Nyborg Strand Afstemt pædagogik Metoder og effektmålingsværktøjer tilpasset særforanstaltninger Bo Ertmann AP Metoden 1. December 2015 Side 1
Forandringsteori Projekt Særforanstaltning Når den socialpædagogiske indsats og de organisatoriske rammer i særforanstaltninger for børn, unge og voksne med problemskabende adfærd styrkes, vil det føre til en forbedret adfærdsprofil for målgruppen, kortere opholdstid i særforanstaltninger og et reduceret forbrug af ressourcer på særforanstaltninger i kommunerne Problem Men hvorfor? Strategi Aktiviteter Resultat Ved projektslut På langt sigt Udvikling af Færre konflikter Der mangler klare Styrkelse af den metodekoncept mellem borgere og socialpædagogiske socialpædagogiske indsats via Udvikling af medarbejdere i tilgange til arbejdet i implementering af en viden - uddannelseskoncept særforanstaltning Særforanstaltninger baseret intervention (Low Udvikling af Arousal / Afstemt pædagogisk kvalitetskriterier Mindre omfang af tilgang Uddannelse af problemskabende AP metoden medarbejdere adfærd blandt borgere i Særfor. I Danmark befinder sig hvert år omkring 200 børn, unge og voksne i særforanstaltninger med en normering på 1:1 og en årlig udgift på mellem gennemsnitligt 1,8 og 2,5 mio. kr. Opholdstiden i særforanstaltningen og udgiften til den er typisk omfattende, vurderet i lyset af den begrænsede viden, der foreligger om resultaterne af indsatsen Der arbejdes for lidt med en optimering af den organisatoriske ramme omkring Særforanstaltninger Indsatsen i særforanstaltninger dokumenteres og måles i for lille omfang Anvendelse af evidensinformeret tilgang til innovationsproces i Særforanstaltninger Udvikling og implementering af dokumentations- og resultatmålingsredskaber I projekt Særforanstaltninger Udvikling af implementerings - anbefalinger Opbygning af implementeringsteam til coaching og kvalitetssikring Sammenhæng mellem VUM, FKO og Særforanstaltninger beskrives Større omfang af prosocial adfærd blandt borgere i Særfor. Færre sygemeldinger blandt medarbejderne i Særfor Borgere, der henvises til særforanstaltning opholder sig i dette tilbud i signifikant kortere tid, og kommunerne anvender signifikant færre penge og andre udgiftsdrivende ressourcer på Særfor Målepunkter fastlægges Tendens mod for baseline og faldende opfølgningsmåling ressourceforbrug i Ressourceanvendelsen Baseline måling i Særfor i Særforanstaltninger samtlige delprojekter monitoreres i for lille Opfølgningsmålinger omfang AP Metoden fastlægges 1. December 2015 Side 2
Hjørnesten i AP metoden Low Arousal ( Andrew McDonnell og Studio 3 ) Affekt, affektsmitte og affektregulering (Silvan Tomkins og Poul Ekman) Stressfølsomhed (Bo Hejlskov Elven og Trine Uhrskov) Dokumentation AP Metoden 1. December 2015 Side 3
Centrale antagelser bag low arousal tilgangen En grundantagelse bag Low arousal tilgangen er, at den aggressive adfærd hos borgeren også påvirkes negativt af medarbejderes respons på og holdninger til aggressionen, som derfor bør håndteres gennem nedsættelse af krav, tilbagetog og en vedvarende refleksion over og analyse af egen adfærd. Det er medarbejderen, der skal afstemme sig i forhold til borgeren, ikke omvendt, og ansvaret for at minimere den udfordrende adfærd ligger hos omgivelserne. AP Metoden 1. December 2015 Side 4
Stressfølsomhed AP Metoden 1. December 2015 Side 5
Praktiske kerneelementer Før hændelsen Under hændelsen Efter hændelsen Tegn Talesprog Reetablering af relationen Respons Kropssprog Registrering Rutiner Fysisk kontakt Dokumentation Afledning Undgå belastning Udvikling Organisering af miljø Krav AP Metoden 1. December 2015 Side 6
Stress Grundlæggende stressfaktorer Svag central kohærens Svage eksekutive funktioner Sociale vanskeligheder Sansefølsomhed Smerte Søvnproblemer Svag struktur For høje eller for mange krav Ensomhed Familierelaterede vanskeligheder Intense følelser i omgivelserne Situationsbestemte stressfaktorer Krav Konflikter Skæld ud Pludselige lyde Momenter smerte/ubehag Pludselige ændringer Mennesker man ikke kan lide Kontroltab Følelse af ikke at slå til Mad Uretfærdigheder Højtider og fester AP Metoden 1. December 2015 Side 7
Advarselstegn Irritabilitet Pessimisme Humørsvingninger Rastløshed Modløshed Angst/utryghed Tvangsadfærd Aggressivitet Nægte Skældsord eller trusler At skærme sig Usynlige venner Træthed og dovenskab Særinteresser AP Metoden 1. December 2015 Side 8
AP processen skridt for skridt AP Metoden 1. December 2015 Side 9
Dokumentation AP Metoden 1. December 2015 Side 10
Udvikling af projekternes indsatsmål: AP Metoden 1. December 2015 Side 11
AP Metoden 1. December 2015 Side 12
AP Metoden 1. December 2015 Side 13
Magtanvendelser i 2013 og 2014 AP Metoden 1. December 2015 Side 14
Brugerinddragelse Brugerinddragelse er sket og er tydeligt sket med succes i 6 af projekterne I de fleste tilfælde hvor det ikke sket, er der tale om en bias i forhold til kognitivt svage borgere. Der er tilsyneladende ikke gjort forsøg på at udvikle måder at inddrage de kognitivt svageste borgere på. Den unge har udtalt at hun profiterer af AP-metoden Forstander citeret fra logbogen AP Metoden 1. December 2015 Side 15