Den aktuelle debat om etik og økonomi i ældrepleje

Et magasin om mennesker, inkontinens og sygepleje INFORMATION December 2011 Den aktuelle debat om etik og økonomi i ældrepleje DEBAT: Side 2 Hvad kommer besparelserne til at betyde? Side Side 2 3 Helhedsorienteredeløsninger København vil og kan stoppe giver ble-tankegangen bedre resultater Side Side 4 4 Hjemmeplejen Det drejer sig i Tønder brugerens har fået behov ny urologileverandør Side Side 5 5 Temadage God pleje i er Glyngøre et spørgsmål og Fredericia om prioritering Side Side 7 6 Ny Continence viden om urinvejsinfektioner sikrer en individuel Mangement løsning for hver enkelt Side 7 bruger Updates

Hvad kommer besparelserne til at betyde for fremtidens ældrepleje? Nyhederne,tv2.dk, 18.-10. 2011: Ældre uden ble kan give millionbesparelse Det koster det danske samfund to milliarder kroner om året alene i lønudgifter at holde ældre rene, når de ikke selv kan gå på toilettet. Det skriver Politiken tirsdag. Dertil kommer 200 millioner kroner til kommunale indkøb af bleer til ældre på plejehjem og i hjemmeplejen. Det viser tal fra hygiejnebranchen baseret på en undersøgelse på plejehjem i København. Men mere effektiv pleje ville kunne spare store beløb, fremgår det. Der bliver flere og flere plejekrævende ældre, men hver 4. kommune planlægger at spare på hjemmeplejen. Det har sat gang i debatten og fået både professionelle og almindelige borgere op af stolene. Her citerer vi fra den aktuelle debat i medierne. Lars Jensen i JydskeVestkysten, 30.-10. 2011: Havde man undersøgt den økonomiske effekt, ville det være interessant at få tal på, hvad lidt almindelig værdighed koster. Om vi er så fattige, at vi vitterligt ikke har råd til den. Man kan ikke påstå, at man har sparet penge på den lange bane, da det ikke er blevet undersøgt. Man har i blinde reguleret nogle arbejdsrutiner, så de løfter de økonomiske budgetrammer her og nu. TV2 Nyhederne, 15.-10. 2011: De fleste ældre på plejehjem og plejecentre i Danmark går med ble, selv om en del af dem godt kunne undgå det. Det viser en undersøgelse fra Politiken Research, der omfatter svar fra 381 plejehjemsledere. På hvert andet plejehjem er mellem 60 og 100 procent blebrugere. Berlingske, 18.-10.2011: Formanden for Dansk Urologisk Selskab, Susanne Axelsen, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, er ikke i tvivl om, at for mange ældre ender i en ble. Hun er rystet over den undersøgelse fra Politiken Research, som i søndags viste, at på hvert andet plejehjem er andelen af brugere mellem 60 og 100 procent. Susanne Axelsen kalder det utænkeligt, at så mange mennesker ikke kan behandles for deres inkontinens. 2

Ninna Thomsen, Københavns Sundheds- og omsorgsborgmester og Jo Helvad, der er forstander på Rundskuedagens Plejecenter på Vesterbro i København, deltager i den aktuelle debat om ældreplejen med følgende indlæg: København vil og kan stoppe ble-tankegangen INDLÆG I den seneste tids debat om brugen af bleer på plejehjem har manglende tid været et tilbageværende tema. Men en travl hverdag må aldrig betyde, at vi bliver nødt til at gå på kompromis med vores faglige stolthed, og at de ældre skal tage til takke med at blive permanent udstyret med en ble. I ældreplejen går vi altid løsningsorienteret til værks, og denne her udfordring kan vi også løse. Det er befriende, at der endelig kommer fokus på et i mange år helt tabubelagt emne. Inkontinens er på verdensplan et meget overset område, til trods for at det griber markant ind i mange ældres hverdag og påvirker deres livskvalitet i en negativ retning. Inkontinens er også kilden til en stor og stigende samfundsøkonomisk byrde, som - når vi nu skal tale om tid - binder rigtig mange arbejdstimer på plejehjemmene. Timer, som blandt andet kommer til at gå til personlig hygiejne og vask af tøj og sengetøj, men som kunne have været sat fri til anden pleje og aktiviteter for beboerne på vores plejecentre. Erfaringen viser, at det rent faktisk tager længere tid at skifte en beboers ble end at hjælpe beboeren på toilettet. I bund og grund handler det derfor om god planlægning og uddannelse af medarbejderne. Så vi på den måde sikrer, at de ældre kommer på toilettet regelmæssigt og får den rigtige inkontinensudredning - og ikke bleudredning, som vi har haft en tendens til at kalde det. For så har vi på forhånd vedtaget, at der er en ble på banen fra starten. Det, vi i stedet skal, er, at finde ud af, hvad problemet er? I hvor stor en grad er beboeren inkontinent? Og hvad kan vi i givet fald gøre ved det? I Københavns Kommune har vi et mål om at forebygge frem for at behandle og om at investere i de ældre borgeres ressourcer. Vi vil for eksempel tilbyde ældre borgere bækkenbundstræning frem for bleer og på den både behandle og forebygge inkontinens. Det er dog ikke et tilbud, der nødvendigvis kan hjælpe alle ældre på plejehjem. Det kan derimod en individuel plan, der tilgodeser den enkelte beboers toiletbehov. Når de ældre kommer på toilettet regelmæssigt, er der i flere tilfælde slet ikke brug for en ble, men måske bare et lille indlæg som sikkerhed. Det er enkelt og et spørgsmål om kendskab til beboerne og almen planlægning af arbejdsdagen. Det er grundlæggende pleje, og det er det, vi er her for. Og det skal der være tid og ressourcer til. Plejehjemsleder Jo Helvad går i rette med klynkeriet og foreslår i stedet, at ledelsen af plejeinstitutionerne sætter en faglig standard 3 Vi skal sikre brugerne en ordentlig udredning Abena Information har spurgt Jo Helvad om baggrunden for debatindlægget, og hun forklarer her, hvorfor hun og borgmester Ninna Thomsen gik ind i den aktuelle debat. Jeg blev simpelthen så harm, da jeg læste debatindlæggene, der klagede over nedskæringer og besparelser, forklarer Jo Helvad og fortsætter: Jeg har været plejehjemsleder siden 2002 og i den tid har der ikke været nedskæringer i lønbudgetterne i Københavns kommune. Der har aldrig været så mange ansatte. Jo Helvad mener ikke, at der er nogen undskyldning for at give de ældre brugere en ble på, i stedet for at tilbyde at hjælpe dem på toilettet. Jeg bliver irriteret over klynkeriet og påstanden om manglende tid, siger Jo Helvad. Det tager absolut ikke længere tid at hjælpe en beboer på toilettet end at skifte ble, mener hun. Jo Helvad slår fast, at det er et spørgsmål om planlægning og ledelse. Det er vigtigt, at man som leder sætter en standard for den faglige kvalitet, man ønsker, forklarer hun og fortsætter: Vi skal ikke bare bede brugeren om at tisse i en ble - vi skal sikre en professionel udredning. Jo Helvad mener, at mange ældre bliver blebrugere i forbindelse med hospitalsophold, og at der er en tendens til at fortsætte brugen af ble på plejeinstitutionerne uden først at have foretaget den fornødne udredning. Der er virkelig brug for Abenas undervisning på institutionerne, hvis vi skal sikre beboerne en ordentlig udredning og pleje, siger Jo Helvad.

Det drejer sig om brugerens behov og ikke om skiftefrekvens Selvom man er inkontinent, har man krav på et normalt vandladningsmønster og toiletbesøg, mener Birgit Straube, der er kontinenssygeplejerske og teamleder hos Abena. Kontinenssygeplejerske Birgit Straube fra Abena er dybt engageret i den aktuelle debat om anvendelse af ressourcer i plejen. Som teamleder er hun kontaktperson imellem ledelsen og en gruppe af kontinenssygeplejersker, og hun er én af garanterne for, at Abenas plejemodel føres ud i praksis i hverdagen. Brugeren i centrum Vi oplever en øget fokus på at måle totaløkonomi på skiftefrekvenser og personaleomkostninger, forklarer kontinenssygeplejerske Birgit Straube. Det kan opfattes som en anbefaling af færre skift og anvendelse af større produkter, konstaterer hun. Birgit Straube mener derimod, at det er brugerens behov, der skal bringes i fokus. Abenas grundholdning er, at brugeren har krav på et normalt vandladningsmønster med toiletbesøg i naturlige intervaller, fx med 3-4 timers mellemrum i de vågne timer. Hvis brugeren ikke får lov at komme på toilettet, opnår man aldrig den rigtige siddestilling, når blæren skal tømmes forklarer hun. Birgit Straube mener, at en naturlig tømning af blæren giver brugeren en større følelse af kontrol over sin inkontinens, og at det sikrer en bedre livskvalitet. Samtidig kan en naturlig, regelmæsig tømning af blæren medvirke til at reducere risikoen for urinvejsinfektioner. Mindre produkter kan betyde bedre økonomi Abena arbejder ud fra det princip, at der i hvert enkelt tilfælde skal anvendes et produkt, der er så lille som muligt, men så stort som nødvendigt, forklarer Birgit Straube. Hendes erfaring er, at jo mindre bleen er, jo større sandsynlighed er der for, at brugeren selv kan klare toiletbesøg og bleskift, hvilket gør det muligt at forblive selvhjulpen. Birgit Straube ønsker at sætte fokus på brugerens behov i debatten om ressourcer i plejesektoren. Det er ikke givet, at det er mere økonomisk at anvende større produkter med en lavere skiftefrekvens, end at anvende mindre produkter, der er tilpasset præcist til brugerens behov, fastslår Birgit Straube. Hun forstår godt, at plejen er arbejdsmæssigt presset. Nogle steder oplever personalet en større arbejdsbyrde, og de er i mange tilfælde færre til at løfte opgaven, end tidligere. Derfor kan man måske føle sig fristet til at anvende større produkter, der kræver færre skift. Men toilettider og mindre produkter giver større komfort, færre komplikationer og flere selvhjulpne brugere, og det frigiver tid hos plejepersonalet til andre opgaver. Samtidig bliver omkostninger til indkøb mindre, da mindre produkter er billigere end store produkter, og det kan have en betydelig indflydelse på totaløkonomien i plejen, forklarer Birgit Straube. Fokus på økonomien Birgit Straube oplever ofte i kontakten med beslutningstagere, at der ikke er det fornødne fokus på problemstillingen. Her er det som regel økonomi, der er i højsædet, indtil der er etableret en god, faglig dialog om sammenhængen mellem økonomi og livskvalitet. Tal og økonomiske rapporter kan godt fjerne opmærksomheden fra det menneskelige, og det kan hverken brugere eller plejepersonale være tjent med, slutter Birgit Straube. FAKTA Professionel rådgivning om inkontinens Birgit Straube har været ansat som kontinenssygeplejerske hos Abena siden 2003. Hendes arbejde er at undervise, rådgive og vejlede på inkontinensområdet. Arbejdsfeltet dækker både faglig og økonomisk opfølgning samt fastlæggelse af fokusområder. Birgit Straube arbejder i områderne Københavns og Frederiksberg kommuner samt Vestegnen. 4

God pleje af inkontinente er et spørgsmål om prioritering Vi skal se kritisk på, hvordan vi bruger pengene i kommunerne, så vi undgår at placere brugerne i uværdige situationer i deres dagligdag, fastslår Tove Larsen, der er medlem af Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester i Aabenraa Kommune. Værdighed for brugeren Den aktuelle debat om økonomi og etik giver borgmester Tove Larsen anledning til at sætte fokus på værdighed og anstændighed, når det gælder pleje og omsorg i forbindelse med inkontinens. Et vigtigt element i god pleje af inkontinente er at sikre, at man bevarer brugerens værdighed, forklarer Tove Larsen. Mennesker, der lider af inkontinens skal have adgang til udredning og pleje, og de skal have frihed til at bruge inkontinensprodukter, når de har behov for det. Men vi skal ikke bruge bleer for at spare personale, og vi må aldrig parkere en bruger med en våd ble på grund af problemer med at prioritere ressourcerne i plejen, mener hun. Dialog er vejen til løsning Tove Larsen gør det klart, at en god dialog er en nødvendig forudsætning for en forsvarlig pleje, der sætter brugerens behov i centrum. Kommunen skal først og fremmest have en konstruktiv og fornuftig dialog med brugeren og dennes pårørende og få redegjort for muligheder og begrænsninger fra begyndelsen, forklarer hun. Dernæst skal vi sørge for, at der bliver etableret en god dialog om løsningsmuligheder imellem de implicerede fagpersoner i det aktuelle tilfælde, så alt bliver sat ind på at sikre brugeren den bedste behandling inden for rammerne af det mulige, mener Tove Larsen. Egenbetaling under overvejelse Der er stor forskel på de ældres økonomi, siger Tove Larsen og fortsætter: Hvis vi skal sikre alle en god pleje i frem- tiden, er vi allerede nu nødt til at se på en form for brugerbetaling - og så må vi komme ud over diskussionen om, at folk, der har sparet op hele deres liv skal betale til dem, der ikke har kunnet. De svageste skal prioriteres Tove Larsen vil gerne opfordre til, at man overvejer at indføre en form for egen-betaling for praktisk hjælp til de mest velhavende pensionister. Kommunerne har reelt overtaget en væsentlig del af det, der tidligere var sygehusenes ansvar, men uden at der er fulgt penge med til løsning af opgaven, lyder det fra Tove Larsen. Hun mener, at man i fremtiden er nødt til at prioritere benhårdt i kommunerne for at sikre de svageste brugere en forsvarlig pleje. Der er ikke vilje til at lade skatten stige nævneværdigt, og vi har vel også et tilpas Blå bog Tove Larsen højt skattetryk, siger Tove Larsen og fortsætter: Derfor må vi se på, hvordan vi bruger ressourcerne bedre. Det kan godt tænkes, at vi også skal overveje at indføre ny teknologi og ændrede arbejdsmetoder for at sikre, at plejen af de svageste bliver tilført flere midler. Stordrift sparer ressourcer Alle de steder, hvor jeg kommer, diskuterer man i øjeblikket etik og økonomi i ældreplejen, og her i kommunen prøver vi faktisk at gøre noget ved fremtidens udfordringer, forklarer Tove Larsen. Vi er fx netop nu i gang med at etablere nyt stort plejehjem med plads til 84 beboere. Det sparer penge, som vi har hårdt brug for i plejen - vi vil gerne spare på de kolde ting og dermed sikre et anstændigt niveau, slutter Tove Larsen. Tove Larsen, der er socialdemokrat, har siden 2007 været borgmester i Aabenraa Kommune. Hun var i perioden 1998-2010 formand for Social- og Sundhedsudvalget i KL, Kommunernes Landsforening, der er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommuner i Danmark, og Tove Larsen er i dag menigt medlem af udvalget. Hun arbejdede oprindeligt som teknisk assistent i Sønderjyllands Amt, og hun blev i begyndelsen af 1980 erne valgt til kommunalbestyrelsen i Rødekro Kommune. I 1994 blev Tove Larsen borgmester i Rødekro, og ved kommunalvalget i 2005 opnåede hun en jordskredssejr med mere end 13.000 personlige stemmer, der sikrede hende borgmesterposten i den nye Aabenraa Kommune. Tove Larsen er desuden medlem af repræsentantskabet for Fonden Realdania. Tove Larsen har altid haft et socialt grundsyn, og hun har i en årrække kæmpet for flere midler til ældreplejen i kommunerne. Tove Larsen har givet udtryk for, at hun frygter et samfund, hvor graden af velfærd afhænger af størrelsen på borgerens private forsikring. 5

Continence Management sikrer en individuel løsning for hver enkelt bruger Continence Management er en dynamisk proces, der hjælper plejepersonale til at skabe og vedligeholde individuelle, holdbare løsninger for den enkelte bruger. Konceptet fungerer som et praktisk værktøj, der kan anvendes af alle, der arbejder med kontinensproblemer i hverdagen. Abena anvender Continence Management både i rådgivning og uddannelse af plejepersonale og ressourcepersoner samt i udviklingen af nye produkter. Problemidentifikation Det er væsentligt at få indkredset det aktuelle problem for hver enkelt bruger så systematisk og effektivt som muligt. Hvis en kunde fx kontakter Abena på grund af et lækageproblem, så forsøger sygeplejersken at spørge ind til symptomerne hos brugeren og identificere problemet, så det kan løses optimalt og individuelt. Først og fremmest er det vigtigt at få klarlagt, hvornår lækagen opstår. Er det i løbet af dagen eller natten, eller sker lækagen i forbindelse med forskellige hændelser? Hvor stor er lækagen? Hvad viser bleens vådindikator? Hvis der er sket en betydelig lækage, selvom vådindikatoren viser, at der stadig er kapacitet i bleen, kan man hurtigt udelukke manglende kapacitet i det produkt, der anvendes. Der er altså andre årsager til lækagen. Det skal derfor klarlægges, om bleen er lagt korrekt på, eller om bleen har ændret position, efter at den er lagt på. Det kan fx skyldes, at bleen flyttes under søvn på grund af hudproblemer, der får brugeren til at klø sig på huden under bleen, eller fordi brugeren er dement og forsøger at fjerne bleen. Der kan også være sket en udvikling i brugerens situation, som kræver en ny løsning. Forskellige symptomer giver altså mulighed for kortlægning af problemet hos den enkelte bruger, og alle informationer bør give anledning til overvejelser om valg og anvendelse af inkontinensprodukt. Abena tilbyder rådgivning Continence Management er først og fremmest en dynamisk proces, der tager udgangspunkt i dén situation, som medarbejderen i plejen befinder sig i. Abena arbejder hele tiden på at udvikle redskaber til at gennemføre sygeplejeprocessen på et højt, fagligt niveau, så brugeren opnår en individuel løsning, der forbedrer livskvaliteten. Abena tilbyder løsningsmodeller, der kan fungere i praksis og skabe bedre løsninger for brugeren - løsninger, som de involverede fagpersoner kan håndtere i hverdagen. Udvikling af bedre produkter Kommunikationsvejene fra personalet i plejen og til Abenas produktudvikling er korte, og erfaringerne fra brugere og personale når hurtigt frem gennem Abenas kontinenssygeplejersker. Vidensdeling om inkontinens går begge veje, når kunder og personale udveksler erfaringer og ideer med fagpersonerne hos Abena. Mange erfaringer fra plejen bliver udmøntet i nye produkter eller produktudvikling ling. Økonomistyring i plejen Fagpersonerne hos Abena tilbyder desuden kommunerne at beregne de omkostninger, der er forbundet med behandling og pleje af brugere med inkontinens. Beregningerne omfatter både udgiften til inkontinenshjælpemidler og de følgeudgifter, der er en del af kommunens totalomkostninger. Beregningerne kan give den enkelte kommune et kvalificeret overblik over de totale udgifter til behandling og pleje på inkontinensområdet, og beregningerne kan være med til at kortlægge områder, der har behov for ekstra fokus. Mange kommuner benytter sig af tilbuddet, der også omfatter et fagligt samarbejde med Abenas kontinenssygeplejersker om indsatsen på fokusområder. Abena har udviklet informationsmateriale om Continence Management. Her kan du læse mere om konceptet, og hvordan det anvendes i plejen. Materialet kan rekvireres gratis hos Abena. T C 6

FAKTA Dansk Standard Abena følger vejledningerne som er beskrevet fra Dansk Standard. Retningslinjerne er gældende for kontinensplejen i både primær og sekundær sundhedssektor. DS: 4.4.3.9 a) Ble og bukseble SKAL skiftes mindst 3 gange i døgnet samt når bleen/buksebleen er våd. b) Ved skift af ble og bukseble skal disse straks kasseres. Dette gælder for såvel tør som våd ble/bukseble. Inkontinensprodukter er i virkeligheden blot mindre del af løsningen, fastslår Marianne Kjærgaard, der arbejder som International Nurse Advisor hos Abena i Aabenraa. Marianne Kjærgaard mener, at Continence Management er et suverænt værktøj, der kan sikre, at inkontinente brugere opnår optimale løsninger gennem en styret koordinering af alle elementer i plejen. Continence Management er en dynamisk proces, der kan hjælpe plejepersonale til at skabe og vedligeholde individuelle, holdbare løsninger for den enkelte bruger. Continence Management fungerer som et praktisk værktøj, der kan anvendes af alle, der arbejder med inkontinensproblemer i hverdagen. Abena anvender konceptet både i rådgivning og uddannelse af plejepersonale og ressourcepersoner samt i udviklingen af nye produkter. Udredning og behandling af kv med inkontinens er et ansvar fo sygeplejersker og læger Sygeplejerske Birgit Straube er uddannet fra Bispebjerg Sygeplejeskole i 1986. Efter afsluttet uddannelse blev hun ansat på et par afdelinger på Bispebjerg Hospital, og derefter i primær sygepleje. I perioden 1995-99 arbejdede Birgit Straube på Smerteklinikken på Bispebjerg Hospital, /?intarticleid=10177 hvor hun fik erfaring med projektarbejde. Birgit Straube har i en årrække arbejdet målrettet med udredning og behandling af urininkontinens på Valby Sygeplejeklinik. Hendes indsats har bl.a. medført, at Minimal Care er blevet implementeret som behandlingsog udredningsmetode på Valbys tre udførerkontorer samt i visitationen. I 2003 blev Birgit Straube ansat hos Abena, og hun arbejder i dag som kontinenssygeplejerske med undervisning og vejledning i brug af inkontinensprodukter. Hendes arbejde består desuden i opstart af samarbejde med nye kommuner, implementering af struktur i inkontinensplejen samt deltagelse i økonomistyring. Hos Abena er Birgit Straube endvidere involveret i udvikling af nye produk- Kontinenssygeplejerske Ingrid Mortensen indeholder et logisk forløb og består af en række faser fra identifikation af brugerens problem over analyse af problemet, udvikling af en løsning, implementering af løsningen og til en afsluttende evaluering af indsatsen - der igen kan blive udgangspunkt for et nyt forløb. Den dynamiske proces sikrer, at ændringer i brugerens situation bliver fulgt op og resulterer i tilpasning af nye løsninger INFORMATION November 2010 Interview med Marianne Kjærgaard, International Nurse Advisor ved Abena Sygeplejeprocessen Evaluering? Implementering Problemidentifikation Det er væsentligt at få indkredset det aktuelle problem for hver enkelt bruger så systematisk og effektivt som muligt, forklarer Marianne Kjærgaard og fortsætter: Hvis en kunde fx kontakter os på grund af et lækageproblem, så forsøger vi at spørge ind til symptomerne hos brugeren og identificere problemet, så det kan løses optimalt og individuelt. Vi er nødt til at kende den bagvedliggende årsag i hvert enkelt tilfælde, og det er ingen løsning blot at vælge et større produkt pr. automatik. Først og fremmest er det vigtigt at få klarlagt, hvornår lækagen opstår. Er det i løbet af dagen eller natten, eller sker lækagen i forbindelse med forskellige manglende kapacitet i det produkt, der anvendes. Der er altså andre årsager til lækagen. Det skal derfor klarlægges, om bleen er lagt korrekt på, eller om bleen har ændret position, efter at den er lagt på. Det kan fx skyldes, at bleen flyttes under søvn på grund af hudproblemer, der får brugeren til at klø sig på huden under bleen, eller fordi brugeren er dement og forsøger at fjerne bleen. Der kan også være sket en udvikling i brugerens situation, som kræver en ny løsning. Brugerens inkontinens kan have udviklet sig over en periode, så det valgte produkt ikke længere yder optimal beskyttelse mod lækage. Inkontinensproblemet kan fx komme Continence Management sikrer, at hver enkelt bruger opnår en optimal løsning Problemidentifikation Analyse af problemet til udtryk i hyppigere vandladning eller større mængder væske i forbindelse med hver enkelt vandladning. Her anbefales udredning efter Mnimal Care-princippet. Det kan vise sig, at løsningen er et skift fra bleer af Abri-San typen til et Abri-Flex produkt. Forskellige symptomer giver altså mulighed for kortlægning af problemet hos ter sammen med kolleger fra hele landet. Birgit Straube er forfatter til den faglige artikel Udredning og behandling af urininkontinente kvinder, der med log-in kan læses i sin helhed på: www. sygeplejersken.dk/sygeplejersken Birgit Straube skriver i artiklen bl.a.: En målrettet og ensartet indsats fra sygeplejersker og læger er nødvendig Det faglige tillæg i dette nummer tager for, at urininkontinente k bedring eller blive helbredt. behandlingen af urininkontin rettet mod at finde et hjælpem effektivt kunne opsuge urinen, fr at finde en behandling, der kan min eller stoppe lækagen. Denne holdning h fået mange til at tro, at urininkontinens er en lidelse, der kommer med alderen, og som man må lære at leve med. De seneste undersøgelser viser, at ca. 70% af alle urininkontinente kan få bedret eller kureret deres urininkontinens. For at den urininkontinente kan opnå den frihed, der følger med bedring eller helbredelse, kræves en målrettet og ensartet indsats fra de læger og sygeplejersker, kvinden henvender sig til. Erfaringen viser, at de kvinder, der får tilbudt symptombehandling i form af en tilfældig udvalgt ble, ofte fortsætter med at have problemer i form af lækage, hudgener og recidiverende cystiter, hvorimod de, der bliver udredt og behandlet, får mindsket eller fjernet deres gener. Kvalitetsudvikling i udredning, pleje og behandling af inkontinens - et udviklingsprojekt på Bornholm den enkelte bruger, og alle informationer bør give anledning til overvejelser om valg og anvendelse af inkontinensprodukt. Analyse af kontinensproblemer En kvalificeret analyse af et inkontinensproblem tager altid udgangspunkt i brugerens aktuelle ema : ontinence Management Side 2 Continence Management - et værktøj der sikrer en optimal løsning Sygeplejeprocessen er et dynamisk værktøj til en målrettet problemløsning. Udvikling af løsninger til den enkelte bruger Det praktiske udgangspunkt for Continence Management er selve sygeplejeprocessen. Sygeplejeprocessen Side 4 Sorø fik succes med valg af ny bleleverandør Side 6 Produktudvikling Udredning og behandling af kvinder med inkontinens er et ansvar for både sygeplejerske og læger hændelser? Hvor stor er lækagen? Hvad viser bleens vådindikator? Hvis der er sket en betydelig lækage, selvom vådindikatoren viser, at der stadig er kapacitet i bleen, kan man hurtigt udelukke 2 udgangspunkt i et udviklingsprojekt, der er gennemført i Bornholms Regionskommune under overskriften "Udredning af borgere med nyidentificeret inkontinens ved hjælp af Minimal Care, med udgangspunkt i kompetenceudvikling, forebyggelse og sundhedsfremme. Projektet er gennemført af kontinenssygeplejerske Ingrid Mortensen, der er uddannet sygeplejerske fra 1977. Hun har arbejdet som chef på flere plejecentre og blev uddannet som kontinenssygeplejerske, inden hun tiltrådte stillingen som udviklingssygeplejerske i Ældreplejen i Bornholms Regionskommune i 2007. Side 6 situation, og hvordan brugerens problem udvikler sig. I denne sammenhæng kan fx bleens vådindikator give værdifulde oplysninger, som kan bruges i analyseforløbet. Hvis der opstår lækage, men bleens vådindikator viser at produktets kapacitet ikke er opbrugt, kan det som hovedregel konkluderes, at problemet ikke skyldes for lav sugeevne, og at en større ble sandsynligvis ikke er den rigtige løsning. Når man er nået frem til denne konklusion, kan man begynde systematisk at analysere sig frem til, hvad der ligger til grund for lækagen. Er bleen lagt rigtig på? Er der brugt den rigtige fiksering og har fikseringsproduktet den korrekte 6 Interview med Ingrid Mortensen, kontinenssygeplejerske Side 7 Updates I modsætning til resten af Danmark fik Bornholm sin strukturreform allerede i 2003, hvor 5 eksisterende kommuner blev sammenlagt til Bornholms Regionskommune. Reformen har bl.a. betydet, at der skulle indføres en ny virksomhedsform på ældreområdet med en ny struktur og nye arbejdsmetoder. "Min primære opgave har været at få styr på struktur og kvalitet på kontinens- området", forklarer hun og tilføjer: "Det har været en stor opgave, men jeg fået god hjælp af dygtige kolleger, og jeg har haft et meget konstruktivt samarbejde med sygeplejerske Birgit Straube fra Abena". 7

Abena A/S. Egelund A 35. 6200 Aabenraa Tlf. 74 31 18 10. Fax 74 62 97 37. salg1810@abena.dk. www.abena.dk BR367/DK/12.2011/933114/Abena Grafisk