Årsberetning 2013 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden Årsberetning 2013 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Indhold 02 Forord 03 Befolkningsbaseret epidemiologi Samarbejder 03 07 Klinisk epidemiologi Forskningsprojekter 07 Rådgivning (KCEB Øst) 08 Samarbejder 09 11 Sundhedsfremme og forebyggelse Samarbejder 13 14 Publikationer Akademiske afhandlinger 14 Kandidatspecialer 15 Originale videnskabelige artikler 15 Oversigtsartikler, bøger, bogkapitler, leder, rapporter 19 Andet 20 21 Foredrag, posters, undervisning, vejledningsopgaver, udvalgs- og bestyrelsesposter Foredrag og posters 21 Undervisning 23 Vejledningsopgaver 24 Udvalgs- og bestyrelsesposter 27 29 Arrangementer, bedømmelser, referee-opgaver, priser og konsulentopgaver Arrangementer 29 Bedømmelser 29 Referee-opgaver 30 Priser 30 31 Medarbejdere i 2013 1
Forord 2013 var igen et produktivt år, som sikrede, at FCFS fortsat er blandt de højst scorende afdelinger i Region Hovedstaden. Inden for alle tre afdelinger har der i løbet af året været stor aktivitet. Befolkningsundersøgelserne har været koncentreret om det store DanFunD-projekt, som omfatter 10.000 mennesker, hvor epidemiologien til funktionelle lidelser skal afdækkes. Dette er en meget stor satsning i samarbejde med relevante institutioner i Danmark. Der har været stor aktivitet blandt forskerne i afdelingen og bl.a. så den første randomiserede større undersøgelse af nedbringelse af sedentarisme dagens lys. Andre fokusområder har været mendelsk randomisering, cøliaki og mikronæringsstoffer. Stort tillykke til afdelingsleder Allan Linneberg, som blev tildelt et klinisk professorat i epidemiologi for at styrke samarbejdet med de kliniske afdelinger på Glostrup. Afdelingen for klinisk epidemiologi er nu blevet veletableret med ansættelse af yderligere epidemiologer og arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser er kommet i en fast gænge. Samtidig er forskningsaktiviteten øget med fokus på social ulighed i patientbehandlingen, ventetider i behandling samt arbejdsmarkedstilknytning for personer, der udvikler kronisk sygdom. Afdelingen for sundhedsfremme og forebyggelse var i 2013 optaget af analyser af den tredje regionale sundhedsprofil. Der er nu gentagne data over en længere periode, hvad angår udvikling af diverse risikofaktorer og sygdomme i Region Hovedstaden, og der planlægges en lang række analyser. Samtidig har afdelingen været meget engageret i et lokalsamfundsprojekt på Bornholm og et policy projekt om at afdække, hvordan videnskabelige resultater bruges i de politiske processer, igangsætning af rygeafvænningstilbud på hospitaler og afslutning af et af verdens største interventionsprojekter Inter99. Jeg vil gerne takke alle på FCFS og vores samarbejdspartnere for en stor engageret indsats i det forløbne år. Glostrup, marts 2014 Torben Jørgensen 2
Befolkningsbaseret epidemiologi FCFS afdeling for befolkningsbaseret epidemiologi gennemfører kontinuerligt befolkningsundersøgelser til brug for forskning. Den ene befolkningsundersøgelse afløser således den anden. Dette stiller store krav til fastholdelse af erfarne og dygtige medarbejdere samt en betydelig ekstern finansiering. I 2013 har afdelingen beskæftiget to bioanalytikere og fem sygeplejersker til at varetage de igangværende befolkningsundersøgelser. Dertil kommer en stor indsats fra sekretærer, IT-medarbejdere og forskere. Fokus for forskningen er især sygdomme, som er underdiagnosticeret i befolkningen, og hvor en bestemmelse af den sande sygdomsforekomst kræver objektive helbredsmålinger som fx måling af fastende blodsukker. Eksempler på sådanne sygdomme er diabetes, åreforkalkning, forhøjet blodtryk og kolesterol, cøliaki, astma, allergi og eksem. FCFS har på denne måde mulighed for at levere en nøjagtig monitorering af forekomsten af disse hyppige sygdomme, og deres risikofaktorer over tid (historisk og fremadrettet). FCFS forskningsregister og -biobank er voksende og er ved at nå en størrelse, hvor risikofaktorer for mere sjældne sygdomme kan identificeres. Der er fortsat mange sygdomme, hvis årsager vi ikke ved nok om, hvilket gør forebyggelse vanskelig. Igangværende strategiske satsninger omfatter genetisk epidemiologi, mikronæringsstoffer (fx salt og D-vitamin) og indeklima. I 2013 har afdelingen arbejdet med gennemførelsen af en meget omfattende befolkningsundersøgelse, DanFunD-projektet, som har til formål at undersøge forekomst og risikofaktorer for såkaldte funktionelle lidelser, fx kronisk træthedssyndrom og duft- og kemikalieoverfølsomhed. Over en periode på tre år skal der indgå 10.000 personer i undersøgelserne, og dataindsamlingen er bl.a. finansieret af bevillinger fra TrygFonden og Lundbeckfonden. I 2013 blev resultaterne af The Sedentary Intervention Trial (også kaldet SIT-projektet) præsenteret på en videnskabelig kongres og vil blive endeligt publiceret i 2014. SIT-projektet er et randomiseret interventionsstudie, hvor effekten af reduktion i antallet af stillesiddende timer undersøges. Resultaterne viser, at vores sygdomsrisiko kan nedbringes, blot ved at vi rejser os fra sofaen eller kontorstolen. Dette kan få stor betydning for forebyggelse og folkesundheden. Befolkningsundersøgelserne leverer råstofferne til talrige forskningsprojekter nationalt og internationalt. FCFS har altid haft et stort forskningsnetværk og udbredt samarbejde nationalt og internationalt samt med industrielle partnere. FCFS deltager desuden i flere store internationale multicenterstudier inden for den genetiske epidemiologi af især diabetes, hjertekarsygdom, astma og eksem. I 2013 blev disse netværk og samarbejder yderligere udbygget. FCFS har historisk set et tæt samarbejde med de kliniske forskningsmiljøer på Glostrup Hospital. Per 1. januar 2014 tiltrådte Allan Linneberg (sektionschef for sektion for befolkningsbaseret epidemiologi på FCFS) som klinisk professor i epidemiologi ved Københavns Universitet med funktion på Glostrup Hospital og FCFS. Professoratet skal styrke samarbejdet imellem FCFS og Glostrup Hospital og fremme forskningen på begge institutioner. Samarbejder MONICA 38 internationale forskningsinstitutioner. National Public Health Institute, Helsinki, Finland MORGAM 27 internationale forskningsinstitutioner. National Public Health Institute, Helsinki, Finland BiomarCaRE 25 internationale forskningsinstitutioner og biotek-firmaer, Hamborg, Tyskland 3
DECODE study (diabetes) 16 internationale forskningsinstitutioner. National Public Health Institute, Helsinki, Finland Epidemiological investigations of novel and emerging risk factors University of Cambridge IDACO (International Database on Ambulatory blood pressure monitoring in relation to Cardiovascular Outcomes) Laboratory of Hypertension, Dept of Molecular and Cardiovascular Research, Leuven, Belgien Prospective Studies Collaboration 61 internationale forskningsinstitutioner. Clinical Trial Unit, Oxford, UK LuCAMP The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Section of Metabolic Genetics, University of Copenhagen, Aarhus Universitet, Beijing Genomics Institute and Academia of Science, Kina, Syddansk Universitet Genetics of diabetes and obesity. Health effects of the microbiome The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Section of Metabolic Genetics, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen. Epidemiology of allergic diseases University of Santiago de Compostela, Spanien Population-based epidemiology of chronic diseases. Omics systems biology. Institute of Epidemiology and Social Medicine, University of Greifswald, Tyskland Mendelian randomization studies of effects of tobacco and alcohol CARTA: casual analysis for research in Tobacco & Alcohol: a collaboration of 20+ longitudinal studies investigating the casual influences of cigarette smoking on a range of health and socioeconomic outcomes by using genetic variants associated with smoking behaviour. Genetics of allergic diseases The EAGLE Consortia (EArly Genetics and Lifecourse Epidemiology): http://research.lunenfeld.ca/eagle/ CCC2000 Psykisk sygelighed hos småbørn Skovgaard, Anne Mette, Glostrup Hospital Epidemiology of dermatological and allergic diseases Department of Dermatology, Gentofte Hospital Epidemiology of cardiovascular diseases and hypertension Department of internal medicine, Glostrup University Hospital Epidemiology of osteoporosis and aging Department of internal medicine, Glostrup University Hospital Biomarkers of bone health and disease Department of clinical biochemistry, Glostrup University Hospital Epidemiology of celiac disease 4
Department of internal medicine, Gentofte University Hospital. Department of internal medicine, Glostrup University Hospital. Epidemiology and genetics of eye diseases Department of eye diseases, Glostrup University Hospital Epidemiology of liver and kidney diseases Department of internal medicine, Glostrup University Hospital Vitamin D Standardization Programme [VDSP] University College of Cork, UK Genetics of asthma COPSAC, Gentofte Hospital Indoor environment and respiratory health Department of Environmental and Occupational Medicine, University of Aarhus Epidemiology of allergic and autoimmune diseases Research Manager Tine Jess and Professor Sjurdur Olsen, Department of Epidemiology Research, Statens Serum Institut Bed occupancy and mortality Flemming Madsen, Lunge og Allergiklinikken, Helsingør Epidemiology of sex hormones Department of Growth and Reproduction, Rigshospitalet Mendelian Randomization studies of risk factors for allergic diseases University of Bristol, Bristol, UK ADH1B-CVD Collaboration London School of Hygiene & Tropical Medicine Vitamin D Studies Collaboration (VitDSC) University of Cambridge Rygning og rygsmerter Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, VRR, Glostrup Hospital 5
Kohorter undersøgt ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Lexis-diagram (1964-2014) 100 90 80 70 Alder ved undersøgelsen 60 50 40 30 20 10 0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 Årstal undersøgt 1914-kohorten 1897-kohorten 1936-kohorten Helbred 78 Monica 1 Monica 2 Monica 3 Inter99 Hovedpine-undersøgelsen Hovedpine supplerende Allergi-undersøgelsen Allergi supplerende Ungdomskohorten Intersalt The Copenhagen Male Study Helbred2006 Helbred 2008 Helbred 2010 og SIT DanFunD 6
Klinisk epidemiologi Opgaverne i sektionen for klinisk epidemiologi omhandler varetagelse af funktionerne i regi af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst (KCEB-Øst) samt udførelsen af forskningsprojekter inden for klinisk epidemiologi. Forskningsprojekter Disse omhandler blandt andet: 1) Analyser af patientforløb, 2) Ventetider i behandling for hjertesygdom, 3) Faktorer af betydning for arbejdsmarkedstilknytning for overlevere med kræft og hjertesygdom, 4) Social ulighed i årsager til og konsekvenser af sygdom. Forskningsopgaverne i sektionen er hovedsageligt baseret på koblinger af oplysninger fra de kliniske kvalitetsdatabaser med oplysninger i andre eksisterende centrale registre. Således har sektionen udviklet stor erfaring med at koble og udnytte data fra kliniske databaser, Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og de sociale registre i Danmarks Statistik, herunder databasen for evaluering af marginalisering (DREAM). Forskningen har særlig fokus på at afdække sygdomsforløb og belyse mekanismer ved sociale forskelle i behandling og prognose. 1. Analyser af patientforløb Dette projekt er på nuværende tidspunkt fortrinsvis teoretisk funderet og har til hensigt at danne rammer for analyser af sundhedsvæsenets indsatser og resultater. Projektet beskriver, hvordan og hvornår i patientforløb de forskellige datakilder kan bidrage til at beskrive og analysere faktorer, der har betydning for sygdomsforløbet fra det første symptom til død. Indhentning af data for udvalgte hjertekarsygdomme er påbegyndt. 2. Ventetider i behandling for hjertesygdom I et ph.d.-projekt analyseres følgende spørgsmål: Er der social ulighed i ventetider til behandling for patienter diagnosticeret med akut koronart syndrom? Kan forskelle i ventetider til behandling være med til at forklare uligheder i første års overlevelse efter behandling? Hvordan påvirker strukturelle tiltag fx ventetidsgaranti og frit sygehusvalg social lighed i ventetider til behandling og prognose? De første analyser har vist, at brugen af koronarangiografi (CAG) og PCI til behandling af patienter med NSTEMI og ustabil angina er steget i Danmark fra 2001 til 2009, mens koronarbypass er faldet. I samme periode er andelen af patienter, som behandles inden for tre dage steget - hvilket er i overensstemmelse med den politiske hensigt om reduceret ventetid til behandling. 3. Arbejdsmarkedstilknytning for kræftoverlevere I dette projekt har vi analyseret risikoen for sygedagpenge og førtidspension blandt personer opereret for tarmkræft. Blandt personer, som var en del af arbejdsstyrken på tidspunktet for diagnose, fandt vi, at det hovedsageligt var faktorer relateret til sygdommen, som havde betydning for forskellige 7
erhvervsmæssige udfald. Vi så dog også, at komplikationer i forbindelse med operationen øgede risikoen for sygefravær og førtidspensionering i årene efter behandling. Arbejdsløshed blandt kvinder diagnosticeret med brystkræft er et andet eksempel på, hvorledes koblingen af kliniske databaser og socioøkonomiske data kan bidrage med ny viden, som er unik, idet danske data gør det muligt at skelne mellem forskellige årsager til ikke at være i arbejde efter diagnose og behandling. I tilsvarende design har vi analyseret patient- og sygdomsrelaterede faktorers betydning for risikoen for ikke at vende tilbage til arbejde og for at få førtidspension blandt patienter med akut koronart syndrom. Analyserne tyder på, at især sociale faktorer og komorbiditet - særligt psykiske lidelser - er af betydning for erhvervstilkytning. Disse resultater har initieret en række nye projekter med fokus på psykiske lidelser efter akut sygdom. 4. Social ulighed i årsager til og konsekvenser af sygdom Social ulighed er et gennemgående tema i afdelingen. I løbet af året har afdelingen været involveret i projekter med formålet at undersøge følgende for forskellige typer kræft og hjertekarsygdom: Betydningen af socioøkonomisk position på risikoen for sygdom Betydningen af socioøkonomisk position på stadie ved diagnose Betydningen af socioøkonomisk position på behandlingstype Betydningen af socioøkonomisk position på overlevelse Betydningen af socioøkonomisk position på konsekvenser af sygdom 5. Prædiktionsmodel for komplikationer til kirurgi for tarmkræft En model baseret på en række kliniske variable er opbygget, så en afdeling præoperativt kan identificere de patienter, som er i størst risiko for komplikationer. Rådgivning (Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og BiostatistikØst) Sektionen for klinisk epidemiologi omfatter Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst (KCEB Øst), der leverer epidemiologisk og biostatistisk service og rådgivning til kliniske kvalitetsdatabaser. KCEB Øst er ét af tre kompetencecentre med epidemiologisk og biostatistisk ekspertise under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). De kliniske kvalitetsdatabaser er et vigtigt redskab til at vurdere og sammenligne behandlingskvaliteten på sundhedsområdet samt til at følge udviklingen i denne over tid. Databasernes data benyttes herudover i vid udstrækning som udgangspunkt for klinisk epidemiologisk forskning. For at sikre en professionel håndtering og analyse af de indsamlede data har Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen besluttet, at de kliniske kvalitetsdatabaser skal supporteres af kompetencecentre med epidemiologisk og statistisk ekspertise. KCEB Øst ved FCFS yder i denne sammenhæng epidemiologisk støtte og rådgivning til landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Hovedopgaven består i at udarbejde årsrapporter for de tilknyttede databaser. I 2012 udgik årsrapporter fra følgende kliniske kvalitetsdatabaser fra KCEB Øst med offentliggørelse på Sundhed.dk: Dansk Anæstesi Database (DAD) Dansk Diabetes Database (DDD) o Dansk Voksen Diabetes Database o Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes o Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabaser for screening af diabetisk retinopati og maculopati DiaBase Dansk Gynækologisk Cancer Databaser (DGCD) Dansk Herniedatabase 8
Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database (DHHD) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Dansk Melanom Database Dansk Reumatologisk Database (DANBIO) National Database for Søvnapnø (NDOSA) Den Hæmatologiske Fællesdatabase o Akut Leukæmi o Myelomatose o Lymfom o Kroniske Myeloide Sygdomme Den Nationale Skizofrenidatabase Skizofreni børn og unge Kardiologisk Fællesdatabase o Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) Føtalmedicinsk Database (FØTO) Karbase Landsregister Landsdækkende Database for Geriatri Kompetencecentret bidrager til epidemiologisk metodeudvikling. I 2013 har fokus været på risikojustering af indikatorresultaterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser, med det formål bedre at kunne identificere indberettende afdelinger, hvor kvaliteten i behandlingen af patienter ligger signifikant dårligere eller bedre end det gennemsnitlige for de indberettende afdelinger. Kompetencecentrets arbejde inden for myndighedsbetjening afstedkommer god kontakt til de kliniske databaser, som udgør en stor del af det forskningsgrundlag i kliniske i klinisk epidemiologi, som udføres ved FCFS. Samarbejder RKKP Gennem tilknytningen til RKKP er der et tæt samarbejde med de to øvrige kompetencecentre for klinisk epidemiologi og biostatistik (KCEB Syd og Nord). Dansk Center for Aldring Epidemiologi/IST, Syddansk Universitet, Dansk Center for Molekylær Gerontologi Copenhagen Ageing Midlife Biobank (CAMB) Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Den Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Social position og kræft mediering og clustering Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet; Institut for Sygdomsforebyggelse, Epidemiologi/IST, Syddansk Universitet; Kræftens Bekæmpelse; Østerbro-undersøgelsen Social inequality in cancer (SIC) Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Kræftens Bekæmpelse, Østerbroundersøgelsen. 9
Konstruktion af et komorbiditetsindex til vurdering af multisygdoms effekt på arbejdsmarkedstilknytning og overlevelse blandt cancer patienter Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Bevilling fra Kræftens Bekæmpelse. 10
Sundhedsfremme og forebyggelse Afdelingen for sundhedsfremme og forebyggelse varetager forsknings- og rådgivningsopgaver inden for feltet sundhedsfremme og forebyggelse. Afdelingens forskningsprojekter falder i tre hovedområder: 1) Nærmiljøets betydning for sundhedsadfærd og kroniske sygdomme, 2) Interventions- og implementeringsforskning, 3) Monitorering af sundhed og sygdomme. Overordnet arbejder afdelingen med, at folkesundheden bedres mest, hvis de forskellige forebyggelsesstrategier implementeres samtidigt. Derfor arbejdes der med at udvikle og afprøve både individorienterede og strukturelle startegier samt kombinerede strategier. I 2013 arbejdede medarbejdere i afdelingen med følgende: Nærmiljøets betydning for sundhedsadfærd Ved brug af geografisk informationssystem og anvendelsen af forskellige datakilder, som beskriver strukturer i nærmiljøet såsom offentlige transportmuligheder, rekreative områder, detailhandel og fastfoodrestauranter, undersøger vi, hvorvidt der er en sammenhæng mellem forskellige strukturer i omgivelserne og borgernes sundhedsadfærd. I 2013 har vi fundet følgende sammenhænge: Borgere, der bor i nærmiljø med stort areal af rekreative områder (parker, skov osv.), sidder mindre stille i fritiden end borgere, der bor i områder med få rekreative muligheder. Intervention og implementeringsforskning I 2013 var FCFS involveret i følgende studier: SoL Sundhed og Lokalsamfund et samarbejdsprojekt mellem FCFS, Steno Center for Sundhedsfremme og AAU-Menu. Formålet med projektet er at fremme sundhed på Bornholm. Dette foretages gennem en ny bred strategi, hvor både massemedier, dagligvarehandel, skoler og børneinstitutioner spiller sammen for at fremme sundere madvaner og mere bevægelse blandt bornholmske børnefamilier. Dette gøres ved en multikomponent helhedsorienteret strategi, der fokuserer på at øge handlekompetencerne blandt børnene, strukturelle ændringer i alle supermarkederne og oplysninger gennem medierne i særdeleshed TV2 Bornholm. I 2013 blev SoL for alvor forankret på Bornholm, idet forskerteamet var med til sammen med den lokale koordinator at starte lokalgrupper med både offentlige og private aktører i de tre interventionsbyer Nexø, Allinge og Hasle. I 2013 kom der for alvor synergi mellem de forskellige arenaer. Der var talrige SoLaktiviteter, såsom fisketema med madlavning live via TV2 på havnen under Trolling-event, madpakkeværksteder for børnene i supermarkederne, smagsværksteder, naturfitness, fremtidsværksteder med børnene, der bl.a. er mundet ud i en madordning på én af skolerne osv. Se evt. mere på facebook SoL-sundhed og lokalsamfund. I 2014 regner vi med at publicere de første resultater fra projektet, og samtidig skal vi implementerer de gode erfaringer i Odsherred Kommune. REPOPA (Research into Policy to enhance Physical Activity ) Formålet med projektet er at integrere forskningsbaseret viden i udformning af politikker i praksis for herved at skabe bedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. REPOPA er et femårigt forskningsprojekt finansieret af EU. Projektet er et tværvidenskabeligt samarbejde. Ved kvalitative interviews med medarbejdere i tre kommuner fandt vi følgende: At der skal være opbakning til brug af evidens i forvaltningen At medarbejderne kan finde den relevante forskning er tilgængelig At der skal være gode relationer til forskere, men at dette samarbejde ikke er til stede i mange kommuner At det kan være svært at bruge evidens i forhold til den politiske udviklingsproces At der mangler forskning på vigtige områder inden for sundhedsfremme og forebyggelse At mangel på ressourcer til at finde viden er en barriere 11
I 2013 startede vi ligeledes planlægningen af en intervention - policygame (læringsspil), som skal foregå i 2014. Vi vil ved denne intervention undersøge potentialet ved policy gaming som redskab til at integrerer forskningsbaseret viden i beslutningsprocesser. Denne del af REPOPA foregår i samarbejde med blandt andet Helsingør Kommune. Inter99 Formålet med projektet var at vurdere effekten af screening og invididorienteret forebyggelse på populationsniveau. Mere end 13.000 mennesker blev inviteret til et femårigt screening- og interventionsprogram, mens mere end 48.000 udgjorde kontrolgruppen. Formålet var at undersøge, om det var muligt at nedsætte incidensen af iskæmisk hjertesygdom over en tiårig periode i målgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Dette spørgsmål har stor public health relevans, idet regeringer verden over er i gang med at indføre generelt helbredstjek af befolkningen med henblik på at nedbringe forekomsten af kronisk sygdom. I 2013 færdiggjordes tiårs opfølgningen, og det blev vist, at screening med efterfølgende livsstilssamtale ikke har effekt på incidensen af hjertesygdom på befolkningsniveau. En væsentlig årsag til denne manglende effekt er, at de, der ikke deltager, tilhører de lavere sociale klasser, som var dem, der måske havde mest behov for interventionen. Denne selektion er blevet dokumenteret i Inter99-studiet. Der skal nu foretages en række analyser over forskellige forklaringsmodeller for den manglende effekt, men det kan konkluderes, at generelle helbredstjek ikke vil have nogen synderlig gavnlig effekt på folkesundheden i det danske samfund. RESPEKT Bl.a. som konsekvens af de negative resultater af Inter99 har afdelingen fokuseret på, om screening og livsstilsintervention i udvalgte gruppe kan reducere den sociale ulighed i sundhed. Projektet vil fokusere på rygeafvænning blandt portører, SOSU-assistenter og sekretærer på en række hospitaler i Region Hovedstaden. Undersøgelsen gennemføres som et quasi-randomiseret design. I 2013 blev der foretaget fokusgruppeinterview med henblik på at designe rygestopkurserne til disse grupper. Monitorering af sundhed og sygelighed Sundhedsprofilarbejdet i afdelingen er en vigtig opgave i forhold til dette satsningspunkt. 2013 har været præget af udførelsen af sundhedsprofilen 2013; der er udsendt knap 100.000 skemaer til regionens 29 kommuner den 1. februar 2013. Alle returnerede skemaer er indscannet, fejlrettet og analyseret og en ny sundhedsprofil er skrevet. Den offentliggøres primo marts 2014. Udover de 52 standard spørgsmål er der fokus på sunde rammer i sundhedsprofil 2013; det skal gerne hjælpe kommunerne i forhold til implementeringen af forebyggelsespakkerne. I 2013 fandt vi bl.a. At voksne mænd og kvinder bruger mere tid på at sidde stille på arbejde og i fritid, samtidig er de lidt mere moderat aktive i fritiden I en undersøgelse, hvor vi ved spørgeskema undersøgte tobaksforebyggelsen i Region Hovedstadens 29 kommuner, fandt vi, at der var stor forskel på tobaksforebyggelsen mellem kommunerne. Rygestopkurser og forebyggelse af passiv rygning var de vigtigste indsatsområder. Ved brug af børnesundhedsprofildata fra Københavns Kommune fandt vi, at forekomsten af astma og høfeber stiger med stigende alder. Dette gælder ikke for atopisk eksem. Vi fandt ligeledes, at atopisk eksem er hyppigere blandt børn, hvor forældrene har en lang uddannelse, hvorimod astma og høfeber er hyppigere blandt børn, hvor forældrene har en kort uddannelse. Vi fandt ingen sammenhæng mellem allergi og husstandsindkomst. DanThyr Dette projekt, som blev initieret i 1997, belyser effekten af jodberigelsen i Danmark, som fandt sted i år 2000. I 2013 viste analyserne, at jodberigelsen øges, og der forhandles med sundhedsmyndighederne om øgning af jodtilsætningen. Monitoreringen har vist det forventede fald i 12
incidensen af hyperthyreose, stigning i hyperthyreose samt fald i struma og radiojodbehandling samt kirurgi. SALT FCFS deltager via Hjerteforeningen i Saltpartnerskabet med henblik på at få reduceret saltet i industriforarbejdede fødevarer. I 2013 kunne FCFS vise, at der er sket et fald i saltindtaget på befolkningsniveau. Forskere ved FCFS har udviklet en algoritme, så man ved hjælp af en spoturin kan estimere saltindtagelsen hos pågældende person. Samarbejder REPOPA Hvordan bringes forskningsresultater ud i de politiske beslutninger? Syv forskningscentre i seks lande SCORE/HeartScore Prædiktionsmodel for hjertesygdom. 12 internationale forskningsinstitutioner. Royal College of Surgeons in Ireland, Dublin, Irland IMPACT En model til analyse af ændringer i dødeligheden af hjertekarsygdomme hvad skyldes behandlinger og hvad skyldes forebyggelse. Samarbejde med Aalborg Universitet og Liverpool SOL Sundhed og Lokalsamfund Optimering af børns helbred ved en flerstrenget indsats. Samarbejde med Aalborg Universitet, Center for Sundhedsfremme; Steno Diabetes Center Inter99 Individorienteret strategi for at forebygge hjertesygdom. Samarbejde med Steno Diabetes Center, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, Øjenafd. Glostrup Hospital DanThyr Monitorering af effekten af jodberigelse i Danmark. Samarbejde med Danmarks Fødevareforskning, Medicinsk Klinik I, Bispebjerg Hospital, Endokrinologisk afd., Aalborg Sygehus Styrke hele livet Et treårigt forskningsprojekt, som gennemføres i et samarbejde mellem Albertslund Kommune og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Formålet med projektet er at undersøge om opsporing af skrøbelige borgere og efterfølgende intervention øger borgernes livskvalitet og funktionsevne 13
Publikationer En publikation udgår fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) når: - publikationen omhandler data indsamlet ved forskningscentret. Forfatterne til disse publikationer behøver således ikke at have været ansat ved FCFS, men de anvendte data befinder sig i centrets forskningsregister (bortset fra genundersøgelsen af Copenhagen Male Study). - en forsker ansat ved centret er første- eller medforfatter på publikationen. For nyansatte forskere gælder det, at en del af arbejdet med publikationen skal være foregået efter ansættelse på forskningscentret, for at pågældende publikation figurerer i publikationslisten. Til og med 2013 er der udgået 2588 videnskabelige arbejder fra forskningscentret, heraf 147 akademiske afhandlinger. Akademiske afhandlinger 1. Pedersen IB. Thyroid autoimmunity and thyroid dysfunction in Denmark. On the importance of iodine intake and other risk factors. Doktordisputats. Aalborg Universitet, maj 2013. 2. Sørensen LT. Wound healing and infection in surgery - the patophysiological impact of smoking, smoking cessation and nicotine replacement therapy. Doktordisputats. Københavns Universitet, april 2013. 3. Banasik K. Systems genetics: Dealing with the complexity of common multifactorial phenotypes Experimental focus on the impact of genetic variation on type 2 diabetes. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, maj 2013. 4. Burgdorf KS. Genetics of type 2 diabetes and obesity Progress and challenges with complex genetics. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, juni 2013. 14
5. Galijatovic EA. Complex genetics of type 2 diabetes investigations of genetic risk variants in the post-genome-wide association study era.. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, april 2013 6. Nielsen T. Genetic and metagenomic aspects of metabolic traits with focus on type 2 diabetes, blood pressure and adiposity. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, april 2013. 7. Sabinsky M. Sund skolemads effekt på elevers kostindtag. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, december 2013. Kandidatspecialer 1. Klarskov HR. Tobaksforebyggende interventions effekt på alkoholforbrug hos unge. MPHafhandling. Københavns Universitet 2013. Originale videnskabelige artikler 1. Ahmad S, Rukh G, Varga TV, Ali A, Kurbasic A, Shungin D et al. Gene physical activity interactions in obesity: combined analysis of 111,421 individuals of European ancestry. PLoS Genetics 2013l;9(7):e1003607. 2. Andersson EA, Allin KH, Sandholt CH, Borglykke A, Lau CJ, Ribel-Madsen R et al. A genetic risk score of 46 type 2 diabetes risk variants associates with changes in plasma glucose and estimates of pancreatic beta-cell function over five years of follow-up. Diabetes 2013;62(10):3610-7. 3. Asferg CL, Nielsen SJ, Andersen UB, Linneberg A, Møller DV, Hedley PL et al. Metabolic rather than body composition measurements are associated with lower serum natriuretic peptide concentrations in normal weight and obese men. American Journal of Hypertension (Spanish Edition) 2013;62:147-53. 4. Asferg CL, Nielsen SJ, Andersen UB, Linneberg A, Møller DV, Hedley PL et al. Relative atrial natriuretic peptide deficiency and inadequate renin and angiotensin II suppression in obese hypertensive men. Hypertension 2013;62(1):147-53. 5. Bandier J, Ross-Hansen K, Carlsen BC, Menné T, Linneberg A, Stender S et al. Carriers of filaggrin gene (FLG) mutations avoid professional exposure to irritants in adulthood. Contact Dermatitis 2013;69(6):355 362. 6. Bendix L, Thinggaard M, Fenger M, Kolvraa S, Avlund K, Linneberg A, Osler M. Longitudinal changes in leukocyte telomore length and mortality in humans. Journal of Gerontology Series A 2013;69(2):231-9 7. Ben-Shlomo Y, Spears M, Boustred C, May M, Anderson SG, Benjamin EJ et al. Aortic pulse wave velocity improves cardiovascular event prediction: an individual participant meta-analysis of prospective observational data from 17,635 subjects. Journal of the American College of Cardiology 2013;Epub ahead of print. 8. Bertelsen M, Linneberg A, Christoffersen N, Vorum H, Gade EF, Larsen M. Mortality in patients with central retinal vein occlusion. Ophthalmology 2013;E-pub ahead of print. 9. Boggia J, Thijs L, Li Y, Hansen TW, Kikuya M, Björklund-Bodegård K et al. Risk stratification by 24-Hour ambulatory blood pressure and estimated glomerular filtration rate in 5322 subjects from 11 populations. Hypertension 2013;61(1):18-26. 10. Brown IJ, Dyer AR, Chan Q, Cogswell ME, Ueshima H, Stamler J et al. Estimating 24-hour urinary sodium excretion from casual urinary sodium concentrations in Western populations: the INTERSALT study. American Journal of Epidemiology 2013;177(11):1180-92. 11. Bülow Pedersen I, Knudsen N, Carlé A, Schomburg L, Köhrle J, Jørgensen T et al. Serum selenium is low in newly diagnosed Graves' disease: a population-based study. Clinical Endocrinology 2013;79(4):584-90. 12. Bønnelykke K, Matheson MC, Pers TH, Granell R, Strachan DP, Alves AC et al. Meta-analysis of genome-wide association studies identifies ten loci influencing allergic sensitization. Nature Genetics 2013;45:902-906. 13. Carlé A, Pedersen IB, Perrild H, Ovesen L, Jørgensen T, Laurberg PM. High age predicts low referral of hyperthyroid patients to specialized hospital departments: evidence for referral bias. Thyroid : official journal of the American Thyroid Association 2013;Epub ahead of print. 14. Carlsen K, Jensen AJ, Rugulies RE, Christensen J, Bidstrup PEH, Johansen C et al. Self-reported work ability in long-term breast cancer survivors. A population-based questionnaire study in Denmark. Acta Oncologica (Stockholm, Sweden) 2013;52(2):423-9. 15. Carlsen K, Harling H, Pedersen J, Christensen KB, Osler M. The transition between work, sickness absence and pension in a cohort of Danish colorectal cancer survivors. BMJ Open 2013;3(2):e002259. 15