, markplan 2016

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker

Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Din landbrugsstøtte i 2015

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018

Vigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive kommentarer til brugerguides til Fællesskema og Internet Markkort.

Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

U D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Standardsædskifter og referencesædskifter

Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)

Trin for trin-guide til Fællesskema 2019

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv.

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.

Indhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 NOTAT. J.nr Ref. tobfel Den 29. maj 2018

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Indhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 NOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. tobfel Den 1.

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Vejledning om målrettede efterafgrøder 2018

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Bedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2017 specielt for konsulenter Udgivet 21. februar 2017

Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)

Den forventede udvikling frem til 2015

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Københavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Såfristen for korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug,

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion

Afgørelse vedrørende udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, 2. anmeldelse

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Målrettet regulering og andet godt ved Torben Videbæk

Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 27. juli 2018

Indhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte Direkte Betalinger Den 15. juni 2016

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Transkript:

Planteavlsnyt Flere efterafgrøder prisen for mere kvælstof! 29. nov. 2016 copyright Gefion I efteråret 2017 ser to nye typer efterafgrøder dagens lys en udvidelse af de lovpligtige gødningsefterafgrøder og frivillige, målrettede efterafgrøder. Den sidste giver mulighed for at opnå en kompensation på 700 kr/ha efterafgrøder, man tilmelder. De frivillige målrettede efterafgrøder er en 2-årig ordning (efteråret 2017 og 2018). Tilmelder man sig til tiden, kan der opnås en kompensation på 700 kr/ha. Hvis ikke det ønskede areal med frivillige målrettede efterafgrøder opnås af frivillighedens vej bliver det til et krav, som ikke kompenseres med 700 kr/ha. De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde. Landbrugspakken har givet et væsentlig bidrag til at øge indtjeningsmulighederne i landbruget: 1. Vi får en ny husdyrreguleringen, hvor mark og stald er adskilt. 2. Slagtesvineproducenter får hævet harmonikravet til 170 N/ha. 3. Vi kan nu gøde vores afgrøder med økonomisk optimale kvælstofnormer. men vi har længe vidst, at det ikke ville blive omkostningsfrit! Det ligger nu fast, at prisen i første omgang bliver flere efterafgrøder. Dette nyhedsbrev skal bringe jer ajour med, hvad er i øjeblikket er besluttet desangående og herunder også besvare en række af de spørgsmål, som det naturligt afføder i praksis. De nuværende lovpligtige gødningsefterafgrøder Lad os starte med at konstatere, at de nuværende lovpligtige gødningsefterafgrøder fortsætter som hidtil. Det vil sige, at bedrifter, som i planperioden 2014/15 havde udbragt under/over 0,8 DE/ha i efteråret 2017 skal have henholdsvis 10%/14% af efterafgrødegrundlaget med efterafgrøder. Efterafgrøderne kan erstattes af de velkendte alternativer til efterafgrøder fx tidlig sået vintersæd, efterafgrødebanken eller kvotetræk. Sidstnævnte bliver øget til 93 N/ha (under 0,8 DE/ha) og 150 N/ha (over 0,8 DE/ha) for hver hektar efterafgrøde, der mangler. Ekstra lovpligtige gødningsefterafgrøder - forventet Denne ordning er reelt set stadigvæk på tegnebrættet og er end ikke sendt i høring. Derfor er nedenstående blot en orientering om, hvad der sandsynligvis er i vente. Alle bedrifter, som udbringer organisk kvælstof (husdyrgødning, slam eller afgasset biomasse) vil få et øget efterafgrødekrav. Det forventes, at dette krav træder i kraft d. 1. august 2017 og i givet fald vil være gældende for efterafgrødekravet for efteråret 2017. Dette er blandt andet prisen for at lempelserne i punkt 1 og 2. VI SKABER VIDEN, VÆKST OG VÆRDI Gefion I Fulbyvej 15 I 4180 Sorø I 5786 5000 I info@gefion.dk I gefion.dk

Det øgede krav forventes beregnet for de enkelte vandoplande, ud fra indberettede gødningsregnskabsdata for de foregående tre år og inden for oplandene fordelt på bedriftsniveau på baggrund af udbringningen af organisk kvælstof i planperioden 2014/15 Det forventes samlet at udløse et krav om 20-21.000 ha efterafgrøder som frem mod 2022 kan stige til 34.000 ha efterafgrøder, når den nye regulering er fuldt indfaset. Det vides ikke, hvornår den skal være fuldt indfaset. Hvilket øget efterafgrødekrav den enkelte bedrift vil blive mødt med vil kunne ses i et nyt kortlagt i IMK (= markkortet tilknyttet Tast Selv). Disse funktioner skal være klar senest d. 1. februar 2017, hvis det øgede krav til efterafgrøder skal være gældende fra efteråret 2017. Kravet til efterafgrøder forventes at kunne opfyldes efter samme retningslinier og med de samme typer efterafgrøder og efterafgrøde-alternativer, som kendt for de nuværende lovpligtige efterafgrøder, fx tidlig sået vintersæd, gamle frøgræsmarker, korsblomstrede efterafgrøder og græs udlæg i foråret eller det foregående efterår. Der skal sås en vårafgrøde efter efterafgrøder. Det betyder også, at man kan bruge efterafgrødebanken som buffer eller accepterer kvotetræk, som et alternativ til efterafgrødekravet. Frivillige målrettede efterafgrøder 700 kr/ha Lad mig starte med at konstatere, at nedenstående ikke er endelig besluttet, men er i høring frem til d. 15. december 2016. Det forlyder dog, at der næppe skal forventes, at høringsfasen udmønter sig i større ændringer. Vi laver selvfølgelig en opdatering, hvis høringsfasen giver anledning til ændringer. Der er tale om en 2 årig ordning, gældende for efteråret 2017 og 2018. Herefter implementeres i stedet de målrettede tiltag fra Landbrugspakken (fx mini vådområder). Lidt forenklet kan man sige, at disse frivillige målrettede efterafgrøder er en konsekvens af det overophedede politiske slagsmål, som anført af de konservative endte med at koste Eva Kjær Hansen ministerposten! I betragtning af de få hunderede ton kvælstofudvaskning, som uenigheden drejede sig om synes det ønskede omfang af disse efterafgrøder at være urimeligt stort. Inden vi går helt i sort over udsigten til flere efterafgrøder skal dog understreges, at ordningen med frivillige målrettede efterafgrøder kun er 2-årig (efteråret 2017 og 2018). Sådan fordeles arealet Danmark er opdelt i ca. 3000 ID15 områder (vandområder). Ud fra beregninger, som Naturstyrelsen foretager, fastsættes et ønsket areal med efterafgrøder i hvert enkelt IDområde for at sænke kvælstofbelastningen. På side 4 ses det netop offentliggjort kort, hvor ID15-områder er samlet under forskellige farvekoder repræsenterende forskellige efterafgrødekrav, fx 0-5% for den lysegrønne farve og 20-25% for den mørkeblå. På side x kan I se en vejledning til, hvordan man finder frem til lige præcist det ID15-områden ens egen bedrift ligger i. Grundlaget for det ønskede areal med efterafgrøder i det enkelte ID15-område er hensynet til grundvandsbeskyttelse, retenionsevnen af kvælstof og kystvandoplande. Ønsket er, at det fastsatte areal med efterafgrøder inden for det enkelte ID15-område, opnås af frivillighedens vej, fordi der er en betaling for 700 kr/ha frivillig efterafgrøde. Når det ønskede areal er opnået, indenfor det givne ID15-område lukker muligheden for tilmelding. Opnås det ønskede areal ikke vil bedrifter indenfor det pågældende ID15-område blive pålagt at etablere det manglende areal med efterafgrøder med en forholdsmæssig fordeling i forhold til bedriftens størrelse. Dette pålæg vil ikke bliver kompenseret med 700 kr/ha efterafgrøde. Bedrifter, som har foretaget en frivillig tilmelding bliver selvfølgelig godskrevet dette ved fordelingen af det manglende areal. Et eventuelt krav vil blive udmeldt i maj (2017).

Frivillige målrettede efterafgrøder skal anlægges på den/de marker, som man anmelder til efterafgrøderne. De er således markspecifikke. Præcist dette krav forsøger man at få ændret i den igangværende høringsfase. Som efterafgrøde kan bruges de velkendte fra de lovpligtige efterafgrøder men ikke alternativer som tidlig sået vintersæd, køb af efterafgrødeareal eller via træk i efterafgrødebanken! Undlader man at etablere et anmeldt/krævet areal (eller mislykkes det) er sanktionen formentlig et træk i næste års kvælstofkvote på 93N/15 N pr. hektar manglende efterafgrøde. Højeste træk, hvis bedriften har over 0,8 DE pr. ha. Kvotereduktionen kan dog aldrig overstige 20%. Derudover må man gå ud fra, at man heller ikke får de 700 kr/ha! Frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke bruges som MFO-efterafgrøder eller som lovpligtige gødningsefterafgrøder. Økologiske bedrifter er ikke omfattet af frivillige målrettede efterafgrøder og kan derfor ikke tilmelde sig og vil heller ikke blive omfattet af et eventuelt krav. Bedrifter under 10 ha kan tilmelde sig til frivillige målrettede efterafgrøder, men vil ikke blive omfattet af et eventuelt krav. Tilmeldingsfrister Tilmeldingen sker i Tast Selv i forbindelse med ansøgningsrunden til Grundbetaling. Den. februar åbnes for tilmelding i de oplande, hvor der er behov for en indsats overfor grundvand. D. 1. marts de kystvandsoplande med lav kvælstofretention og d. 22. marts resten af de udpegede kystvandsoplande. Sidste frist er i alle tilfælde d. 21. april, men som skrevet lukker tilmeldingsmuligheden (og dermed muligheden for de 700 kr/ha), når det ønskede areal indenfor et givet ID15-område er nået. Ønsker man at gøre brug af muligheden for at etablere frivillige målrettede efterafgrøder til 700 kr/ha bør man derfor få tilmeldt arealet så tidligt det er muligt efter d. 1. februar. Tilmeldingen er bindende, men kan dog ændres frem til d. 21. april Der synes i øvrigt ikke at være nogen logisk grund til det forskudte starttidspunkt for tilmelding. Fire typer efterafgrøder i efteråret 2017 Vi kommer i efteråret 2017 til at operere med fire forskellige slags efterafgrøder: 1. De hidtidige lovpligtige gødningsefterafgrøder 2. Ekstra lovpligtige gødningsefterafgrøder 3. Frivillige, målrettede efterafgrøder (700 kr/ha) 4. MFO-efterafgrøder Regelsættet for de to første forventes at være ens, mens der til 3 og 4 knytter sig særlige regler/krav. Kort over placering af frivillige målrettede efterafgrøder se side 4. På side 5 ses en vejledning til, hvordan man kan finde det ID15-område, hvor ens egen bedrift er placeret. Venlig hilsen, Planteavlsrådgivningen Jakob F. Kjærsgaard

Kort over placering af frivillige målrettede efterafgrøder Klik på dette link: http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?page=&profile=naer Step 1: Tryk på linket og tænd efterafgrødekortet Tyk her for at få det farvelagte efterafgrøde kort Step 2: Find din mark vha. Zoom eller søgefunktion Zoom eller brug søgefunktionen til at finde din ejendom Step 3: Vælg info v Tip: Tryk her kan farvelægningen blive transparent Tryk på I og derefter på din mark på kortet