afholdt d. 7. februar 2023

Relaterede dokumenter
FAQ frequently asked questions

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

afholdt d. 7. februar 2013

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Information om MRSA af svinetype

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Statens Serum Institut

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Statens Serum Institut

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA. Embedslægens rolle

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Afholdt d. 4. juni 2019

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Statens Serum Institut

CPO - temadag. 15. November 2018

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

vejledning om forebyggelse af

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Omkostninger ved husdyr-mrsa for sundhedsvæsenet i Danmark

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Statens Serum Institut. Tlf:

Modeller for den regionale MRSA indsats

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

Fertilitets- og Endokrinologisk Klinik, Sjællands Universitetshospital, Roskilde KVINDENS JOURNAL 2016

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

Epidemiologi, forskning og udfordringer

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

MRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samrådsspørgsmål AZ og AÆ om MRSA den 12. januar 2017 kl , lokale 1-133]

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

+ bilag. Knud Haugmark Skelhøjvej 25 C, 1. th Kongens Lyngby

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Afholdt d. 18. maj 2017

Supplerende forholdsregler ved diarré

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

MRSA-enheden i Region Midtjylland. Årsberetning Klinisk Mikrobiologi Infektionshygiejnisk Afsnit

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Influenza A - fakta og orientering

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

Hvornår er barnet rask/syg?

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 3. UDGAVE

MRSA-enheden i Region Midtjylland

Deltagere: Susanne Haubjerg (ITA RHE), Inge Emtkjær (DKA RHL), Hanne Søby (DKA RHE), Lone Bang Jensen (Anæst RHL), Bianca Staunstrup (OP RHE)

Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 18. maj 2017

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

Psykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling

VELKOMMEN BØRNEAFSNITTET. Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Teknisk drift. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Til patienter og pårørende. Fjernelse af mandler. - Ambulant. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

National klinisk retningslinje

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Overførsel af MRSA. (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus)

Sygepolitik (Jan.2019)

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Reduktion af mandlerne hos børn

Transkript:

MRSA-TEMADAG TORSDAG DEN 7. FEBR. 2013 Spørgsmål til SST og CEI

PODNING OG KONTROL MRSA-kort skal vel vises i 6. mdr. og ikke mere 1 år men det står fortsat 1 år i behandlervejledningen. Er tandlægebehandling fx. tandudtrækning en operation? Kontrol: Hvis en borger podes ambulant, findes positiv og sættes i behandling i hjemmet og efterfølgende bliver indlagt til operation (inden der er gået 6 mdr.), - Skal han først podes 1 måned efter behandling (dvs. følge regler for ikke indlagte), eller podes dag 7-14-21 (dvs. følge regler for indlagte)? Ja 6 mdr. vil blive rettet Nej, Simpel ekstraktion er ikke en operation Podes i forbindelse med indlæggelse Opfølgende kontrol: 7-14-21 gælder kun ved fortsat indlæggelse (formål er at ophæve isolation) Så hvis udskrevet kun efter 1 mdr og 6 mdr

SPECIELLE RISIKOSITUATIONER (skema 1b): - Skal det forstås sådan, at der både ved ophold i pleje- institution og ved indlæggelse skal være tale om udbrud, for at risikosituationen gælder? Eller er det at have dagligt ophold i plejeinstitution en risikosituation i sig selv? Haft husstandslignende kontakt med personer, der bor/har boet uden for Norden inden for de sidste 6 måneder Pode alt sundhedspersonale, der er fastboende syd for grænsen podes med regelmæssige intervaller? hver 6. mdr.? Kun ved kendt udbrud i plejeinstitution Det kan at være en god ide at pode dem jævnligt må afgøres efter lokale forhold

SCREENING AF PATIENTER I AMBULATORIET Patienter i ambulante længerevarende behandlingsforløb med kendte risikofaktorer Skal patienter med kendte risikofaktorer, der kommer til ambulant forundersøgelse forud for operation eller til ambulant forundersøgelse til dagkirurgi, podes fra perineum? Skal børn? Hvad opnår man ved en podning fra perineum? God ide at pode Ja - her gælder de samme regler som ved indlæggelse Ja 5-10% vil yderligere være positive, der er forskelle mellem de klonale komplekser

AMBULATORIER Scenarier Et besøg med samtale Et besøg med samtale og undersøgelse, fx endoskopi Gentagne besøg (fx patient med diabetes og kronisk sår på crus/fod) Ambulant indlæggelse til sammedagskirurgi Forundersøgelse til operation Hvad gør vi? Der spørges ikke om risikosituationer for MRSA Der spørges ikke om risikosituationer for MRSA Her spørges om risikosituationer for MRSA, og der tages podninger obs. MRSA fra såret samt fra næse og svælg Her gælder samme regler som ved indlæggelse, og man vil derfor spørge om risikosituationer for MRSA

AMBULATORIER Der er ikke set smitte udgående fra ambulatorier i Danmark, og derfor skal der som udgangspunkt ikke spørges til risikosituationer. Ambulatoriebesøg dækker over en bred palet af situationer, fx samtaler, undersøgelser, forundersøgelser til operation, operationer mm. Der er store forskelle i hvordan ambulatorieopgaver er organiseret Det er derfor nødvendigt at have lokale retningslinjer for, hvornår der skal spørges til MRSA / screenes

ISOLATION Isolation ved indlæggelse: Hvis en patient er kendt med MRSA inden for 6 mdr., men har negative prøver efter behandling og podning efter en måned - Skal han da genpodes ved indlæggelse? Skal han isoleres? En 3-sengs stue. Patient A findes positiv for MRSA - flyttes til anden stue og isoleres. - Patient B+ C ville før blive podet og isolationsregime iværksættes, til svar foreligger, - Nu - De 2 patienter podes, der kommer ikke en ny patient på stuen og der skal ikke bæres værnemidler. MÅ de 2 patienter forlade stuen? Hvad hvis der ikke er toilet på stuen skal de bruge aflåst toilet? Han skal podes, og isoleres (er fortsat ikke MRSA fri) Ja, de er ikke isoleret og må derfor gerne forlade stuen og bruge fælles toilletter

SUNDHEDSPERSONALE: Den specielle risikosituation, der hedder husstandslignende kontakt med person, der har boet 6 mdr. i udlandet: Ifølge den vil en læge, hvis datter har boet i f.eks. Australien i 6 mdr. og flytter hjem til far/mor igen skulle podes? Det berører virkelig mange sundhedspersonaler og er svært at styre/få gennemslagskraft for. Hvordan forholder det sig i det hele taget med de juridiske aspekter? Kan og må man virkelig det, der lægges op til? Dækker dispensationen fra helbredsloven virkelig alle de pode- og kontrol-tiltag, der anbefales? - Vi synes ikke personaleafsnittet i vejledningen er præcis nok, og stiller spørgsmålstegn ved den juridiske holdbarhed af anbefalingerne. De specielle risikosituationer er primært tænkt i forbindelse med infektion (MSSA vs MRSA). Derfor skal der ikke podes per automatik i disse situationer Sundhedspersonale har pligt til at oplyse arbejdsgiver hvis de er positive

BØRN Deltagelse i sociale aktiviteter / komme i mødregruppe / vuggestue/ børnehave - Dog må barnet ikke have aktiv infektion, fx inficerede sår eller luftvejsinfektion - Er forkølelse også omfattet af begrebet luftvejsinfektion? Svar: Ja forkølelse er omfattet af luftvejsinfektion Hvornår barnet kan komme i mødregrp. / institution følger definitionen af syg/rask i Vejledningen om smitsomme sygdomme / SST (2.1.2, s. 9) Definition: Feberfri og almen tilstanden er upåvirket dog generel anbefaling om at holde barnet hjemme en dag efter feberfrihed

HJEMMEBESØG MV. HOS NYFØDTE Ved besøg i hjemmene, anvendes værnemidler - Taler vi her også om asymptomatiske bærere? - Op til hvilken alder gælder dette? Gælder det også f.eks. ved 8. mdr. besøget hos et barn, der er MRSA-bærer? i mødregrupper og sundhedscafeer kan anvendelse af engangskittel og handsker undlades. - A) Er det udelukkende, for at barnet med MRSA ikke skal blive stigmatiseret, - B) lige så tæt kontakt til barnet ved hjemmebesøget som i mødregruppen,- hvorfor denne diskrepans? Svar: Vil stort set altid dreje sig om asymptomatiske bærere. Ja, gælder så længe barnet er MRSA positivt derfor også ved 8 mdrs besøget. Ja hensynet omkring stigmatisering vægtes højere - smitterisiko bedømmes desuden som generelt lille

MRSA CC398 Svinebesætninger/landmænd beskrives flere steder som værende eneste risikofaktor for MRSA 398. Er det rigtigt Har personen inden for de sidste 6 måneder haft kontakt med levende svin?". Jvf skema Hvis der svares nej, skal man ikke gå videre. Men under "Hvis der svares ja", står der: "Og personen selv eller et husstandsmedlem har haft daglig arbejde i en svinestald eller på anden måde arbejdet med levende svin." Men jeg svarede jo "Nej" i første omgang. Over 90% af smittede har direkte eller husstandskontakt til levende svin Det kan misfortolkes i skemaet men jvf teksten I 7.1 fremgår det at de er i en risikosituation

MRSA CC398 Ang. MRSA CC398 Generelt anbefales at personer der er langvarigt - hvorfor pode alle i husstanden hvis de MRSA positiv podes en gang om året for at følge regelmæssigt kommer i stalden (fx udviklingen hustru/børn på en gård) de skal jo ikke For personer der bor på gård med MRSA, men behandles ikke kommer i stalden og som er negative anbefales podning for at se om der sker tiltagende smittespredning til personer der ikke har direkte kontakt til svin ændring i epidemiologi - ændret risikohåndtering Operation hos svineproducent - Screening tidspunkt? - Vancomycin fremfor diclosil/cefur Ja de bør screenes præoperativt mhp isolation - De bør ikke gå i stalden efter de er screenet dvs screening umiddelbart før operation Kun ved dokumenteret MRSA

SUNDHEDSPERSONALE OG CC398 Personale som bor i husstand med person med daglig grisekontakt, oplever det som stigmatiserende - Podes hvis manden/grisebonden er testet positiv? Hvad så hvis han er negativ, men besætningen er positiv? Ifølge retningslinjerne skal han ikke behandles for bærerskab, men hun skal som sundhedspersonale. Komplekst. - Behandling af husstand, bestående af griselandmand (MRSA pos) og sygeplejerskehustru (også Pos.) Alle MRSA negative, der bor med en MRSA positiv anbefales at blive podet x1 årligt - Sundhedspersonale, hvert halve år Der podes hvis svinebonden er positiv - Der tages ikke hensyn til om svinene er positive Personer, der ikke har direkte kontakt til svin forsøges behandlet det gælder særligt sundhedspersonale For MRSA positive personale medlemmer der ikke kan blive frie må der laves en lokal risikovurdering i forhold til de arbejdsopgaver personen har - Hvordan skal et personalemedlem, som er fritidsbonde med svin forholde sig? Det kommer an på om han er positiv (se ovenfor)

SUNDHEDSPERSONALE OG CC398 Skema 2: - podning af negativt sundhedspersonale hver 6. måned - fx bor i husstand med person, der arbejder i svinebesætning Sygeplejerske der er MRSA-neg, men bor med ægtefælle med daglig kontakt til grise. Besætningen er positiv. Vir er ikke podet. Hvis vir var testet pos, vil han jo kontinuerligt blive udsat for smitte. Vil det være nok til, at hustru der er sundhedspersonale skal podes hver 6. måned i uoverskuelig tid fremadrettet? Som det fremgår af kapitel 7 er udgangspunktet om der er fundet MRSA i husstanden og ikke om der er fundet MRSA hos svinene. Gælder kun hvis vir findes positiv