Bilag 1 It-understøttelse af fremtidens lægepraksis. Opsamling. I dette bilag er alle ideer og inputs fra Inspirationsgruppens møder samlet op organiseret efter temaer. Patientinddragelse understøttet af teknologi: Alle lægepraksis skal tilbyde patienter mulighed for elektronisk tidsbestilling, receptfornyelse og e-konsultation via klinikkens hjemmeside. Hjemmesiden fungerer for nogle lægepraksis som en del af journalsystemet: A-Data (Aftalebogen), XMO, Novax (Lægevejen), My Clinic (Min klinik), Clinea patientportal og Ganglion. Eller som en løsning for sig: Cure4you for MedWin- og Clinea-brugere. Andre lægepraksis har etableret hjemmeside i selvstændigt CMS-system. Det har i Inspirationsgruppen været diskuteret, om der er behov for at udbygge den service overfor patienter, som klinikkens hjemmeside giver mulighed for. Desuden har Inspirationsgruppen drøftet muligheder for at understøtte inddragelse af patienter på forskellig vis via ny teknologi Temaet har resulteret i flg. ideer: Udviklingsønsker til klinikkens hjemmeside Anvende nationale services som: -NemId - SMS-advisering og kalender-invitation - Visning af mine aftaler De nationale løsninger kan berige hjemmesiden og vil betyde, at hver hjemmeside ikke selv skal udvikle løsningerne Funktioner til selvbetjening : -Spørgeskema, som patienten kan udfylde inden konsultation, fx vedr. rejsevaccination Link til relevant patientinformation: -fx rejsevaccination - patienthåndbogen Evt. små video-klip, der viser andre patienters/borgeres situation, evt. som led i patientuddannelsen indenfor kroniker-området. Supplement til 1
patienthåndbogens tekstbaserede information. Adgang til spørgeskemaer og hjemmemålinger: Kan være et link fra lægens egen hjemmeside, så al web-kontakt med patienten findes samlet. Booking: - Patienten kan indtaste foretrukne tider, så det vil være de tider, der foreslås, når der næste gang bookes tid til patienten. - Afsendelse af en kalender-invitation til patienten, så tiden er booket i patientens kalender - Anvendelse af SMS-påmindelse af patienten - Booking af næste (astma)kontrol via laboratoriekortet, som så kan generere en SMS og/eller kalenderinvitation til patienten. E-mail-konsultation: Er steget voldsomt de senere år. - - Der er behov for at undersøge hvilke patientgrupper, der særligt bruger løsningen, samt værdien af denne kommunikation for patient og læge. Ville patient have ringet eller bestilt tid til almindelig konsultation, hvis e-mail konsultation ikke havde været muligt? - Der kan være behov for gode råd om god anvendelse af e-mial-konsultation for at undgå at e-mail-konsultationen ender i chat. Kommunikation med patienten Mail og SMS Der er behov for let og hurtig kommunikation med patienten fra journalen, fx via mail eller SMS. Kommunikationen med patienten skal ske sikkert og skal dokumenteres i journalen. Video Anvendelse af video til understøttelse af kontakten til patienten kan styrke visitationen og måske erstatte en konsultation. En hypotese er, at 15-20 % af patientkontakter kan klares via video-konsultation. Der er behov for forskning for at afdække: - om video kan anvendes til kontakten? - til hvilke patient- og sygdomsgrupper? - er der specielle patientgrupper, man dermed kan få kontakt med? - indflydelse på behandlingskvaliteten? - indflydelse på lægens arbejde? - tidsbesparelse for patienten og for lægen? 2
- om videokonferencerne kan foregå asynkront Billeder Patienter skal kunne sende billeder, pdf-filer og videoklip. Evt. via e-mail-konsultationen. Skal kunne lægges ind i journalen. Spørgeskema MedCom er ved at udbrede anvendelse af WebPatient-løsningen til alle lægepraksis. Der er nu adgang for alle lægepraksis via WebReq. Via WebPatientløsningen kan lægen bestille, at patienten svarer på et spørgeskema hjemmefra. Skemaer i WebPatient-løsningen er udviklet som nationale skemaer på grundlag af kliniske vejledninger. Data fra patientens besvarelse integreres ind i journalen som et laboratoriesvar. Score, gennemsnit mv. udregnes automatisk på grundlag af algoritmer i systemet. Der er behov for at klinikken selv kan generere spørgeskemaer til patienterne Data kunne integreres via standarden for Den dynamiske Blanket, som giver mulighed for hurtigt at tilføje/ændre på dataindholdet uden programmering, test og implementering hos systemhusene. Hjemmemåling WebPatient-løsningen indeholder også mulighed for at patienten kan indtaste måledata fra hjemmemålinger initieret af lægen. Også disse data integreres ind i journalen som laboratoriesvar. Patientens hjemmemålinger via WebPatient-løsningen sker på nationale skemaer. Hjemmemålingerne skal så vidt muligt kodes via enten NPU-koder (Nationale koder, se: http://www.labterm.dk/default.aspx) eller via koder etableret hos DAK-E og MedCom, hvis der ikke finde nationale koder, se: http://www.medcom.dk/wm112846. Koden indeholder data om, at prøven er hjemmemålt mv. Man kan altså i laboratorieskemaet se, om en prøve er hjemmemålt eller fra et laboratorium. WebPatientmodulet indeholder lige nu funktioner til hjemmeblodtryksmåling, blodsukkermåling, depressionsskema, urinvejssymptomer, stress, angst og vægtkontrolskema. Flere skemaer til udfyldelse hos patienten er på vej. Mulighed for at patienter kan bring your own device, hvor patienter kan anvende eget måleudstyr, som fx blodtryksapparat og vægt. Skal alle de måledata, som patienten kan tænkes at foretage, ind i lægejournalen? Skal data filtreres, så kun aggregerede data kommer ind? Eller kun kritiske data? Også kommuner kan initiere hjemmemålinger fra patienter. Kommunerne har ansvaret for disse målinger, som kan deles med lægen efter aftale mellem læge og patient. Lægen har ikke ansvaret for disse målinger uden positivt at have aftalt dette med patient. Disse målinger vil typisk ligge hos kommunens udbydere og kun ses af lægen i forbindelse med aftalte konsultationer. Samarbejde med kommunerne om hjemmemåling vil fortsat være i udvikling fremover. Det er vigtigt at dette arbejde evalueres løbende for at finde de naturlige snitflader mellem læge, kommune og patient i 3
en digital verden. Vigtigt at sikre, at data fra patienter integreres helt ind i journalen på relevant niveau. Login opslag i eksterne systemer ønskes ikke, idet systemerne ønskes integreret i stil med WebPatientmodulet. Andre instanser end lægepraksis kunne stå for udlevering af hjemmemålingsudstyr, fx kommunen. Udbredelse af anvendelse af WebPatient-modulet i WebReq og andre integrationsløsninger ønskes. APPS til patienter Der findes mange APPS, som patienter anvender og som kan anbefales til patienter, men der findes ikke en liste over godkendte APPS. Data fra patienters APPS kan ikke uden aftale med dataansvarlig læge, kommune eller hospital uploades til journalen. Der kunne være relevante data, som der kunne være behov for at hente ind i journalen. Kunne evt. sendes via e-mail-konsultationen fra patienten, hvor det er relevant. Eller vises i WebReq-lignende vindue i henhold til aftale mellem læge og patient. Understøttelse af konsultationen Før konsultationen: Forberedelse af konsultationen via spørgeskema til patienten Efter konsultationen: Video-optagelse/lydoptagelse af konsultationen, som patienten kan få med hjem og gennemse, evt. sammen med pårørende. Patienten som kvalitetskontrol Lægen kan sende mail om fx diagnose/konklusioner eller lign. til patienten og spørge: Er du enig? Man opnår en alliance med patienten. Patientens adgang til egen journal i almen praksis Ny funktion med data fra almen praksis kan tage udgangspunkt i patienternes behov for data, evt. organiseret i forløb og evt. med pædagogiske værktøjer, som fx trafiklys eller grænseværdier for at nudge patienterne. Links til relevant patientinformation på baggrund af diagnose. Pårørende er også en vigtig brugergruppe. Vigtigt med fokus på datasikkerhed. 4
Andre services målrettet specifikke patientgrupper E-læring med fokus på reel læring, dvs. målrettet information og læring på forskellige stadier af en sygdom Communities, hvor speciallæger eller andre samarbejdspartnere kan intervenere i gruppen af patienter. Patienter kan have glæde af at møde andre i samme situation som dem selv E-mail-konsultation med praktiserende læger/speciallæger/eksperter er et supplement til den almindelige konsultation, men kan som telefonkommunikation kun bruges som en del af de samlede patientforløb, der findes i almen praksis Gamification er et stærkt redskab i mange patientrettede løsninger, men kræver evaluering og forskning for at blive en del af den fremtidige itunderstøttelse i almen praksis Kan anvendes for at fastholde patienten på en målsætning Nye funktioner i fremtidens lægesystemer Almen praksis har haft it-baserede journalsystemer siden 80 erne og alle lægepraksis var midt i 90 erne gennemdigitaliserede således at papirbaserede patientjournaler var erstattet af it-journaler. Overenskomstaftalerne var med til at bane vejen. Mange af de lægesystemer, der anvendes i lægepraksis i dag, har således sit ophav fra de krav, der basalt blev stillet, da digitaliseringen startede. Og så er der gradvist blevet tilføjet ny funktionalitet både på grundlag af brugerønsker og nye tekniske muligheder og på grundlag af de krav, som specielt digital kommunikation med samarbejdsparter stillede. Lægesystemerne indeholder i dag mange data. Udfordringen er at få disse mange data i spil. Inspirationsgruppen har drøftet ideer og ønsker til at optimere lægesystemerne både i forhold til at lette de administrative procedurer og til at understøtte det kliniske arbejde: Generelt Der er mange klik. For små og for mange ikoner. 5
Behov for mindre tekst og flere koder/strukturerede data i journalen. Mulighed for at vise kurver og grafer kan gøre det attraktivt at anvende koder. Evt. mere komponent-baseret udvikling, så alle gode kræfter koncentreres om at udvikle gode moduler, som alle brugerne kan tilgå evt. via Internettet, fx opslag med information om ambulante besøg, svangrejournalen mv. Alle funktioner behøver ikke at udvikles i hvert af systemerne. God søgning a la Google. Mulighed for let og hurtigt at sætte systemet op, så det kan understøtte den enkelte brugers måde at arbejde på, fx tekstbaseret eller med grafisk visning. Video og billeder i journalen: Der kunne evt. være en knap i lægesystemet for start af videokonference. Man skal kunne modtage video, billeder og pdf-filer i lægesystemet som dokumentation. Billeder kunne evt. være af et udslet eller af patientens vaccinationskort. Overblik og sammenhæng Overblik over patientens forløb: Der er behov for bedre og hurtigt overblik over patientens forløb og årskontroller. Fx et cancerforløb med overblik over det fremtidige forløb med kontrol-tider. Her er der desuden behov for en funktion, der kan sende en reminder, så kontrollen huskes. Der kunne måske sendes e-mail til patienten om at huske årskontrollen og bestille tid. Også e-mail/sms til patienten som reminder om den bookede tid (ligesom WebPatientløsningen). Der er behov for redskaber til at systematisere årskontroller. Evt. som sandsynligt patientforløb på grundlag af diagnose. Der er behov for at data kan kobles sammen og dermed skabe overblik og sammenhæng i patientens journal. Fx diagnose, medicin og lab.svar. Det kræver at data er tagget, så de kan sammenholdes (diagnose, ATC, lab.kode.) Der skal være overblik over data, fx over vedhæftede filer som skal kunne kodes, så de let kan fremsøges. 6
Der skal et unikt ID (gerne mulighed for flere) på alle meddelelser, så de kan knyttes sammen i meningsfulde forløb. Postsortering: Håndtering af elektronisk post tager mindst 1 timer dagligt for en lægepraksis. Der er behov for optimering, automatisering samt filtreringsmekanismer efter alvorlighed : - Korrespondancekommunikationen kunne måske deles op i korrespondance, der vedrører patientens behandling uden patientens tilstedeværelse og mere simpel information til orientering fra samarbejdspartnere. - Der kunne anvendes en alert på de meddelelser/korrespondancer, der skal handles på Generelt: De meningsløse meddelelser skal fjernes eller være lettere at overskue og derefter arkivere. Evt. via et filter. Kvalitetsrapporter Kvalitetsrapporter skal være tilgængelige i den enkelte patients journal, så de kan anvendes til handling ift. den videre behandling af patienten. Algoritmer bør meldes ud og kvalitetsrapporter bør defineres og designes på grundlag af disse. Kunne også vises for patienten på patientens side på hjemmesiden. Gerne sammen med link til patientinformation. Man mangler oplysninger om CAVE. Der er behov for pædagogiske værktøjer til risikostratificering. Automatisering og beslutningsstøtte i lægesystemet Algoritmer: Der er behov for bedre kartoteker med indbyggede algoritmer, der kan hjælpe lægen: Fx i forbindelse med behandling med blodfortyndende medicin: INR-måling og fornyelse af maravan. 7
Fx i forbindelse med opfølgning på osteoporose og data om sidste skanning. Fx i forbindelse med øjenlægebesøg (diabetes) Algoritmer skal baseres på DSAM s/kliniske vejledninger Der kan etableres et hotel for algoritmer. Lægesystemet kan sende data ind til hotellet, som på baggrund af algoritme(r) foretager en beregning. Lægesystemet modtager resultatet. Kan anvendes til tidlig opsporing af kronisk sygdom, kvalitetsopfølgning osv. Alle de områder, hvor kliniske vejledninger kan omsættes til algoritmer. CE-mærkning: Det er et spørgsmål, om systemer, der indeholder beregninger på grundlag af algoritmer, vil blive betragtes som medicinsk udstyr og derfor skal CEmærkes. Lægesystemerne kunne implementere beslutningsstøtte som kunne advisere ved ændret henvendelsesmønster til praksis. Det kunne måske hindre akut indlæggelse. Automatisering: Fornyelse af recepter/udskrivning af recepter kunne måske automatiseres, så man huskes på det ved årskontrol. Udskrivning for ½ år ad gangen. Målinger fra vægt og højdemåler kunne automatisk blive lagt ind i journalen fra måleinstrumenterne, så man ikke skulle skrive det ind. Stregkoder på fx vacciner kunne aflæses og lægges ind i patientens journal hvis de vel at mærke indeholder de relevante informationer. Beslutningsstøtte på baggrund af medicin-ordination knyttet til FMK. Medicinordination kan foreslå diagnosekode, fx sammenhæng mellem insulin og diabetes. Anvendelse af fælles systemer/3. parts systemer (REFHOST, WEBREQ, sundhedsjournalen mv.) Der udvikles løbende nye fælles nationale it-systemer, som også er relevante for almen praksis. Både at anvende og at levere data til. Her er det afgørende at integrere anvendelsen af 3. parts systemer med lægesystemet, så der opnås en smidig arbejdsgang for lægen og det kliniske arbejde kan understøttes uden at tage fokus fra patienten. 8
Inspirationsgruppen har drøftet følgende: Integration med lægesystemet Er et absolut must ved ibrugtagning af nye systemer i lægepraksis. Man skal ikke opleve, at data skal indtastes 2 gange. Det er vigtigt at have fokus på lægens tidsforbrug på opslag og indtastning af data og på at sikre godt overblik over patientens status. Der skal udarbejdes datastrømsanalyse inden design af systemer. Med integration menes fx: At der kan bestilles ny laboratorieprøve direkte fra patientens labskema til WebReq. At systemet anvender det bruger-interface, man er vant til i lægesystemet Data skal ligge i lægesystemet, så de kan anvendes sammen med øvrige data i systemet. Det er vigtigt med certificerede samarbejdspartnere. Logning af anvendelse er en del af sikkerhedssystemet. Anvendelse af 3. partssystemer fra lægesystemerne giver fælles snitflade for lægerne. Vigtigt, at når data er leveret, har man ikke mere ansvar for data. Fælles systemer Henvisningshotellet REFHOST Man skal kunne udprinte en liste over relevante speciallæger til patienten, når man har skrevet en henvisning til henvisningshotellet. WebReq Uproblematiske svar kunne lægges direkte ind i journalen. Evt. mulighed for at markere ønsket i WebReq ved rekvisitionen. Man skal kunne vælge, hvad man vil gemme i lab.skemaet fra fx lab.data rekvireret af andre sundhedsaktører ikke alt skal automatisk ind. E-journalen 9
Vigtigt med fokus på datasikkerhed. Laboratoriesvarportalen Svar på laboratoriesvarportalen skal være mere tidstro Kommunikation med samarbejdspartnere Den praktiserende læges kommunikation omkring den enkelte patient er i høj grad digitalt understøttet. Det er sket via nationale initiativer siden først i 90 erne, hvor lægepraksis er gået forrest i digitaliseringen. I takt med den teknologiske udvikling og udviklingen af funktionerne i almen praksis og samarbejdet med de øvrige parter i sundhedssektoren, er der stadig behov for udvikling af kommunikationsløsningerne. Hvor der tidligere var fokus på at få hul igennem og at få en kommunikationsstrøm til at køre også organisatorisk, er der nu behov for mere grundigt at kigge på og måske revidere, HVAD der kommunikeres. Altså mere fokus på at sikre, at det, der kommunikeres, er relevant og meningsfuldt, så man ikke drukner i data og overser den relevante information. Inspirationsgruppen har specielt drøftet samarbejde med kommunerne og med sygehusene og har haft dialog med repræsentanter fra henholdsvis kommune og sygehus: Generelt Behov for sammenhæng i meddelelserne, der kommunikeres med samarbejdspartnere: Der skal et unikt ID (gerne mulighed for flere) på alle meddelelser, så de kan knyttes sammen i meningsfulde forløb. Det ID, der er sat på en meddelelse, der modtages, skal sættes på det svar, der sendes retur. Fx henvisninger og epikriser, og på korrespondancer, der svares på. Meddelelserne vil så kunne bindes sammen og præsenteres som et samlet forløb. Hvis der er relevante data i 3. parts systemer fx sider hos kommunen vedr. forebyggelsesdata, som man ikke ønsker ind i egen journal, kan man implementere et dybt link i lægesystemet, så man går direkte fra patientens journal i eget system til den relevante journal hos kommunen. 10
Primært for at se data, men der er også behov for mulighed for at hente de relevante data, man ønsker ind i eget system. Som Laboratoriesvarportalen. Samarbejde med kommunerne Der sker en forskydning af opgaverne fra sygehusene til primærsektoren: kommuner og lægepraksis. Det skaber behov for mere samarbejde og mere kommunikation om patienten og med den praktiserende læge som tovholder. Børneområdet Mulighed for henvisning til sundhedsplejen samt tilbagemelding Mulighed for kommunikation om relevante børn. Behov for automatisk indberetning til Børnedatabasen via lægesystem eller DAK-E. Den ældre medicinske patient Mulighed for at kommunen kan bestille tid på vegne af patienten Der stilles spørgsmålstegn ved behovet for månedlige konferencer om den ældre medicinske patient, som er afprøvet i projektet om Integrated Care. Problemer løses ad hoc. Behov for data vedr. kommunens ydelser til borgeren for at kunne finde de patienter, der har mest behov. Forebyggelse Der er mulighed for at sende pakkehenvisninger, hvor kommunens lokationsnummer automatisk er fremsøgt. Ønsker struktureret tilbagemelding på henvisningen og vil også gerne modtage strukturerede måledata, evt. som assisteret hjemmemåling hos patienter med kroniske sygdomme Psykiatri Behov for kommunikation vedr. torturofre 11
Rehabilitering Udmærket med videokonferencer, men vil også gerne modtage strukturerede måledata, evt. som assisteret hjemmemåling Socialmedicin og misbrugsområdet Behov for kommunikation med misbrugscentre LÆ 165 Vil gerne have LÆ 165 med i blanketserveren. Vil gerne have tilbagemelding på LÆ 165. Tilgængelighed i lægepraksis Kommunerne skal have mulighed for at sende prioriterede korrespondancer. Samarbejde med sygehusene Epikrisen Epikriser skal være mere intelligente. Der er behov for mere proaktiv tænkning på sygehusene. Epikrisen skal indeholde en entydig beskrivelse af opgaver, der skal udføres i almen praksis efter udskrivning af patienten. Det skal fremgå tydeligt, hvad der kræver handling. Epikrise-teksten skal vendes om, så det vigtige/det som lægen skal tage aktion på, står øverst. Er en konfigurationsopgave for EPJ-systemet. Er besluttet i Region Nord og Region Syddanmark. Alternativt kan sygehuset skrive en decideret henvisning til lægepraksis. Psykiatrien 12
Kan mange steder slet ikke kommunikere elektronisk. Rådgivning fra sygehuset Der er forskellige muligheder, traditioner og aftaler om, hvordan man kan kontakte specialisterne på sygehuset: - Telefon - Korrespondance-meddelelse. Her kunne der være behov for, at man entydigt kan finde afdelingens lokationsnummer (det relevante lokationsnummer ift. modtagelse af korrespondance) - Telekonsultation, hvor praksis stiller en diagnose via virtuel konsultation med specialisten på sygehuset, fx at patienten skal træne i stedet for operation. Det vil betyde, at mange patienter slet ikke skal henvises, men forblive i primærsektoren. It-understøttelse af behandlingen af kronisk syge patienter Inspirationsgruppen har drøftet it-understøttelse af specielt kronisk syge patienter, som er det område, hvor der er gennemført flest telemedicinske projekter i Danmark. Udgangspunktet har været, om it og telemedicin kan hjælpe med let og hurtigt at finde de patienter, der har problemer og skal behandles, ud af de mange henvendelser, der dagligt er i almen praksis. Tidlig opsporing af kroniske sygdomme Indhentning af data om KRAM-faktorer Kan ske via lægens hjemmeside, hvor patienten kunne få et spørgeskema om KRAM-faktorerne, evt. i den velkomstmail, der sendes ud, når patienter skal på systemet. Kan ske i venteværelset, hvor patienten kan udnytte ventetiden til at opdatere sin KRAM-profil i lægesystemet KRAM-faktorer Kan danne grundlag for sammen med de øvrige journaldata at stratificere patienten. 13
Er det lægen eller er det patienten, der skal holde øje med KRAM-faktorerne? Det skal være nemt for patienten at gå videre med behov for hjælp til forebyggelse. Der er behov for forskning i hvordan teknologien kan understøtte behovet for opsporing. Den kronisk syge patient Anvendelse af telemedicin Kun ganske få erfaringer med anvendelse af telemedicin i drift på området. Det har været diskuteret, om den kroniske patient er den rette patientgruppe at anvende telemedicin til at understøtte, eller om det i højere grad er den raske syge patient, der kan behandles på afstand ved hjælp af telemedicin. Anvendelse af spørgeskemaer og hjemmemåling Se afsnit om patientinddragelse understøttet af teknologi under kommunikation med patienten Video til patienter og hjemmeside til patienter Spændende erfaringer fra Skotland (Living it up) med hjemmeside for patienter af patienter. Afprøvning og test af nye funktioner Inspirationsgruppen påpeger, at der er behov for honorering af test af ny funktionalitet. Evt. kan der etableres et testpanel af læger, der løbende deltager i testarbejdet og som honoreres særskilt for opgaven. Der kunne i regionerne etableres rammeaftaler for dette. 14