For Hedensted Kommune 2013-2017 1
Hedensted Kommune Niels Espesvej 8 8722 Hedensted Tlf.: 7975 50 00 hedensted@hedensted.dk www.hedensted.dk Udarbejdet: Mette Højby Layout: Bente Hansen 2
Baggrunden I forbindelse med udpegning af Særlig værdifulde landbrugsområde og retningslinjer for placering af store husdyrbrug og biogasanlæg til Kommuneplan 2013, skal Kommunen anvende data fra den seneste jordbrugsanalyse, som er foretaget af Statsforvaltningen Nordjylland. Jordbrugsanalysen kan ses digitalt på www. Jordbrugsanalyser.dk I denne sammenfatning af statens data for en jordbrugsanalyse i Hedensted Kommune er fokuseret på de oplysninger, som er relevante i forhold til udpegning af Særlig Værdifulde Landbrugsområde og retningslinjer for placering af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. Derudover er data suppleret med oplysninger/viden fra kommunens sagsbehandling på landbrugsområdet indenfor de seneste år. Sammenfatning På baggrund af jordbrugsanalysen kan kommunen groft set, opdeles i fem områder afgrænset af linjer gående nordsyd i forhold til typer af husdyrhold, hvilket kan ses af figur 1. Figur 1. Inddeling af kommunen i områder efter generelle karakteristika efter produktions- og ejendomstype. Se tekst for forklaring. 3
Mod vest i område 1 er der bedrifter med store arealtilliggender og stort husdyrhold med såvel kvæg- som svineproduktion. I område 2 er størstedelen af kommunens mink- og fjerkræproduktioner beliggende. Området er desuden karakteriseret ved at bedrifterne generelt har mindre jordtilliggender. I område 3, som betegner området omkring Hedensted by, nord og øst for byen, er der en begrænset husdyrproduktion. Bedrifterne er mere blandet med generelt små bedrifter, men dog er der enkelte store bedrifter med stort jordtilliggende. Juelsmindehalvøen kan opdeles i to områder, som er meget forskellige. I område 4 omkring Stouby, Barrit, Hornsyld og Stenderup er bedrifter med store arealtilliggender og stor svineproduktion. Området er således kommunens andet område med stor husdyrproduktion. Forskellen mellem område 1 og 4 er, at flere arealer er drevet som planteavl på Juelsminde halvøen end i område 1. Dette ses af husdyrtrykket, som er større mod vest end i området ved Stouby/Hornsyld. I område 5 er der begrænset husdyrproduktion og området er karakteriseret af mindre bedrifter. Der findes dog større husdyrbedrifter mod nord og større planteavlsbedrifter omkring Juelsminde og Glud. På figur 2 er kommunen inddelt i områder overvejende efter husdyrtyper. Her ses at der er koncentration af mink og fjerkræ omkring Øster Snede og Daugård, mens der er kvægproduktioner omkring Glud og i bæltet, som strækker sig fra Tørring mod Åle/Hvirring. Placeringen af kvægbrugene kan hænge sammen med jordbundsforholdene, som er overvejende sandjord og dermed fremmer grovfoderproduktion. Svineproduktionerne er generelt lokaliseret i tre områder, hvoraf det største er omkring Stouby/Hornsyld. Der er to områder med minimal husdyrproduktion, omkring Hedensted og Juelsminde. Kvæg Svin Mink/Fjerkræ Figur 2. Inddeling af kommunen efter husdyrbrugstyper og områder med større husdyrhold 4
Sammenholdes ovenstående oplysninger med produktionsværdien og dækningsbidraget af hhv. husdyrhold og markdrift ses der en tydelig placering af minkproduktioner, som de seneste år har haft stor indtjening. Derudover viser data, at der tjenes mere på husdyrproduktion mod vest end mod øst i kommunen. Der har siden kommunalreformen i 2007 været en stor lyst til at udvide husdyrproduktionen i kommunen. Flere minkavlere har søgt om udvidelse og foretaget udvidelsen. Ligeledes har mange svineproducenter og enkelte af de større kvægproducenter søgt om miljøgodkendelse, men det er kun ca. halvdelen af disse ejendomme, som reelt har udvidet. Da udgangspunktet for den fremadrettet udvikling af husdyrproduktionen som hovedregel sker på baggrund af eksisterende bedrifter i kommunen er lokaliseringen af de nuværende store husdyrbedrifter og udviklingstendensen de seneste år et væsentligt forhold for den fremtidige bedriftsstruktur og udvikling. Nedenfor er en gennemgang af data for de enkelte forhold: Ejendomsforhold Ejendommens størrelse angivet som antal ha pr. bedrift fremgår af figur 3. Generelt set er de største ejendomme beliggende i bæltet fra omkring Stouby, Barrit til Hornsyld og Starup i den østlige del, mens de mod vest er placeret omkring Tørring og Åle, Hvirring og Uldum. Omkring Hedensted by og ved Glud/As er bedrifterne generelt mindre. Der er dog enkelte store bedrifter ved Hedensted og Juelsminde. Figur 3. Bedrifter opdelt efter størrelsen regnet i antal ha indenfor 2*2 km grid. Grøn markering er skov. Lys grå/hvid markering er bebyggelse. Bynavneskel ses på figur 2. 5
Arealanvendelse Inden for hvert sogn er repræsenteret såvel bedrifter med kvægavl, svineavl og planteavl. Det ses af figur 4, at arealerne helt mod vest og arealerne omkring Stouby, Barrit, Hornsyld og Bjerre overvejende får tildelt husdyrgødning. Omkring Hedensted og i den østlige del af kommunen drives arealerne i større grad af planteavlsbrug. Af figuren ses endvidere at Andet/ved ikke ligeledes er repræsenteret i hvert sogn. Andet refererer ifølge jordbrugsanalysen til fjerkræ og pelsdyrhold, men andelen af arealanvendelsen synes ikke at stemme overens med andre data fra jordbrugsanalysen, hvormed Hedensted Kommune vurderer, at en del af disse data er et udtryk for, at der ikke er oplysninger om disse arealer. Figur 4. Arealanvendelse, procentvis angivelse af om arealet drives af kvægbrug, svinebrug eller planteavl. Andet/ved ikke er som nævnt i teksten ikke klart og overensstemmende defineret. 6
Afgrødevalg Af kortet med afgrødevalg, figur 5, ses, at der i alle områder af kommunen er en overvejende produktion af korn, mens specialafgrøder som kartofler og sukkerroer ikke er forekommende i kommunen i særlig høj grad. Frøgræs udgør en mindre del af afgrøderne i den østlige del af kommunen (Glud, Rårup og As), hvor der overvejende er planteavlsbrug. Der dyrkes grovfoder i hele kommunen, men de største andele af afgrøderne findes mod vest - i Hjortsvang, Tørring, Uldum, Åle, Rask Mølle og Hvirring, altså i de områder, hvor der er sandjord og større andel af kvæg i forhold til resten af kommunen. Oliefrø/bælgplanter er fordelt over hele kommunen, men er snarere et udtryk for sædskiftefordele samt fordele i forhold til udbringningstidspunkt for husdyrgødning. Figur 5. Afgrøde på arealerne i de respektive sogne. Andre forhold - arealanvendelsen I nærværende jordbrugsanalyse af relevante data fra Statens Jordbrugsanalyse er det valgt ikke at medtage specialafgrøder, økologisk produktion, gartnerier og følgeproduktion, da disse produktioner ikke er udbredt i kommunen eller kan lokaliseres til bestemte områder i kommunen. Desuden vurderes forholdene ikke at have væsentlig indflydelse i forhold til på de planemner, som kommunen skal inddrage i kommuneplanarbejdet. 7
Husdyrproduktionsstørrelse og -type Størrelsen af husdyrproduktionen (regnet i DE) og husdyrtypen indenfor hvert sogn, angivet i % af det samlede husdyrhold ses på nedenstående kort. Den største samlede husdyrproduktion er omkring Øster Snede og Hornborg mod vest og ved Stouby og Barrit mod øst. De næststørste områder med husdyrproduktion er Tørring/Hjortsvang mod vest samt Rårup, Glud mod øst. Sammenlignet med ejendomsstørrelse, som fremgår af figur 3, synes der at være uoverensstemmelser, særligt lige vest for Hedensted (Ø. Snede og Hornborg) og i Hornsyld. Der er i figur 6 angivet et stort husdyrhold i disse områder i forhold til ejendomsstrukturen målt i antal ha i gennemsnit pr. bedrift. Der er mindre husdyrproduktion ved Løsning, hvilket skyldes, at området består af by og industriområde, og tillige ved Daugård, hvor der er større planteavlsbedrifter. Ved Klakring, Juelsminde og As er der overvejende by, sommerhusområde og skovområde. Markering af anden produktion end kvæg- og svineproduktion sker overvejende omkring Hedensted. Dette skyldes tilstedeværelsen af Sole Minkfodercentral, hvormed koncentrationen af pelsdyrfarme er større. Derudover er der også flere fjerkræproduktioner i området omkring Hedensted. Figur 6. I hvert sogn er angivet dels størrelsen af produktionen (regnet i DE) på nedenstående kort angivet som størrelsen af cirklen. Derudover er der angivet husdyrtypen indenfor hvert sogn, angivet i % af det samlede husdyrhold.
Overvejende husdyrproduktion Nedenstående kort, figur 7, viser, at kommunen er domineret at svineproduktion. Der er stor kvægproduktion mod vest i området omkring Tørring og Åle, mens kvægproduktioner mod øst ligger mere spredt. Der er omkring Ø. Snede, Daugård og Glud overvejende produktioner med pelsdyr og fjerkræ. Området omkring Ølsted og Juelsminde har en lille husdyrproduktion. Langs med vejle Fjord indenfor habitatområde, langs med kysten udfor As Vig og på Hjarnø er det minimalt med husdyrproduktion. Figur 7. Den overvejende husdyrproduktion i kommunen er svin inddelt efter 2*2 km grid. Hvis der i et grid er en begrænset husdyrproduktion vil tilstedeværelsen af en enkelt bedrift betyde farven på det grid. 9
Koncentration af mink- og fjerkræproduktioner I Hedensted Kommune er der en større minkproduktion end gennemsnitligt i Danmark, hvilket skyldes tilstedeværelsen af Sole Minkfoder beliggende i Sole. Koncentrationen af minkproduktioner ses af nedenstående kort, figur 8. Derudover ligger minkfarme spredt over de meste af kommunen, undtagen omkring Stouby, Barrit, Hornsyld og Bjerre, hvor svineproduktion dominerer. Figur 8. Placering af minkfarme i Hedensted Kommune. Sort stjerne angiver minkfarme over 4000 årstæver, mens de gule stjerner under denne grænse, og generelt noget lavere end 4000 årstæver. 10
På nedenstående figur 9 ses, at fjerkræproduktionerne er koncentreret i de samme områder som minkproduktionerne, vest for Hedensted. Derudover er de koncentreret omkring Daugård. Figur 9. Placering af fjerkræproduktioner i kommunen. De gule angiver IPPC produktioner, mens de blå angiver mindre produktioner (større end 15 DE). Der er en enkelt større økologisk fjerkræproduktion, rød markering. Udviklingen af husdyrproduktionen fra 2003-2009 Udviklingen af husdyrproduktionerne fra 2003-2009 regnet som stigning i DE har ikke været stor set for kommunen som helhed, der er dog i enkelte områder sket en stigning af enkelte dyretyper. Stigningen er i Statens jordbrugsanalysedatamateriale angivet i procent, i forhold til årerne 2003 og 2009. For de tre husdyrtyper kvæg, svin og andet er der dog enkelte tendenser, som skal nævnes. I de enkelte områder er der generelt sket et fald i kvægproduktionen, kun i Barrit, Hornsyld og Glud er der sket en stigning i DE på 28-46 % i kvæg i periode fra 2003-2009. Da det kun er i Glud at kvæg udgør en væsentlig andel af husdyrproduktionen kan det konkluderes, at der kun er i dette område, at der er sket en væsentlig stigning i kvægproduktionen. Datamaterialet viser, at der er større fald i kvægproduktionen på over 50 % i områderne Hjortsvang, Løsning, Daugård, Stouby, Klarkring, Juelsminde og på Hjarnø. For svin ser udviklingen anderledes ud. Der er sket en stigning i flere områder i antallet af DE i svin, særligt i Hjortsvang i periode fra 2003-2009, i alt 107 %, men der er også sket en stigning på 30-43 % i Åle, Ø. Snede, Hedensted, Daugård, Stouby og Barrit. I forhold til andelen og antallet af svin i de enkelte områder viser forøgelsen af svin i datamaterialet, at forøgelsen er mest markant i Hjortsvang, Ø. Snede, Stouby og Barrit. Der er et markant fald svineproduktionen omkring Juelsminde, mens ændringer i andre områder ikke vurderes som væsentlige. For fjerkræ og pelsdyr er der store udsving med såvel fald som stigning i de forskellige områder. Størrelsen af ændringer vurderes at være et udtryk for at størrelsen af dyreenheder indenfor 11
disse produktioner generelt er begrænset, hvormed en enkelt bedrifts ændring samlet set vil vise en væsentlig ændring i området. I de fjerkræ- og pelsdyrtætte områder er der generelt ingen ændring, men der er sket stigninger i Tørring, Hedensted og Klarkring, som er et udtryk for øget produktion af mink, mens en stigning i Daugård er et udtryk for en stigning i fjerkræproduktion. Et fald i produktionen ses i flere områder, og det vurderes at være et udtryk for produktionsophør. Harmoniforhold Harmoniforholdet fortæller om mængden af gødning, regnet i dyreenheder (DE) som tilføres pr. Ha pr. år. Af nedenstående figur ses, at det største husdyrtryk findes i området umiddelbart vest for Hedensted. Hele den vestlige del af kommunen har et højere dyretryk end i den østlige del af kommunen. Desuden grænser den vestlige del af kommunen op til Vejle, Ikast-Brande og Horsens Kommune, hvor der er en betydelig husdyrproduktion. Det høje dyretryk er således også et udtryk for en betydelig import af husdyrgødning til området. På Juelsmindehalvøen er import af husdyrgødning begrænset. Selvom de største bedrifter, regnet i arealstørrelse, figur 3 og en stor koncentration af husdyr, regnet i DE, figur 6 er beliggende ved Stouby og Barrit er dette ikke ensbetydende med at arealerne tilføres store mængder husdyrgødning. Der er dog stadig en stor andel af husdyrgødet jord over det meste af Juelsminde halvøen, dog med undtagelse af Klakring, Juelsminde og As. Figur 10. Dyreenheder pr. Ha i de respektive sogne. 12
Jordbundsforhold Jordbundsforholdene er meget forskelligartet i den vestlige del af kommunen og i den østlige del af kommunen. Der er husdyrproduktion over hele kommunen, hvormed jordbundsforholdene ikke spiller ind derpå. Der er dog forskel i afgrødevalg, jf. figur 5 i de to dele af kommunen, som også er et udtryk for forskellige jordbundsforhold. Figur 12. Jordbundsforhold i pløjelaget. Kortmateriale er fra analyse af jordbrugserhvervet Hedensted Kommune, 2009. 13
Økonomi Indtjeningen for henholdsvis husdyrhold og markdrift er opgjort på baggrund af tal fra 2008 fra Danmarks Statistik og oplysninger om dyrehold og markdrift på baggrund af tal fra 2009. Der ses af figur 13 en markant større indtjening i husdyrhold i Øster Snede området. I dette område er mange minkfarme lokaliseret, og omkring 2008/2009 blev indtjeningen mangedoblet, hvilket således afspejler sig i indtjeningen i dette område af kommunen. Mod øst ses det at der tjenes flere penge på markdrift end husdyrhold. Længst mod øst skyldes dette tal den meget begrænsede husdyrproduktion i området. Midt på Juelsminde halvøen er de større svinebesætninger lokaliseret, men det ses også her en større indtjening på markdriften end på husdyrholdet, regnet i dækningsbidraget. Fra Hedensted området og mod vest, hvor der generelt er større husdyrtryk og en større andet af kvægproduktioner og mink/fjerkræproduktioner, er der et større dækningsbidrag på husdyrhold end på planteavl. Figur 13. Produktionsværdi og dækningsbidrag for hhv. husdyrhold og markdrift for landbrug inddelt i sogne. Tallene er baseret på et enkelt år, hvormed enkeltstående forhold i en branche påvirker resultaterne væsentligt. 14
Produktionsværdien er dog samlet set for kommunen størst for markdriften, da der fortsat er mange landbrugsejendomme som drives udelukkende som planteavlsbrug. Dækningsbidraget er størst for husdyrholdet, jd. figur 14. Figur 14. Produktionsværdi og dækningsbidrag for hhv. husdyrhold og markdrift for landbrug samlet set for hele kommunen. Tallene er baseret på et enkelt år, hvormed enkeltstående forhold i en branche påvirker resultaterne væsentligt. 15