Kendelse fra Landinspektørnævnet

2005 side 88 De blå sider Landinspektør L var rekvireret til at fastlægge beliggenheden af et eksisterende sommerhus i forhold til ejendommens skel som projekteringsgrundlag for en ombygning af sommerhuset. Landinspektørnævnet fandt, at L ikke havde fulgt anvisningerne i 4, stk. 2, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, da han ikke gav klageren lejlighed til at udtale sig forinden afsætningen af skellet mod dennes ejendom, selv om L havde konstateret, at sommerhuset overskred det matrikulære skel med 28 cm. Nævnet fandt det tillige kritisabelt, at L først 1 år og 3 måneder efter skelafsætningen henvendte sig til klageren herom. Sommerhuset blev nedrevet og et nyt opført med den beliggenhed, som det gamle havde haft. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes L, at han til sin rekvirents brug afgav en udtalelse om muligheden for eventuel hævdserhvervelse til de grænser, som det nedrevne sommerhus havde haft. Udtalelsen blev af kommunen anvendt til at lovliggøre det nyopførte sommerhus. For sin handlemåde i forbindelse med afmærkningen af skellet samt ved sin manglende underretning af klageren blev L pålagt en bøde på 3.000 kr. ------------------ Kendelse fra Landinspektørnævnet I Landinspektørnævnets sag nr. 271: A på vegne af sin svigermor B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende: I et brev modtaget den 6. maj 2004 har A klaget over landinspektør L s handlemåde i en sag om lovliggørelse af et sommerhus på matr.nr. 10q., herunder landinspektørens fastlæggelse af skellet mod B s sommerhusgrund, matr.nr. 10r smst. mod matr.nr. 10r. Det er A s opfattelse, at en eventuel hævdserhvervelse ophørte, da det gamle sommerhus blev nedrevet. - Klageren er aldrig blevet kontaktet af L og har heller ikke fået tilsendt opmålingsresultatet fra ham. Den omtalte erklæring fra L refererer til et brev, som L den 7. januar 2004 sendte til ejeren af matr.nr. 10q, C. I brevet står der bl.a.:. Hermed fremsendes luftfoto. optaget den 15.05.1977, hvoraf ses, at sommerhuset ligger skævt på den linie, der repræsenteres af rækværket svarende til opmålingen af det gamle sommerhus af 22.10.1998. Da sommerhuset således umiddelbart må antages at have haft den samme beliggenhed i mindst 20 år (hævdstid) er betingelserne for hævd til stede f.s.v. angår det bebyggede areal på naboejendommen matr.nr. 10-r,. Fig. Udsnit af matrikelkortet over. I brevet har A bl.a. anført følgende: - Landinspektør L foretog den 22. oktober 1998 opmåling af matr.nr. 10q, hvorved det konstateredes, at sommerhuset på grunden overskred skellet mod matr.nr. 10r. L underrettede ikke B herom. -. Kommune lovliggjorde den 23. februar 2004 et nyopført sommerhus på matr.nr. 10q på grundlag af en erklæring fra L om, at der var vundet hævd på sommerhusets placering Hvorvidt arealet under det etablerede tagudhæng evt. også er fanget af hævd må bero på evt. vidneforklaringer, da anden form for dokumentation sandsynligvis vil være umuligt af fremskaffe... Landinspektør L har i et brev af 6. juli 2004 til Landinspektørnævnet afgivet sine bemærkninger til klagen. I brevet står der bl.a.:. 5.10.1998 bliver jeg af ejeren af. (matr.nr. 10q) C bedt om at registrere de skelmæssige forhold på ejendommen i relation til det på grunden beliggende sommerhus ikke fordi der var nogen som helst

De blå sider 2005 side 89 problemer i forhold til naboer men fordi C og hans hustru ville i gang med at renovere / ombygge det eksisterende sommerhus og derfor ville skaffe sig et ordentligt grundlag for den efterfølgende projektering og byggeansøgning, herunder mulighed for at indpasse byggeriet under gældende skelmæssige forhold. Vi foretager derfor en grundig skelundersøgelse på baggrund af fremskaffede måloplysninger, sørger for, at der er synlig markering af skelforløbet i marken og udfærdiger en skitse omfattende matrikulære og bygningsmæssige forhold. Skitsen blev fremsendt til ejeren men ikke til ejerne af de tilstødende ejendomme, idet vi anså opgaven for at være en forløber for og et led i den efterfølgende projektering og byggeansøgning til kommunen, hvor der i forbindelse med kommunens behandling af byggeriet ville ske en obligatorisk nabohøring f.s.v.a. de skelmæssige forhold i relation til den projekterede ombygning / nybygning. Dette er blot en forklaring, idet jeg efterfølgende kun kan beklage, at naboejerne ikke på det tidspunkt fik en direkte orientering fra os.. C bad mig i jan 2004 om min vurdering af betingelserne omkring hævd. Jeg har som opfattet af A ikke fastslået, at der er vundet hævd det har jeg ingen myndighed til i sådan en skrivelse men har på baggrund af luftfoto m.m. givet udtryk for, at betingelserne for hævd må antages at være til stede, og det er noget helt andet. Jeg har med min medvirken og vurdering ikke ændret et komma i den eksisterende retstilstand f.s.v.a. de skelmæssige og bygningsmæssige forhold mellem de 2 ejendomme. En ændring af skellet i matiklen kan alene ske ved en frivillig aftale om køb / salg (arealoverførsel), ved frivillig anerkendelse af hævd (ejendomsberigtigelse) eller ved afholdelse af en skelforretning, hvor en evt. ændring af skel må basere sig på hævd. I alle 3 tilfælde fordrer det, at en af parterne henvender sig til en landinspektør. Med hensyn til A s oplysninger om. Kommunes lovliggørelse af det omhandlede byggeri er det væsentligt at få slået fast, at lovliggørelsen udelukkende er bygningsmyndighedens beslutning og ansvar. Jeg har efter bestilling fra C foretaget en registrering af det nyopførte sommerhus med det formål at konstatere, om det nye sommerhus var beliggende som det gamle og jeg har foretaget en vurdering af (ikke truffet nogen afgørelse) vedr betingelserne for hævd.. I januar 2000 kontaktede jeg telefonisk A, idet C på min opfordring havde bedt mig undersøge mulighederne for at stable et møde på benene med A med henblik på at forsøge at tilvejebringe en mindelig løsning på striden omkring det nyopførte sommerhus, idet det er min erfaring, at opståede problemer bedst løses, hvis parterne sidder over for hinanden og stille og roligt kan drøfte tingene igennem. Telefonisk havde A og jeg en god og fornuftig samtale, og der var på det tidspunkt ikke skyggen af anklagepunkter på mit arbejde eller min person. A var ikke afvisende overfor et møde på mit kontor, men ville lige tænke over det og melde tilbage. Da jeg ikke fik nogen tilbagemelding inden for en 14 dages tid ringede jeg igen til A, hvor han meddelte, at han ikke umiddelbart så noget formål i et sådan møde. Jeg er derfor mildt sagt noget forundret, når A samtidig udtaler, at han aldrig er blevet kontaktet... Den 24. januar 2005 afholdtes møde i Landinspektørnævnet, hvorunder landinspektør L afgav forklaring. A var ikke mødt. Med udgangspunkt i sine skriftlige bemærkninger til klagen gennemgik L forløbet af sagen om lovliggørelsen af sommerhuset samt sine opmålingsarbejder. L forklarede, at efter hans opfattelse er det ikke den manglende orientering om skelafsætningen, der er den egentlige anledning for A s klage til nævnet. Det er derimod den omstændighed, at L i brevet af 7. januar 2004 afgav en udtalelse om eventuel hævdserhvervelse, som kommunen lagde til grund ved sin lovliggørelse af det nye sommerhus på matr.nr. 10q. Hermed var A s klagesag hos kommunen reelt lukket. Brevet af 7. januar 2004 blev af A opfattet således, at L havde fastslået, at der var vundet hævd til de grænser, som det nedrevne sommerhus havde haft, hvilket han imidlertid ikke havde. L erkendte, at han kunne have formuleret sit brev således, at oplysningen om eventuel hævdserhvervelse fremstod mere forståelig for A. L forklarede yderligere, at C den 5. oktober 1998 rekvirerede ham til at fastlægge beliggenheden af det eksisterende sommerhus på matr.nr. 10q i forhold til ejendommens skel som projekteringsgrundlag for en ombygning af sommerhuset. Han foretog skelundersøgelser og genfandt et skelrør i den sydlige ende af skellet mod matr.nr. 10r. Han afsatte bl.a. et nyt skelrør i skellet mod matr.nr. 10r som retningspunkt for skellet. Han udfærdigede en skitse over de matrikulære og bygningsmæssige forhold på grunden, som han sendte til C. Af skitsen fremgår det, at sommerhusets nordøstlige hjørne overskrider skellet mod matr.nr. 10r med 28 cm. Han kontaktede ikke klageren forud for skelafsætningen, ligesom han efterfølgende ikke sendte kopi af skitsen til klageren eller på anden måde orienterede denne om skelafsætningen. I 2000 foretog L opmåling som dokumentation til kommunen for, at det nye sommerhus lå, hvor det gamle havde ligget. Denne måling var relateret til målingen og skelafsætningen fra 1998. L kunne erkende, at han efter bestemmelsen i 4, stk. 3, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder skulle have orienteret klageren, da han i 1998 havde afmærket skellet mod klagerens ejendom. Han beklagede, at dette ikke var sket, men efter hans opfattelse havde det været uden betydning i forhold til byggesagen, idet klageren på det tidspunkt, hvor han klagede til kommunen

2005 side 90 De blå sider over byggeriet, var bekendt med skelafmærkningen og sommerhusets placering i forhold til skel. Hans afmærkning af skellet i 1998 ændrede således ikke beliggenheden af det ejendomsretlige skel. På spørgsmål fra nævnet kunne L erkende, at hvis han i 1998 havde orienteret klageren om skelafmærkningen og sommerhusets placering i forhold til skel, havde det givet klageren mulighed for at iværksætte en skelforretning. Landinspektørnævnet udtaler: Først bemærkes, at nævnet ikke har beføjelse til at fastslå den rette beliggenhed af skellet mellem matr.nre. 10q og 10r, herunder om skellet er ændret ved hævdserhvervelse, hvor det nedrevne sommerhus overskred skel. Dette spørgsmål må afklares ved afholdelse af en skelforretning, og først når det ejendomsretlige skel er fastlagt, er det muligt at fastslå, om det nyopførte sommerhus overskrider skel. Nævnet finder, at det ikke kan bebrejdes L, at han i brevet af 7. januar 2004 til sin rekvirents brug afgav en udtalelse om muligheden for eventuel hævdserhvervelse til de grænser, som det nedrevne sommerhus havde haft. Spørgsmålet om hævdserhvervelse må som nævnt afklares ved en skelforretning. Hvorvidt kommunen kunne anvende udtalelsen fra L til at lovliggøre det nyopførte sommerhus, har nævnet ikke beføjelse til at fastslå. Ifølge 4 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1021 af 17. december 1997 om matrikulære arbejder skal landinspektøren ved afsætning af skel undersøge, om ejendomsgrænsen på stedet er i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Hvis dette ikke er tilfældet, eller hvis der i øvrigt kan være tvivl om skellets rette beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Landinspektøren må derefter tage stilling til, om skellet kan afsættes i overensstemmelse med matiklens oplysninger, eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller skelforretning. Hvis der er overensstemmelse mellem ejendomsgrænsen på stedet og matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, behøver landinspektøren ifølge bekendtgørelsens 4, stk. 2 ikke at give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Når et bestående skel afmærkes, skal landinspektøren ifølge bekendtgørelsens 4, stk. 3 underrette naboejere om skelafmærkningen. Landinspektørnævnet lægger til grund, at L ikke kontaktede klageren forud for skelafsætningen den 5. oktober 1998, ligesom han efterfølgende ikke sendte kopi af opmålingsskitsen til klageren eller på anden måde orienterede denne om skelafsætningen, herunder at sommerhuset på matr.nr. 10q overskred skellet mod matr.nr. 10r med 28 cm. Først i januar 2000 kontaktede L telefonisk A med henblik på afholdelse af et møde til løsning af striden om placeringen af det nye sommerhus. L har erkendt, at han efter bestemmelsen i 4, stk. 3, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder skulle have orienteret naboejerne, da han i 1998 havde afmærket skellene. Idet det nu nedrevne sommerhus overskred skellet mod matr.nr. 10r med 28 cm, finder nævnet tillige, at L ikke kunne være i tvivl om, at der ikke var den nødvendige overensstemmelse mellem ejendomsgrænsen på stedet og matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, og at han derfor efter bestemmelsen i bekendtgørelsens 4, stk. 2, skulle have givet ejeren af matr.nr. 10r lejlighed til at udtale sig, før skellet blev afsat. Nævnet finder det derfor kritisabelt, at L først 1 år og 3 måneder efter skelafsætningen henvendte sig til klageren i striden om sommerhusets overskridelse af det matrikulære skel. Efter det anførte finder nævnet, at landinspektøren ved sin handlemåde i forbindelse med sin afmærkning af skellet samt ved sin manglende underretning af klageren, har tilsidesat sine pligter som landinspektør, jf. landinspektørlovens 7. Sanktionen herfor fastsættes i medfør af samme lovs 10 til en bøde på 3.000 kr. Thi bestemmes: Landinspektør L pålægges en bøde på 3.000 kr. Lars Buhl Sigrid Ballun Lars Bakholm Pedersen

De blå sider 2005 side 91 Landinspektør L blev rekvireret til at afsætte skellet mod klagerens ejendom og ved rekvisitionen blev det oplyst, at klageren havde fældet træer på rekvirentens ejendom. Ved skelfastlæggelsen tog landinspektør L udgangspunkt i et eksisterende skelmærke, som fandtes i den nordlige ende af skellet, og hvis placering passede med de foreliggende mål til nabogrundene. L fandt resultatet af sin måling sammenholdt med skelmærkets placering og de foreliggende mål i overensstemmelse med forholdene i marken. L afmærkede skellet mod klagerens ejendom og underrettede efterfølgende klageren herom, jf. 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 498 af 6. juni 2000 om matrikulære arbejder. Landinspektørnævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte L s bedømmelse af, at der forelå overensstemmelse mellem ejendomsgrænsen på stedet og matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, hvorfor nævnet fandt, at L kunne afsætte skellet på grundlag af matriklens oplysninger uden at give klageren lejlighed til at udtale sig, før skellet blev afsat, jf. bekendtgørelsens 4, stk. 2. L fremsatte under nævnssagen påstand om, at klageren ikke havde en retlig interesse i klagen over skelretableringen, idet han først havde fremsat klagen mere end et år efter, at han havde afhændet ejendommen. Nævnet kunne imidlertid ikke følge påstanden om afvisning, fordi klageren var ejer af ejendommen, da L retablerede skellet, og at det var dette tidspunkt, der var afgørende for nævnets vurdering af, om bestemmelserne for afsætning af skel var iagttaget. ------------------ Kendelse fra Landinspektørnævnet I Landinspektørnævnets sag nr. 272: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 22. december 2004 følgende: I et brev af 3. maj 2004 har A klaget over landinspektør L s fastlæggelse af skellet mellem hans tidligere ejendom, matr.nr. 10bu., og naboejendommen, matr.nr. 10ba. Det er bl.a. klagerens opfattelse, at L ved skelfastlæggelsen ikke har iagttaget bestemmelserne i den dagældende bekendtgørelse nr. 498 af 6. juni 2000 om matrikulære arbejder. I brevet af 3. maj 2004 står der: Den 12. juni 02 da jeg endnu var ejer af ejendommen 10bu modtog jeg en skrivelse fra landinspektør L med nyt matrikelkort over afmærkning af skel mellem 10ba og 10bu. Jeg kunne umiddelbart konstatere at en ændring af skellinien havde fundet sted. Med hjælp fra Kort og Matrikelstyrelsens personale i form af kopier af oprindelige matrikelkort for 10ba og 10bu og ud fra de fastsatte koordinatpunkter fastsat af L, i et brev af 16. juli 2002, fandt jeg frem til ved beregning, at der var ændret på opmålingen i forhold til begge grundes oprindelige matrikelkort. Hertil kommer en udokumenteret påstand om, at jeg har fældet træer på matrikel 10ba dette er ikke tilfældet.. Det må efter min opfattelse være rimeligt at der er overensstemmelse mellem tinglyste matrikelkort og de målafsætninger der har fundet sted, - naturligvis med de tolerancer der er givet. Min datter B er nu ejer af ejendommen. Fig. Udsnit af matrikelkortet. Ønsker en korrekt løsning på ovennævnte sag, samt de oprindelige matrikelkort respekteret..

2005 side 92 De blå sider Landinspektørnævnet har efter anmodning fra A indhentet yderligere information i sagen hos Kort- og Matrikelstyrelsen, der har behandlet en tilsvarende henvendelse fra ham. Landinspektør L har i breve af 9. juni og 1. juli 2004 fremsat bemærkninger til klagen fra A. Landinspektøren har i brevet af 9. juni 2004 påstået, at klagen over skelretableringen skal afvises, fordi A ikke har retlig interesse i sagen, idet han først har fremsat klagen mere end et år efter, at han afhændede ejendommen. I brevet af 1. juli 2004 har landinspektør L bl.a. afgivet følgende bemærkninger til den fremsatte klage:. I begyndelsen af maj 2002 blev vi af den nye ejer af matr.nr. 10ba. anmodet om retablering af skellet efter udstykningsmålene mod matr.nr. 10bu, med henvisning til, at ejeren af denne ejendom skulle have fældet træer/buske i skellet og på matr.nr. 10ba. 29. maj 2002 blev ejeren underrettet om, at vi nu havde afmærket skellet efter målingerne, herunder sat viserpinde i 3 mellempunkter. Som redegjort overfor Kort- og Matrikelstyrelsen bar området præg af den foretagne rydning, men det afmærkede skel passede pænt med brugsgrænsen mellem grus og græsvækst, ligesom der også var god overensstemmelse med facadehækkene mod syd. Hr. A blev som ejer af matr.nr. 10bu underrettet med brev af 11. juni 2002. I underretningen var der en opfordring til at henvende sig, hvis der skulle være spørgsmål i forbindelse med afmærkningen. 19. juni 2002 besvarede jeg et brev fra adv. C på vegne af A af 18/6, hvor adv. C bad mig oplyse, hvilke mål og fixpunkter der var blevet anvendt. I denne besvarelse redegjorde jeg for, hvad der var fundet af gammel afmærkning, og at jeg havde anvendt måleblade for flere ejendomme til begge sider for det afmærkede skel. At måloplysninger for sydskellene for ejendommene øst for matr.nr 10ba ikke har kunnet udnyttes, skyldes alene, at der trods eftersøgning ikke kunne findes skelafmærkning for disse ejendomme. Samtidig oplyste jeg om muligheden for at få en ny, uafhængig afmærkning ved skelforretning ved anden landinspektør. 16. juli 2002 blev jeg af adv. C anmodet om kopier af det anvendte materiale, hvilket blev ham tilsendt sammen med rå udskrift af min opmålings- og beregningsmodel som dokumentation for brugen af den fundne afmærkning sammenholdt med måloplysningerne. 31. juli 2002 modtog jeg en E-mail fra adv. C, som ønskede forklaring på min beregning af facadelængden af matr.nr. 10ba samt redegørelse om, hvorledes jeg kunne få et andet areal på 10ba end det registrerede areal (dette er efter konstruktion og kan ikke beregnes ud fra udstykningsmålingen). Dette blev telefonisk besvaret samme dag. Jeg måtte herefter antage, at ejeren af matr.nr. 10bu måtte være indforstået med afmærkningen, idet jeg ikke hørte mere til sagen. 16. december 2003 modtog jeg derefter orientering fra Kort- og Matrikelstyrelsen om, at hr. A havde klaget over min afmærkning af skellet. Som svar herpå redegjorde jeg for, hvorfor jeg fandt, at afmærkningen hverken var målingsmæssigt dårligt funderet eller i strid med forholdene på stedet, herunder med henblik på vurdering af muligheden for hævdstilstande. Med henvisning til ovenstående mener jeg at have efterlevet bestemmelserne i 4 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder.. Efterfølgende har både A og landinspektør L afgivet supplerende bemærkninger til klagesagen. Den 8. november 2004 afholdtes møde i nævnet. Indklagede, landinspektør L, og klageren, A var begge mødt. A forklarede indledningsvis, at han ikke forud for landinspektørens afsætning af skellet mellem matr.nr. 10ba og 10bu havde fældet træer på sin daværende grund, matr.nr. 10bu. Han havde forsøgt at fjerne resterne af et elmetræ, som stod på matr.nr. 10ba, men som under en storm i 1999 var væltet ind på hans grund. Han kunne imidlertid ikke fuldføre arbejdet hermed på grund af dårlig ryg. Først efter den 1. oktober 2002, hvor hans datter overtog grunden, er der blevet fældet træer. Det er hans klagepunkt, at landinspektøren ikke har overholdt bestemmelserne for afsætning af skel ved at undlade at inddrage ham, inden skellet blev afsat, selv om der var tvivl om skellets rette beliggenhed. A har undervist i matematik på højere niveau og han har ved at sammenholde L s måling med de foreliggende udstykningsmål beregnet, at arealet af hans grund er blevet mindre, mens arealet af matr.nr. 10ba er blevet større. Efter hans opfattelse skyldes dette, at det skel, som L har afsat mellem matr.nr. 10ba og matr.nr. 10bu, står 75 cm inde på matr.nr. 10bu. Han mener, at det rette skel i marken er markeret ved resterne af et poppelhegn, som i 1940 erne blev plantet af den daværende ejer af matr.nr. 10ba. Der findes i dag stubbe tilbage af poppelhegnet i ca. ¾ af skellets længde. Det skelmærke, som L har afsat til markering af det sydlige skelpunkt mellem matr.nr. 10ba og matr.nr. 10bu, står op ad en nordmannsgran, som A har plantet på egen grund i en afstand af 75 cm fra poppelhegnet. Det er hans opfattelse, at L har forsømt at lægge målene fra udstykningen i 1952 af matr.nre. 10bu og 10be til grund for afsætningen. Den 8. juni 2002 blev han opmærksom på, at der var foretaget afmærkning af skellet mod matr.nr. 10ba, og han ringede derfor til ejeren af matr.nr. 10ba. Denne gav ham imidlertid kun et beskidt svar. 8 dage senere fik han L s brev af 12. juni 2002 med underretning om skelafmærkningen. Brevet var lagt i postkassen på grunden. Efter hans opfattelse burde L have indhentet adresseoplysning hos kommunen og sendt brevet til hans bopælsadresse.

De blå sider 2005 side 93 L forklarede, at han ikke har talt med sin rekvirent om, at A skulle have fældet træer på rekvirentens grund. Ved modtagelsen af rekvisitionen blev oplyst, at der var fældet træer ved skellet, hvilket ikke er en usædvanlig anledning til en skelafsætning. Skellet mellem matr.nre. 10ba og 10bu blev afsat af en måletekniker med 40 års erfaring. 14 dage senere var han selv på stedet for at afsætte skellet mellem matr.nre. 10ba og 10az, og i den forbindelse besigtigede han skellet mod matr.nr. 10bu. Han fandt her rester efter fældede træer. Der var intet i form af hække eller lignenede, der kunne indicere, at der var vundet hævd på en anden beliggenhed af skellet. Han har ingen erindring om resterne af et poppelhegn. Han kan ikke genkende den beskrivelse af forholdene på stedet, som A har givet. I den nordlige ende af skellet mellem matr.nre. 10ba og 10bu fandtes et eksisterende skelmærke, der stod op ad et grantræ. Skelmærkets placering passede med mål til nabogrundene og han er overbevist om, at dette skelmærke stod rigtigt. Han fandt også et jernrør ved det sydøstlige hjørne af matr.nr. 10bu. Dette rør var løst placeret i stabilt grus, og han anså ikke dette for at stå i skel. Han har desuden eftersøgt andre skelmærker i området. Han fandt den foretagne skelafmærkning fornuftig i relation til forholdene på stedet, og han var ikke i tvivl om, at han havde afmærket skellets rette beliggenhed. Efterfølgende underrettede han naboerne om skelafsætningen. På Landinspektørnævnets forespørgsel oplyste A, at han ikke har talt med sin datter om eventuel afholdelse af en skelforretning. Han går ud fra, at landinspektøren har begået en fejl ved afsætningen af skellet, og at denne vil blive rettet. Han fandt landinspektørens arbejde for sjusket. Tolerancen i de gamle målinger er 5 cm, men landinspektøren har oplyst, at der ikke kan regnes med en nøjagtighed på mere end 40 cm ved afsætning af skellene. Landinspektørnævnet udtaler: Landinspektøren har for nævnet fremsat påstand om, at klageren ikke har en retlig interesse ved klagen over skelretableringen, idet han først har fremsat klagen mere end et år efter, at han afhændede ejendommen. Nævnet skal til påstanden om afvisning bemærke, at klageren var ejer af ejendommen, da landinspektøren retablerede skellet, og at det er dette tidspunkt, der er afgørende for nævnets vurdering af, om bestemmelserne for afsætning af skel er iagttaget. Ifølge 4 i bekendtgørelse nr. 498 af 6. juni 2000 om matrikulære arbejder skal landinspektøren ved afsætning af skel undersøge, om ejendomsgrænsen på stedet er i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Hvis dette ikke er tilfældet, eller hvis der i øvrigt kan være tvivl om skellets rette beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Landinspektøren må derefter tage stilling til, om skellet kan afsættes i overensstemmelse med matiklens oplysninger, eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller skelforretning. Hvis der er overensstemmelse mellem ejendomsgrænsen på stedet og matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, behøver landinspektøren ifølge bekendtgørelsens 4, stk. 2 ikke at give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Når et bestående skel afmærkes, skal landinspektøren ifølge bekendtgørelsens 4, stk. 3 underrette naboejere om skelafmærkningen. Landinspektøren har anført, at han ved sin skelfastlæggelse har taget udgangspunkt i det eksisterende skelmærke, som fandtes i den nordlige ende af skellet mellem matr.nre. 10ba og 10bu, og hvis placering passede med de foreliggende mål til nabogrundene. Han fandt resultatet af sin måling sammenholdt med skelmærkets placering og de foreliggende mål i overensstemmelse med forholdene i marken. Klageren har bl.a. anført, at arealet af hans tidligere ejendom beregnet efter landinspektørens opmåling er mindre end det tinglyste areal, og at denne uoverensstemmelse skyldes, at landinspektøren har fastlagt skellene forkert. Landinspektørnævnet lægger til grund, at arealet af klagerens tidligere ejendom ikke er matematisk beregnet i udstykningssagen fra 1952. Målebladet i sagen indeholder for få mål til en arealberegning, og landinspektøren har i sagen oplyst, at arealet er beregnet efter konstruktion, d.v.s. beregnet efter mål optaget på en konstruktion i større målforhold end matrikelkortet. Skellene omkring klagerens ejendom kan derfor ikke fastlægges med udgangspunkt i ejendommens areal og de to breddemål, som findes på målebladet. Ved en skelafsætning bør undersøgelsen af skelforholdene ikke alene omfatte en enkelt grund, men bestående skel indenfor en rimelig afstand fra de skel, som skal fastlægges, skal også indgå i undersøgelsen. Resultatet af denne undersøgelse sammenholdt med ejendomsgrænserne på stedet, er grundlaget for landinspektørens afgørelse af, om det er nødvendigt at give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig om skellets beliggenhed, inden det afsættes, jf. 4, stk. 2, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, eller om landinspektøren kan nøjes med efterfølgende at underrette ejerne om skelafmærkningen, jf. stk. 3. Da nævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte L s bedømmelse af, at der forelå overensstemmelse mellem ejendomsgrænsen på stedet og matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, finder nævnet, at L kunne afsætte skellet på grundlag af matriklens oplysninger uden at give klageren lejlighed til at udtale sig, før skellet blev afsat. Nævnet finder, at de modstridende påstande om, at der var fældet træer i området omkring skellet, ikke er afklaret. I den konkrete sag finder nævnet imidlertid, at oplysningen om, at der var fældet træer, ikke i sig selv burde have medført, at landinspektøren skulle have inddraget klageren, inden skellet blev afsat. Det bemærkes i øvrigt, at nævnet ikke har beføjelse til at fastslå den rette beliggenhed af det omtvistede skel. En eventuel ændring af det skel, som landinspektøren har fastlagt, kan kun ske ved en skelforretning. Det havde været mere hensigtsmæssigt, at landinspektøren havde indhentet adresseoplysninger om klagerens bopælsadresse og sendt orienteringen

2005 side 94 De blå sider om skelafsætningen hertil i stedet for at sende den til sommerhusgrundens adresse, hvor klageren kun kom lejlighedsvis. Nævnet anser dog ikke dette forhold for at være af en sådan karakter, at der er grundlag for at tildele landinspektøren nogen sanktion i denne forbindelse. Endelig finder nævnet, at landinspektøren efter skelafsætningen har udvist velvilje overfor klageren ved at stille sig til rådighed med detaljerede oplysninger om dels de måloplysninger, som findes for ejendommene i området, dels med sin egen beregning efter opmålingen. Som følge af det anførte frifindes landinspektøren. Thi bestemmes: Landinspektør L frifindes. Per Bonde Sigrid Ballund Lars Bakholm Pedersen Ministerielle skrivelser m.m. Om fortolkning af privatvejslovens bestemmelser om private fællesveje i landzone har Vejdirektoratet i brev af 10. august 2005 ( j.nr. A01-D0303-151) udtalt: I e-mail af 6. august 2005 har Solrød Kommune anmodet Vejdirektoratet om en udtalelse vedrørende ovennævnte emne. Kommunen har fået en anmodning fra en vejberettiget om at afholde et vejsyn med henblik på at få bragt en blind, privat fællesvej, G-vej, i en god og forsvarlig stand. Årsagen er, at en grundejer har reguleret sin del af vejen på en sådan måde (bl.a. ved at erstatte vejmaterialer med jord), at brugen af vejen til færdsel vanskeliggøres i væsentlig grad. Grundejeren har anført, at han på forskellig måde er generet af færdslen på vejen. Den væsentligste gene er omfanget, idet denne er vokset i væsentlig grad. Stigningen i trafikken skyldes, at en landbrugsejendom for enden af vejen har etableret en gårdbutik e.l. HUR gav oprindelig landzonetilladelse hertil og tillod en begrænset stigning i trafikken til ejendommen. Senere er regelgrundlaget ændret således, at der ikke kræves landzonetilladelse. Omfanget af trafik til ejendommen er herefter steget væsentligt. Kommunen har rettet henvendelse til Landsplanafdelingen i Skov og Naturstyrelsen for at søge retsgrundlaget for at kunne øge trafikken afklaret. Herunder om sagen er privatretlig, og om man derfor må henvise den pågældende grundejer til domstolene. Vejdirektoratet kan herefter oplyse følgende: Privatvejsloven indeholder ikke bestemmelser om, at udvidet brug af en ejendom med adgang til en privat fællesvej på landet skal godkendes af vejmyndigheden. I visse tilfælde vil en sådan udvidet brug af en ejendom kunne være i strid med forudsætningerne eller vilkårene for vejmyndighedens godkendelse af vejudlægget i medfør af privatvejslovens 14, stk. 1, eller være i strid med forudsætningerne eller vilkårene for en vejbestyrelses godkendelse af, at den private fællesvej tilsluttes offentlig vej, jf. vejlovens 70 sammenholdt med denne lovs 68, stk. 1. Hvis dette undtagelsesvis er tilfældet, skal der ske fornyet godkendelse af vejudlægget, henholdsvis adgangen til offentlig vej. Spørgsmålet, om ejeren af den omtalte ejendom for enden af vejen har en sådan vejret til vejen, at han er berettiget til at foretage den omtalte udvidelse af trafikken på vejen, er et privatretligt anliggende, som i mangel af enighed mellem de private parter henhører under domstolene ved civilretligt søgsmål. I et tilfælde som det foreliggende er kommunen efter privatvejslovens 15 forpligtet til at afholde vejsyn på vejen og tage stilling til, om de ændringer, der er foretaget i vejanlægget, medfører, at vejen ikke længere er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, og hvis vejen ikke skønnes at være i god og forsvarlig stand, at tage stilling til, hvilke arbejder der skal udføres for at opnå denne standard og fordele udgifterne hertil efter lovens 17. Hvis nogen af de vedligeholdelsespligtige under vejsynet gør gældende, at behovet for vedligeholdelse eller istandsættelse i overvejende grad skyldes uvedkommende færdsel herunder en vejberettigets brug af vejen, der går udover den pågældendes vejret til vejen - og fremsætter krav om, at der gennemføres helt eller delvis forbud med sådan færdsel, kan han, jf. privatvejslovens 18 forlange, at vejsynet

De blå sider 2005 side 95 udsættes i indtil 6 måneder. Hvis der herefter ved vejsynets genoptagelse lovligt er gennemført helt eller delvis forbud mod uvedkommende færdsel, kan vejmyndighedens beslutning ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at bringe vejen i en stand, som er forsvarlig under hensyn til den nu tilladte færdsel. Er forbud ikke gennemført, træffes beslutningen på grund af den faktiske færdsel ad vejen. Disse 6 måneder må den pågældende så bruge til at få afklaret - om fornøden ved at indbringe spørgsmålet for domstolene - om ejeren af den ejendom, der har påført vejen yderligere færdsel, har været berettiget hertil. Hvis kommunen ved vejsynet skønner, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, er spørgsmålet, om en grundejer har været berettiget til at foretage færdselsregulerende foranstaltninger, et privatretligt spørgsmål, som kommunen ikke kan tage stilling til, og kommunen kan således ikke tage stilling til, om den pågældende har været berettiget til at erstatte vejmaterialer med jord. Om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje (træer på vejareal). Kommunens udførelse af arbejdet har Vejdirektoratet i brev af 16. august 2005 ( j.nr. A01-D0303-152) udtalt: I brev af 11. august 2005 har Lyngby-Taarbæk Kommune anmodet om en udtalelse vedrø rende ovennævnte emne. Kommunen har henvist til, at ifølge 61, stk. 3, i privatvejsloven har kom munen mulighed for, efter overenskomst med ejerne af de til en privat fæl lesvej grænsende ejendomme, at påtage sig den fremtidige istandsættelse og vedligehol delse af vejen for grundejernes regning. Efter lovens 47 kan kommunen, såfremt hensynet til færdslen gør det nød vendigt, kræve træer m.m. fjernet eller nedskåret m.m. På denne baggrund ønsker kommunen oplyst, om der er mulighed for, at udførelse af træpleje (beskæring m.m.) kan indeholdes i en overenskomst, eller om der er noget til hinder for, at kommunen kan udføre dette arbejde for grundejerne på deres regning, så fremt kommunen bliver spurgt herom? Vejdirektoratet kan oplyse følgende: Som det fremgår af kommunens brev, kan kommunen efter privatvejs lovens 47, 2. pkt., kræve træer og anden beplantning på eller over disse veje fjer net, nedskåret, opstammet eller studset, når vejens istandsættelse eller hen synet til færdslen gør det nødvendigt. Ifølge privatvejslovens 47, 4. pkt., finder reglerne i lovens 57 62 tilsva rende anvendelse med hensyn til bl.a. kommunens udførelse af arbejdet. Det medfører efter Vejdirektoratets opfattelse, at også bestemmelserne i privatvejslovens 61, stk. 3 og 4, om overenskomster om kommunens udfø relse af vedligeholdelsesarbejder kan finde anvendelse på vedligeholdelse af beplantning mv., når denne vedligeholdelse sker af færdselsmæssige hen syn eller af hensyn til vejens vedligeholdelse i øvrigt. Der er således ikke noget til hinder for, at kommunen, når betingelserne herfor er til stede, medtager sådanne arbejder i en overenskomst med det nødvendige flertal af vedligeholdelsespligtige grundejere og efterfølgende udfører disse arbejder på samtlige grundejeres regning.

2005 side 96 De blå sider Om ansvar for vedligeholdelse og sikring af stendige nær kommunevej har Vejdirektoratet i brev af 16. august 2005 ( j.nr. A01-D0301-91) udtalt: I e-mail af 2. august 2005 har Ringe Kommune anmodet om en udtalelse vedrørende ovennævnte emne. Kommunen har oplyst, at det konkrete tilfælde drejer sig om en voldgrav, der ligger ca. 4 meter fra en kommunevej. Voldgravens sider er et gammelt stendige, og voldgraven ligger på privat jord. Ejeren af voldgraven er bekymret for om stendiget kan holde til trafikken på kommunevejen, da trafikken forventes at skifte karakter til tungere trafik i forbindelse med en vejomlægning. På denne baggrund ønsker kommunen oplyst, hvem der har ansvaret for at vedligeholde og eventuelt sikre stendiget. Vejdirektoratet skal indledningsvis oplyse, at direktoratet alene kan påtage sig at besvare spørgsmål på grundlag af den lovgivning, direktoratet administrerer, det vil her sige vejloven. Det rejste spørgsmål kan ikke entydigt besvares alene på grundlag af bestemmelserne i vejloven. Denne lov indeholder i 10 alene en bestemmelse om, at vejbestyrelsen har ansvaret for vedligeholdelse af de offentlige vejes arealer samt i 101, stk. 3, en bestemmelse om, at den, som ved offentlige veje, herunder offentlige veje under anlæg, lader iværksætte bl.a. udgravning eller opfyldning, skal træffe de foranstaltninger, der efter arbejdets art og omfang er nødvendige for at afværge fare eller ulempe for færdslen og for at sikre mod udskriden eller beskadigelse af vejarealet. Nævnte 101, stk. 3, indebærer, at ejeren af den ejendom, hvorpå stendiget er placeret, har ansvaret for at sikre mod udskriden eller beskadigelse af vejarealet, hvis voldgraven med tilhørende stendige er anlagt efter vejens anlæg eller overtagelse som offentlig vej. Hvis voldgraven og stendiget er anlagt før vejens anlæg eller overtagelse som offentlig vej, og der ikke i forbindelse hermed er truffet nogen bestemmelse om den fremtidige vedligeholdelse af stendiget, er det efter Vejdirektoratets opfattelse et privatretligt spørgsmål, om vedligeholdelsespligten påhviler den grundejer, på hvis ejendom stendiget ligger, eller om det uanset ejendomsgrænsen må antages at påhvile vejbestyrelsen at afholde udgifterne til vedligeholdelse af stendiget. Dette privatretlige spørgsmål må afgøres ud fra almindelige erstatningsretlige eller naboretlige retsgrundsætninger. Afgørelsen henhører i mangel af enighed mellem parterne alene under domstolene. Om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen har Naturklagenævnet truffet følgende afgørelser ref. Naturklagenævnet orienterer nr. 331, september 2004 Efter naturbeskyttelseslovens 18, stk. 1, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 12. Formålet med beskyttelseslinjen er at bevare fortidsminderne som fremtrædende kulturhistoriske landskabselementer. Både indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres med bestemmelsen. Efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, kan amtsrådet i særlige tilfælde dispensere fra fortidsmindebeskyttelse slinjen. Bestemmelsen administreres i praksis restriktivt. Ved vurderingen af om der foreligger et særligt tilfælde indgår en bedømmelse af det ansøgtes påvirkning af det beskyttede fortidsminde. Nedenfor refereres Naturklagenævnets afgørelser i 2 sager om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinj en omkring gravhøje. A. Århus Amt havde meddelt dispensation til opførelse af et enfamiliehus inden for fortidsmindebeskyttelseslinj en for en gravhøj (rundhøj). Fortidsmindet var ca. 25 m i tværmål og ca. 4 m høj. I umiddelbar nærhed og med delvist overlappende beskyttelseszoner lå 2 andre rundhøje. Højene var beliggende i skov og bevokset med træer. Det ansøgte hus skulle placeres bag det eksisterende hus på havearealet, der skrånede ned mod skoven. Det planlagte hus ville således ligge noget lavere end det eksisterende og ca. 10 m fra bygningerne på naboejendommen. Amtet havde ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at det ansøgte hus skulle placeres lavt på et haveareal og ikke tættere på skoven med fortidsminderne end andre bebyggelser på samme vej. Efter amtets vurdering blev indsyn til og udsyn fra fortidsmindet kun påvirket i begrænset omfang.

De blå sider 2005 side 97 Danmarks Naturfredningsforening der påklagede afgørelsen til Naturklagenævnet anførte bl.a., at en fortætning af parcelhusene efter foreningens opfattelse ville forringe mulighederne for at opleve fortidsminderne og at en dispensation kunne få betydning for andre lignende sager i husrækken mod skovbrynet. Naturklagenævnet udtalte bl.a.:»i nærværende sag er der tale om udstykning med henblik på nybyggeri. Naturklagenævnet er enig [med amtet] i, at udsynet til og udsynet fra gravhøjen allerede og navnlig efter løvspring er begrænset som følge af højens beliggenhed i den forholdsvis tætte skovbevoksning og mellem den eksisterende bebyggelse i området. Selv om gravhøjen med den omgivende skov i et vist omfang er sikret mod at blive helt omsluttet af bebyggelse, finder Naturklagenævnet imidlertid at opførelse af et nyt enfamiliehus i én etage af sædvanlig størrelse trods den lavere beliggenhed vil fremstå som en barriere mod gravhøjen, og at oplevelsen af og udsynet fra gravhøjen herved vil blive påvirket. Et ønske om opførelse af bebyggelse mod skoven med gravhøjene kan endvidere blive aktuelt for andre ejendomme beliggende og der må derfor også lægges vægt på den betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager i området.«naturklagenævnet ændrede herefter dispensationen til et afslag. (Afgørelse af 22. oktober 2003, j.nr. 03-132/700-0011) B. Århus Amt havde meddelt dispensation til opførelse af en carport/udhus og en flagstang inden for fortidsmi ndebeskyttelseslinjen for en gravhøj (langhøj). Fortidsmindet var beliggende på naboejendommen midt i sommerhusområdet ved Rude Strand. Det ansøgte omfattede en 9 m høj flagstang samt en åben carport (39 m2) med indbygget udhus opført i tilknytning til sommerhuset og placeret ca. 15 m fra fortidsmindet. Amtet havde ved afgørelsen lagt vægt på, at den nye bygning opføres i umiddelbar tilknytning til sommerhuset i et område tæt bebygget med sommerhuse. Danmarks Naturfredningsforening der påklagede afgørelsen til Naturklagenævnet anførte bl.a., at placeringen af carporten/udhuset ville påvirke helhedsindtrykket af naturoplevelsen på fortidsmindet. Den markante størrelse af carporten var efter foreningens opfattelse unødvendig i et sommerhusområde. Flagstangen ville virke skæmmende for oplevelsen af fortidsmindet. Naturklagenævnet udtalte bl.a.:»gravhøjen ved Rude Strand ligger i et tæt bebygget sommerhusområde omkranset af sommerhusbebyggelse på alle fire sider. Indsynet til og udsynet fra fortidsmindet er dermed allerede væsentligt begrænset som følge af beliggenheden, og gravhøjen ligger forholdsvist skjult i området. Navnlig indsynet til gravhøjen er meget begrænset som følge af den eksisterende bebyggelse i området. Det primære beskyttelseshensyn er derfor udsynet fra selve gravhøjen. For så vidt angår dispensationen til opsætning af flagstang, er denne meddelt på vilkår, at flagstangen ikke placeres tættere på fortidsmindet end ejendommens øvrige bebyggelse. På den baggrund er det Naturklagenævnets vurdering, at der er tale om et indgreb af så forholdsvis begrænset karakter, at det ikke har væsentlig betydning i forhold til beskyttelseshensynet i naturbeskyttelseslovens 18. For så vidt angår den ansøgte carport finder nævnet, at denne på grund af dels placeringen (tættere på fortidsmindet end den øvrige bebyggelse på grunden) og dels størrelsen væsentligt vil kompromittere udsynet fra fortidsmindet. En placering af en mindre carport i tilknytning til indkørslen til ejendommen vil ikke påvirke naturoplevelsen af fortidsmindet i samme grad. På grund af lokalplanens afstandskrav til vejskel er det ikke muligt, at placere carporten umiddelbart i indkørslen til ejendommen, hvilket ville være det mest skånsomme i forhold til fortidsmindet. En begrænsning af carportens størrelse til ca. 25 m2 som vurderes at være en rimelig størrelse på en carport forsynet med et redskabsskur vil imidlertid betyde, at bygningen ca. vil komme på linie med det eksisterende sommerhus i forhold til både vejskel og afstand til fortidsmindet og dermed ikke i samme grad påvirke udsynet fra gravhøjen. Nævnet finder på den baggrund, og idet der i området allerede er meddelt byggetilladelse til to carporte på henholdsvis 15 m2 og 24 m2, at der kan meddeles dispensation til opførelse af en carport på ca. 25 m2 i tilknytning til indkørslen på ejendommen med respekt af lokalplanens afstandskrav således, at carporten dog ikke placeres tættere på fortidsmindet end det eksisterende sommerhus på ejendommen.«naturklagenævnet stadfæstede herefter amtets afgørelse for så vidt angår opstilling af flagstangen og hjemviste sagen til fornyet behandling i amtet for så vist angår opførelsen af carporten. (Afgørelse af 15. marts 2004, j.nr. 03-132/700-0020)

2005 side 98 De blå sider Om afslag til nyt hus inden for søbeskyttelses- og skovbyggelinjen har Naturklagenævnet truffet følgende afgørelse ref. Naturklagenævnet orienterer nr. 332, oktober 2004 Århus Amt havde meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16 og 17 (søbeskyttelsesog skovbyggelinjen) til at opføre et helårshus på 252 m2 og en carport på 60 m2 på en ejendom beliggende ved Skanderborg Sø. Skanderborg Kommune havde samtidig meddelt landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til det ansøgte. Det ansøgte enfamiliehus var udformet som et traditionelt længehus i 1½ plan placeret ca. 10 m nord for og ca. 2 m højere i terrænet end den nuværende bolig (144 m2). Amtets afgørelser var bl.a. meddelt på vilkår om, at et maskinhus og en carport blev fjernet. Skanderborg Kommune havde i landzonetilladelsen bl.a. stillet vilkår om, at den eksisterende beboelse blev nedlagt og indrettet til udhus, og at det eksisterende maskinhus samt vognly blev fjernet. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite der havde påklaget afgørelserne til Naturklagenævnet gjorde navnlig gældende, at den nye placering på en nærliggende bakketop ville gøre huset meget synligt i forhold til placeringen af den nuværende bolig. Lokalkomitéen ønskede endvidere den fremtidige bebyggelse reduceret. Naturklagenævnet udtalte bl.a.:» Efter Naturklagenævnets praksis gives der normalt tilladelse til at erstatte et beboelseshus i det åbne land med et nyt, hvis det nye hus har nogenlunde samme placering og størrelse som det gamle hus. Hvis husets placering eller størrelse ændres væsentligt, afhænger en tilladelse af et konkret skøn, hvor der navnlig lægges vægt på de landskabelige værdier i området. Der vil således ofte i områder, der er i regionplanen er udlagt som områder af særlig landskabelig interesse samt i områder inden for naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer være anledning til at stille krav om, at det nye hus får en udformning og størrelse, der i højere grad tilpasses omgivelserne. I den foreliggende sag er der tale om et område af særlig landskabelig interesse, hvor nybyggeri ifølge regionplanen skal udformes med særlig hensyntagen til landskabet. Bebyggelsen forudsætter dispensation fra såvel søbeskyttelses- som skovbyggelinjen. Naturklagenævnet kan efter omstændighederne, herunder navnlig jordbundsforholdene ved det eksisterende hus, acceptere, at det nye hus placeres på det højereliggende plateau som ansøgt. Huset vil imidlertid herved få en i forhold til søen væsentligt mere fremtrædende placering med den virkning, at der efter nævnets opfattelse bør stilles krav om, at bebyggelsen i særlig grad tilpasses omgivelserne. Derfor bør størrelsen af det nye hus reduceres i forhold til det ansøgte og det eksisterende beboelseshus fjernes. Naturklagenævnet kan således ikke tiltræde projektet som det foreligger og ændrer derfor Århus Amts dispensation...og Skanderborg Kommunes tilladelse... til et afslag. Naturklagenævnet skal samtidig tilkendegive, at nævnet vil kunne acceptere, at der på plateauet bygges et noget mindre hus med 175 m² i grundplan, ca. 45 graders taghældning og udnyttet tagetage på vilkår om, at det eksisterende beboelseshus og de spredtliggende udhusbygninger nedrives. Ny carport/udhusbebyggelse skal samles på den lavtliggende del af grunden, hvor det eksisterende beboelseshus ligger.«(afgørelse af 25. august 2004, j.nr. 03-31/700-0111 og 03-132/700-0035)

De blå sider 2005 side 99 Fra Domstolene m.v. Refereret og kommenteret af Lars Ramhøj Ikke uskadelighedsattest som følge af overbelåning (U 2005.1676 ØLK) En landinspektør fremsendte en uskadelighedsattest vedr. en arealoverførsel. Attesten angik et are al på 20 m2, der fragik en ejendom på 921 m2. Arealets værdi ifølge grundvurderingen: 4000 kr. Ejendomsværdien var 2 mill. Der var lyst hæftelser for 2.8 mill. Landinspektøren oplyste, at sagen var foranlediget af byggeri over skellet, og at der blev tilført et tilsvarende areal, således at nettoforandringen var 1 m2. Dommeren mente, at ejendommen var over belånt og afviste at tiltræde. Ejeren kærede, men afgørel sen blev stadfæstet af landsretten. Endnu en pind til uskadelighedskisten: ubetydeligt eller ej - det er uden betydning, hvis ejen dom men er overbelånt. Begrundelsen må være, at fraskillelsen i så fald ikke er uden betyd ning for pantesikkerheden. Hvilket der kan sættes spørgsmålstegn ved, navnlig da ejendom mens størrelse jo reelt er uforandret. Er der ikke fremlagt andre oplysninger, baseres vurde ringen på tingbogens oplysninger. Det te uanset, at ejendomsværdien normalt er væsentlig mindre end handelsværdien og uan set, at den tinglyste restgæld typisk vil være lavere end den reelle. Vi trænger altså i den grad til andre regler (myndigheder)! På en ejendom blev der i et område, der i regionplanen var klassificeret som natur- og kyst zoneområde opstillet Campingvogn i landzone opstillet til erstatning for en ældre. Amts påbud om fjernelse lovligt (U 2005.1558 HD) en campingvogn til erstatning for en ældre, der havde stået på grunden i mere end 30 år, ligesom et mindre skur blev erstattet af et større. Amtet afslog at give tilladelse til bibeholdelse og påbød stadset fjernet. Afgørelsen blev begrundet med amtets restriktive praksis i adgangen til at bygge i rekreative områder. Over for Naturklagenævnet an førte klageren, at denne afgørelse var i strid med amtets praksis vedr. fornyelse af eksi ste rende sommerhusbebyggelse, hvilket nævnet dog afviste, da der ikke kunne være berettiget forventning om, at byggeriet var lovligt. Det kom herefter til sagsanlæg mod Naturklagenævnet, som endte i Højesteret. Det blev under sagen påberåbt, at opstillingen ikke forudsatte zonetilladelse, da den tidligere campingvogn i sin tid var lovligt opstillet. Det afviste Højesteret, der i øvrigt stadfæstede landsrettens dom, der frifandt Naturklagenævnet. Begrundelse var, at det er lovligt og sagligt, at amtet fører en sær lig restriktiv tilladelsespraksis vedr. campingvogne, og at forventnings- eller passi vitets betragtninger ikke kunne føre til andet resultat. Passivitet forudsætter, at myndigheden har kendskab til den tidligere opstillede campingvogn. Det var ikke sandsynliggjort (vognen ikke umiddelbart synlig). Højesteret afviste også forventning (som følge af tids forløb). Når campingvogne ikke kan sidestilles med sommerhuse, kan det som anført under retssagen skyldes, at campingvogne kan fjernes og i øvrigt har korte levetid end bygninger. Amtets forskelsbehandling var derfor saglig.