AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

Relaterede dokumenter
Behov for et system, der kigger på flere niveauer!

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

INTRODUKTION TIL AUTISME

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme

BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Udviklingssamtale førskolebarnet

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Læreplan for vuggestuegruppen

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

v/lene Metner PsykologCentret ApS

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

Højt Begavede barn i trivsel og mistrivsel. Asperger barn

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Udviklingshæmning og Autismespektrumforstyrrelser

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Når autismen ikke er alene

BØRN OG UNGES SIGNALER

Når autismen ikke er alene

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Handicapfaggruppens Handicapkonference Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser

Fokus på det der virker

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Første del af aftenens oplæg

Screening af adfærd indenfor spektret hos børn / unge

Når det gør ondt indeni

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mødet med mennesker med borderline

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Rapport for Herlev kommune

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Fuglsangcentret marts 2010 Jens

Barnets trivsel og udvikling 3 5 år I trivsel

Alsidige personlige kompetencer

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Social udvikling. Sammenhæng:

deltagelsesbegrænsning

Plan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

Asperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser

Transkript:

Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode:

INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2

GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE (PERVASIVE DEVELOPMENT DISORDER PDD) 1. Manglende spontan adfærd i forbindelse med at dele glæde, interesser eller præstationer med andre Forældre: Da dit barn var lille, plejede han/hun da at vise dig lege og andre ting, som han/hun var interesseret i, eller plejede han/hun at lege for sig selv uden at dele sine oplevelser særligt meget med dig? Plejer dit barn spontant at fortælle dig, når der sker noget godt, for eksempel at han/hun har fået ros i skolen eller har gjort noget andet godt? Fortæller ham/hun det til sine venner, når der sker noget godt? Barn: Hvis der sker noget godt, for eksempel at du får ros i skolen eller gør noget andet godt, plejer du så at holde det for dig selv, eller fortæller du det til mor, far eller nogen andre? 0 0 0 Ingen information. 1 1 1 Ikke til stede. 2 2 2 Subtærskelværdi: Prøver nogle gange at dele, men ikke ofte eller spontant. 3 3 3 Tærskelværdi: Deler ikke glæde, interesser eller fremgang med andre spontant, eller kun når det handler om det, han/hun er særligt optaget af. Tidl.: NB: Scor ikke positivt, hvis symptomerne bedre kan tilskrives en anden psykisk forstyrrelse såsom angst, psykose, depression, adfærdsforstyrrelser eller normal teenager adfærd. 3

2. Manglende udvikling af venskaber med jævnaldrende eller børn på samme udviklingsniveau Dette kan komme til udtryk på forskellige måder alt efter alder. Helt små børn har ofte lidt eller ingen interesse i at blive venner med andre børn. Lidt større børn kan være interesseret i at få venner, men har en mangelfuld forståelse for den sociale interaktions normer. Forældre: Har dit barn gode venner på sin egen alder? Ses dit barn med andre børn efter skole eller i weekenden? Trives dit barn bedre med yngre børn eller voksne end med børn på sin egen alder? Foretrækker han/hun at være alene? Vil dit barn gerne være sammen med andre børn, men kan ikke få venner? Vil dit barn gerne have venner, men ved ikke, hvorfor de andre børn ikke vil være venner med ham/hende? 0 0 0 Ingen information. 1 1 1 Ikke til stede. 2 2 2 Subtærskelværdi: Har nogle personlige relationer, meste i gruppesituationer eller primært begrænset til særlige interesseområder. 3 3 3 Tærskelværdi: Manglende udvikling af venskaber som er adækvate i forhold til udviklingsniveau. Manglende evne til at aflæse reaktioner hos jævnaldrende i sociale situationer. Tidl.: Kan dit barn forstå, hvordan andre børn reagerer i sociale situationer? Eller misforstår han/hun, eller kan han/hun ikke "tune sig ind på de andre børns reaktioner i sociale situationer? Sker det, at andre udnytter ham/hende? Kan dit barn være sammen med andre børn på sine egne betingelser? Barn: Kan du lide at være sammen med andre børn på din egen alder, eller kan du bedst lide at være for dig selv? Har du en bedste ven? Plejer I at være sammen efter skole eller i weekenden? NB: Sørg for at sammenligne barnets oplysninger med anden information. Skal ikke scores positivt, hvis symptomet hovedsageligt skyldes andre psykiske forstyrrelser såsom ADHD, social angst, skizofreni og skizoid personlighedsforstyrrelse. 4

3. Manglende social eller emotionel gensidighed Forældre: Smilede dit barn spontant tilbage, da han/hun var lille, hvis du eller andre, som barnet kendte godt, smilede til ham/hende? Når dit barn ser dig for første gang, når du kommer hjem efter at have været væk i et stykke tid, smiler han/hun så til dig? Hvordan reagerer dit barn, hvis en jævnaldrende eller voksen, han/hun ikke kender, siger noget venligt til ham/hende eller nærmer sig ham/hende på en venlig måde? Kan dit barn have en gensidig dialog med en jævnaldrende eller voksen, som han/hun ikke kender så godt? Ved han/hun, hvordan man bygger videre på et spørgsmål eller svar for at holde en dialog gående? 0 0 0 Ingen information. 1 1 1 Ikke til stede. 2 2 2 Subtærskelværdi: En noget reduceret evne til social eller emotionel gensidighed. 3 3 3 Tærskelværdi: En klar manglende evne til social og emotionel gensidighed som enten skyldes manglende evne til at forstå andres følelser eller manglende viden om, hvordan man svarer. Tidl.: Hvordan reagerer dit barn, hvis han/hun ser nogen, der græder eller ked af det? Kan du se nogen forandringer i hans/hendes humør eller ansigtsudtryk? Vil han/hun forsøge at trøste, blive ked af det eller ignorere situationen? Plejer dit barn spontant at dele ting med dig? Med venner? Barnet: Hvad gør du, hvis du ser nogen i din familie eller en ven, der græder? Hvad hvis nogen, du ikke kender, smiler til dig eller siger hej? NB: Scores ud fra svar og observationer. 4. Vedvarende optagethed af genstandsdele Inkluderer uhensigtsmæssig brug af legetøj ud fra barnets udviklingsniveau. Forældre: Leger dit barn med legetøj på en anden måde, end det er tiltænkt, at legetøjet skal leges med? For eksempel, vender han/hun legetøjsbiler på hovedet og drejer på hjulene i stedet for at køre med bilerne? Sker det, at han/hun stiller legetøj op på rad og række eller bruger overdreven meget tid på at sortere det efter farve eller form i stedet for lege med det (f.eks. klodser)? Når dit barn leger med en ting, bliver han/hun så meget optaget af visse dele af tingen? 0 0 0 Ingen information. 1 1 1 Ikke til stede. 2 2 2 Subtærskelværdi: Leger til tider på uhensigtsmæssige måder med legetøj. Noget optaget af visse genstandsdele, men ingen væsentlig funktionssvækkelse. 3 3 3 Tærskelværdi: Vedvarende optagethed af genstandsdele. Leger næsten aldrig med et stykke legetøj, som det er tiltænkt. Medfører social funktionssvækkelse. Tidlig.: B F S NB: Ved alle ovenstående spørgsmål spørges der til, om det begyndte, da barnet var lille (f.eks. den tidlige børnehavealder), eller om det først er begyndt på det seneste. Ved en autismespektrum forstyrrelse skal alle adfærdsformer være begyndt, da barnet var lille. Vurdér, om barnet kan have tvangsforstyrrelse, alvorlige sociale fobier, er mentalt retarderet, har været udsat for mishandling eller omsorgssvigt. Vurdér, om der er kulturelle faktorer, der kan forklare symptomerne. 5

Koder for resterende emner 0 = ingen information 1 = nej 2 = ja Forældre Forældre 5. Svigt i kommunikation eller social interaktion som er almindelig hos patienter med Aspergers syndrom a. Ensidig ordstrøm: Forældre: Plejer dit barn nærmest at holde lange taler om en bestemt ting frem for at have en samtale? Sker det, at folk siger, at han/hun er som en lille professor? b. Svækket pragmatiske sprogforståelse Forældre: Har dit barn svært ved at forstå de mere subtile sider ved sproget, som at skiftes til at tale og lytte i en samtale, at vide hvad nogen mener, når de bruger sarkasme eller analogier (f.eks. "hun er stor som et hus")? c. Afvigelse i brugen af stemmen/prosodi Forældre: Er der noget usædvanligt ved barnets intonation? Er hans/hendes stemme monoton? Har han/hun dårlig kontrol over volumen eller lægger trykket på usædvanlige steder, når han/hun taler? d. Vedvarende eller lidt sensitiv kontaktsøgning mod andre Forældre: Plejer dit barn at blive ved med at søge kontakt med andre, selv når de ikke virker interesseret i at tale eller have kontakt med ham/hende? Er det svært for ham/hende til at aflæse sociale signaler fra andre? NB: Scores ud fra svar og observationer. 6

6. Træk ved patienter med højtfungerende autisme Forældre Forældre a. Social isolation Forældre: Har dit barn foretrukket at være alene, lige fra han/hun var lille? Hvad med nu? Virker han/hun uinteresseret i venner eller anden social kontakt? b. Ekkolali Forældre: Plejer dit barn at gentage fraser/udtryk, han/hun har hørt andre sige, eller meningsløse fraser/udtryk om og om igen? NB: Scores ud fra svar og observationer. 7. Udviklingshistorie a. Aldersadækvate selvhjælpsfærdigheder (motirik, hygiejne, spisning, påklædning, m.m.) 8. Funktionsnedsættelse a. Socialt (sammen med jævnaldrende): b. Sammen med familien: c. På skolen: 7

9. Aspergers syndrom DSM-IV kriterier A. Kvalitativ svækkelse i den sociale interaktion, som viser sig ved mindst to af følgende: 1) en betydelig svækkelse i brugen af nonverbal adfærd, såsom øjenkontakt, ansigtsudtryk, kropssprog og mimik, i regulering af sociale interaktion; 2) manglende evne til at udvikle venskaber med jævnaldrende eller børn på tilsvarende udviklingstrin; 3) mangel på spontan adfærd i forbindelse med at dele gælde, interesser eller præstationer med andre (f.eks. ikke at vise frem, tage med sig eller pege på ting af interesse); 4) mangel på social eller følelsesmæssig gensidighed. B. Begrænsede gentagende og stereotype adfærdsmønstre, interesser og aktiviteter, som viser sig ved mindst ét af følgende: 1) en omfattende fiksering af en eller flere stereotype og begrænsede interesser, som er unormale i intensitet eller i fokus; 2) en tilsyneladende ufleksibel fiksering på specifikke, ikkefunktionelle rutiner eller ritualer; 3) stereotype og gentagende motoriske vaner (f.eks. vifte med eller vride hænder eller fingre eller komplekse bevægelser af hele kroppen); 4) en overdreven optagethed af genstandsdele. C. Lidelsen fører til en klinisk signifikant funktionssvækkelse socialt, arbejdsmæssigt eller på andre vigtige funktionsområder. D. Der er ingen klinisk signifikant og generel forsinkelse i den sproglige udvikling (f.eks. i brugen af enkelte ord ved to års alderen eller kommunikative fraser/udtryk ved tre års alderen). E. Der er ingen klinisk signifikant forsinkelse i den kognitive udvikling eller i udviklingen af aldersadækvate selvhjælpsfærdigheder, adaptiv adfærd (bortset fra i social interaktion) og nysgerrighed for omgivelserne i barndommen. F. Kriterierne for anden specifik og gennemgribende udviklingsforstyrrelse eller skizofreni er ikke opfyldt. 10. Autismespektrum forstyrrelse uspecificeret DSM-IV kriterier Denne kategori skal anvendes ved alvorlig og omfattende svækkelse i udviklingen af gensidig social interaktion eller verbal og nonverbal kommunikationsevne, eller når stereotyp adfærd og stereotype interesser og aktiviteter er til stede. Kriterierne for en specifik og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, skizofreni, skizotyp eller undvigende personlighedsforstyrrelse er ikke opfyldte. For eksempel omfatter denne kategori "atypiske autisme" - som ikke opfylder kriterierne for autisme på grund af sen debut, atypiske eller subklinisk symptomatologi. 8

11. Andre autismespektrum forstyrrelser BEMÆRK: De følgende forstyrrelser kan ikke diagnosticeres uden at indsamle supplerende information. Denne version af K-SADS-PL indhenter ikke alle den nødvendige information. Det anbefales at anvende ADI og ADOS og IQ test. I henhold til tidligere evalueringer, forældrerapport og/eller behandlerens observationer opfylder barnet DSM-IV kriterierne for: a. Autisme, b. Retts syndrom, c. Disintegrativ forstyrrelse hos børn HVIS JA TIL 11 A-C, AFKRYDSES "ANDEN PSYKISK FORYRRELSE PÅ OPSUMMERINGSARKET. FREMTIDIGE VERSIONER AF K-SADS KOMMER TIL AT INDEHOLDE MERE SPECIFIKKE DELE FOR DISSE FORYRRELSER. 9