Gruppearbejde om et forløb. Oplysningstid og revolution. 1.a. 3 faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed dokumentere viden om forskellige samfundsformer bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien (klip fra spillefilm, eks. The Patriot, MarieAntoinette.) 1b: relaterer til elevernes samtid gennem det arabiske forår, og nutidens fortolkning af oplysningstiden gennem Søren Krarups og John Pedersens fortolkning. (Fokus 2. ) 1c. Internet, sociale medier. Todays Meet: Formuler 140 ord om hvad du har lært i dag. Youtube: History teachers: French revolution The Guardian: Blog der anmelder historiske film. 1d. Ny skriftlighed: Todays Meet: Formuler 140 om hvad du har lært i dag. Formulere problemstillinger. Hurtigskrivning. Begrebskort. 2. 10 moduler af 90 min. 3 x oplysningstid. 4 x fransk revolution.
3 x dansk demokrati. 3. Materiale: Grundbog: Enten Fokus 2: Oplysningstiden, Amr. Og Fran. Rev., Demokrati. Eller Bryld: Verden før 1914. Temabog: Jorgen Olsen: Oplysningstiden, Da det moderne tog form. Systime. Bonanza: Kjærsgaards Danmarkshistorie. Youtube: History teachers: French revolution The Guardian: Blog der anmelder historiske film. Alex von Tunzelmann Kilder: Menneskerettighedserklæring. (FNs menneskeretserklæring.) Innovation: Napoleonskage, samarbejder med bager. Religioner, interview om oplysningstiden. Ytringsfrihed, paneldebat, filosoffer med Amnesty. Ytringstrihed, Blog. Faglige mål: Oplysningstid og revolution formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed dokumentere viden om forskellige samfundsformer bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien (klip fra spillefilm, eks. The Patriot, MarieAntoinette.)
Kernestof: Oplysningstiden Revolutioner og menneskerettigheder Dansk demokrati Lektionsoverskrift Materiale og indhold Metode 1 Introduktion til Fokus 2, s. 34-41 Oplysningstiden. Kort lærerintroduktion til Oplysningstiden ca. 10 min. Gruppearbejde baseret på lektien, hvor eleverne selv forbereder et emne. Deres oplæg skal baseres på deres opfattelse af det centrale. Matrixgrupper baseret på 2 gange 20 min. Matrixgrupper seks grupper der dækker de tre emner i kapitlet. Eleverne bliver på den måde ansvarlige for hinanden. Læreren bliver på den måde mere vejleder ved at bevæge sig rundt til grupperne. 2 Fortsat introduktion til Oplysningstiden videnskab og Oplysning. Individuelt arbejde med et lille uddrag af Kongeloven 1665, som udleveres i timen. Eleverne får 20 min. Til dette Der samles op i plenumdebat på ca. 20 min. Oplyst Enevælde kontra klassisk Enevælde. Fokus 2, s.41-47 Kort lærerintroduktion til Oplysningstiden ca. 10 min. Gruppearbejde baseret på lektien, hvor eleverne selv forbereder et emne. Deres oplæg skal baseres på deres opfattelse af det centrale. Matrixgrupper baseret på 2 gange 20 min. Opsamling på klassen, hvor formålet er, at få struktur på det læste stof. Dette skulle gerne give debat og klarhed over hvad Oplysningstiden er og ikke er. Matrixgrupper seks grupper der dækker de tre emner i kapitlet. Eleverne bliver på den måde ansvarlige for hinanden.
3 Gruppeopgave med udgangspunkt i en fransk filosof. Gruppeopgave Hobbes vs. Rosseu ift. Naturtilstanden. Altså to filosoffer overfor hinanden i relation til et fælles filosofisk emne. Der tages udgangspunkt i tre filosoffer for seks grupper. 4 Revolutionerne intro og perspektivering Evt. Bill of Rights, forfatningen 1794 og menneskerettighederne. Produktet skal være tekstnært, men ellers frit. Hurtigskrivning om hvad er en revolution / ordet revolution skrives på tavlen og hurtigskrivning eller ud fra et youtupe klip, måske lady gaga og revolution. Ca. 10 min. Fokus 2 s. 59-64 amerikansk revolution og fransk enevælde. En snak om hurtigskrivning med inddragelse af Det arabiske forår ca. 20 min. 3 små oplæg fra lektion 3 a 5 min + 10 min til opsamling. Den amerikanske uafhængighedsproces lader vi ligge for til gengæld at se dybere på de sociale forhold i Frankrig. Arbejdsspørgsmål til teksten med opsamling på klassen. Lektie lav et arbejdsspørgsmål til lektien og upload det til todaysmeet.com (tweed) (de Klasseundervisning
sidste ca. 10 min) 5 Taksonomi Fokus 2, s. 64-67 + Menneskerettighedserklæringen 1789 deles ud i timen. De tre elevoplæg fra time 3 a 5 min og 10 min til eventuel debat. Klassearbejde og gruppearbejde for at tilgodese det faglige mål om at formulere faglige problemstillinger i lighed med næste modul. Fokus på taksonomi gennem elevernes spørgsmål til lektien. Der startes med et kort oplæg om taksonomi med eventuelt handout om taksonomi ca. 20 min. Gruppearbejde om hinandens spørgsmål for at få analyseret hinandens spørgsmål. Ca. 20 min. Det handler om analyse af elevernes arbejdsspørgsmål ud fra en gruppediskussion om hvad der kendetegner gode spørgsmål. Dette gøres ud fra todaysmeet.com. Man tager udgangspunkt i elevernes spørgsmål. Progression ved at de udover læsemængden til næste gang skal formulere et redegørende, et analyserende og et diskuterende spørgsmål. 6 Den franske revolution / rædselsherredømmet. Fokus 2, s. 64-67 + 67-71 Menneskerettighedserklæringen 1789 deles ud i timen. Eleverne formulere et redegørende, et analyserende og et diskuterende spørgsmål. Starte med en gennemgang af
deres spørgsmål for endeligt at så styr på taksonomien, hvilket sker i plenum igen via tweed. Almindelig klasseundervisning med udgangspunkt i elevernes spørgsmål gennemgås og bearbejdes dagens lektie. Gruppearbejde om billeder omkring revolutionen udlevering heraf, der gøres til genstand for arbejdet. De får 15-20 min til dette og der samles op bagefter. 7 Fortolkninger af den franske revolution film og historiebrug Fortolkninger af den franske revolution (historiebrug). Fokus 2, s. 71-75 Læregennemgang af dagens lektie med høj styrring og fingeret klassesamtale af hensyn til sværhedsgraden i materialet. (20 min) 8 Det danske demokrati baggrund for indførsel af Grundloven. Forskellige filmsekvenser, der fortolker på den franske revolution, ses og diskuteres i plenum. Marie Antoniette, Monty Python og Franskrigs nationalsang. Frankrigs nationaldag kollektiv erindring. Fokus 2, s. 114-118 + afsnit fra Danmarkshistorien.dk. Menneskerettigheder Vi lægger ud med det digitale miniforedrag Bertel Nygaard. Ca. 5 min. Gruppearbejde med arbejdsspørgsmål, der gøres til grundlag for en opsamling på
klassen. Ved overskud af tid suppleres der med kilder. 9 Grundlov Uddrag af Grundloven 1849 Gruppearbejde om at finde træk af Oplysningstiden i Grundloven. Fælles metodisk og faglig opsamling. 10 Oplysningstidens relevans i dag? Søren Krarup Virkelighed og utopi og John Pedersen Lys forude, oplysningstanker fra Voltaire til Søren Krarup Er Oplysningstidens ideer relevante for os i dag? Plenumdebat. Evaluering med tre gode og tre dårlige ting. Der er lagt vægt på fordybelse ift. den franske revolution og oplysningstiden, der så kan fungere som basis for en perspektivering til danske forhold mere generelt. Det er også baggrunden for en større vægtning af den franske revolution, grundet dens nærhed til europæiske og danske forhold. Vi starter med den europæiske kontekst i form af den franske revolution og oplysningstiden, der så bruges til indblik i udviklingen af bl.a. dansk demokrati. Centrale problemstillinger i forløbet: - Hvad kendetegner Oplysningstidens tanker, udviklinger og ideer? - Hvordan har Oplysningstiden og dens ideer sat sig aftryk i eftertiden? - Hvilken betydning har Oplysningstidens ideer og tanker haft for de efterfølgende revolutioner, herunder specielt den franske revolution? - Hvilken betydning får den franske revolution for den senere europæiske udvikling, herunder Danmark? - Er Oplysningstidens ideer relevante for os i dag?