Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune

Transkript

1

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk SCA Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune En undersøgelse på fire plejecentre Juni 2009 COWI Linda Schumann Scheel, projektleder, sygeplejerske, candpæd Phd Brian Bekker Hansen, konsulent, sundhedsøkonom, candoecon Lis Puggaard, chefkonsulent, candscient i idrætsfysiologi, Phd

3 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 1 Indholdsfortegnelse Konklusion og sammenfatning 3 1 Indledning 7 11 Baggrund og formål 7 12 Rapportens opbygning 9 2 Undersøgelsens design og metode Borgerne Medarbejderne Økonomi Sammenfatning 14 3 Inkontinens og kompetencer 15 4 Services Planlægning Uddannelse Opfølgning 18 5 Resultater - borgernes velbefindende og livskvalitet Tema 1: Borgernes tilfredshed med hygiejneprodukter Tema 2: Hud- og lugtgener Tema 3: Borgerens oplevelse af problemer ved inkontinens Tema 4: Borgerens vurdering af eget helbred Tema 5: Hjælpen fra plejepersonalet Sammenfatning 27 6 Resultater - Medarbejdernes kompetencer Tema 1: Inkontinensstatus 31

4 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 2 62 Tema 2: Inkontinens og relationer Tema 3: Pleje og praktisk hjælp Tema 4: Bleprodukter Tema 5: Viden, kompetencer og læring Tema 6: Samarbejde og netværk 36 7 Resultater - ressourceforbrug Inkontinensprofiler Ressourceforbrug og omkostningsberegninger Sammenfatning 46 8 Perspektivering 47 9 Litteratur 49 Bilagsfortegnelse Bilag 1 - Design og metode Bilag 2 - Demografiske karakteristika Bilag 3 - Ressourceparametre og omkostningsmodel Bilag 4 - Ressourceforbrug: Borger delvis selvhjulpen Bilag 5 - Ressourceforbrug: Borger hjælp af en person (afføringsinkontinent) Bilag 6 - Ressourceforbrug: Borger hjælp af en person (urininkontinent) Bilag 7 - Ressourceforbrug: Borger hjælp af to personer Bilag 8 - Interviewguide til personale Bilag 9 - Tema 1-6

5 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 3 Konklusion og sammenfatning Projektets overordnede formål har været at teste SCA s helhedskoncept ud fra tre hovedområder: 1) borgernes velbefindende, 2) medarbejdernes kompetencer og jobtilfredshed samt 3) ressourceforbrug ved bleskift SCA s helhedskoncept består af TENA inkontinenshjælpemidler og TENA Services, der består af uddannelse af personale, anvendelse af produkterne og optimering af arbejdsgange samt ændrede arbejdsstrukturer Med andre ord undersøges et Produkt-Service-System (PSS), hvor produkterne tilbydes og anvendes i sammenhæng med en række tilhørende serviceydelser 1 Overordnet konklusion COWI konkluderer overordnet, at helhedskonceptet har en positiv virkning med hensyn til: borgernes øgede velbefindende og livskvalitet medarbejdernes øgede kompetencer, motivation og jobtilfredshed omkostningsbesparelser med fokus på tidsforbrug til bleskift, vask af tøj og sengetøj, intimvask og intim hudpleje COWIs studie viser dermed, at der er en entydig sammenhæng mellem uddannelse, god økonomi og øget tilfredshed blandt borgere og medarbejdere samtidigt Studiet viser endvidere: At hjælpemidler kun er en del af inkontinensplejen At inkontinensprofiler kan skærpe økonomiberegninger At personalet generelt kan lære mere om inkontinens At services er et udviklingsområde, der fortsat kan forbedres med henblik på optimering af god inkontinenspleje, kompetencer og økonomi 1 Vedrørende produkt/services system se Produkt/Service-system (PSS) casestudie SCA Hygiene Products A/S Optimal inkontinenspleje (Tan & McAloone 2009) Udgivelse Danmarks Teknologiske Institut (DTU)

6 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 4 Design og metode Målgruppe Undersøgelsen er designet som en interventionsundersøgelse, hvor der testes før og efter interventionen Interventionen er indførelse af SCA s helhedskoncept, TENA hygiejneprodukter og TENA services I undersøgelsen indgår borgere fra fire plejecentre 32 borgere deltager i et semistruktureret spørgeskemainterview før interventionen, og 29 borgere deltager efter interventionen I tids- og dagbogsregistreringerne indgår data for 22 borgere før og efter interventionen I undersøgelsen indgår ligeledes afdelingsledere og medarbejdere på de fire plejecentre De 22 borgere i tids- og dagbogsregisteringerne opdeles i fire inkontinensprofiler: Borgere der er delvis selvhjulpne Borgere med behov for hjælp af en person (afføringsinkontinente) Borgere med behov for hjælp af en person (urininkontinente) Borgere med behov for hjælp af to personer Borgernes livskvalitet og tilfredshed med hygiejneprodukter I det strukturerede interview med borgerne var formålet at identificere, om der var en øget grad af velbefindende og tilfredshed hos den enkelte borger Flere borgere var tilfredse med hygiejneprodukterne efter interventionen sammenlignet med før interventionen I forhold til om bleen generelt var velsiddende også efter brug, var der en større andel af borgere, der mente, at bleen var velsiddende efter interventionen Størstedelen af borgerne vurderer, at dagbleerne og natbleerne kan opsuge urinen Flere borgere oplevede kløe eller andre hudgener efter interventionen Dette står dog i kontrast til dels medarbejdernes udsagn og tids- og dagbogsregistreringerne I tids- og dagbogsregistreringerne er der observeret en reduktion i andelen af borgere, der får foretaget intim hudpleje En forklaring på borgernes oplevelse af kløe eller andre hudgener kan være, at der er kommet et øget fokus og opmærksomhed på hudpleje fra personalets side i forbindelse med helhedskonceptet Borgerne oplever færre lugtgener efter interventionen En større andel af borgerne svarede efter interventionen, at plejepersonalet hjælper dem meget med deres inkontinens Tilsvarende svarer en større andel af borgerne, at de er meget tilfredse med den hjælp de modtager fra plejepersonalet En større andel af borgerne vurderer efter interventionen, at deres helbred er mindre godt eller dårligt Medarbejder kompetencer Pleje og praktisk hjælp Interview med medarbejdere, kontinensinstruktører og ledere på de fire plejecentre viser, at deres kompetencer øges i relation til inkontinenspleje som følge af interventionen, og at denne kompetence har positiv indflydelse på borgerens oplevelse af plejen og på forbrug af hygiejneprodukter Medarbejderne anvender færre bleer og mindre tid til inkontinenspleje Det er blevet lettere at skifte ble hos nogle beboere, og det kan i flere tilfælde gøres af en person modsat to personer tidligere Medarbejderne oplever, der er mindre vask af sengetøj og tøj, og at urinlugten på flere plejecentre er reduceret

7 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 5 Samtidig beskriver medarbejderne, at de udfører bedre pleje og praktisk hjælp til beboerne og er mere motiverede for at arbejde med inkontinens end før interventionen De beskriver også, at plejen fortsat er noget, der kan gøres bedre Undervisning og bedre pleje Ressourceforbrug Medarbejderne giver udtryk for at have behov for undervisning og interventionen De nye bleer og undervisningen har medført, at medarbejdere og ledelse er mere bevidste om valg af bleer og plejen end tidligere De oplever bla, at forbrugsopfølgninger er medvirkende til reducering af forbrug af hygiejneprodukter, og at de er blevet mere åbne i deres drøftelser af plejen og de forskelligheder, der eventuelt er vagtholdene imellem Personalet oplever også, at de får øget feedback fra hinanden på deres inkontinenspleje, og at de får en konstruktiv feedback fra SCA konsulenter Deres motivation for inkontinensplejen er øget som følge af interventionen Tidsregistreringen i dagbøgerne viser, at den gennemsnitlige tid for et bleskift er reduceret for alle inkontinensprofiler undtagen for borgere med behov for hjælp af to personer Andelen af lækager på tøj og sengetøj for tre ud af fire inkontinensprofiler viser en reduktion med undtagelse af inkontinensprofilen, hvor borgerne har behov for hjælp af to personer Andelen af borgere, der får intimvask, er enten steget eller uændret for alle fire inkontinensprofiler De totale omkostninger per borger per dag er faldet for tre af de fire inkontinensprofiler Reduktionen per borger per dag varierer mellem 27,37 kr og 36,75 kr For borgere med behov for hjælp af to personer er der sket en mindre stigning på 14,46 kr per borger per dag Perspektivering Erfaringerne fra dette studie peger på følgende muligheder/udfordringer: Fortsat forbedring af hygiejneprodukter og at kunden/personalet udnytter fordelene ved de senest udviklede produkter Fortsat udvikling af uddannelsesprogrammer til medarbejdere, instruktører og ledere med fokus på praksislæring, kollegial vejledning og fokuseret undervisning Arbejde med kvalitetssikring og -udvikling inden for inkontinensområdet ved at indsamle data ud fra enkle registreringsværktøjer Målepunkter (Key Performance Indikatorer) vil kunne give personalet et redskab til at vurdere, hvor god deres indsats er, og giver ledelsen et redskab til at planlægge og følge med Ved indkøb af hygiejneprodukter at anlægge et total økonomisk perspektiv baseret på fastlagte målepunkter inden for forskellige områder der tilsammen er et udtryk for inkontinensplejen At inkontinensplejen baseres på et evidensbaseret grundlag, der muliggør differentieret pleje på et højt fagligt niveau Det gør det muligt, at persona-

8 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 6 lets kompetencer kan optimeres ud fra entydige begreber og principper gennem undervisning, praksislæring og kollegial vejleding

9 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 7 1 Indledning COWI har i perioden juni 2008 til februar 2009 gennemført et interventionsstudie for SCA Hygiene Products i samarbejde med Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsafdeling samt fire plejecentre, hvor COWI har været ansvarlig for projektet og forestået test før og efter intervention af SCA s helhedskoncept SCA s helhedskoncept består af TENA hygiejneprodukter og TENA services 2, dvs undervisning og rapporteringsværktøjer SCA har finansieret hygiejneprodukter og forestået undervisning, forbrugsopfølgninger mm i interventionsperioden 3 COWI har forestået test/evalueringer med henblik på at sikre, at resultaterne er uvildige og valide I undersøgelsen er der set på indførelsen af et helhedskoncept og virkningerne heraf og ikke på en sammenligning af to bleprodukter 4 I studiet lægges vægt på den flerfaglige tilgang, hvor inkontinenspleje baseres på SCA s TENA inkontinenshjælpemidler, uddannelse af personalet i udredning, anvendelse af produkterne og optimering af arbejdsgange samt ændrede arbejdsstrukturer Der er således ikke tale om sammenligning med tidligere anvendte bleprodukter, men derimod en undersøgelse af et Produkt-Service- System (PSS), hvor bleprodukterne tilbydes og anvendes i sammenhæng med en række tilhørende serviceydelser (Tan & McAloone 2009) 11 Baggrund og formål Projektet sætter fokus på tre områder: borgere, medarbejdere og økonomi i relation til inkontinens Tidligere undersøgelser Inkontinens berører et stort antal danskere ( ) og % af borgerne på plejecentre er ifølge tidligere undersøgelser inkontinente (Dafolo, 2003) En tiendedel af de samlede omkostninger til ældreområdet i Danmark går til inkontinensrelateret pleje Svenske studier har vist, at der blandt 85-årige inkontinente blebrugere på plejehjem kun var 22 %, som havde en ble på, der var tilpasset 2 Der er tale om absorberende hygiejneprodukter og absorberende hjælpemidler, og TENA Services omfatter bla planlægning, uddannelse og opfølgning (kapitel 4) 3 Som en central del af serviceløsningen indgår normalt også en stor indsats med målsætningsarbejde og plan for året med kunden, det er undladt i projektperioden (se kapitel 6) 4 I rapporten anvendes ordene hygiejneprodukter og bleer synonymt

10 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 8 lækagevolumen Dette fremkalder hudirritation og eventuelle hudskader, der påvirker brugerens velbefindende (Hellström et al, 1992; 1993; 1994; Johnson et al, 1989) Ydermere havde en del brugere for store bleer på, hvilket øgede omkostningerne til indkøb med 31 % En bedre og forøget uddannelse af plejepersonalet i anvendelsen af det rette hjælpemiddel (ble) skulle jævnfør studierne kunne ændre dette (SBU, 2000) Tidligere undersøgelser om inkontinenspleje har vist, at ved anvendelse af SCA s helhedskoncept opnås ressourcebesparelser på produktsiden (Füsgen & Dirshka 2003; Dafolo 2003, Zuwe 2008) En undersøgelse fra Odense Kommune viser, at der sker et markant kompetenceløft i inkontinensplejen, der ifølge personalet betyder, at borgerne får tilbudt bedre løsninger, hvilket igen medfører en bedre livskvalitet for de inkontinente borgere Det er Odense kommunes opfattelse, at der er markant fald i antallet af bleer og vasketøj, og at dette har medført bedre totaløkonomi på området (Odense 2008) Til belysning af SCA s samlede helhedskoncept mangler der dog undersøgelser af: Borgernes 5 opfattelse af livskvalitet i relation til inkontinenspleje Effekten af TENA services, der består af a) planlægning b) undervisning c) opfølgning Sammenhænge mellem TENA hygiejneprodukter og TENA services Økonomiske beregninger i relation til inkontinente borgere Formål Projektets overordnede formål har derfor været at teste SCA s helhedskoncept ud fra tre hovedområder: Delformål 1: Borgernes velbefindende at identificere hvilke aspekter af inkontinensplejen, der fremmer/hæmmer den enkelte borgers velbefindende Delformål 2: Medarbejdernes kompetencer og jobtilfredshed at identificere et løft i både motivation og kompetencer blandt medarbejderne på inkontinensområdet og at foreslå modeller for, hvordan dette kan fastholdes Delformål 3: Ressourcer at identificere hvilke aspekter af inkontinensplejen, der bestemmer niveauet for ressourceforbruget, samt at der på baggrund af undersøgelsen gives rekommandationer på en model for effektiv ressourceanvendelse at videreudvikle viden om inkontinensbrugere ved at etablere en klassifikation 5 I rapporten anvendes begrebet borger eller beboer om den inkontinente borger på plejecentre

11 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 9 Projektet belyser således, hvordan der på forskellige plejecentre er sammenhænge mellem borgernes tilfredshed med TENA hygiejneprodukter, medarbejdernes jobtilfredshed og kompetencer erhvervet gennem TENA services, samt hvorvidt dette medfører en hensigtsmæssig ressourceanvendelse 12 Rapportens opbygning Test før og efter interventionen har dannet grundlag for udarbejdelsen af denne rapport, der består af følgende kapitler: Kapitel 2 beskriver kort undersøgelsens design og metode Kapitel 3 beskriver forskellige inkontinenstyper og de kompetencer, der kræves af medarbejdere for at varetage plejen af inkontinente borgere Kapitel 4 beskriver services i helhedskonceptet vedrørende planlægning, uddannelse og opfølgning Kapitel 5 belyser resultater fra spørgeskemaundersøgelsen vedrørende borgernes tilfredshed med inkontinensprodukter og plejen samt borgernes opfattelse af deres livskvalitet i relation til inkontinens Kapitel 6 sætter fokus på medarbejdernes viden og kompetencer i relation til inkontinensplejen og praktisk hjælp, samt hvordan de lærer og samarbejder i afdelingen Kapitel 7 omhandler inddelingen af fire inkontinensprofiler, der anvendes til belysning af omkostninger i relation til personaleressourcer Endvidere beskrives ressourceforbruget og omkostningerne før og efter indførelse af helhedskonceptet Kapitel 8 beskriver perspektivering på undersøgelsen

12 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 10 2 Undersøgelsens design og metode Der er som nævnt gennemført et interventionsstudie, hvor de samme test er udført før og efter indførelse af SCA s helhedskoncept Der er endvidere gennemført en spørgeskemaundersøgelse med borgere, fokusgruppeinterview med afdelingsledere og medarbejdere samt foretaget tids- og dagbogsregistreringer før og efter indførelsen af SCA s helhedskoncept Tidsforløb Den indledende introduktion til interventionsprojektet foregik i maj 2008 til forvaltningen, afdelingsledere samt personale på de fire deltagende afdelinger En før test blev udført i juni 2008, hvorefter selve interventionsstudiet blev gennemført, jf figuren nedenfor (figur 21) Figur 21 Tidsplan for projektet Der blev skiftet (konverteret) til TENA hygiejneprodukter i august 2008, og umiddelbart herefter blev personalet uddannet til kontaktpersoner og kontinensinstruktører på forskellige kurser Kontaktpersoner og kontinensinstruktører varetager forskellige opgaver i relation til inkontinensplejen i afdelingerne I månederne efter august 2008 blev der afholdt et til to undervisningsforløb i afdelingerne for alle medarbejdere Endvidere blev der gennemført to forbrugsopfølgningsmøder, der er en kvalitetssikring med fokus på forbrug og plejestyring Interventionsperioden varede seks måneder, og i januar 2009 blev anden test foretaget Delformål Der er tre delformål i undersøgelsen: Borgeres velbefindende i relation til inkontinens Medarbejderkompetencer og jobtilfredshed Ressourcer, personale og økonomi

13 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 11 Dataindsamling Disse tre forhold undersøges før og efter indførelsen af SCA s helhedskoncept Dataindsamlingen er foregået med dagbogs- og tidsregistreringer, semistrukturerede spørgeskemainterview, fokusgruppeinterview samt faktaoplysninger fra plejecentrene Figur 22 Dataindsamling før og efter indførelse af SCA s helhedskoncept Undersøgelsens proces Undersøgelsen har fulgt en dialog- og feedbackproces, hvor projektgruppens medlemmer og SCA løbende er inddraget og konsulteret COWI har udarbejdet interviewguides til medarbejderne og borgere i dialog med SCA Målgruppe 21 Borgerne I undersøgelsen indgår i alt fire afdelinger på fire tilfældigt udvalgte plejecentre Målgruppen for undersøgelsen er mandlige eller kvindelige borgere med urin og/eller afføringsinkontinens, der benytter inkontinensprodukter, og som i en eller anden grad får hjælp af personalet, der skal yde denne hjælp Der indgår 7-9 borgere på hvert af de fire plejecentre, i alt 32 borgere, der er tilfældigt udvalgte efter grad af inkontinens (urin og/eller afføring), personalevurderet demensniveau, personalevurderet selvhjulpenhed etc Inddelingerne er udelukkende baseret på plejepersonalets vurderinger (tabel 21) 6 6 Dermed skal det understreges, at borgerne eksempelvis ikke er udredt for demens, men at det udelukkende er en faglig vurdering fra plejepersonalets side Det har dog været væsentligt at få inkluderet demente borgere, idet de udgør en stor plejekrævende gruppe på plejecentrene i dag, og er dermed også plejekrævende i relation til inkontinenspleje

14 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 12 Variabler 1 Køn Mænd Kvinder 2 Urininkontinens Dryp/dråber (<250 ml/døgn) Let ( ml/døgn) Moderat (> ml/døgn) Svær (>1500 ml/døgn) 3 Type af bleskift* Stående bleskift Siddende bleskift Lift bleskift Liggende bleskift 4 Personalevurderet demensgrad Klar/ingen demens Let demens Moderat demens Svær demens 5 Grad af selvhjulpenhed Selvhjulpen Delvis selvhjulpen Fuld støtte 6 Afføringsinkontinens Nej Fast Flydende Forekommer både fast og flydende Tabel 21 Demografiske variabler for inkluderede inkontinente borgere * Det sundhedsfaglige personale har kunnet markere både stående, siddende, lift skift og liggende bleskift En borger kan dermed have en kombination af ovenstående typer af bleskift Se bilag 2 Antal borgere og frafald En undersøgelse af virkeligheden I alt deltog 32 borgere i struktureret spørgeskemainterview før interventionen, der bla omhandlede et tema om borgernes tilfredshed med hygiejneprodukterne og et tema om borgernes oplevelse af hjælpen fra personalet Ved de strukturerede interview indgik der bisidder (proxy) for de ældre, hvis det blev fundet nødvendigt På grund af to dødsfald og en indlæggelse på sygehus var der et frafald på 3 borgere, hvilket betød, at i alt 29 borgere indgik i spørgeskemaundersøgelsen efter interventionen (se bilag 2) I forbindelse med det semistrukturerede spørgeskemainterview bør det bemærkes, at mange af beboerne udelukkende har haft uddybende kommentarer, hvis de var utilfredse eller negative, og dermed har det ikke altid været muligt at få uddybende positive svar fra beboerne Ældre borgere bliver fysisk og mentalt dårligere over tid Således vil nogle borgere ikke bruge færre hygiejneprodukter eller færre personaleressourcer, idet de generelt bliver svagere over tid Resultatmæssigt betyder det, at finder man ingen ændring eller en forbedring i livskvalitet og af forbrug af hygiejneprodukter, selvom borgerne forventes at kunne have fået det værre over tid, vil det være en styrke for resultaterne Tidsforløbet er et vilkår for undersøgelsen, idet undersøgelsen af personalets motivation og kompetencer fordrer en længere tidsperiode, så effekterne af helhedskonceptet kan måles

15 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 13 Målgruppe Personaleflow og frafald Kompetencer og motivation 22 Medarbejderne Der er foretaget otte fokusgruppeinterview med medarbejderne og to fokusgruppeinterview med kontinensinstruktører Deltagerne er fordelt på de fire plejecentre, og medarbejderne har ved interviewets start besvaret et kort spørgeskema I alt deltog 34 medarbejdere før og 19 medarbejdere efter interventionen Afdelingslederne på de fire plejecentre har deltaget i et fokusgruppeinterview før og efter interventionen, og efter interventionen er gennemført et fokusgruppeinterview med SCA s konsulenter I alt er gennemført 13 fokusgruppeinterview Interviewene har bla omhandlet temaer om plejen og den praktiske hjælp fra medarbejderne, medarbejdernes viden, kompetencer og læring I interventionsperioden var der stort personaleflow og på et plejecenter bla en del sygdom blandt personalet med heraf følgende vikarer (hvilket påvirkede registreringerne) 7 Ligeledes var der frafald blandt kontinensinstruktører Travlhed og sygdom betød også, at det var svært at samle medarbejderne til undervisning på plejecentrene Medarbejdernes motivation og kompetenceudvikling er tæt forbundne faktorer, der er indbyrdes afhængige, idet kompetenceudvikling skaber en formodet højere motivation, og omvendt kan de motiverede medarbejdere være mere tilbøjelige til positivt at opsøge kompetenceudvikling og tilegnelse af nye kvalifikationer Oplever borgeren en større tilfredshed med plejen og har færre lækager, kan det betyde, at medarbejderen oplever tilfredshed med jobbet Også anerkendelse fra kolleger, og fra ledelsen i relation til det arbejde der udføres, kan have en positiv indflydelse på jobtilfredshed Tids- og dagbogsregistreringer 23 Økonomi I tids- og dagbogsregistreringerne indgår i alt 22 borgere før og efter interventionen Årsagerne til frafald er, at to borgere er afgået ved døden, en borger fik foretaget skift af pårørende og syv dagbøger blev ekskluderet, da registreringerne af bleskift var mangelfulde 8 De 22 borgere inddeles i fire inkontinensprofiler, hvor gruppen af borgere, som er delvis selvhjulpne, består af tre borgere Inkontinensprofilgruppen af afføringsinkontinente borgere med behov for hjælp af en person består af ti borgere, og gruppen af urininkontinente borgere med behov for hjælp af en person består af seks borgere Inkontinensprofilgruppen med behov for hjælp af to personer består af tre borgere, for uddybning se afsnit 71 Omkostningsberegningerne er foretaget ud fra tid anvendt på bleskift (lønomkostninger), vask af tøj og sengetøj og produkter anvendt til intimvask og hudpleje Der indgår ikke omkostninger til drift (feks vand og el), omkostninger til bleer og hygiejneprodukter samt undervisning 7 En afdelingsleder udtaler at, hvor der normalt skulle være seks medarbejdere til at løse opgaven, var der i en periode kun fire medarbejdere 8 Ifølge personalet skyldes det blandt andet personale (vikarer), der ikke var introduceret til tids- og dagbogsregistreringerne

16 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune Inkontinensprofiler Til brug for de økonomiske beregninger har COWI udviklet en kategorisering af inkontinensprofiler Dette er foretaget på baggrund af undersøgelsesresultater fra borgere, medarbejdere og økonomiske analyser 9 Borgere der er delvist selvhjulpne (3) * Borgere med afføringsinkontinens der får hjælp af en person (6) Borgere med urininkontinens der får hjælp af en person (10) Borgere der får hjælp af to personer (3) Boks 21 Inkontinensprofiler *) Tallene i parentes angiver antal borgere, som beregninger er udarbejdet efter Formålet med de fire inkontinensprofiler illustrer nogle af de krav, der stilles til medarbejdernes kompetencer og anvendes til at beregne medarbejdernes tidsforbrug i relation til inkontinensplejen 24 Sammenfatning Nedenfor i tabel 22 er dataindsamlingen i interventionsundersøgelsen præsenteret Undersøgelse Beskrivelse Interviewundersøgelse - borgere Tids- og dagbogsregistreringer Fokusgruppeinterview - medarbejdere og kontinensinstruktører Fokusgruppeinterview - afdelingsledere Fokusgruppeinterview - SCA konsulenter 32 borgere har gennemført et interview før indførelsen og 29 borgere efter indførelsen af TENA hygiejneprodukter og TENA services Interviewundersøgelsen er baseret på struktureret spørgeguide og er gennemført af COWI konsulenter Der er syv dage før og syv dage efter interventionen udført tids- og dagbogsregistreringer over bleskift, lækager, intimvask og intim hudpleje På hvert af de fire plejecentre er der før og efter interventionen udført fokusgruppeinterview med medarbejdere og kontinensinstruktører om temaer vedrørende inkontinensplejen Der er udført før og efter indførelse af SCA s helhedskoncept omhandlende inkontinensplejen, personalets kompetencer, økonomi mv Er foretaget efter interventionen, hvor undervisning og arbejdet med afdelingerne er belyst Tabel 22 Opsamling af test før og efter indførelse af helhedskonceptet 9 Der er egentlig flere inkontinensprofiler, feks borgere, der er selvhjulpne Denne gruppe findes dog ikke på plejecentrene og indgår derfor ikke i denne undersøgelse Endvidere kunne foretages en opdeling af borgere, der får hjælp af to personer med henholdsvis urinog afføringsinkontinens

17 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 15 3 Inkontinens og kompetencer Målgruppen er ældre borgere på plejecentre med urin- og afføringsinkontinens, hvor medarbejderne også indirekte er målgruppen, idet de gennem erhvervelse af øgede kompetencer medvirker til en bedre pleje og dermed en bedre opnået livskvalitet for borgerne i relation til deres inkontinens Medarbejdernes kompetencer Inkontinens og demens Inkontinenspleje er kompliceret, idet der er forskellige inkontinenstyper og borgerne har forskellige sygdomsdiagnoser, der kan have indflydelse på den enkeltes inkontinens, feks apopleksi, hjertesygdomme og diabetes Disse forhold betyder, at hver borger skal have individuelle løsninger i forhold til inkontinensplejen Mange ældre på plejecentre er uafhængigt af andre sygdomme begyndende demente eller demente, hvilket også har indflydelse på den inkontinenspleje, medarbejderne skal give Det er derfor en væsentlig forudsætning for god inkontinenspleje, at medarbejderne foruden viden om inkontinens, pleje, produkter, logistik ved bestilling og bortskaffelse også har viden om demens (se bilag 2 og tabel 2C vedrørende demens) Borgernes situation er ofte kompleks, hvilket kræver særlige kompetencer af medarbejderne Eksempelvis har nogle borgere overløbsinkontinens, som er konstant sivende urinafgang eller lækage, og andre borgere har problemer med afføringsinkontinens For en nærmere beskrivelse af inkontinenstyper se bilag 2 og tabel 2C

18 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 16 4 Services Helhedskonceptet, der undersøges, omfatter produkt og services, hvor services omhandler tre hovedområder a) planlægning b) undervisning c) opfølgning Alle hovedområderne indebærer uddannelse til medarbejderne på plejecentrene, eksempelvis sker det gennem bestilling af bleer, valg af produkter, undervisning og via netværk og på tværs af afdelinger og plejecentre 41 Planlægning I planlægningen af indførelsen af TENA hygiejneprodukter indgår bla en grundig behovsanalyse og realistisk målsætning, der efterfølgende bliver evalueret af SCA i fællesskab med ledelsen 1-2 gange pr år 1 Navn Adresse 2 Nuværende bleforbrug Dag, aften, nat 3 Livvidde/hoftevidde Livvidde cm, hoftevidde cm 4 Får hjælp til bleskift Ja/nej 5 Underlag Antal bevilliget nu 6 Eventuelle kommentarer 7 Udfyldt af Gruppe Tabel 41 Skema til brug ved konverteringen til TENA hygiejneprodukter 42 Uddannelse 10 Temaet omhandler flere og andre forhold end den direkte undervisning De fire elementer, der indgår, er: 421 Logistik og E-handel Bestilling af bleer, dvs logistik og E-handel, omhandler levering af hygiejneprodukter til beboeren Dette foregår ved indsendelse af bestillingskort eller ved telefonisk henvendelse til SCA Uddannelse indbefatter læring om levering af hygiejneprodukter (logistik og e-handel), produktvalg, uddannelse af personalet via undervisning og supervision samt netværk 11 Da der er tale om et kortvarigt projekt, er denne del af services ikke tilstrækkeligt indført til, at der kan foretages reelle målinger, hvorfor den ikke indgår i evalueringen

19 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune Produktvalg SCA s helhedskoncept omfatter TENA inkontinens produkter, der består af flere hygiejneprodukter, der er anderledes end de produkter, der tidligere er anvendt i Københavns Kommune (se tabel 42) TENA Lady/TENA Men Et bind for kvinder/mænd med dryp eller let inkontinens Let inkontinens TENA Flex En bælteble Moderat/svær inkontinens TENA Pants Moderat/svær inkontinens TENA Comfort Ser ud, bruges og tages på og af som almindelig trusse Anvendes af selvhjulpne og mobile brugere, demente, gigtplagede og urolige brugere Traditionelt inkontinensprodukt Moderat/svær inkontinens Tabel 42 TENA produkter (TENA Produktkatalog) Til TENA inkontinensprodukter hører også hudplejeprodukter og bestemte plejeprincipper eksempelvis intim vask og intim hygiejne 423 Uddannelse Til uddannelse hører undervisning af personalet, der foregår via forskellige undervisningsforløb, hvor forskellige emner tages op Undervisning Indhold TENA basiskursus Plejepersonale i afdelingen TENA kontaktperson kursus Kontaktpersoner 112 kursus Kontinensinstruktører Kontinensinstruktørkursus Kontinensinstruktører Specielle fagmoduler Plejepersonale Supervision Afdelingsledere, kontinensinstruktører, kontaktpersoner, personale Tabel 43 Undervisningsprogrammer for medarbejdere Produkter, fordele og ulemper i forhold til den enkelte beboer, fikseringsteknikker, produktkatalog, plejekort, individuel inkontinenspleje, bestilling mv Inkontinenspleje og totaløkonomi Forskellige inkontinenstyper og inkontinenshjælpemidler Udredningsprincippet Minimal Care Inkontinenspleje og totaløkonomi Forskellige inkontinenstyper og inkontinenshjælpemidler Udredningsprincippet Minimal Care Det styrende lovgrundlag Bevillingshåndtering Forbrugsopfølgning Specialviden om inkontinens og totaløkonomi Det styrende lovgrundlag Forskellige inkontinenstyper og inkontinenshjælpemidler Udredningsprincippet Minimal Care Forebyggende tiltag på inkontinensområdet Værktøjer til at omsætte viden til praksis Hudpleje, demens og inkontinenspleje Ad hoc telefonisk kontakt og kontakt til TENA konsulent Rådgivning vedrørende den enkelte beboer Eventuelt besøg på plejecenter ved særlige udfordringer Forbrugsopfølgning hver 4 måned

20 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune Netværk Som en del af TENA Services etableres et netværk, hvor supervision, forbrugsopfølgning og feedback samt dialog med afdelingsleder og medarbejdere er en del af netværket Der udpeges blandt medarbejderne kontinensinstruktører og kontaktpersoner, der har specielle funktioner i forhold til SCA s konsulenter og til kolleger i afdelingen Til netværket hører organisering med kontaktpersoner og kontinensinstruktører, der har kontakten med SCAs konsulenter Det er ledelsen på institutionerne, der definerer hvilken rolle og opgaver de skal varetage SCAs konsulenter følger ved planlægningsmøde og ved forbrugsopfølgningsmøder mv op på kurser og hvorvidt kontaktpersoners og kontinensinstruktørers kompetencer udnyttes hensigtsmæssigt 43 Opfølgning For at sikre, at de opstillede mål opnås, gennemføres minimum hver 4 måned forbrugsevalueringer Disse statistikker gennemgås af en SCA konsulent, der vurderer forbruget og kommer med eventuelle justeringer

21 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 19 5 Resultater - borgernes velbefindende og livskvalitet I det følgende belyses borgernes velbefindende og livskvalitet 12 i relation til inkontinensplejen Delformål 1: Borgernes velbefindende og livskvalitet at identificere hvilke aspekter af inkontinensplejen, der fremmer/hæmmer den enkelte borgers velbefindende Delformålet borgernes velbefindende og livskvalitet belyses ud fra fem temaer: Tema 1: Borgerens tilfredshed med hygiejneprodukter Tema 2: Borgerens hud- og lugtgener Tema 3: Borgerens oplevelse af problemer ved inkontinens Tema 4: Borgerens vurdering af eget helbred Tema 5: Borgerens oplevelse af hjælpen fra plejepersonalet Borgernes tilfredshed med inkontinensprodukter skal ses i lyset af borgerens situation, feks om borgeren er i stand til at klare toiletbesøg selv, om borgeren kan varetage hygiejne selv, og/eller om han har forståelse for sin inkontinens, hjælpemidler mv 51 Tema 1: Borgernes tilfredshed med hygiejneprodukter Dette tema omfatter spørgsmål om den inkontinentes a) tilfredshed med ble/bind, b) bleens behagelighed, c) hvorvidt bleen er velsiddende før brug, d) 12 Livskvalitet kan defineres som borgerens egen værdisætning af sin egen fysiske og psykiske sundhed og tilfredshed med egen sociale situation Livskvalitet for borgere skal ses i lyset af inkontinensplejen og de hygiejneprodukter, der anvendes Borgerens livskvalitet skal også ses i lyset af borgerens situation, feks om borgeren er i stand til at klare toiletbesøg selv, om han/hun kan varetage hygiejne selv, og/eller om han/hun har forståelse for sin inkontinens, hjælpemidler mv Det er nødvendigvis ikke et spørgsmål om at komme af med bleen Det skal dog nævnes, at selv om der har været en øget interesse for livskvalitetsbegrebet, er der stadig ikke enighed om definitionen af begrebet (Moons et al, 2007)

22 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 20 hvorvidt bleen er velsiddende efter brug, e) hvorvidt henholdsvis dag- og natbleen kan opsuge urinen Tendens 13 En større andel af borgerne er tilfredse med bleerne og føler at de er mere behagelige og mere velsiddende efter interventionen sammenlignet med før interventionen Der er en tendens til, at borgerne var enten delvist (38 %, 11 ud af 29) eller meget tilfredse (55 %, 16 ud af 29) med afhjælpning af inkontinens (urin/afføring) efter interventionen Borgerne var lidt mere tilfredse efter interventionen end før interventionen til trods for, at borgerne oplever et selvvurderet dårligere helbred efter interventionen Periode Antal (n) Nej Ja, delvis Ja, meget Antal manglende besvarelser Før intervention 26 5 (19 %) 9 (35 %) 12 (46 %) 6 Efter intervention 29 2 (7 %) 11 (38 %) 16 (55 %) - Tabel 51 Er De tilfreds med det hjælpemiddel (ble/bind) De anvender? 14 Nedenfor beskrives borgernes positive udsagn før og efter interventionen Før interventionen beskriver flere borgere bleerne som Dejlige at have på, generer ikke, det er verdens bedste opfindelse En borger fortæller omvendt, at det er modbydeligt at gå med En anden nu er det dejligt, i starten føltes det som om, alle kunne se det, men jeg har vænnet mig til det Efter interventionen beskriver en beboer i forhold til tilfredshed, at ja det er jeg da Bleen komfort (behagelighed) På spørgsmål om bleens behagelighed, dvs kvaliteten af bleen og dens pasform 15, er der en klar tendens til, at TENA produkterne gør en forskel fra de tidligere produkter 16, idet borgerne efter interventionen overvejende er meget enige (69 %, 20 ud af 29) i, at bleen er behagelig at have på I forhold til før interventionen, hvor kun 39 % (10 ud af 26) var meget enige i dette udsagn Periode Antal (n) Nej Ja, delvis Ja, meget Antal manglende besvarelser Før intervention 26 4 (15 %) 12 (46 %) 10 (39 %) 6 Efter intervention 29 6 (21 %) 3 (10 %) 20 (69 %) - Tabel 52 Er bleen behagelig at have på? 13 Betegnelsen tendens er brugt, da der er tale om strukturerede interview med et antal borgere, hvor der er udført en beskrivende statistik 14 Under hver tabel er angivet det spørgsmål, der er stillet til borgeren 15 Dvs at bleen hverken er for stor eller for lille, og at borgeren er tryg, når denne har bleen på 16 Det pointeres, at flere borgere efter interventionen sammenlignet med før interventionen svarede, at bleerne ikke havde været behagelige at have på (21 % efter interventionen sammenlignet med 15 % før interventionen)

23 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 21 En kvindelig borger fortæller før interventionen, at bleerne har dejlige forme Efter interventionen svarer en tilfreds borger i forhold til behagelighed, at ja, jeg kan ikke mærke noget Velsiddende ble Et andet væsentligt aspekt i forhold til at vurdere borgernes tilfredshed med hygiejneprodukter er, hvorvidt bleen er velsiddende, dvs at den sidder til, således at der ikke sker lækager og omvendt, at den ikke strammer Periode Antal (n) Nej Ja, delvis Ja, meget Antal manglende besvarelser Før intervention 26 4 (15 %) 7 (26 %) 17 (59 %) 5 Efter intervention 29 5 (17 %) 4 (14 %) 20 (69 %) - Tabel 53 Er bleen umiddelbart velsiddende? Størstedelen af borgerne både før og efter interventionen er dog enige om, at bleerne er meget velsiddende Efter interventionen finder en lidt større andel bleen umiddelbart meget velsiddende (69 %, 20 ud af 29) sammenlignet med før interventionen (59 %, 17 ud af 26) Hvorvidt bleen opleves velsiddende kan afhænge af, hvilken størrelse, der er valgt, hvordan bleen sættes på, og derfor også hvem der sætter den på Overvægten af kommentarer har været positive, hvilket stemmer overens med borgernes svar i tabel 53 En beboer siger før interventionen, at bleerne er velsiddende, sjældent at der er tekniske uheld En anden beboer, at det er forskelligt, alt efter hvem der lægger den på Efter interventionen svarer en kvindelig beboer, at ja, de bliver jo klistret så fast En tredje kvindelig beboer svarer, at de (bleerne) sidder dejligt En fjerde beboer de trykker ikke, og de strammer ikke Der er også kritiske kommentarer En kvindelig beboer nævner, at på dagbleerne er der klister på den ene side Papiret sætter sig alle vegne Klistrer til lårene Velsiddende ble efter brug Det er væsentligt, at bleen ikke opleves generende, selv om den er våd, og at urinen bliver absorberet, så borgeren ikke mærker, at der er urin i bleen, og at bleen ikke strammer, når borgeren afventer at blive skiftet Det kan dog være generende med afføring, der ikke på samme vis kan absorberes som urin Der er stort set ingen forskel i borgernes udsagn om, hvorvidt de tidligere bleer eller TENA bleerne er delvist velsiddende eller meget velsiddende efter brug, dvs inden de bliver skiftet Det bør bemærkes, at væsentligt flere borgere svarede på dette spørgsmål efter interventionen

24 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 22 Svar Antal (n) Nej Ja, delvis Ja, meget Antal manglende besvarelser Før intervention 20 4 (20 %) 7 (35 %) 9 (45 %) 12 Efter intervention 29 5 (17 %) 9 (31 %) 15 (52 %) - Tabel 54 Er bleen velsiddende efter brug? Før interventionen beskriver en beboer, at hun oplever, at den (bleen) er ikke generende, når den er våd, og efter interventionen svarer hun, jeg har store vandladninger, men det bliver suget op En anden kvindelig beboer nævner, at det er ikke rart før interventionen, hvor hun efter interventionen stiller spørgsmålet, er det ikke altid ubekvemt? En kvindelig beboer bemærker efter interventionen, at hun mærker den (bleen) ikke, synes den er tør En mandlig beboer svarer, at det er generende med afføring Dag- og natbleens evne til at suge urin Hvorvidt såvel dag- som natbleen kan opsuge urinen afhænger bla af, om den bliver skiftet med passende mellemrum, eksempelvis kan det være svært om natten pga personalemangel, eller fordi personalet ikke vil forstyrre beboerens nattesøvn 18 Det kræver, at personalet har god fornemmelse for, hvornår beboeren skal skiftes Det afhænger også af, om bleen sidder, som den skal (se også spørgsmål oven for, om hvorvidt bleen er velsiddende) 19 Spørgsmål Periode Antal (n) Ja Nej, kun delvist Antal manglende besvarelser Dagbleen Før intervention (79 %) 5 (21 %) 8 Efter intervention (85 %) 4 (15 %) 2 Natbleen Før intervention (78 %) 5 (22 %) 9 Efter intervention (63 %) 10 (37 %) 2 Tabel 55 Kan henholdsvis dagbleen og natbleen opsuge urinen? Der er ingen forskel mellem besvarelserne før og efter interventionen på, hvorvidt dagbleen kan opsuge urinen, svarer en beboer før interventionen Hun mener, at den suger ikke godt nok I forbindelse med en anden beboer svarer bisidderen (plejepersonalet) efter interventionen, at det kommer an på, hvordan den (bleen) sidder fast I forhold til natbleens evne til at opsuge urinen svarer en af beboerne før interventionen, at hun synes, at bleen er rimelig våd, hvor hun tilsvarende efter interventionen nævner, at det er ikke for godt Udtalelserne henføres bla til personalemangel (se ovenfor) 52 Tema 2: Hud- og lugtgener Dette tema omfatter spørgsmål om den inkontinentes oplevelse af a) kløe eller andre hudgener og b) lugtgener som følge af inkontinens 18 Se interview med medarbejderne kapitel 6 19 Om natten har de interviewede medarbejdere givet udtryk for, at nattevagter ikke altid skifter bleerne i rette tid, begrundelsen er at undgå at vække borgeren

25 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 23 Tendens En større andel af borgerne oplever efter interventionen ikke at have lugtgener sammenlignet med før interventionen Flere af borgere oplever at have kløe eller andre hudgener efter interventionen Kløe eller andre hudgener Der er spurgt til, hvorvidt borgeren oplever kløe eller andre hudgener i forbindelse med brug af bleer 40 % (11 ud af 28) af beboerne har efter interventionen svaret, at de oplever kløe eller andre hudgener sammenlignet med 28 % (8 ud af 29) før intervention 20 Resultatet kan skyldes, at medarbejderne via helhedskonceptet har fået nu taler om inkontinens, hvilket borgerne hermed oplever og dermed får mere fokus på deres inkontinens Antal (n) Ja Nej Antal Periode manglende besvarelser Før intervention 29 8 (28 %) 21 (72 %) 3 Efter intervention (40 %) 17 (61 %) 1 Tabel 56 Har De kløe eller andre hudgener i forbindelse med bleen, urin/afføringsinkontinens? Inden interventionen fortæller en beboer, at det er bare irriterende, men ingen kløe, efter interventionen har hun ingen kommentarer til spørgsmålet En anden kvindelig beboer mener både før og efter interventionen, at det klør lidt bag på En tredje beboer tilkendegiver i forhold til kløe og andre hudgener, at ja om natten, men ikke om dagen, men det har gjort det (kløe), hvor han efter interventionen ikke nævnte kløe eller andre hudgener som et problem En mandlig beboer beskriver før interventionen, at det kløede meget i starten Nu klør det ikke mere Efter interventionen nævnes det, at en beboer bliver smurt med creme mod rødme, hvor det før interventionen nævnes, at han har kløe og hudgener, men ikke pga bleen, men fordi han sidder En beboer siger efter interventionen ikke spor, jeg er så tilfreds med bleerne, at jeg håber, at de bliver ved med at bruge dem En anden kvindelig beboer nævner ja jeg bliver rød, de smører mig med en bestemt creme Oplevelse af lugtgener Der er en tendens til, at borgerne efter anvendelse af TENA hygiejneprodukter oplever færre lugtgener sammenlignet med tidligere, idet 23 % (6 ud af 26) af borgerne før interventionen tilkendegiver, de har haft problemer med lugtgener som følge af urininkontinens Dette er faldet til 15 % (4 ud af 27) efter interventionen 20 En tidligere undersøgelse har vist at beboere på plejehjem oplevede en markant forbedring af hudgener (kløe, rødme, fugtig hud, smerte og erosioner) ved brug af TENA Flex (Füsgen & Dirschka 2003)

26 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 24 Periode Antal (n) Ja Nej Antal manglende besvarelser Før intervention 26 6 (23 %) 20 (77 %) 6 Efter intervention 27 4 (15 %) 23 (85 %) 2 Tabel 57 Har De lugtgener som følge af inkontinens? Nogle borgere oplevede før og efter interventionen, at der var lugtgener som følge af det at være inkontinent og gå med ble En mandlig beboer fortæller før interventionen, at det irriterer meget En anden beboer fortæller, at hun hele tiden har været bange for det, men ingen har sagt noget Efter interventionen nævner hun, at det lugter grimt En tredje kvindelig beboer nævner ja, det siger min datter, hvor hun tilsvarende efter interventionen siger, at det kan andre nok bedre bedømme En fjerde beboer svarer før interventionen nej, det synes jeg ikke (at jeg lugter) En beboer bemærker efter interventionen, at de (plejepersonalet) holder mig jo ren og pæn 53 Tema 3: Borgerens oplevelse af problemer ved inkontinens Dette tema omfatter spørgsmålene, hvorvidt den inkontinente borger a) har vanskeligt ved at omgås andre pga sin inkontinens b) har problemer med sin inkontinens c) taler om sin inkontinens med andre Tendens Størstedelen af borgerne oplever efter interventionen, at inkontinens ikke er et problem for dem At omgås andre 74 % (20 ud af 27) svarede efter interventionen, at de ikke havde vanskeligt ved at være i selskab/omgås med andre mennesker på grund af deres inkontinens mod 83 % (24 ud af 29) før interventionen, måske fordi det er blevet mere legitimt at tale om som en følge af interventionen Periode Antal (n) Nej Ja, lidt Ja, meget Antal manglende besvarelser Før intervention (83 %) 1 (3 %) 4 (14 %) 3 Efter intervention (74 %) 3 (11 %) 4 (15 %) 2 Tabel 58 Har De pga inkontinens (vandladnings-/afføringsproblemer) vanskeligt ved at være i selskab/omgås med andre mennesker? Flere borgere føler det ikke så ubehageligt, da de andre har jo også deres bleer på, men bleen kan fylde forfærdeligt meget i tøjet Man vil gerne se så pæn ud som muligt Eller man sidder og er nervøs for, om det lugter Det kan også være et tilvænningsspørgsmål I begyndelsen var det Men nu er det ok Det kan også være frygten for at virke anderledes ja stort problem, man er bange for at virke anderledes Der kan også ligge en frygt for, at bleen lækker, hvis jeg feks skal tisse, så er jeg bange for at blive våd

27 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 25 Vanskeligheden afhænger også til tider af omstændighederne ved de sociale aktiviteter Eksempelvis nævner en beboer: Ja, hvis det er meget varmt En mandlig beboer tilkendegiver efter interventionen, at hvis den er sat rigtigt på, sker der ikke noget, hvis den slutter tæt Inkontinens et problem? 67 % (18 ud af 27) svarede efter interventionen, at inkontinens ikke var et problem for dem mod 58 % (14 ud af 24) før interventionen Periode Antal (n) Nej Ja, lidt Ja, meget Antal manglende besvarelser Før intervention (58 %) 1 (4 %) 9 (38 %) 8 Efter intervention (67 %) 4 (15 %) 5 (19 %) 2 Tabel 59 Er inkontinens (vanskeligheder med at holde på vandet/afføring) et problem for Dem? Det kan dog også være noget, man har affundet sig med det er der ikke noget at gøre ved Nogle fortæller, de bruger næsten den samme ble hele dagen, så derfor ingen problemer, eller man tænker overhovedet ikke på det At tale om inkontinens 32 % (9 ud af 28) både tilkendegav såvel før som efter interventionen, at de talte med nogen om inkontinens Periode Antal (n) Ja Nej Antal manglende besvarelser Før intervention 28 9 (32 %) 19 (68 %) 4 Efter intervention 28 9 (32 %) 19 (68 %) 1 Tabel 510 Taler De med nogen om problemer med at holde på vandet/afføringen? For nogle er det en barriere at tale med pårørende om så personligt et område En mandlig beboer beskriver overhovedet ikke, jeg har klaret mig selv, hvad kommer det de pårørende ved? En anden beboer fortæller: Personalet kan godt synes, at det er lidt akavet En tredje beboer nævner, at hun undgår helst at snakke om det, hvorimod en anden fortæller, at det er så naturligt at gå med det (bleer), svigerdøtre hjælper, når jeg besøger dem, de er sygeplejersker Nogle borgere beskriver, at de først taler om inkontinens, hvis det er nødvendigt En kvindelig beboer nævner, at hvis noget generer meget, bliver man jo nødt til at tale med personalet, men de har jo altid så travlt I samme stil fortæller en beboer, at det er kun, hvis der er noget alvorligt, så henvender jeg mig til personalet En kvindelig beboer beskriver, at det er jo ikke noget, som man kan gøre noget ved, så hvorfor tale om det 54 Tema 4: Borgerens vurdering af eget helbred Vurderingen af eget helbred kan have indirekte indflydelse på den enkelte borgers velbefindende og livskvalitet