Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis

Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcentret)

Målrettet og tidsbestemt: Alle aktører (borger, pårørende og fagfolk) arbejder mod et fælles mål, der er nedskrevet og aftalt indbyrdes og som er tidsbestemt med hensyn til de enkelte delmål og det endelige mål. Mål og tidsrammer justeres undervejs i hele processen, så det sikres, at der arbejdes målrettet i overensstemmelse med borgerens beslutninger og muligheder, alt efter som situationen ændres og eventuelt nye muligheder opstår. Når de aftalte mål er nået, er rehabiliteringen afsluttet, med mindre der er aftalt nye mål. (Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcentret, 2004)

Rehabilitering Rehabiliteringsprocessen tilstræber at være systematisk og at se borgeren i en kontekst. Forældre og barnets perspektiv efterspørges Barnets perspektiv hvad vil det gerne lære Forældrenes forventninger og mål Daginstitutionens/skolens forventninger og mål Fag-professionelles mål med indsats Barn og forældre ses i et hverdagsperspektiv

Mål Mål kan sættes i forskellige kontekster på legepladsen, i fysio-ergoterapien, i hjemmet, i skolen m.v. Sættes typisk indenfor aktivitets og deltagelses komponenterne

Fag-professionel udgangspunkt Hvad er barnets største problem? Hvad er forældrenes største behov for hjælp? Hvad vil barnet gerne lære? Hvad vil forældrene gerne at barnet skal lære - inden for forskellige områder Hvordan får vi behovene frem Hvordan kombineret dem med vores faglige vurdering! Hvordan prioriterer vi?

Målsætning Der kan anvendes forskellige fremgangsmåder for at afklare behov og dermed for at opstille en fælles målsætning

Hvordan får vi behovene frem? Anamnese, samtale, spørgeskemaer Canadian Occupational Performance Measure (COPM) COPM 0-3 år! "PEDI) Perceived Efficacy and goal Setting System (PEGS)

Perceived Efficacy and goal Setting System (PEGS) Missiuna, Pollock, Law 2004 24 par kort der beskriver daglige aktiviteter M/K tegninger Barnet skal vælge mellem to muligheder Udviklet til børn i alderen 6 9 år Tid: 20 max 30 min. Spørgeskemaer til forældre

PEGS - Perceived Efficacy and Goal Setting System Manual med baggrund for PEGS, administration og scoring. Derudover tre blokke med spørgeskemaer til forældre, lærere og til barnet selv om barnets motoriske formåen og dertil knyttet målsætning. Afprøvet i en canadisk undersøgelse til børn mellem 5-9 år, der selv skulle vurdere deres udførelse af nogle dagligdage aktiviteter hvor der kræves motoriske kompetencer. Undersøgelsen viste at de selv var i stand til at vurdere deres kompetenceniveau samt udvælge og prioritere mål for efterfølgende indsats. (Cheryl Missiuna og Nancy Pollock, 2000: Perceived efficacy and goal setting in young children)

Målsætning ud fra ICF s komponenter Det langsigtede overordnet mål sættes så vidt muligt indenfor deltagelseskomponenten Et mere kortsigtet overordnet mål kan sættes indenfor aktivitet og/eller deltagelse

Målsætning ud fra ICF s komponenter Delmål vil typisk være de forudsætninger der skal arbejdes på for at nå det overordnede mål eller delkomponenter af en konkret motorisk opgave Delmål sættes typisk indenfor krop, aktivitet eller evt. inden for kontekstuelle faktorer Delmål på vej mod det overordnede mål

Målsætning ud fra SMART- kriterier S specifikt M målbart A acceptabelt/attraktivt R realistisk T Tidsperspektiv Fx Jeg vil kunne køre hen til biblioteket i min ny el-kørestol uden at nogen følger mig, efter jeg har trænet i at køre den i to uger Disse kriterier kan tænkes ind uanset om man anvender ICF, GAS, COPM, PEGS m.m. SMART mål anvendes I BørneRAP, indenfor ledelse, I ministerier (DK) også i udlandet indenfor rehabilitering f.x. Holland, England og Canada.

Goal Attainment Scale (GAS) GAS er et redskab til at fastlægge mål og efterfølgende at måle graden af målopnåelse

Goal Attainment Scale Udviklet i slutningen af tresserne af Kiresuk og Sherman GAS er brugt i Danmark siden 1998 i starten indenfor det psykiatriske arbejde. 2005 rapport på www.socialpsykiatri.dk/rapporter I dag anvendes GAS i mange lande, af flere faggrupper og inden for forskellige områder

GAS skema Kilde: Kiresuk T. et al., 1994 LEVEL OF ATTAINMENT Scale 1 Scale 2 Scale 3 Much less -2 than expected Somewhat less -1 than expected Expected level 0 of outcome Somewhat more +1 than expected Much more +2 than expected

G.A.S. Barnets navn: Mål 1 Focus område Mål 2 Focus område Mål 3 Focus område Mål 4 Focus område Mål 5 Focusområde Meget bedre Noget bedre Forventet resultat Status (mindre end forventet) Noget mindre end forventet Dato: Opfølgning:

Skalering af mål +2 meget bedre end forventet +1 noget bedre end forventet 0 forventet resultat -1 status, (noget mindre end forventet) -2 meget mindre end forventet

Principper bag GAS De fem niveauer skal gradueres så intervallerne er nogenlunde lige store Målsætning sker i et samarbejde mellem fagperson og bruger/forældre/barn ved en samtale hvor deres behov afdækkes Der inddrages en tredje part sparringspartner - i fastlæggelse af målformuleringen GAS kan anvendes mono- eller tværfagligt og fastlægger ikke de metoder der skal anvendes for at nå målet

Anvendelse Kan anvendes til at afgrænse, målrette indsats og kan dermed være en god hjælp i prioritering af indsats Kan anvendes til at evaluere indsatsen, idet GAS kan registrere udvikling i et forløb Giver mulighed for kvalificering i arbejdet med bløde mål, meget små mål

Handleplan Efter kortlægning af funktionsevnen udarbejdes en handleplan med udgangspunkt i barn og forældres behov for hjælp og indeholdende de målbare mål, der skal arbejdes med for en given, aftalt periode. Desuden angives hvem der er hovedansvarlig for arbejdet med det enkelte mål - rollefordeling.

Litteraturhenvisning, GAS Kiresuk T. et al (1994) Goal Attainment Scaling: Applications, Theory, and Measurement. Lawrence Erlbaum Associates, Inc, Publishers Cohen, Marianne (nov. 1998) Goal Attaintment Scaling GAS. Orientering og erfaringsopsamling. Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt Graabech, S. og Juul, I.(2002)CAN og GAS en måde at forholde sig til det psykiatriske arbejde. I : Når rejsen er målet. Metoder i socialpsykiatrisk praksis. Larsen, Henrik Dybvad m.fl. Videncenter for Socialpsykiatri Metoder og dokumentation på handicapområdet mod en vidensbaseret indsats. Videncenter for Bevægelseshandicap, 2006 Steenbeek, D. et al (2007) Goal Attainment Scaling in paediatric rehabilitation: a critical review of literatur. Developmental medicin and child neurology. 2007, 49 Mailloux, Z et al. (2007) Goal Attainment Scaling as a Measure of Meaningful Outcomes for Children With Sensory Integration Disorder. The American journal of occupational therapy, 2007, 61