Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune

Transkript

1

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk SCA Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune En undersøgelse på fire plejecentre Juni 2009 COWI Linda Schumann Scheel, projektleder, sygeplejerske, candpæd Phd Brian Bekker Hansen, konsulent, sundhedsøkonom, candoecon Lis Puggaard, chefkonsulent, candscient i idrætsfysiologi, Phd

3 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 1 Indholdsfortegnelse Konklusion og sammenfatning 3 1 Indledning 7 11 Baggrund og formål 7 12 Rapportens opbygning 9 2 Undersøgelsens design og metode Borgerne Medarbejderne Økonomi Sammenfatning 14 3 Inkontinens og kompetencer 15 4 Services Planlægning Uddannelse Opfølgning 18 5 Resultater - borgernes velbefindende og livskvalitet Tema 1: Borgernes tilfredshed med hygiejneprodukter Tema 2: Hud- og lugtgener Tema 3: Borgerens oplevelse af problemer ved inkontinens Tema 4: Borgerens vurdering af eget helbred Tema 5: Hjælpen fra plejepersonalet Sammenfatning 27 6 Resultater - Medarbejdernes kompetencer Tema 1: Inkontinensstatus 31

4 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 2 62 Tema 2: Inkontinens og relationer Tema 3: Pleje og praktisk hjælp Tema 4: Bleprodukter Tema 5: Viden, kompetencer og læring Tema 6: Samarbejde og netværk 36 7 Resultater - ressourceforbrug Inkontinensprofiler Ressourceforbrug og omkostningsberegninger Sammenfatning 46 8 Perspektivering 47 9 Litteratur 49 Bilagsfortegnelse Bilag 1 - Design og metode Bilag 2 - Demografiske karakteristika Bilag 3 - Ressourceparametre og omkostningsmodel Bilag 4 - Ressourceforbrug: Borger delvis selvhjulpen Bilag 5 - Ressourceforbrug: Borger hjælp af en person (afføringsinkontinent) Bilag 6 - Ressourceforbrug: Borger hjælp af en person (urininkontinent) Bilag 7 - Ressourceforbrug: Borger hjælp af to personer Bilag 8 - Interviewguide til personale Bilag 9 - Tema 1-6

5 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 3 Konklusion og sammenfatning Projektets overordnede formål har været at teste SCA s helhedskoncept ud fra tre hovedområder: 1) borgernes velbefindende, 2) medarbejdernes kompetencer og jobtilfredshed samt 3) ressourceforbrug ved bleskift SCA s helhedskoncept består af TENA inkontinenshjælpemidler og TENA Services, der består af uddannelse af personale, anvendelse af produkterne og optimering af arbejdsgange samt ændrede arbejdsstrukturer Med andre ord undersøges et Produkt-Service-System (PSS), hvor produkterne tilbydes og anvendes i sammenhæng med en række tilhørende serviceydelser 1 Overordnet konklusion COWI konkluderer overordnet, at helhedskonceptet har en positiv virkning med hensyn til: borgernes øgede velbefindende og livskvalitet medarbejdernes øgede kompetencer, motivation og jobtilfredshed omkostningsbesparelser med fokus på tidsforbrug til bleskift, vask af tøj og sengetøj, intimvask og intim hudpleje COWIs studie viser dermed, at der er en entydig sammenhæng mellem uddannelse, god økonomi og øget tilfredshed blandt borgere og medarbejdere samtidigt Studiet viser endvidere: At hjælpemidler kun er en del af inkontinensplejen At inkontinensprofiler kan skærpe økonomiberegninger At personalet generelt kan lære mere om inkontinens At services er et udviklingsområde, der fortsat kan forbedres med henblik på optimering af god inkontinenspleje, kompetencer og økonomi 1 Vedrørende produkt/services system se Produkt/Service-system (PSS) casestudie SCA Hygiene Products A/S Optimal inkontinenspleje (Tan & McAloone 2009) Udgivelse Danmarks Teknologiske Institut (DTU)

6 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 4 Design og metode Målgruppe Undersøgelsen er designet som en interventionsundersøgelse, hvor der testes før og efter interventionen Interventionen er indførelse af SCA s helhedskoncept, TENA hygiejneprodukter og TENA services I undersøgelsen indgår borgere fra fire plejecentre 32 borgere deltager i et semistruktureret spørgeskemainterview før interventionen, og 29 borgere deltager efter interventionen I tids- og dagbogsregistreringerne indgår data for 22 borgere før og efter interventionen I undersøgelsen indgår ligeledes afdelingsledere og medarbejdere på de fire plejecentre De 22 borgere i tids- og dagbogsregisteringerne opdeles i fire inkontinensprofiler: Borgere der er delvis selvhjulpne Borgere med behov for hjælp af en person (afføringsinkontinente) Borgere med behov for hjælp af en person (urininkontinente) Borgere med behov for hjælp af to personer Borgernes livskvalitet og tilfredshed med hygiejneprodukter I det strukturerede interview med borgerne var formålet at identificere, om der var en øget grad af velbefindende og tilfredshed hos den enkelte borger Flere borgere var tilfredse med hygiejneprodukterne efter interventionen sammenlignet med før interventionen I forhold til om bleen generelt var velsiddende også efter brug, var der en større andel af borgere, der mente, at bleen var velsiddende efter interventionen Størstedelen af borgerne vurderer, at dagbleerne og natbleerne kan opsuge urinen Flere borgere oplevede kløe eller andre hudgener efter interventionen Dette står dog i kontrast til dels medarbejdernes udsagn og tids- og dagbogsregistreringerne I tids- og dagbogsregistreringerne er der observeret en reduktion i andelen af borgere, der får foretaget intim hudpleje En forklaring på borgernes oplevelse af kløe eller andre hudgener kan være, at der er kommet et øget fokus og opmærksomhed på hudpleje fra personalets side i forbindelse med helhedskonceptet Borgerne oplever færre lugtgener efter interventionen En større andel af borgerne svarede efter interventionen, at plejepersonalet hjælper dem meget med deres inkontinens Tilsvarende svarer en større andel af borgerne, at de er meget tilfredse med den hjælp de modtager fra plejepersonalet En større andel af borgerne vurderer efter interventionen, at deres helbred er mindre godt eller dårligt Medarbejder kompetencer Pleje og praktisk hjælp Interview med medarbejdere, kontinensinstruktører og ledere på de fire plejecentre viser, at deres kompetencer øges i relation til inkontinenspleje som følge af interventionen, og at denne kompetence har positiv indflydelse på borgerens oplevelse af plejen og på forbrug af hygiejneprodukter Medarbejderne anvender færre bleer og mindre tid til inkontinenspleje Det er blevet lettere at skifte ble hos nogle beboere, og det kan i flere tilfælde gøres af en person modsat to personer tidligere Medarbejderne oplever, der er mindre vask af sengetøj og tøj, og at urinlugten på flere plejecentre er reduceret

7 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 5 Samtidig beskriver medarbejderne, at de udfører bedre pleje og praktisk hjælp til beboerne og er mere motiverede for at arbejde med inkontinens end før interventionen De beskriver også, at plejen fortsat er noget, der kan gøres bedre Undervisning og bedre pleje Ressourceforbrug Medarbejderne giver udtryk for at have behov for undervisning og interventionen De nye bleer og undervisningen har medført, at medarbejdere og ledelse er mere bevidste om valg af bleer og plejen end tidligere De oplever bla, at forbrugsopfølgninger er medvirkende til reducering af forbrug af hygiejneprodukter, og at de er blevet mere åbne i deres drøftelser af plejen og de forskelligheder, der eventuelt er vagtholdene imellem Personalet oplever også, at de får øget feedback fra hinanden på deres inkontinenspleje, og at de får en konstruktiv feedback fra SCA konsulenter Deres motivation for inkontinensplejen er øget som følge af interventionen Tidsregistreringen i dagbøgerne viser, at den gennemsnitlige tid for et bleskift er reduceret for alle inkontinensprofiler undtagen for borgere med behov for hjælp af to personer Andelen af lækager på tøj og sengetøj for tre ud af fire inkontinensprofiler viser en reduktion med undtagelse af inkontinensprofilen, hvor borgerne har behov for hjælp af to personer Andelen af borgere, der får intimvask, er enten steget eller uændret for alle fire inkontinensprofiler De totale omkostninger per borger per dag er faldet for tre af de fire inkontinensprofiler Reduktionen per borger per dag varierer mellem 27,37 kr og 36,75 kr For borgere med behov for hjælp af to personer er der sket en mindre stigning på 14,46 kr per borger per dag Perspektivering Erfaringerne fra dette studie peger på følgende muligheder/udfordringer: Fortsat forbedring af hygiejneprodukter og at kunden/personalet udnytter fordelene ved de senest udviklede produkter Fortsat udvikling af uddannelsesprogrammer til medarbejdere, instruktører og ledere med fokus på praksislæring, kollegial vejledning og fokuseret undervisning Arbejde med kvalitetssikring og -udvikling inden for inkontinensområdet ved at indsamle data ud fra enkle registreringsværktøjer Målepunkter (Key Performance Indikatorer) vil kunne give personalet et redskab til at vurdere, hvor god deres indsats er, og giver ledelsen et redskab til at planlægge og følge med Ved indkøb af hygiejneprodukter at anlægge et total økonomisk perspektiv baseret på fastlagte målepunkter inden for forskellige områder der tilsammen er et udtryk for inkontinensplejen At inkontinensplejen baseres på et evidensbaseret grundlag, der muliggør differentieret pleje på et højt fagligt niveau Det gør det muligt, at persona-

8 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 6 lets kompetencer kan optimeres ud fra entydige begreber og principper gennem undervisning, praksislæring og kollegial vejleding

9 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 7 1 Indledning COWI har i perioden juni 2008 til februar 2009 gennemført et interventionsstudie for SCA Hygiene Products i samarbejde med Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsafdeling samt fire plejecentre, hvor COWI har været ansvarlig for projektet og forestået test før og efter intervention af SCA s helhedskoncept SCA s helhedskoncept består af TENA hygiejneprodukter og TENA services 2, dvs undervisning og rapporteringsværktøjer SCA har finansieret hygiejneprodukter og forestået undervisning, forbrugsopfølgninger mm i interventionsperioden 3 COWI har forestået test/evalueringer med henblik på at sikre, at resultaterne er uvildige og valide I undersøgelsen er der set på indførelsen af et helhedskoncept og virkningerne heraf og ikke på en sammenligning af to bleprodukter 4 I studiet lægges vægt på den flerfaglige tilgang, hvor inkontinenspleje baseres på SCA s TENA inkontinenshjælpemidler, uddannelse af personalet i udredning, anvendelse af produkterne og optimering af arbejdsgange samt ændrede arbejdsstrukturer Der er således ikke tale om sammenligning med tidligere anvendte bleprodukter, men derimod en undersøgelse af et Produkt-Service- System (PSS), hvor bleprodukterne tilbydes og anvendes i sammenhæng med en række tilhørende serviceydelser (Tan & McAloone 2009) 11 Baggrund og formål Projektet sætter fokus på tre områder: borgere, medarbejdere og økonomi i relation til inkontinens Tidligere undersøgelser Inkontinens berører et stort antal danskere ( ) og % af borgerne på plejecentre er ifølge tidligere undersøgelser inkontinente (Dafolo, 2003) En tiendedel af de samlede omkostninger til ældreområdet i Danmark går til inkontinensrelateret pleje Svenske studier har vist, at der blandt 85-årige inkontinente blebrugere på plejehjem kun var 22 %, som havde en ble på, der var tilpasset 2 Der er tale om absorberende hygiejneprodukter og absorberende hjælpemidler, og TENA Services omfatter bla planlægning, uddannelse og opfølgning (kapitel 4) 3 Som en central del af serviceløsningen indgår normalt også en stor indsats med målsætningsarbejde og plan for året med kunden, det er undladt i projektperioden (se kapitel 6) 4 I rapporten anvendes ordene hygiejneprodukter og bleer synonymt

10 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 8 lækagevolumen Dette fremkalder hudirritation og eventuelle hudskader, der påvirker brugerens velbefindende (Hellström et al, 1992; 1993; 1994; Johnson et al, 1989) Ydermere havde en del brugere for store bleer på, hvilket øgede omkostningerne til indkøb med 31 % En bedre og forøget uddannelse af plejepersonalet i anvendelsen af det rette hjælpemiddel (ble) skulle jævnfør studierne kunne ændre dette (SBU, 2000) Tidligere undersøgelser om inkontinenspleje har vist, at ved anvendelse af SCA s helhedskoncept opnås ressourcebesparelser på produktsiden (Füsgen & Dirshka 2003; Dafolo 2003, Zuwe 2008) En undersøgelse fra Odense Kommune viser, at der sker et markant kompetenceløft i inkontinensplejen, der ifølge personalet betyder, at borgerne får tilbudt bedre løsninger, hvilket igen medfører en bedre livskvalitet for de inkontinente borgere Det er Odense kommunes opfattelse, at der er markant fald i antallet af bleer og vasketøj, og at dette har medført bedre totaløkonomi på området (Odense 2008) Til belysning af SCA s samlede helhedskoncept mangler der dog undersøgelser af: Borgernes 5 opfattelse af livskvalitet i relation til inkontinenspleje Effekten af TENA services, der består af a) planlægning b) undervisning c) opfølgning Sammenhænge mellem TENA hygiejneprodukter og TENA services Økonomiske beregninger i relation til inkontinente borgere Formål Projektets overordnede formål har derfor været at teste SCA s helhedskoncept ud fra tre hovedområder: Delformål 1: Borgernes velbefindende at identificere hvilke aspekter af inkontinensplejen, der fremmer/hæmmer den enkelte borgers velbefindende Delformål 2: Medarbejdernes kompetencer og jobtilfredshed at identificere et løft i både motivation og kompetencer blandt medarbejderne på inkontinensområdet og at foreslå modeller for, hvordan dette kan fastholdes Delformål 3: Ressourcer at identificere hvilke aspekter af inkontinensplejen, der bestemmer niveauet for ressourceforbruget, samt at der på baggrund af undersøgelsen gives rekommandationer på en model for effektiv ressourceanvendelse at videreudvikle viden om inkontinensbrugere ved at etablere en klassifikation 5 I rapporten anvendes begrebet borger eller beboer om den inkontinente borger på plejecentre

11 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 9 Projektet belyser således, hvordan der på forskellige plejecentre er sammenhænge mellem borgernes tilfredshed med TENA hygiejneprodukter, medarbejdernes jobtilfredshed og kompetencer erhvervet gennem TENA services, samt hvorvidt dette medfører en hensigtsmæssig ressourceanvendelse 12 Rapportens opbygning Test før og efter interventionen har dannet grundlag for udarbejdelsen af denne rapport, der består af følgende kapitler: Kapitel 2 beskriver kort undersøgelsens design og metode Kapitel 3 beskriver forskellige inkontinenstyper og de kompetencer, der kræves af medarbejdere for at varetage plejen af inkontinente borgere Kapitel 4 beskriver services i helhedskonceptet vedrørende planlægning, uddannelse og opfølgning Kapitel 5 belyser resultater fra spørgeskemaundersøgelsen vedrørende borgernes tilfredshed med inkontinensprodukter og plejen samt borgernes opfattelse af deres livskvalitet i relation til inkontinens Kapitel 6 sætter fokus på medarbejdernes viden og kompetencer i relation til inkontinensplejen og praktisk hjælp, samt hvordan de lærer og samarbejder i afdelingen Kapitel 7 omhandler inddelingen af fire inkontinensprofiler, der anvendes til belysning af omkostninger i relation til personaleressourcer Endvidere beskrives ressourceforbruget og omkostningerne før og efter indførelse af helhedskonceptet Kapitel 8 beskriver perspektivering på undersøgelsen

12 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 10 2 Undersøgelsens design og metode Der er som nævnt gennemført et interventionsstudie, hvor de samme test er udført før og efter indførelse af SCA s helhedskoncept Der er endvidere gennemført en spørgeskemaundersøgelse med borgere, fokusgruppeinterview med afdelingsledere og medarbejdere samt foretaget tids- og dagbogsregistreringer før og efter indførelsen af SCA s helhedskoncept Tidsforløb Den indledende introduktion til interventionsprojektet foregik i maj 2008 til forvaltningen, afdelingsledere samt personale på de fire deltagende afdelinger En før test blev udført i juni 2008, hvorefter selve interventionsstudiet blev gennemført, jf figuren nedenfor (figur 21) Figur 21 Tidsplan for projektet Der blev skiftet (konverteret) til TENA hygiejneprodukter i august 2008, og umiddelbart herefter blev personalet uddannet til kontaktpersoner og kontinensinstruktører på forskellige kurser Kontaktpersoner og kontinensinstruktører varetager forskellige opgaver i relation til inkontinensplejen i afdelingerne I månederne efter august 2008 blev der afholdt et til to undervisningsforløb i afdelingerne for alle medarbejdere Endvidere blev der gennemført to forbrugsopfølgningsmøder, der er en kvalitetssikring med fokus på forbrug og plejestyring Interventionsperioden varede seks måneder, og i januar 2009 blev anden test foretaget Delformål Der er tre delformål i undersøgelsen: Borgeres velbefindende i relation til inkontinens Medarbejderkompetencer og jobtilfredshed Ressourcer, personale og økonomi

13 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 11 Dataindsamling Disse tre forhold undersøges før og efter indførelsen af SCA s helhedskoncept Dataindsamlingen er foregået med dagbogs- og tidsregistreringer, semistrukturerede spørgeskemainterview, fokusgruppeinterview samt faktaoplysninger fra plejecentrene Figur 22 Dataindsamling før og efter indførelse af SCA s helhedskoncept Undersøgelsens proces Undersøgelsen har fulgt en dialog- og feedbackproces, hvor projektgruppens medlemmer og SCA løbende er inddraget og konsulteret COWI har udarbejdet interviewguides til medarbejderne og borgere i dialog med SCA Målgruppe 21 Borgerne I undersøgelsen indgår i alt fire afdelinger på fire tilfældigt udvalgte plejecentre Målgruppen for undersøgelsen er mandlige eller kvindelige borgere med urin og/eller afføringsinkontinens, der benytter inkontinensprodukter, og som i en eller anden grad får hjælp af personalet, der skal yde denne hjælp Der indgår 7-9 borgere på hvert af de fire plejecentre, i alt 32 borgere, der er tilfældigt udvalgte efter grad af inkontinens (urin og/eller afføring), personalevurderet demensniveau, personalevurderet selvhjulpenhed etc Inddelingerne er udelukkende baseret på plejepersonalets vurderinger (tabel 21) 6 6 Dermed skal det understreges, at borgerne eksempelvis ikke er udredt for demens, men at det udelukkende er en faglig vurdering fra plejepersonalets side Det har dog været væsentligt at få inkluderet demente borgere, idet de udgør en stor plejekrævende gruppe på plejecentrene i dag, og er dermed også plejekrævende i relation til inkontinenspleje

14 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 12 Variabler 1 Køn Mænd Kvinder 2 Urininkontinens Dryp/dråber (<250 ml/døgn) Let ( ml/døgn) Moderat (> ml/døgn) Svær (>1500 ml/døgn) 3 Type af bleskift* Stående bleskift Siddende bleskift Lift bleskift Liggende bleskift 4 Personalevurderet demensgrad Klar/ingen demens Let demens Moderat demens Svær demens 5 Grad af selvhjulpenhed Selvhjulpen Delvis selvhjulpen Fuld støtte 6 Afføringsinkontinens Nej Fast Flydende Forekommer både fast og flydende Tabel 21 Demografiske variabler for inkluderede inkontinente borgere * Det sundhedsfaglige personale har kunnet markere både stående, siddende, lift skift og liggende bleskift En borger kan dermed have en kombination af ovenstående typer af bleskift Se bilag 2 Antal borgere og frafald En undersøgelse af virkeligheden I alt deltog 32 borgere i struktureret spørgeskemainterview før interventionen, der bla omhandlede et tema om borgernes tilfredshed med hygiejneprodukterne og et tema om borgernes oplevelse af hjælpen fra personalet Ved de strukturerede interview indgik der bisidder (proxy) for de ældre, hvis det blev fundet nødvendigt På grund af to dødsfald og en indlæggelse på sygehus var der et frafald på 3 borgere, hvilket betød, at i alt 29 borgere indgik i spørgeskemaundersøgelsen efter interventionen (se bilag 2) I forbindelse med det semistrukturerede spørgeskemainterview bør det bemærkes, at mange af beboerne udelukkende har haft uddybende kommentarer, hvis de var utilfredse eller negative, og dermed har det ikke altid været muligt at få uddybende positive svar fra beboerne Ældre borgere bliver fysisk og mentalt dårligere over tid Således vil nogle borgere ikke bruge færre hygiejneprodukter eller færre personaleressourcer, idet de generelt bliver svagere over tid Resultatmæssigt betyder det, at finder man ingen ændring eller en forbedring i livskvalitet og af forbrug af hygiejneprodukter, selvom borgerne forventes at kunne have fået det værre over tid, vil det være en styrke for resultaterne Tidsforløbet er et vilkår for undersøgelsen, idet undersøgelsen af personalets motivation og kompetencer fordrer en længere tidsperiode, så effekterne af helhedskonceptet kan måles

15 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 13 Målgruppe Personaleflow og frafald Kompetencer og motivation 22 Medarbejderne Der er foretaget otte fokusgruppeinterview med medarbejderne og to fokusgruppeinterview med kontinensinstruktører Deltagerne er fordelt på de fire plejecentre, og medarbejderne har ved interviewets start besvaret et kort spørgeskema I alt deltog 34 medarbejdere før og 19 medarbejdere efter interventionen Afdelingslederne på de fire plejecentre har deltaget i et fokusgruppeinterview før og efter interventionen, og efter interventionen er gennemført et fokusgruppeinterview med SCA s konsulenter I alt er gennemført 13 fokusgruppeinterview Interviewene har bla omhandlet temaer om plejen og den praktiske hjælp fra medarbejderne, medarbejdernes viden, kompetencer og læring I interventionsperioden var der stort personaleflow og på et plejecenter bla en del sygdom blandt personalet med heraf følgende vikarer (hvilket påvirkede registreringerne) 7 Ligeledes var der frafald blandt kontinensinstruktører Travlhed og sygdom betød også, at det var svært at samle medarbejderne til undervisning på plejecentrene Medarbejdernes motivation og kompetenceudvikling er tæt forbundne faktorer, der er indbyrdes afhængige, idet kompetenceudvikling skaber en formodet højere motivation, og omvendt kan de motiverede medarbejdere være mere tilbøjelige til positivt at opsøge kompetenceudvikling og tilegnelse af nye kvalifikationer Oplever borgeren en større tilfredshed med plejen og har færre lækager, kan det betyde, at medarbejderen oplever tilfredshed med jobbet Også anerkendelse fra kolleger, og fra ledelsen i relation til det arbejde der udføres, kan have en positiv indflydelse på jobtilfredshed Tids- og dagbogsregistreringer 23 Økonomi I tids- og dagbogsregistreringerne indgår i alt 22 borgere før og efter interventionen Årsagerne til frafald er, at to borgere er afgået ved døden, en borger fik foretaget skift af pårørende og syv dagbøger blev ekskluderet, da registreringerne af bleskift var mangelfulde 8 De 22 borgere inddeles i fire inkontinensprofiler, hvor gruppen af borgere, som er delvis selvhjulpne, består af tre borgere Inkontinensprofilgruppen af afføringsinkontinente borgere med behov for hjælp af en person består af ti borgere, og gruppen af urininkontinente borgere med behov for hjælp af en person består af seks borgere Inkontinensprofilgruppen med behov for hjælp af to personer består af tre borgere, for uddybning se afsnit 71 Omkostningsberegningerne er foretaget ud fra tid anvendt på bleskift (lønomkostninger), vask af tøj og sengetøj og produkter anvendt til intimvask og hudpleje Der indgår ikke omkostninger til drift (feks vand og el), omkostninger til bleer og hygiejneprodukter samt undervisning 7 En afdelingsleder udtaler at, hvor der normalt skulle være seks medarbejdere til at løse opgaven, var der i en periode kun fire medarbejdere 8 Ifølge personalet skyldes det blandt andet personale (vikarer), der ikke var introduceret til tids- og dagbogsregistreringerne

16 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune Inkontinensprofiler Til brug for de økonomiske beregninger har COWI udviklet en kategorisering af inkontinensprofiler Dette er foretaget på baggrund af undersøgelsesresultater fra borgere, medarbejdere og økonomiske analyser 9 Borgere der er delvist selvhjulpne (3) * Borgere med afføringsinkontinens der får hjælp af en person (6) Borgere med urininkontinens der får hjælp af en person (10) Borgere der får hjælp af to personer (3) Boks 21 Inkontinensprofiler *) Tallene i parentes angiver antal borgere, som beregninger er udarbejdet efter Formålet med de fire inkontinensprofiler illustrer nogle af de krav, der stilles til medarbejdernes kompetencer og anvendes til at beregne medarbejdernes tidsforbrug i relation til inkontinensplejen 24 Sammenfatning Nedenfor i tabel 22 er dataindsamlingen i interventionsundersøgelsen præsenteret Undersøgelse Beskrivelse Interviewundersøgelse - borgere Tids- og dagbogsregistreringer Fokusgruppeinterview - medarbejdere og kontinensinstruktører Fokusgruppeinterview - afdelingsledere Fokusgruppeinterview - SCA konsulenter 32 borgere har gennemført et interview før indførelsen og 29 borgere efter indførelsen af TENA hygiejneprodukter og TENA services Interviewundersøgelsen er baseret på struktureret spørgeguide og er gennemført af COWI konsulenter Der er syv dage før og syv dage efter interventionen udført tids- og dagbogsregistreringer over bleskift, lækager, intimvask og intim hudpleje På hvert af de fire plejecentre er der før og efter interventionen udført fokusgruppeinterview med medarbejdere og kontinensinstruktører om temaer vedrørende inkontinensplejen Der er udført før og efter indførelse af SCA s helhedskoncept omhandlende inkontinensplejen, personalets kompetencer, økonomi mv Er foretaget efter interventionen, hvor undervisning og arbejdet med afdelingerne er belyst Tabel 22 Opsamling af test før og efter indførelse af helhedskonceptet 9 Der er egentlig flere inkontinensprofiler, feks borgere, der er selvhjulpne Denne gruppe findes dog ikke på plejecentrene og indgår derfor ikke i denne undersøgelse Endvidere kunne foretages en opdeling af borgere, der får hjælp af to personer med henholdsvis urinog afføringsinkontinens

17 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 15 3 Inkontinens og kompetencer Målgruppen er ældre borgere på plejecentre med urin- og afføringsinkontinens, hvor medarbejderne også indirekte er målgruppen, idet de gennem erhvervelse af øgede kompetencer medvirker til en bedre pleje og dermed en bedre opnået livskvalitet for borgerne i relation til deres inkontinens Medarbejdernes kompetencer Inkontinens og demens Inkontinenspleje er kompliceret, idet der er forskellige inkontinenstyper og borgerne har forskellige sygdomsdiagnoser, der kan have indflydelse på den enkeltes inkontinens, feks apopleksi, hjertesygdomme og diabetes Disse forhold betyder, at hver borger skal have individuelle løsninger i forhold til inkontinensplejen Mange ældre på plejecentre er uafhængigt af andre sygdomme begyndende demente eller demente, hvilket også har indflydelse på den inkontinenspleje, medarbejderne skal give Det er derfor en væsentlig forudsætning for god inkontinenspleje, at medarbejderne foruden viden om inkontinens, pleje, produkter, logistik ved bestilling og bortskaffelse også har viden om demens (se bilag 2 og tabel 2C vedrørende demens) Borgernes situation er ofte kompleks, hvilket kræver særlige kompetencer af medarbejderne Eksempelvis har nogle borgere overløbsinkontinens, som er konstant sivende urinafgang eller lækage, og andre borgere har problemer med afføringsinkontinens For en nærmere beskrivelse af inkontinenstyper se bilag 2 og tabel 2C

18 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 16 4 Services Helhedskonceptet, der undersøges, omfatter produkt og services, hvor services omhandler tre hovedområder a) planlægning b) undervisning c) opfølgning Alle hovedområderne indebærer uddannelse til medarbejderne på plejecentrene, eksempelvis sker det gennem bestilling af bleer, valg af produkter, undervisning og via netværk og på tværs af afdelinger og plejecentre 41 Planlægning I planlægningen af indførelsen af TENA hygiejneprodukter indgår bla en grundig behovsanalyse og realistisk målsætning, der efterfølgende bliver evalueret af SCA i fællesskab med ledelsen 1-2 gange pr år 1 Navn Adresse 2 Nuværende bleforbrug Dag, aften, nat 3 Livvidde/hoftevidde Livvidde cm, hoftevidde cm 4 Får hjælp til bleskift Ja/nej 5 Underlag Antal bevilliget nu 6 Eventuelle kommentarer 7 Udfyldt af Gruppe Tabel 41 Skema til brug ved konverteringen til TENA hygiejneprodukter 42 Uddannelse 10 Temaet omhandler flere og andre forhold end den direkte undervisning De fire elementer, der indgår, er: 421 Logistik og E-handel Bestilling af bleer, dvs logistik og E-handel, omhandler levering af hygiejneprodukter til beboeren Dette foregår ved indsendelse af bestillingskort eller ved telefonisk henvendelse til SCA Uddannelse indbefatter læring om levering af hygiejneprodukter (logistik og e-handel), produktvalg, uddannelse af personalet via undervisning og supervision samt netværk 11 Da der er tale om et kortvarigt projekt, er denne del af services ikke tilstrækkeligt indført til, at der kan foretages reelle målinger, hvorfor den ikke indgår i evalueringen

19 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune Produktvalg SCA s helhedskoncept omfatter TENA inkontinens produkter, der består af flere hygiejneprodukter, der er anderledes end de produkter, der tidligere er anvendt i Københavns Kommune (se tabel 42) TENA Lady/TENA Men Et bind for kvinder/mænd med dryp eller let inkontinens Let inkontinens TENA Flex En bælteble Moderat/svær inkontinens TENA Pants Moderat/svær inkontinens TENA Comfort Ser ud, bruges og tages på og af som almindelig trusse Anvendes af selvhjulpne og mobile brugere, demente, gigtplagede og urolige brugere Traditionelt inkontinensprodukt Moderat/svær inkontinens Tabel 42 TENA produkter (TENA Produktkatalog) Til TENA inkontinensprodukter hører også hudplejeprodukter og bestemte plejeprincipper eksempelvis intim vask og intim hygiejne 423 Uddannelse Til uddannelse hører undervisning af personalet, der foregår via forskellige undervisningsforløb, hvor forskellige emner tages op Undervisning Indhold TENA basiskursus Plejepersonale i afdelingen TENA kontaktperson kursus Kontaktpersoner 112 kursus Kontinensinstruktører Kontinensinstruktørkursus Kontinensinstruktører Specielle fagmoduler Plejepersonale Supervision Afdelingsledere, kontinensinstruktører, kontaktpersoner, personale Tabel 43 Undervisningsprogrammer for medarbejdere Produkter, fordele og ulemper i forhold til den enkelte beboer, fikseringsteknikker, produktkatalog, plejekort, individuel inkontinenspleje, bestilling mv Inkontinenspleje og totaløkonomi Forskellige inkontinenstyper og inkontinenshjælpemidler Udredningsprincippet Minimal Care Inkontinenspleje og totaløkonomi Forskellige inkontinenstyper og inkontinenshjælpemidler Udredningsprincippet Minimal Care Det styrende lovgrundlag Bevillingshåndtering Forbrugsopfølgning Specialviden om inkontinens og totaløkonomi Det styrende lovgrundlag Forskellige inkontinenstyper og inkontinenshjælpemidler Udredningsprincippet Minimal Care Forebyggende tiltag på inkontinensområdet Værktøjer til at omsætte viden til praksis Hudpleje, demens og inkontinenspleje Ad hoc telefonisk kontakt og kontakt til TENA konsulent Rådgivning vedrørende den enkelte beboer Eventuelt besøg på plejecenter ved særlige udfordringer Forbrugsopfølgning hver 4 måned

20 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune Netværk Som en del af TENA Services etableres et netværk, hvor supervision, forbrugsopfølgning og feedback samt dialog med afdelingsleder og medarbejdere er en del af netværket Der udpeges blandt medarbejderne kontinensinstruktører og kontaktpersoner, der har specielle funktioner i forhold til SCA s konsulenter og til kolleger i afdelingen Til netværket hører organisering med kontaktpersoner og kontinensinstruktører, der har kontakten med SCAs konsulenter Det er ledelsen på institutionerne, der definerer hvilken rolle og opgaver de skal varetage SCAs konsulenter følger ved planlægningsmøde og ved forbrugsopfølgningsmøder mv op på kurser og hvorvidt kontaktpersoners og kontinensinstruktørers kompetencer udnyttes hensigtsmæssigt 43 Opfølgning For at sikre, at de opstillede mål opnås, gennemføres minimum hver 4 måned forbrugsevalueringer Disse statistikker gennemgås af en SCA konsulent, der vurderer forbruget og kommer med eventuelle justeringer

21 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 19 5 Resultater - borgernes velbefindende og livskvalitet I det følgende belyses borgernes velbefindende og livskvalitet 12 i relation til inkontinensplejen Delformål 1: Borgernes velbefindende og livskvalitet at identificere hvilke aspekter af inkontinensplejen, der fremmer/hæmmer den enkelte borgers velbefindende Delformålet borgernes velbefindende og livskvalitet belyses ud fra fem temaer: Tema 1: Borgerens tilfredshed med hygiejneprodukter Tema 2: Borgerens hud- og lugtgener Tema 3: Borgerens oplevelse af problemer ved inkontinens Tema 4: Borgerens vurdering af eget helbred Tema 5: Borgerens oplevelse af hjælpen fra plejepersonalet Borgernes tilfredshed med inkontinensprodukter skal ses i lyset af borgerens situation, feks om borgeren er i stand til at klare toiletbesøg selv, om borgeren kan varetage hygiejne selv, og/eller om han har forståelse for sin inkontinens, hjælpemidler mv 51 Tema 1: Borgernes tilfredshed med hygiejneprodukter Dette tema omfatter spørgsmål om den inkontinentes a) tilfredshed med ble/bind, b) bleens behagelighed, c) hvorvidt bleen er velsiddende før brug, d) 12 Livskvalitet kan defineres som borgerens egen værdisætning af sin egen fysiske og psykiske sundhed og tilfredshed med egen sociale situation Livskvalitet for borgere skal ses i lyset af inkontinensplejen og de hygiejneprodukter, der anvendes Borgerens livskvalitet skal også ses i lyset af borgerens situation, feks om borgeren er i stand til at klare toiletbesøg selv, om han/hun kan varetage hygiejne selv, og/eller om han/hun har forståelse for sin inkontinens, hjælpemidler mv Det er nødvendigvis ikke et spørgsmål om at komme af med bleen Det skal dog nævnes, at selv om der har været en øget interesse for livskvalitetsbegrebet, er der stadig ikke enighed om definitionen af begrebet (Moons et al, 2007)

22 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 20 hvorvidt bleen er velsiddende efter brug, e) hvorvidt henholdsvis dag- og natbleen kan opsuge urinen Tendens 13 En større andel af borgerne er tilfredse med bleerne og føler at de er mere behagelige og mere velsiddende efter interventionen sammenlignet med før interventionen Der er en tendens til, at borgerne var enten delvist (38 %, 11 ud af 29) eller meget tilfredse (55 %, 16 ud af 29) med afhjælpning af inkontinens (urin/afføring) efter interventionen Borgerne var lidt mere tilfredse efter interventionen end før interventionen til trods for, at borgerne oplever et selvvurderet dårligere helbred efter interventionen Periode Antal (n) Nej Ja, delvis Ja, meget Antal manglende besvarelser Før intervention 26 5 (19 %) 9 (35 %) 12 (46 %) 6 Efter intervention 29 2 (7 %) 11 (38 %) 16 (55 %) - Tabel 51 Er De tilfreds med det hjælpemiddel (ble/bind) De anvender? 14 Nedenfor beskrives borgernes positive udsagn før og efter interventionen Før interventionen beskriver flere borgere bleerne som Dejlige at have på, generer ikke, det er verdens bedste opfindelse En borger fortæller omvendt, at det er modbydeligt at gå med En anden nu er det dejligt, i starten føltes det som om, alle kunne se det, men jeg har vænnet mig til det Efter interventionen beskriver en beboer i forhold til tilfredshed, at ja det er jeg da Bleen komfort (behagelighed) På spørgsmål om bleens behagelighed, dvs kvaliteten af bleen og dens pasform 15, er der en klar tendens til, at TENA produkterne gør en forskel fra de tidligere produkter 16, idet borgerne efter interventionen overvejende er meget enige (69 %, 20 ud af 29) i, at bleen er behagelig at have på I forhold til før interventionen, hvor kun 39 % (10 ud af 26) var meget enige i dette udsagn Periode Antal (n) Nej Ja, delvis Ja, meget Antal manglende besvarelser Før intervention 26 4 (15 %) 12 (46 %) 10 (39 %) 6 Efter intervention 29 6 (21 %) 3 (10 %) 20 (69 %) - Tabel 52 Er bleen behagelig at have på? 13 Betegnelsen tendens er brugt, da der er tale om strukturerede interview med et antal borgere, hvor der er udført en beskrivende statistik 14 Under hver tabel er angivet det spørgsmål, der er stillet til borgeren 15 Dvs at bleen hverken er for stor eller for lille, og at borgeren er tryg, når denne har bleen på 16 Det pointeres, at flere borgere efter interventionen sammenlignet med før interventionen svarede, at bleerne ikke havde været behagelige at have på (21 % efter interventionen sammenlignet med 15 % før interventionen)

23 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 21 En kvindelig borger fortæller før interventionen, at bleerne har dejlige forme Efter interventionen svarer en tilfreds borger i forhold til behagelighed, at ja, jeg kan ikke mærke noget Velsiddende ble Et andet væsentligt aspekt i forhold til at vurdere borgernes tilfredshed med hygiejneprodukter er, hvorvidt bleen er velsiddende, dvs at den sidder til, således at der ikke sker lækager og omvendt, at den ikke strammer Periode Antal (n) Nej Ja, delvis Ja, meget Antal manglende besvarelser Før intervention 26 4 (15 %) 7 (26 %) 17 (59 %) 5 Efter intervention 29 5 (17 %) 4 (14 %) 20 (69 %) - Tabel 53 Er bleen umiddelbart velsiddende? Størstedelen af borgerne både før og efter interventionen er dog enige om, at bleerne er meget velsiddende Efter interventionen finder en lidt større andel bleen umiddelbart meget velsiddende (69 %, 20 ud af 29) sammenlignet med før interventionen (59 %, 17 ud af 26) Hvorvidt bleen opleves velsiddende kan afhænge af, hvilken størrelse, der er valgt, hvordan bleen sættes på, og derfor også hvem der sætter den på Overvægten af kommentarer har været positive, hvilket stemmer overens med borgernes svar i tabel 53 En beboer siger før interventionen, at bleerne er velsiddende, sjældent at der er tekniske uheld En anden beboer, at det er forskelligt, alt efter hvem der lægger den på Efter interventionen svarer en kvindelig beboer, at ja, de bliver jo klistret så fast En tredje kvindelig beboer svarer, at de (bleerne) sidder dejligt En fjerde beboer de trykker ikke, og de strammer ikke Der er også kritiske kommentarer En kvindelig beboer nævner, at på dagbleerne er der klister på den ene side Papiret sætter sig alle vegne Klistrer til lårene Velsiddende ble efter brug Det er væsentligt, at bleen ikke opleves generende, selv om den er våd, og at urinen bliver absorberet, så borgeren ikke mærker, at der er urin i bleen, og at bleen ikke strammer, når borgeren afventer at blive skiftet Det kan dog være generende med afføring, der ikke på samme vis kan absorberes som urin Der er stort set ingen forskel i borgernes udsagn om, hvorvidt de tidligere bleer eller TENA bleerne er delvist velsiddende eller meget velsiddende efter brug, dvs inden de bliver skiftet Det bør bemærkes, at væsentligt flere borgere svarede på dette spørgsmål efter interventionen

24 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 22 Svar Antal (n) Nej Ja, delvis Ja, meget Antal manglende besvarelser Før intervention 20 4 (20 %) 7 (35 %) 9 (45 %) 12 Efter intervention 29 5 (17 %) 9 (31 %) 15 (52 %) - Tabel 54 Er bleen velsiddende efter brug? Før interventionen beskriver en beboer, at hun oplever, at den (bleen) er ikke generende, når den er våd, og efter interventionen svarer hun, jeg har store vandladninger, men det bliver suget op En anden kvindelig beboer nævner, at det er ikke rart før interventionen, hvor hun efter interventionen stiller spørgsmålet, er det ikke altid ubekvemt? En kvindelig beboer bemærker efter interventionen, at hun mærker den (bleen) ikke, synes den er tør En mandlig beboer svarer, at det er generende med afføring Dag- og natbleens evne til at suge urin Hvorvidt såvel dag- som natbleen kan opsuge urinen afhænger bla af, om den bliver skiftet med passende mellemrum, eksempelvis kan det være svært om natten pga personalemangel, eller fordi personalet ikke vil forstyrre beboerens nattesøvn 18 Det kræver, at personalet har god fornemmelse for, hvornår beboeren skal skiftes Det afhænger også af, om bleen sidder, som den skal (se også spørgsmål oven for, om hvorvidt bleen er velsiddende) 19 Spørgsmål Periode Antal (n) Ja Nej, kun delvist Antal manglende besvarelser Dagbleen Før intervention (79 %) 5 (21 %) 8 Efter intervention (85 %) 4 (15 %) 2 Natbleen Før intervention (78 %) 5 (22 %) 9 Efter intervention (63 %) 10 (37 %) 2 Tabel 55 Kan henholdsvis dagbleen og natbleen opsuge urinen? Der er ingen forskel mellem besvarelserne før og efter interventionen på, hvorvidt dagbleen kan opsuge urinen, svarer en beboer før interventionen Hun mener, at den suger ikke godt nok I forbindelse med en anden beboer svarer bisidderen (plejepersonalet) efter interventionen, at det kommer an på, hvordan den (bleen) sidder fast I forhold til natbleens evne til at opsuge urinen svarer en af beboerne før interventionen, at hun synes, at bleen er rimelig våd, hvor hun tilsvarende efter interventionen nævner, at det er ikke for godt Udtalelserne henføres bla til personalemangel (se ovenfor) 52 Tema 2: Hud- og lugtgener Dette tema omfatter spørgsmål om den inkontinentes oplevelse af a) kløe eller andre hudgener og b) lugtgener som følge af inkontinens 18 Se interview med medarbejderne kapitel 6 19 Om natten har de interviewede medarbejdere givet udtryk for, at nattevagter ikke altid skifter bleerne i rette tid, begrundelsen er at undgå at vække borgeren

25 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 23 Tendens En større andel af borgerne oplever efter interventionen ikke at have lugtgener sammenlignet med før interventionen Flere af borgere oplever at have kløe eller andre hudgener efter interventionen Kløe eller andre hudgener Der er spurgt til, hvorvidt borgeren oplever kløe eller andre hudgener i forbindelse med brug af bleer 40 % (11 ud af 28) af beboerne har efter interventionen svaret, at de oplever kløe eller andre hudgener sammenlignet med 28 % (8 ud af 29) før intervention 20 Resultatet kan skyldes, at medarbejderne via helhedskonceptet har fået nu taler om inkontinens, hvilket borgerne hermed oplever og dermed får mere fokus på deres inkontinens Antal (n) Ja Nej Antal Periode manglende besvarelser Før intervention 29 8 (28 %) 21 (72 %) 3 Efter intervention (40 %) 17 (61 %) 1 Tabel 56 Har De kløe eller andre hudgener i forbindelse med bleen, urin/afføringsinkontinens? Inden interventionen fortæller en beboer, at det er bare irriterende, men ingen kløe, efter interventionen har hun ingen kommentarer til spørgsmålet En anden kvindelig beboer mener både før og efter interventionen, at det klør lidt bag på En tredje beboer tilkendegiver i forhold til kløe og andre hudgener, at ja om natten, men ikke om dagen, men det har gjort det (kløe), hvor han efter interventionen ikke nævnte kløe eller andre hudgener som et problem En mandlig beboer beskriver før interventionen, at det kløede meget i starten Nu klør det ikke mere Efter interventionen nævnes det, at en beboer bliver smurt med creme mod rødme, hvor det før interventionen nævnes, at han har kløe og hudgener, men ikke pga bleen, men fordi han sidder En beboer siger efter interventionen ikke spor, jeg er så tilfreds med bleerne, at jeg håber, at de bliver ved med at bruge dem En anden kvindelig beboer nævner ja jeg bliver rød, de smører mig med en bestemt creme Oplevelse af lugtgener Der er en tendens til, at borgerne efter anvendelse af TENA hygiejneprodukter oplever færre lugtgener sammenlignet med tidligere, idet 23 % (6 ud af 26) af borgerne før interventionen tilkendegiver, de har haft problemer med lugtgener som følge af urininkontinens Dette er faldet til 15 % (4 ud af 27) efter interventionen 20 En tidligere undersøgelse har vist at beboere på plejehjem oplevede en markant forbedring af hudgener (kløe, rødme, fugtig hud, smerte og erosioner) ved brug af TENA Flex (Füsgen & Dirschka 2003)

26 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 24 Periode Antal (n) Ja Nej Antal manglende besvarelser Før intervention 26 6 (23 %) 20 (77 %) 6 Efter intervention 27 4 (15 %) 23 (85 %) 2 Tabel 57 Har De lugtgener som følge af inkontinens? Nogle borgere oplevede før og efter interventionen, at der var lugtgener som følge af det at være inkontinent og gå med ble En mandlig beboer fortæller før interventionen, at det irriterer meget En anden beboer fortæller, at hun hele tiden har været bange for det, men ingen har sagt noget Efter interventionen nævner hun, at det lugter grimt En tredje kvindelig beboer nævner ja, det siger min datter, hvor hun tilsvarende efter interventionen siger, at det kan andre nok bedre bedømme En fjerde beboer svarer før interventionen nej, det synes jeg ikke (at jeg lugter) En beboer bemærker efter interventionen, at de (plejepersonalet) holder mig jo ren og pæn 53 Tema 3: Borgerens oplevelse af problemer ved inkontinens Dette tema omfatter spørgsmålene, hvorvidt den inkontinente borger a) har vanskeligt ved at omgås andre pga sin inkontinens b) har problemer med sin inkontinens c) taler om sin inkontinens med andre Tendens Størstedelen af borgerne oplever efter interventionen, at inkontinens ikke er et problem for dem At omgås andre 74 % (20 ud af 27) svarede efter interventionen, at de ikke havde vanskeligt ved at være i selskab/omgås med andre mennesker på grund af deres inkontinens mod 83 % (24 ud af 29) før interventionen, måske fordi det er blevet mere legitimt at tale om som en følge af interventionen Periode Antal (n) Nej Ja, lidt Ja, meget Antal manglende besvarelser Før intervention (83 %) 1 (3 %) 4 (14 %) 3 Efter intervention (74 %) 3 (11 %) 4 (15 %) 2 Tabel 58 Har De pga inkontinens (vandladnings-/afføringsproblemer) vanskeligt ved at være i selskab/omgås med andre mennesker? Flere borgere føler det ikke så ubehageligt, da de andre har jo også deres bleer på, men bleen kan fylde forfærdeligt meget i tøjet Man vil gerne se så pæn ud som muligt Eller man sidder og er nervøs for, om det lugter Det kan også være et tilvænningsspørgsmål I begyndelsen var det Men nu er det ok Det kan også være frygten for at virke anderledes ja stort problem, man er bange for at virke anderledes Der kan også ligge en frygt for, at bleen lækker, hvis jeg feks skal tisse, så er jeg bange for at blive våd

27 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 25 Vanskeligheden afhænger også til tider af omstændighederne ved de sociale aktiviteter Eksempelvis nævner en beboer: Ja, hvis det er meget varmt En mandlig beboer tilkendegiver efter interventionen, at hvis den er sat rigtigt på, sker der ikke noget, hvis den slutter tæt Inkontinens et problem? 67 % (18 ud af 27) svarede efter interventionen, at inkontinens ikke var et problem for dem mod 58 % (14 ud af 24) før interventionen Periode Antal (n) Nej Ja, lidt Ja, meget Antal manglende besvarelser Før intervention (58 %) 1 (4 %) 9 (38 %) 8 Efter intervention (67 %) 4 (15 %) 5 (19 %) 2 Tabel 59 Er inkontinens (vanskeligheder med at holde på vandet/afføring) et problem for Dem? Det kan dog også være noget, man har affundet sig med det er der ikke noget at gøre ved Nogle fortæller, de bruger næsten den samme ble hele dagen, så derfor ingen problemer, eller man tænker overhovedet ikke på det At tale om inkontinens 32 % (9 ud af 28) både tilkendegav såvel før som efter interventionen, at de talte med nogen om inkontinens Periode Antal (n) Ja Nej Antal manglende besvarelser Før intervention 28 9 (32 %) 19 (68 %) 4 Efter intervention 28 9 (32 %) 19 (68 %) 1 Tabel 510 Taler De med nogen om problemer med at holde på vandet/afføringen? For nogle er det en barriere at tale med pårørende om så personligt et område En mandlig beboer beskriver overhovedet ikke, jeg har klaret mig selv, hvad kommer det de pårørende ved? En anden beboer fortæller: Personalet kan godt synes, at det er lidt akavet En tredje beboer nævner, at hun undgår helst at snakke om det, hvorimod en anden fortæller, at det er så naturligt at gå med det (bleer), svigerdøtre hjælper, når jeg besøger dem, de er sygeplejersker Nogle borgere beskriver, at de først taler om inkontinens, hvis det er nødvendigt En kvindelig beboer nævner, at hvis noget generer meget, bliver man jo nødt til at tale med personalet, men de har jo altid så travlt I samme stil fortæller en beboer, at det er kun, hvis der er noget alvorligt, så henvender jeg mig til personalet En kvindelig beboer beskriver, at det er jo ikke noget, som man kan gøre noget ved, så hvorfor tale om det 54 Tema 4: Borgerens vurdering af eget helbred Vurderingen af eget helbred kan have indirekte indflydelse på den enkelte borgers velbefindende og livskvalitet

28 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 26 Tendens Størstedelen af borgerne vurderer deres helbred dårligere eller mindre godt efter interventionen Dårligere helbred 68 % (19 ud af 28) af borgerne tilkendegiver efter interventionen, at helbredet er dårligt/mindre godt mod 13 % (3 ud af 23) før interventionen Periode Antal (n) Dårligt Mindre godt Godt Meget godt Antal manglende besvarelser Før intervention 23 1 (4 %) 2 (9 %) 14 (61 %) 6 (26 %) 9 Efter intervention 28 8 (29 %) 11 (39 %) 7 (25 %) 2 (7 %) 1 Tabel 511 Hvordan er Deres helbred efter Deres opfattelse? Borgerne har generelt vurderet deres helbred lavere efter interventionen end før Inkontinens - indflydelse på humør Både før og efter interventionen svarer 7 % (2 ud af 28 før og 2 ud af 27 efter) af borgerne, at inkontinens har stor indflydelse på deres humør Periode Antal (n) Nej, slet ikke Ja, en hel del Ja, meget Antal manglende besvarelser Før intervention (93 %) - 2 (7 %) 4 Efter intervention (82 %) 3 (11 %) 2 (7 %) 2 Tabel 512 Har inkontinens (problemer med at holde på vandet/afføring) en indflydelse på Deres humør? Inkontinensens indflydelse på humøret er ligeledes af betydning for nogle borgere, og en beboer svarer før interventionen i højeste grad!, hvor hun ligeledes efter interventionen svarer bestemt, man bliver jo nervøs Bisidderen (plejepersonale) til en af beboerne beskriver før interventionen, at ja, hun bliver ked af det, når hun har ble på Det kan være generende for humøret, hvilket følgende kommentar fra en beboer efter interventionen indikerer: Det generer mig Andre beboere oplever ingen indflydelse på humøret En beboer tilkendegiver nej, overhovedet ikke! 55 Tema 5: Hjælpen fra plejepersonalet Plejepersonalets hjælp og håndtering af den enkelte borgers inkontinens er også væsentlig for borgerens livskvalitet 21 Tendens Størstedelen af borgerne oplever, at plejepersonalet hjælper dem mere med deres inkontinens efter interventionen end før 21 En del af borgerne havde plejepersonalet med som bisidder ved interviewet, hvilket kan have indflydelse på borgernes svar omkring plejepersonalet

29 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune % (25 ud af 28) svarer efter interventionen, at plejepersonalet hjælper dem meget med deres inkontinens mod 64 % (14 ud af 22) før interventionen Periode Antal (n) Nej Ja, delvist Ja, meget Antal manglende besvarelser Før intervention 22 3 (14 %) 5 (22 %) 14 (64 %) 10 Efter intervention 28 2 (7 %) 1 (4 %) 25 (89 %) 1 Tabel 513 Hjælper plejepersonalet Dem med Deres problemer med inkontinens (vandladning/afføring)? På spørgsmålet om, hvorvidt plejepersonalet hjælper, svarer en kvindelig beboer før interventionen, at plen)c:½!ftbsjerne er flinke

30

31 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune % (18 ud af 27) af borgerne svarede efter interventionen, at inkontinens ikke var et problem for dem mod 58 % (14 ud af 24) før interventionen 32 % (9 ud af 28 før og 9 ud af 28) både tilkendegav såvel før som efter interventionen, at de talte med nogen om inkontinens Tema 4 omhandler også vurderingen af eget helbred, hvilket også har en indirekte indflydelse på den enkelte borgers velbefindende og livskvalitet: 68 % (19 ud af 28) af borgerne tilkendegiver efter interventionen, at helbredet er dårligt/mindre godt mod 13 % (3 ud af 23) før interventionen Både før og efter interventionen svarer 7 % (2 ud af 28 før og 2 ud af 27 efter) af borgerne, at inkontinens har meget indflydelse på deres humør Tema 5 beskriver borgernes oplevelse af hjælpen fra plejepersonalet, der ligeledes har betydning for borgernes velbefindende og livskvalitet 89 % (25 ud af 28) af borgerne svarer efter interventionen, at plejepersonalet hjælper dem meget med deres inkontinens mod 64 % (14 ud af 22) før interventionen 78 % (21 ud af 27) af borgerne svarer, at de er meget tilfredse med den hjælp de modtager fra plejepersonalet mod 55 % (12 ud af 22) før interventionen I forhold til borgernes opfattelse af plejepersonalet er der sket en markant ændring Flere borgere oplever eksempelvis, at de får meget hjælp af plejepersonalet efter interventionen og flere borgere svarer, at de er meget tilfredse med den hjælp, de modtager fra plejepersonalet Plejepersonalets tillærte kompetencer kan have haft indflydelse på den pleje, som den enkelte borger modtager, og dermed påvirke borgerens oplevelse af hjælp og tilfredshed Plejepersonalets kompetencer og jobtilfredshed kan dermed være med til at påvirke borgernes velbefindende og livskvalitet 23 Det skal fremhæves, at en større andel af borgerne vurderer, at deres helbred er mindre godt/dårligt efter interventionen (68 % efter interventionen mod 13 % før interventionen)

32 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 30 6 Resultater - Medarbejdernes kompetencer Medarbejderne har direkte og indirekte indflydelse på beboernes livskvalitet, direkte i relation til plejeopgaver, indirekte gennem den viden og de kompetencer de besidder, og som ligger til grund for plejen Ligeledes har medarbejdernes kompetencer indflydelse på de ressourcer, der anvendes til inkontinensplejen I dette kapitel beskrives delformål 2 belyst ved interview af: Medarbejdere Kontinensinstruktører Afdelingsledere 24 Delformål 2: Medarbejdernes kompetencer og jobtilfredshed at identificere et løft i både motivation og kompetence blandt medarbejderne på inkontinensområdet og at foreslå modeller for, hvordan dette kan fastholdes I det følgende præsenteres medarbejdernes, kontinensinstruktørernes og afdelingsledernes udsagn efter interventionen 6 temaer Inden for hver af interviewenes hovedoverskrifter, kaldet temaer, beskrives de forskellige områder, der er fremkommet ved drøftelserne såvel før som efter interventionen 25 Samlet er der seks temaer (se tabel 61), der er uddybet med udsagn og citater fra personalet i bilag 9 Tema 1: Inkontinensstatus Tema 2: Inkontinens og relationer Tema 3: Pleje og praktisk hjælp Tema 4: Bleprodukter Tema 5: Viden, kompetencer og læring Tema 6: Samarbejde og netværk Tabel 61 Temaområder for medarbejdernes kompetencer og jobtilfredshed 24 De fire afdelingsledere interviewes, da de er ansvarlige for plejen i afdelingerne 25 Interviewene bygger på interview med medarbejdere, kontinensinstruktører og ledere (se afsnit 2)

33 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 31 Udsagnene fra medarbejderne, kontinensinstruktører og lederne er i det følgende primært fra interview, der er foretaget efter interventionen, TENA Service, der består af a) planlægning b) uddannelse og c) opfølgning 26 Det skal pointeres, at selv om der er sket meget i løbet af de seks måneder projektet er forløbet, er der fortsat potentiale for udvikling, idet ændring af arbejdsmønstre og adfærd hos medarbejdere tager tid Tema 1: Inkontinensstatus For at kunne identificere løft i medarbejdernes motivation og jobtilfredshed belyses, hvordan personalet oplever inkontinensplejen Inkontinensstatus omfatter områderne a) personalets oplevelse af inkontinens i afdelingen b) tids- og ressourceforbrug c) hygiejneprodukter d) motivation Følgende resultater er fremkommet: Personalet giver udtryk for, at der anvendes færre bleer og mindre tid til inkontinenspleje end tidligere bla pga færre lækager, og fordi der er andre og bedre løsninger end bleer Vi bruger væsentlig færre bleer, end før vi startede med de nye bleer og undervisningen Tidsbesparelsen er væsentlig, vi sparer ca 3 ½ time pr døgn til andre ting (i afdelingen), det er mere, end jeg havde regnet med, det er en halv medarbejder (afdelingsleder) Medarbejderne er mere tilfredse med de bleer, der anvendes efter interventionen end de, der blev anvendt før Flexbleen er mere praktisk, mere hudvenlig og giver bedre arbejdsstillinger Før interventionen gav 41 % (14 ud af 34) af medarbejderne udtryk for, at deres motivation for at arbejde med inkontinenspleje var meget god Efter interventionen svarer 53 % (10 ud af 19) af medarbejderne, at deres motivation er meget god Færre bleer og mindre tidsforbrug Medarbejderne anvender færre bleer og mindre tid til inkontinensplejen og beskriver, at de er mere motiverede for at arbejde med inkontinens end før interventionen 26 Udsagn før og efter interventionen er beskrevet i bilag 9 27 En undersøgelse fra Odense Kommune viser, at skiftefrekvens og omkostninger i SCA s helhedskoncept kan reduceres yderligere fra år til år (Odense 2008)

34 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 32 At arbejde med inkontinens 62 Tema 2: Inkontinens og relationer Lugten af urin og afføring i afdelingen kan påvirke lysten til at arbejde med borgere med inkontinens Endvidere kan omgivelsernes reaktioner på borgere med inkontinens også have betydning for medarbejdernes interesse for arbejdet med inkontinens Dette tema indeholder derfor områderne: a) Lugten af urin b) beboernes humør i relation til inkontinens c) hjemmebesøg 28 Følgende resultater er fremkommet efter interventionen: Medarbejdere fortæller, at de synes, urinlugten er blevet mindre Dette stemmer overens med, at der er en tendens til, at også færre beboere oplevede lugtgener efter interventionen Flere medarbejdere fortæller efter interventionen, at de har fået større indsigt i, hvordan de skal være opmærksomme på forskellige problematikker, feks demens og inkontinens som følge af den undervisning, de har fået Ledere og medarbejdere fortæller, at nogle beboere melder fra til at besøge pårørende og deltage i arrangementer, da de er bange for at lugte Medarbejderne fortæller, at beboerne ofte får en større ble på ved hjemmebesøg Mindre urinlugt Medarbejderne har både før og efter interventionen stor forståelse for borgernes situation i forbindelse med inkontinens og sociale relationer Som følge af bleprodukterne og plejen er urinlugten på flere af plejecentrene reduceret efter interventionen 63 Tema 3: Pleje og praktisk hjælp Et væsentligt bidrag til beboerens oplevelse af velbefindende og livskvalitet i forhold til inkontinens er plejen fra personalet samt praktisk hjælp For at belyse, hvorvidt inkontinensplejen i afdelingen blev forbedret efter indførelse af TENA hygiejneprodukter og TENA services, sættes der bla fokus på a) nedre toilette b) hudpleje og c) oplevelse af praktisk hjælp d) vurdering af inkontinensplejen Følgende resultater er fremkommet efter interventionen: Afdelingsleder: Nedre toilette er også blevet bedre, men der er et stykke vej endnu Medarbejderne foretager nu hyppigere nedre toilette inde i sengen, hvor man kan se, hvad der foregår (bedre arbejdsstillinger) Ledere og medarbejdere fortæller, at der ikke er mange beboere, der har hudproblemer i forbindelse med brug af ble Medarbejdere fra et af plejecentrene fortæller, de heller ikke havde hudproblemer før interventionen 29 Praktisk hjælp: Det er blevet lettere at skifte nogle af beboerne, hvor vi tidligere var to, kan en medarbejder nu oftere skifte beboeren alene 28 Besøg hos familie, udflugter mv 29 Dette er i modstrid med borgernes udsagn - se kapitel 5

35 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 33 Afdelingsledere og medarbejdere vurderer inkontinensplejen bedre efter interventionen den er i hvert fald bedre end før vi er blevet meget bevidste, nu skal det være ekstra, ekstra godt Det er ikke beboeren, der skal passe til bleen, men bleen der skal passe til beboeren Bedre pleje og praktisk hjælp Ledelse og personale vurderer entydigt, at inkontinensplejen og den praktiske hjælp til borgeren er bedre end før, men at der fortsat er noget, der kan gøres bedre Det er også blevet lettere at skifte ble hos nogle beboere, og det kan i flere tilfælde gøres af en person modsat af to personer tidligere 64 Tema 4: Bleprodukter Som et væsentligt element i oplevelsen af jobtilfredshed indgår, at medarbejderne er tilfredse med de produkter, de arbejder med, og den måde de håndterer inkontinensplejen på, derfor er der spurgt til, hvorvidt a) bleerne er behagelige og velsiddende b) dagble og natble c) lækager og afføringsinkontinens d) vasketøj Efter interventionen er resultaterne at: Medarbejderne fortæller, at dagbleen kan opsuge urin, og det kan holdes inden for bleen, hvis den er sat ordentligt Natbleen kan holde urinen, hvis skiftetiderne overholdes Anvendelsen af flex bæltebleer giver bedre arbejdsstillinger og muliggør, at en person kan skifte beboernes ble modsat tidligere to Bleen holder på afføring noget bedre end de tidligere bleer, eller det ligger bedre i bleen, men det er en kombination, for beboernes mave er også bedre reguleret nu, vi har prøvet med nogle frø/kapsler i denne periode der er mindre vask af sengetøj og tøj Vi kan mærke det om morgenen, at der ikke er så meget sengetøj En aftenvagt siger, det er bestemt ikke blevet mindre hos en bestemt beboer, han tager altid bleen af osv En tredje Vi var gode i forvejen Mindre vask af sengetøj og tøj Der opleves mindre vask af sengetøj og tøj Medarbejderne oplever, at dag- og natble kan holde urin og afføring, samt at flex bæltebleer giver bedre arbejdsstillinger og muliggør skift af en person modsat af to personer Uddannelse, viden og læring 65 Tema 5: Viden, kompetencer og læring En forudsætning for, at medarbejderne udvikler deres kompetencer, er uddannelse Inkontinenspleje handler ikke kun om, at beboeren får en ble af god kvalitet, men også om, at beboeren eventuelt kan undvære bleen, feks ved hensigtsmæssig medicinering og andre toilettider For at kunne udvikle kompetencer, må medarbejderne have viden, og der må foregå læring blandt kolleger i afdelingen

36 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 34 Dette tema omhandler a) medarbejdernes uddannelse generelt og b) uddannelsen 30 i afdelingen c) medarbejdernes dokumentation Følgende resultater er fremkommet efter interventionen: Medarbejderne har opnået øgede kompetencer inden for inkontinenspleje som følge af arbejdet med helhedskonceptet Der er mange ting, vi er blevet bevidste om, jeg går heller ikke ud og tager hvilken som helst ble mere Vi har fået en viden, hvor vi kan forholde os problemorienteret til plejen og til produkterne Medarbejderne har varieret uddannelsesbaggrund og ikke nødvendigvis den mest optimale baggrund for inkontinenspleje Når en beboer var våd, så tænkte jeg før på en større ble, jeg tænkte ikke på, at der kunne være andre faktorer Nogle plejecentre dokumenterer mere end tidligere i relation til inkontinens, og der er en øget grad af faglig dokumentation end tidligere En leder fra et af plejecentrene fortæller, at medarbejderne ikke skriver meget, det er en hårdt presset gruppe Planlægning Skift til de nye bleer (konverteringen) kan betragtes som en del af undervisningen, idet medarbejderne gennem dette får en bevidst og kritisk holdning til valg af hjælpemiddel i relation til den enkelte borger løbende kommer der nye medarbejdere, derfor er der behov for undervisning, og der analyseres nu mere omkring den enkelte beboer for at finde problemet og den rette løsning og pleje Det har været svært at få alle medarbejdere til at forstå, at de skal udfylde og sende bestilling af sted, når man har få bleer tilbage Medarbejdere især kontinensinstruktører og kontaktpersoner har øget deres kompetencer i forhold til indsigt i forbrug af bleprodukter Inden interventionen havde medarbejderne ingen indsigt i forbruget Konverteringen har haft form af undervisning for medarbejderne 30 Temaets uddannelse omhandler i TENA Services flere og andre forhold end direkte undervisning (se afsnit 42) De fire elementer, der indgår i temaet, er a) logistik og E-handel 30 b) produktvalg c) uddannelse og d) netværk med kontinensinstruktører og kontaktpersoner

37 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 35 Uddannelse Logistik og E-handel Postforsendelsen har i starten voldt flere plejecentre problemer i relation til rettidig levering af bleerne samt levering direkte til afdelingerne i stedet for som tidligere på depoter En afdelingsleder fortæller: Siden har vi bestilt over nettet, det har fungeret fint Bestillingsprocedure i afdelingerne har på nogle plejecentre givet personalet problemer, da der ikke er aftalt en procedure medarbejderne imellem Det fungerer ikke altid, enten fordi kontaktpersonen har ferie eller er syg, og der er ikke nogen, der tager over, eller fordi der bestilles for sent Uddannelse/Undervisning Medarbejderne giver alle udtryk for, at deres motivation er steget som følge af de nye bleprodukter og undervisningen Undervisningen i demens inkontinenspleje, det kunne jeg bruge lige med det samme Jeg har en beboer, der er demensinkontinent, som jeg har svært ved at hjælpe om morgenen De svar, jeg fik i undervisningen, hjalp rigtig meget, så jeg fik løst problemet Nogle medarbejdere fortæller, undervisningen var genopfriskning af tidligere viden Medarbejderne er tilfredse med undervisningen, men har også forslag til ændringer bla et mere målrettet fokus på plejecentre på internatkursus Instruktørerne forslår, at der på internatkursus kunne undervises i forskellige redskaber feks forbrugsopfølgning, analyser eller udarbejdelse af inkontinensprofiler Opfølgning Forbrugsopfølgninger opleves som meget udbytterigt både som undervisning og som skærpelse af forbruget Der er lagt mange kræfter i, at vi fik de rigtige produkter fra starten, så allerede her har vi fået en del viden og undervisning Forarbejdet giver gevinst, det ser vi først nu her bagefter Medarbejdere og afdelingsledere vurderer, at der er sket en øget motivation og kompetencer som følge af, at de nu kan følge forbruget af hjælpemidler samt forbrug af vasketøj og personaleressourcer Forbrugsopfølgningen ser rigtig fin ud, vi har lige gennemgået den, og vi har reduceret forbruget

38 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 36 der er beboere, vi ikke kan spare yderligere bleer ved, feks hr Hansen, der selv går på toilettet Han bliver våd, det har ikke noget med bleen at gøre Undervisning medfører bevidst valg af produkter og pleje Medarbejderne er efter interventionen mere bevidste om, hvilke produkter og hvilken pleje de yder, og giver udtryk for at have et fortsat behov for undervisning Med hensyn til logistik har det i nogle tilfælde været vanskeligt på nogle afdelinger at indarbejde og fastholde procedurer for bestilling af bleer feks ved sygdom og ferie Alle medarbejdere giver udtryk for, at deres motivation for inkontinensplejen er øget som følge af interventionen De oplever et godt udbytte af undervisningen og supervisonen og har forslag til nye tiltag inden for dette Ledelse og medarbejdere oplever forbrugsopfølgninger som undervisning og læring, der er medvirkende til reducering af forbrug af hygiejneprodukter 66 Tema 6: Samarbejde og netværk En væsentlig forudsætning for, at inkontinensplejen kontinuerligt kan forbedres er, at medarbejderne samarbejder og sikrer hinanden indbyrdes læring Temaet samarbejde og læring omhandler derfor a) medarbejdernes bidrag til løsningsforslag b) medarbejdernes opsøgende adfærd i forhold til nye inkontinensprodukter og løsninger c) skiftetider - enighed og uenighed d) feedback e) netværk Efter interventionen analyserer medarbejderne valg af nye hygiejneprodukter og borgerens situation i relation til inkontinens mere end de gjorde før interventionen Efter interventionen oplever personalet større mulighed for at drøfte deres uenigheder i relation til inkontinensplejen vagtholdene imellem Vi har et faktuelt udgangspunkt at drøfte ud fra i dag, hvor viden bliver lagt til grund En medarbejder fortæller, at hun ikke tidligere fortalte kolleger, når jeg havde problemer, men nu drøfter jeg problemstillinger vedrørende inkontinens med kolleger Medarbejderne oplever generelt, at de får mere feedback på deres inkontinenspleje end før interventionen Som følge af projektets korte tidsperiode har det netværk med kontinensinstruktører internt i afdelingerne ikke været fuldt udfoldet Personalet og instruktører har oplevet det eksterne netværk med SCA konsulenter konstruktivt og meget udbytterigt Drøftelser og øget feedback Personalet er efter interventionen mere åbent overfor drøftelser af plejen samt forskelligheder i plejen vagtholdene imellem Personalet oplever endvidere at

39 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 37 de får øget feedback på deres inkontinenspleje fra hinanden, samtidig med at de får konstruktiv feedback fra SCA konsulenter

40 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 38 7 Resultater - ressourceforbrug I tids- og dagbogsregistreringer før og efter indførelsen af SCA s helhedskoncept er: Delformål 3: Ressourcer at identificere hvilke aspekter af inkontinensplejen, der bestemmer niveauet for ressourceforbruget, samt at der på baggrund af undersøgelsen gives rekommandationer på en model for effektiv ressourceanvendelse At videreudvikle viden om inkontinensbrugere ved at etablere en klassifikation For at få et nuanceret billede af ressourceforbruget til inkontinente borgere, herunder personalets anvendte tid, er borgerne opdelt i fire inkontinensprofiler 22 af borgerne i undersøgelsen har COWI inddelt ud fra borgernes karakteristika i undersøgelsen Inkontinensprofilerne anvendes i de omkostningsmæssige beregninger i dette kapitel Det forventes, at ressourcerne varierer mellem de fire inkontinensprofiler Disse inkontinensprofiler er beskrevet i afsnit 71 I afsnit 72 præsenteres selve ressourceforbruget og omkostningsberegningerne, der er anvendt i omkostningsmodellen Ressourceforbrug og inkontinensprofiler Borgere der er delvist selvhjulpne 71 Inkontinensprofiler Antallet af borgere, der indgik i målingerne af ressourceforbrug for de enkelte inkontinensprofiler, er præsenteret i boks 21 afsnit 231 De samme borgere indgår både før og efter interventionen og er placeret i samme inkontinensprofil både før og efter interventionen Borgere, der er delvist selvhjulpne, varetager ofte selv en del af bleskiftet Personalet står til rådighed i forhold til personlig pleje og hudpleje

41 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 39 Borger der er delvis selvhjulpen Borgerkompetencer Skifter selv sin ble efter behov Fikserer bleen, så lækager ikke opstår Borgeren går selv på toilettet - ringer eventuelt efter hjælp Basis plejekompetencer* Varetager personlig hygiejne/nedre toilette Varetager hudpleje/soignering af huden ved bleskift Bestiller bleer Tømmer kasser med bleer, stiller poserne på plads Tømmer affaldsspand med brugte bleer Tabel 71 Borger- og plejekompetencer for delvis selvhjulpne borgere *) Plejekompetencer ved borger, der delvis er selvhjulpne indgår også i de øvrige profiler og er for overskuelighedens skyld benævnt basis plejekompetencer Borgere med behov for hjælp af en person Gruppen af borgere med behov for hjælp af en person i forbindelse med bleskift samarbejder med personalet og forstår/accepterer vejledning Der stilles et større krav til personalets plejekompetencer for denne type borger end for en selvhjulpen borger Borger med behov for hjælp af en person Borgerkompetencer Borgeren beder om hjælp til toiletbesøg Borgeren samarbejder ved brug af hjælpemidler Borgeren forstår/accepterer vejledning Borgeren samarbejder med personalet om faste toilettider Plejekompetencer Basis plejekompetencer (se tabel 71) Hjælper med af- og påklædning Håndterer vasketøj Følge borgeren på toilettet Viden om brug af eventuelle forflytningshjælpemidler Viden om vejledning/guidning af borgeren Evne til at iværksætte eventuelle faste toilettider Tabel 72 Borger- og plejekompetencer for borgere med behov for hjælp af en person Urin- og afføringsinkontinente borgere Borgere med behov for hjælp af to personer I omkostningsberegningerne opdeles inkontinensprofilen i henholdsvis urin- og afføringsinkontinente borgere Årsagen er, at der forventes et større tidsforbrug ved afføringsinkontinente borgere end urininkontinente borgere Borgere med behov for hjælp af to personer er karakteriseret ved, at de har et stort behov for pleje, og at de er ude af stand til at varetage bleskift og egen hygiejne Til denne type borger kræver det særlige kompetencer fra plejepersonalet, da borgeren kræver meget pleje og hjælp i forbindelse med bleskift

42 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 40 Denne gruppe af borgere er lønmæssigt ressourcetunge, da de kræver to personaler, der afsætter tid i forbindelse med bleskift Borger med behov for hjælp af to personer Borgerkompetencer Plejekompetencer Basis plejekompetencer (se tabel 71) Borgeren er ude af stand til at klare toiletbesøg selv Hjælper med af- og påklædning Borgeren mangler evnen til at forflytte sig selv Håndterer vasketøj Sikre at borgeren får tilbudt toiletbesøg Borgeren magter ikke at varetage egen hygiejne Viden om brug af forflytningshjælpemidler Borgeren er ikke i stand til at følge en vejledning/guidning Bevilger hjælpemidler, der tilgodeser borgerens behov samt personalets arbejdsmiljø/ergonomi Borgeren er ikke stand til at samarbejde om faste toilettider Iværksætter faste rutiner Borgeren har ingen forståelse for anvendelse af inkontinenshjælpemiddel Tabel 73 Borger- og plejekompetencer for borgere med behov for hjælp af to personer Omkostningsmodel 72 Ressourceforbrug og omkostningsberegninger Til beregning af omkostningerne per borger per dag for de enkelte inkontinensprofiler samt de samlede omkostninger er der udarbejdet en omkostningsmodel Omkostningsmodellen er nærmere beskrevet i bilag 3, hvor også ressourceparametrene i modellen er beskrevet Der er beregnet omkostninger for tid anvendt på bleskift (lønomkostninger), lækager (vask af tøj og sengetøj), produkter anvendt til intimvask og intim hudpleje, se bilag 3 En detaljeret beskrivelse af ressourceforbrug og omkostningsberegninger for de fire inkontinensprofiler findes i bilag 4-7 Antal bleskift Overordnet set er der for alle inkontinensprofiler observeret et mindre antal bleskift efter interventionen sammenlignet med før interventionen I tabel 74 ses antallet af bleskift før og efter interventionen samt ændringen i %

43 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 41 Før intervention Efter intervention Inkontinensprofil Antal bleskift per Antal bleskift per Ændring i % uge uge Borger delvis selvhjulpen % Borger der behøver hjælp af en person % (afføring) Borger der behøver hjælp af en person % (urin) Borger der behøver hjælp af to personer % Total % Tabel 74 Antal bleskift før og efter interventionen Der er et fald i det samlede antal bleskift efter interventionen Dette fald begrunder medarbejderne bla med, at der er borgere, der tidligere gik med ble for en sikkerhedsskyld, ikke gør det i samme grad mere, og at der for flere borgere er et reduceret antal bleer pr døgn Tid per bleskift I tabel 75 præsenteres den gennemsnitlige tid et bleskift tager, som er registreret i tids- og dagbogsregistreringen Det er den tid, som borgeren oplever, at personalet er inde for at foretage bleskiftet Inkontinensprofil Borger delvis selvhjulpen Borger der behøver hjælp af en person (afføring) Borger der behøver hjælp af en person (urin) Borger der behøver hjælp af to personer Minutter/ sekunder Før intervention n (antal bleskift) Minutter/ sekunder Efter intervention n (antal bleskift) 3 min 53 sek 29 2 min 37 sek 18 5 min 55 sek min 24 sek min 19 sek min 58 sek min 4 sek 62 6 min 7 sek 58 Tabel 75 Gennemsnitlig tid registreret i dagbogs- og tidsregistreringen Note a: Bemærk at der ikke i dette gennemsnit er taget højde for antallet af personale, der indgår i skiftet Den gennemsnitlige tid præsenteret er den tid, som er registreret i dagbogsog tidsregistreringen Note b: De enkelte borgere forbliver i samme inkontinensprofilgruppe både før og efter interventionen for, at det er muligt at kunne foretage sammenligningen af borgerne Personale til bleskift I tabel 76 præsenteres den gennemsnitlige tid for et bleskift, hvor der er korrigeret for antallet af personale, der har medvirket ved bleskiftet Det er den gennemsnitlige personaletid, der anvendes ved et bleskift Det er disse tider, som er anvendt i de økonomiske beregninger Eksempelvis for borgere med afføringsinkontinens der behøver hjælp af en person før interventionen, er den registrerede tid 6 minutter og 12 sekunder, se tabel 76, hvilket er højere end i tabel 75, hvor der er angivet 5 minutter og 55 sekunder Årsagen til forskellen er, at der i tabel 76 er taget højde for antallet af personaler, der indgår i bleskiftet, hvilket betyder, at indgår der to personaler tæller tiden med to gange i gennemsnittet

44 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 42 for de bleskift, hvor der har deltaget flere personaler Selvom borgerne er kategoriseret som havende behov for hjælp af én person kan enkelte af bleskiftene godt være foretaget af flere personaler Inkontinensprofil Borger delvis selvhjulpen Borger der behøver hjælp af en person (afføring) Borger der behøver hjælp af en person (urin) Borger der behøver hjælp af to personer Minutter/ sekunder Før intervention n (antal bleskift) Minutter/ sekunder Efter intervention n (antal bleskift) 3 min 53 sek 29 2 min 37 sek 18 6 min 12 sek min 48 sek min 27 sek min 12 sek min 19 sek min 3 sek 58 Tabel 76 Gennemsnitlig personaletid anvendt per bleskift hos borgeren Note: Den samlede forbrugte personaletid kan beregnes ved at multiplicere personaletiden per bleskift med antallet af bleskift, hvor der er registreret tid Bemærk at tidsforbruget udelukkende udtrykker tidsforbruget for de borgere, der indgår i undersøgelsen og dermed ikke udtrykker den totale personaletid anvendt på afdelingerne på plejecentrene For tre af inkontinensprofilerne oplevedes der et fald i tidsforbruget, og for borgere med behov for hjælp af to personer steg den anvendte personaletid, hvilket skyldes dårligere helbredstilstand og ikke hjælpemidlerne Lækager Andelen af bleskift med lækage på tøj og sengetøj blev reduceret efter interventionen sammenlignet med før interventionen for tre ud af fire inkontinensprofiler Før intervention Efter intervention Inkontinensprofil Lækage - tøj Lækage - sengetøj Lækage - tøj Lækage - sengetøj Antal (%), (n = antal bleskift) Borger delvis selvhjulpen n = 25 n =12 1 (4 %) 1 (4 %) - - Borger der behøver n = 240 n = 194 hjælp af en person (afføring) 55 (23 %) 36 (15 %) 16 (8 %) 18 (9 %) Borger der behøver n = 98 n = 81 hjælp af en person (urin) 20 (20 %) 8 (8 %) 12 (15 %) 5 (6 %) Borger der behøver n = 51 n = 49 hjælp af to personer 8 (16 %) 3 (6 %) 10 (20 %) 4 (8 %) Tabel 77 Lækagehyppighed på tøj og sengetøj Note: Antallet af bleskift (n) svarer til det antal bleskift, hvor personalet har registreret oplysninger For nogle bleskift var der manglende oplysninger om henholdsvis lækager på tøj og sengetøj Hvordan omkostningsmodellen tager højde for det, er beskrevet i bilag 3 Intimvask og hudpleje Andelen af borgere, der får foretaget intimvask, er lidt stigende for tre af inkontinensprofilerne og uændret for inkontinensprofilen med urininkontinente borgere, der behøver hjælp af en person, se tabel 78

45 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 43 For borgere, der modtager intim hudpleje, er andelen af bleskift, hvor intim hudpleje indgår blevet reduceret efter interventionen for alle inkontinensprofiler, se tabel 78 Før intervention Efter intervention Inkontinensprofil Intimvask Intim hudpleje Intimvask Intim hudpleje Antal (%), (n = antal bleskift) Borger delvis selvhjulpen n = 38 n = 38 n = 17 n = (55 %) 13 (34 %) 12 (71 %) 4 (25 %) Borger der behøver n = 263 n = 254 n = 217 n = 170 hjælp af en person (afføring) 158 (60 %) 94 (37 %) 158 (73 %) 45 (27 %) Borger der behøver n = 144 n = 126 n = 117 n = 110 hjælp af en person (urin) 69 (48 %) 24 (19 %) 56 (48 %) 11 (10 %) Borger der behøver n = 59 n = 58 n = 57 n = 51 hjælp af to personer 41 (70 %) 40 (69 %) 43 (75 %) 31 (61 %) Tabel 78 Intimvask og intim hudpleje Note: Antallet af bleskift (n) svarer til det antal bleskift, hvor personalet har registreret oplysninger For nogle bleskift var der manglende oplysninger om henholdsvis intimvask og intim hudpleje Hvordan omkostningsmodellen tager højde for det, er beskrevet i bilag 3 Omkostninger anvendt i modelberegning I tabel 79 er omkostningerne til værdisætning af ressourceforbruget præsenteret, se endvidere bilag 3 for en mere detaljeret præsentation Ressource Enhed Omkostning Kilde (kr) Vask af tøj og sengetøj Vask af tøj per lækage 7,80 kr* Dafolo A/S Fritvalgsdatabasen Vask af sengetøj per lækage 15,60 kr* Dafolo A/S Fritvalgsdatabasen Produkter anvendt til intimvask og hudpleje Mild sæbe** - 22,50 kr Københavns Kommune Creme** 250 ml 97,90 kr Københavns Kommune Lønomkostninger Løn per time 312 kr Fritvalgsdatabasen Tabel 79 Omkostninger (kr) * Se bilag 3 for beskrivelse af beregning af omkostning per vask af tøj og sengetøj ** For mild sæbe til intimvask antages det, at der er til 100 vaske, og for creme antages det, at der anvendes 2 ml per hudpleje Resultater Omkostningsmodellens resultater er baseret på ovenstående ressourceforbrug samt antagelser til modellen, som er beskrevet i bilag 3 Antallet af borgere i hver inkontinensprofilgruppe, der indgår i beregningerne både før og efter interventionen, er præsenteret i boks 710 Det er de samme personer, som indgår i beregningerne både før og efter interventionen

46 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 44 Borgere der er delvist selvhjulpne (3) * Borgere med afføringsinkontinens der får hjælp af en person (6) Borgere med urininkontinens der får hjælp af en person (10) Borgere der får hjælp af to personer (3) Boks 710 Inkontinensprofiler *) Tallene i parentes angiver antal borgere, som beregninger er udarbejdet efter I tabel 711 er resultaterne fra omkostningsmodellen for inkontinensprofilerne sammenfattet med fokus på omkostningerne for selve bleskiftene Det bemærkes, at for tre af inkontinensprofilerne er lønomkostningerne per borger per dag faldet (variation: 22,52 kr til 33,96 kr) For borgere, der behøver hjælp af to personer, er lønomkostningerne steget, idet der anvendes mere tid til bleskiftene, 31 hvilket blandt andet kan skyldes, at borgernes helbredstilstand kan være forværret, da det er den helbredsmæssigt svageste af inkontinensprofilgrupperne Omkostningerne i forbindelse med lækager (tøj og sengetøj) er ligeledes blevet reduceret per borger per dag for tre af inkontinensprofilerne Igen har gruppen af borgere med behov for hjælp af to personer stigende omkostninger per borger per dag efter interventionen sammenlignet med før interventionen De totale omkostninger per borger per dag er faldet i tre af de fire inkontinensprofiler Reduktionen i de totale omkostninger per borger per dag varierer mellem 27,37 kr og 36,75 kr For borgere med behov for hjælp af to personer observeres der en stigning på 14,46 kr per borger per dag 31 Det øgede tidsforbrug for borgere med behov for hjælp af to personer kan skyldes, at disse borgere har oplevet et dårligere helbred, og dermed ikke nødvendigvis skyldes hjælpemidlerne

47 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 45 Før intervention Efter intervention Lønomkostninger per borger per dag Kr Kr Differens (kr) Borger delvis selvhjulpen 48,27 14,32-33,96 Borger der behøver hjælp af en person (afføring) 125,80 99,70-26,10 Borger der behøver hjælp af en person (urin) 84,51 61,98-22,52 Borger der behøver hjælp af to personer 145,50 158,77 13,27 Lækageomkostninger per borger per dag (tøj) Borger delvis selvhjulpen 0,74 0,00-0,74 Borger der behøver hjælp af en person (afføring) 6,97 2,12-4,85 Borger der behøver hjælp af en person (urin) 5,80 3,27-2,52 Borger der behøver hjælp af to personer 3,67 4,40 0,73 Lækageomkostninger per borger per dag (sengetøj) Borger delvis selvhjulpen 1,49 0,00-1,49 Borger der behøver hjælp af en person (afføring) 9,13 4,78-4,35 Borger der behøver hjælp af en person (urin) 4,64 2,73-1,91 Borger der behøver hjælp af to personer 2,75 3,52 0,76 Omkostninger til intimvask per borger per dag Borger delvis selvhjulpen 0,30 0,17-0,13 Borger der behøver hjælp af en person (afføring) 0,53 0,54 0,01 Borger der behøver hjælp af en person (urin) 0,39 0,31-0,09 Borger der behøver hjælp af to personer 0,47 0,47 0,00 Omkostninger til intim hudpleje per borger per dag Borger delvis selvhjulpen 0,64 0,21-0,43 Borger der behøver hjælp af en person (afføring) 1,13 0,68-0,45 Borger der behøver hjælp af en person (urin) 0,54 0,22-0,32 Borger der behøver hjælp af to personer 1,62 1,31-0,31 Totale omkostninger per borger per dag Borger delvis selvhjulpen 51,43 14,69-36,75 Borger der behøver hjælp af en person (afføring) 143,55 107,82-35,73 Borger der behøver hjælp af en person (urin) 95,88 68,51-27,37 Borger der behøver hjælp af to personer 154,01 168,47 14,46 Tabel 711 Sammenfatning af resultater for inkontinensprofiler Gennemsnitlig omkostning per borger per dag (kr) I tabel 712 er omkostningsmodellens resultater samlet for alle inkontinensprofilerne For både løn, vask (tøj og sengetøj), intimvask og intimhudpleje er der overordnet sket en reduktion per borger per dag Dette resultat anvender data for de tre inkontinensprofilgrupper, hvor der ses en reduktion i omkostningerne per borger per dag samt data fra den inkontinensprofilgruppe, hvor der ses en stigning i omkostningerne per borger per dag Den betydeligste omkostningsdel er lønnen Den står før interventionen for 89 % af omkostningerne per borger per dag og efter interventionen for 93 % per borger per dag 32 Der er overordnet to primære forklarende årsager til en reduktion i lønomkostninger: 32 Procenterne udtrykker, hvor stor en andel af de samlede gennemsnitlige omkostninger per borger per dag, der anvendes til løn i forbindelse med bleskift Dvs efter interventionen

48 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 46 Omkostninger Reduktion i antal bleskift (se tabel 7) Tidsmæssigt kortere bleskift for tre af inkontinensprofilerne (se tabel 775 og tabel 776) Per uge (kr) Før intervention Per dag (kr) Per borger per dag (kr) Per uge (kr) Efter intervention Per dag (kr) Per borger per dag (kr) Antal bleskift (n) Antal borgere Lønomkostninger 16424, ,30 106, , ,13 85,82 Vask af tøj 824,22 117,75 5,35 378,44 54,06 2,46 Vask af sengetøj 922,67 131,81 5,99 522,81 74,69 3,39 Intimvask 69,46 9,92 0,45 64,00 9,14 0,42 Intim hudpleje 149,38 21,34 0,97 89,13 12,73 0,58 Total 18389, ,12 119, , ,76 92,67 Tabel Resultater for alle borgere (kr) 73 Sammenfatning Tids- og dagbogsregistreringerne viser, at den gennemsnitlige tid for et bleskift er reduceret for alle inkontinensprofiler - undtagen for borgere med behov for hjælp af to personer at samme tendens gør sig gældende for lækager på tøj og sengetøj, hvor tre ud af fire inkontinensprofiler viser en reduktion i andel lækager med undtagelse af inkontinensprofilen, hvor borgerne har behov for hjælp at to personer at andelen af borgere, der får intimvask, enten er steget eller uændret for alle fire inkontinensprofiler Dog ses der tilsvarende en reduktion for alle inkontinensprofiler vedrørende intim hudpleje at de totale omkostninger per borger per dag er faldet for tre af de fire inkontinensprofiler Reduktionen varierer mellem 27,37 kr og 36,75 kr For inkontinensprofilen med borgere med behov for hjælp af to personer er der sket en stigning på 14,46 kr per borger per dag anvendes 93 % til løn og de resterende 7 % anvendes til vask af tøj og sengetøj, intimvask og intim hudpleje

49 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 47 8 Perspektivering Erfaringer fra dette studie peger på flere udfordringer og muligheder bla: Borgernes oplevelse af inkontinens og pleje Undersøgelsen viser, at bleprodukternes udformning mv samt pleje og praktisk hjælp har betydning for borgernes velbefindende og medarbejdernes oplevelse af god pleje samt deres arbejdsforhold/arbejdsstillinger Muligheder: Fortsat forbedring af hygiejneprodukter og services og at kunden/personalet udnytter fordelene ved de senest udviklede produkter Personalets motivation og kompetencer Undersøgelsen viser, at inkontinensplejen fylder meget i hverdagen (1/3-1/4 af arbejdstiden) at personalet har varieret uddannelse inden for området at mange har et uddannelsesbehov at kontaktpersoner og instruktører vil kunne udnyttes bedre i den enkelte afdeling at god inkontinenspleje kræver kontinuerlig fokus fra ledelsen Muligheder: Fortsat udvikling af uddannelsesprogrammer til medarbejdere, instruktører og ledere med fokus på praksislæring, kollegial vejledning og fokuseret undervisning Inkontinenspleje i praksis Undersøgelsen viser, at det kræver en ekstra indsats at implementere og fastholde nye arbejdsgange foruden den direkte pleje, eksempelvis også at være opdateret på ble sortiment, pleje samt bestilling af varer Udfordringer er også organiseringen af arbejdsområdet, og at man sikrer hinandens læring Muligheder: At arbejde med kvalitetssikring og -udvikling inden for inkontinensområdet ved at indsamle data ud fra enkle registreringsværktøjer Målepunkter (Key Performance Indikatorer) vil kunne give personalet et redskab til at vurdere, hvor god deres indsats er, og giver ledelsen et redskab til at planlægge og følge med

50 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 48 Økonomi Undersøgelsen viser, at der kan opnås omkostningsbesparelser på inkontinensplejen samtidig med, at personalet får øgede kompetencer og mulighed for at yde bedre pleje, der kommer til udtryk som større tilfredshed hos borgerne Udfordringen er, at der i beregninger af omkostninger til inkontinenspleje tænkes i totaløkonomi, hvor såvel produkter, omkostninger til tøjvask mv og personaleressourcer medtages - og den faglige kvalitet udtrykt gennem udsagn fra borgere og medarbejdere Muligheder: Ved indkøb af hygiejneprodukter at anlægge et total økonomisk perspektiv baseret på fastlagte målepunkter inden for forskellige områder, der tilsammen er et udtryk for inkontinensplejen Kvalitet i inkontinensplejen Undersøgelsen viser, at borgernes inkontinens er kompleks og stiller store krav til personalet, når de skal yde individuel inkontinenspleje Undersøgelsen viser omvendt også, at personalet har megen praktisk viden på feltet, men at dette ikke er nedskrevet og systematiseret, hvilket betyder, at den bedste viden ikke altid inddrages i plejen og deles med andre Udfordringen er, at få foretaget systematiske undersøgelser af virkning af produkter plus services - hvordan og hvorfor virker det? og få det beskrevet i artikler og bøger Muligheder: At inkontinensplejen baseres på et evidensbaseret grundlag, der muliggør differentieret pleje på et højt fagligt niveau, som igen muliggør, at personalets kompetencer kan optimeres ud fra entydige begreber og principper gennem undervisning, praksislæring og kollegial vejleding Det evidensbaserede grundlag kunne foregå ved undersøgelser feks blindundersøgelser af: a) Produkter overfor produkter b) Services overfor services c) Produkter plus services overfor produkter plus services hvor der lægges vægt på en flerfaglig tilgang med metoder som feltstudier, interview, spørgeskemaundersøgelser mv Ovenstående vil forudsætte, at flere plejeenheder/afdelinger sammen med leverandører deltager i undersøgelser

51 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 49 9 Litteratur Dafolo, 2003 Rapport Undersøgelse af nye inkontinenshjælpemidler de kvalitative og kvantitative konsekvenser i 6 danske kommuner Dafolo A/S Fritvalgsdatabasen wwwfritvalgsdatabasendk (adgang februar 2009) Füsgen I, Dirschka Th Skin irritation amongst incontinent nursing home patients, using the new highly absorbent incontinence pad TENA flex European Journal of Geriatrics 2003;5(2):94-97 Hellström L, Ekelund P, Milsom I An evaluation of the acceptalibility of incontinence aids used by 85-year old men and women Arch Gerontol GEriatr 1992;14: Hellström L, Ekelund P, Larsson ME, Milsom I Adapting incontinence aids to take their lekage volumes Scand J Caring Sci 1993;7:67-71 Hellström L, Zubotikin N, Ekelund P, Larsson ME, Milsom I Selecting the correct incontinence pad by pad weighing in incontinent nursing home patients Arch Gerontol Geriatr 1994;18: Johnson DE, O Reilly JL, Warren JW Clinical evaluation of an external urine collection device for incontinent women: Evaluation of long-term use J Urol 1989;141:535-7 Københavns Kommune Oplysninger om omkostninger til plejeprodukter Moons P, Budts W, De Geesta S Livskvalitet som begreb - en kritisk gennemgang og vurdering af forskellige opfattelser Tidsskrift for Sygeplejeforskning 1/2007 Odense Kommune Tilfredshedsundersøgelse SCA Hygiene Products 2008 DMA Research SBU Behandling av urininkontinens Statens beredning för medicinsk utvärdering, Stockholm, nnefullhtml (adgang marts 2009)

52 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 50 SCA Hygiene Products A/S Evalueringsrapport efter afprøvning af TENA og Abena produkter i Vejen Kommune April 2008 ZUWE Care Homes: Innovation in incontinece care An Integrated approach improwes the caresector SCA Hygiene Products A/S 2008 Tan, A & McAloone T Product/Service-system (PSS) casestudie SCA Hygiene Products A/S Optimal inkontinenspleje DTU-Management Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse Sektion for Konstruktion og Produktudvikling

53 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 51 Bilag 1 - Design og metode Dette bilag indeholder en beskrivelse af målgruppen (plejecentre, borgere og medarbejdere) samt de anvendte undersøgelsesmetoder Dvs en beskrivelse af dagbogs- og tidsregistreringer, semistruktureret interview med borgere og fokusgruppeinterview med medarbejderne Målgruppen Plejecentre I undersøgelsen indgår i alt fire afdelinger på fire tilfældigt udvalgte plejecentre, der har forskellig størrelse og antal borgere samt forskellig geografisk spredning i kommunen Eksempelvis plejecenter A, der er det største plejecenter med 495 borgere og 18 afdelinger, og plejecenter B med 87 borgere og tre afdelinger 33 På plejecenter C er der samlet 111 borgere og tre afdelinger, og på plejecenter D er der 61 borgere og tre afdelinger Borgere Målgruppen for undersøgelsen er borgere med urin og/eller afføringsinkontinens, der benytter inkontinensprodukter og som i en eller anden grad får hjælp af personalet, der skal yde denne hjælp På hver af de fire afdelinger er der udvalgt syv til ni borgere 34 Alle borgere i de fire afdelinger fik de nye inkontinensprodukter og pleje fra personale, der har modtaget undervisning mv De i alt 32 borgere, der er udvalgt tilfældigt efter grad af inkontinens (urin og/eller afføring), personalevurderet demensniveau, personalevurderet selvhjulpethed etc Endvidere indgår de fire afdelingsledere på afdelingerne samt tilknyttet personale i undersøgelsen 35 Det var væsentligt, at undersøgelsen foregik i praksis på flere plejecentre og ikke i et isoleret studie Undersøgelsen foregår på fire plejecentre, hvor der kan være forskelle i ledelse, kultur, viden om inkontinens etc Denne virkelighed betød bla, at der på et af plejecentrene i undersøgelsesperioden var stort personaleflow og på et plejecenter megen sygdom blandt personalet med hertil følgende vikarer (hvilket påvirkede registreringerne) 36 Der var ligeledes frafald blandt kontinensinstruktører Travlhed og sygdom betød også, at det var svært at samle personalet til undervisning på plejecentrene 33 På de udvalgte afdelinger er der mellem 19 og 38 borgere, hvilket indikerer, at der er stor forskel på størrelserne af afdelingerne, vurderet ud fra antallet af borgere Kønsfordelingen af borgere på plejecentrene udviser en klar overvægt af kvinder Dette skal bla ses i lyset af, at kvinder generelt lever længere end mænd 34 Alle borgere er anonyme og undersøgelsen følger Datatilsynets retningslinjer 35 Borgere, medarbejdere og ledere på de valgte afdelinger har underskrevet en samtykkeerklæring i forbindelse med deltagelsen i projektet 36 En afdelingsleder udtaler at, hvor der skulle være seks medarbejdere til at løse opgaven var der i en periode kun fire medarbejdere

54 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 52 Ændring i borgernes helbred Frafald i forbindelse med interview En undersøgelse, der forløber over et halvt år blandt ældre borgere på plejecentre betyder ofte, at flere af borgernes helbred bliver dårligere, hvilket betyder, at borgerne ved starten af projektet feks havde behov for lidt hjælp ved bleskift, mens de ved slutningen af projektet havde behov for mere hjælp ved bleskift Det betyder, at finder man ingen ændring eller forbedring i livskvalitet og forbrug af hygiejneprodukter, selvom borgerne forventes at kunne have fået det værre over tid, vil det styrke resultaterne I forhold til interview af borgerne var der et frafald af borgere på plejecentrene Før interventionen deltog 32 borgere fordelt på de fire plejecentre I forbindelse med dataindsamlingen efter interventionen var to borgere afgået ved døden, og en borger var indlagt på hospital, da interviewene fandt sted, hvilket medførte, at der var 29 borgere efter interventionen I figur 1 A præsenteres antallet af borgere, der indgår i resultaterne vedrørende borgernes tilfredshed og livskvalitet Plejecentre 4 Borgere (før) 32 Indførelse* Borgere (efter) 29 Borgere (frafald) 3 Årsager (antal borgere): - Død (2) - Indlagt på hospital (1) * Indførelsen af TENA hygiejneprodukter og TENA services Figur 1A - Antal borgere der deltager i interview Frafald i forbindelse med tids- og dagbogsregistreringer 22 borgere indgår i forhold til tids- og dagbogsregistreringer før og efter interventionen Dermed er frafaldet på 10 borgere 37 Årsagerne til frafaldet var dels, at to borgere var afgået ved døden, en borger fik foretaget skift af pårørende og syv dagbøger blev ekskluderet, da registreringerne af bleskift var mangelfulde Dagbogs- og tidsregistreringsdata for borgeren, der var indlagt i forbindelse med interviewet indgår også, da borgeren ikke var indlagt, da dagbogs- og tidsregistreringerne fandt sted I figur 1B er antallet af borgere i analysen af dagbogs- og tidsregistreringsdata præsenteret Både før og efter interventionen anvendes udelukkende de 22 borgere, da det skal være muligt at følge den enkelte borger både før og efter indførelsen af konceptet 37 Størstedelen af frafaldet er sket på to af plejecentrene i undersøgelsen

55 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 53 Plejecentre 4 Borgere ved start 32 Borgere i analysen af dagbogs- og tidsregistreringsdata 22 Borgere (frafald) 10 Årsager (antal borgere): - Død (2) - Skift foretaget af pårørende (1) - Mangelfulde registreringer (7) * Indførelsen af TENA hygiejneprodukter og TENA services Figur 1B - Antal borgere i dagbogs- og tidsregistreringerne Medarbejdere I projektet indgik fire afdelingsledere og syv til otte medarbejdere på hver af de fire afdelinger 38 Plejepersonalet har forskellig uddannelsesmæssig baggrund De fleste er enten social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere Der var enkelte sygehjælpere, plejehjemsassistenter og ufaglærte medarbejdere 39 Plejepersonalets erfaring med arbejdet på plejecentrene varierer mellem 1 og 40 år Personalet har en anciennitet på plejecentrene mellem ½ til 23 år I forhold til ansættelse i den pågældende afdeling har plejepersonalet ligeledes været ansat fra et ½ til 23 år 40 Dagbogs- og tidsregistreringer I borgernes dagbøger registrerer plejepersonalet oplysninger, der er med til at indikere, hvordan tids- og ressourceforbruget er i forbindelse med bleskift Tids- og dagbogsregistreringerne blev gennemført over syv dage både før og efter interventionen, hvor plejepersonalet registrerede samtlige bleskift for de udvalgte borgere i denne periode I tids- og dagbogsregistreringerne belyses bla antal af lækager, forekomst af intimvask og intim hudpleje, varighed af bleskift (tidsforbrug) samt antal af personaler, der indgår i bleskiftet 38 Der var dog skiftende aften- og nattevagter, der gik på forskellige afdelinger, samt en del vikarer i undersøgelsesperioden 39 Forud for fokusgruppeinterviewene udfyldte medarbejdere og kontinensinstruktører et spørgeskema, hvor 34 besvarede før interventionen og 19 efter interventionen Det sidste skal bla ses i lyset af personaleflow og sygdom på flere af plejecentrene 40 Det er en tilfældighed, at variationen er identisk

56 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 54 Jo flere lækager en borger oplever på tøj eller sengetøj, jo flere omkostninger vil der forekomme til vask af tøj og sengetøj Varigheden af brugernes bleskift måles som nævnt i syv dage før og efter interventionen, hvilket giver et indtryk af variationen i varigheden af bleskift for den enkelte borger Længden af et bleskift har betydning for de økonomiske ressourcer forbundet med at foretage bleskift Såfremt man vil kunne spare tid på bleskift, kan de tidsmæssige og økonomiske ressourcer anvendes på andre pleje- og omsorgsopgaver til gavn for de ældre borgere Længden af et bleskift kan også have betydning for borgerens livskvalitet Et bleskift af kort varighed vil ofte være mest tilfredsstillende for borgeren, der dermed forstyrres minimalt både tidsmæssigt samt ved den intime sfære Kriterium for tidsog dagbogsdata Opdeling på fire inkontinensprofiler I forbindelse med analyserne af de indsamlede dagbogsdata og tidsmålinger er det et kriterium, at borgerne både har deltaget før og efter interventionen, idet en måling af en ændring af forbrugsmønstret af hygiejneprodukter nødvendiggør, at man har en sammenligningsgruppe I dette tilfælde vil borgerne agere deres egen sammenligningsgruppe, da data før og efter interventionen sammenlignes Data for dagbogs- og tidsregistreringerne opdeles på fire inkontinensprofiler, idet det forventes, at der er forskelligt tids- og ressourceforbrug for disse grupper Inkontinensprofilerne er: Borger delvis selvhjulpen Borger der behøver hjælp af en person (henholdsvis afførings- og urininkontinente borgere) Borger der behøver hjælp af to personer Borgere med behov for hjælp af en person opdeles på henholdsvis afførings- og urininkontinente borgere, da der forventes at være forskel i de tidsmæssige ressourcer, der anvendes til disse to typer af borgere Omkostningsberegninger Omkostningsberegningerne vil blive foretaget på baggrund af data fra de 22 borgere i de fire inkontinensprofiler, hvilket betyder, at 10 borgere er frafaldet, se afsnit 23 Til beregning af omkostningerne i forbindelse med bleskift er der opstillet en omkostningsmodel, hvor der beregnes: Omkostninger per uge Omkostninger per dag Omkostninger per borger per dag I beregningerne indgår der omkostninger til: Tidsforbrug (tid anvendt på bleskift) Vask af tøj (forårsaget af lækage) Vask af sengetøj (forårsaget af lækage) Intimvask Intim hudpleje

57 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 55 Selve omkostningerne til bleerne er ikke indregnet Se bilag 3 for en detaljeret beskrivelse af omkostningsmodellen Interview med borgere Denne del af undersøgelsen fokuserer på oplevelser med inkontinensplejen samt indirekte konsekvenser for livskvaliteten set fra borgerens synsvinkel En bedre oplevelse og erfaring med inkontinensplejen forventes at påvirke borgerens livskvalitet i relation til inkontinensproblemstillingen Semistrukturerede interview Mulighed for bisidder ved interview Der er foretaget strukturerede interview, hvor der i sammensætningen og udformningen af spørgsmål er taget hensyn til, at målgruppen for undersøgelsen er ældre mennesker på plejecentre 41 Interviewet med den enkelte bruger havde en varighed af ca 20 minutter, hvilket var tilstrækkeligt til afdækning af interviewpørgsmålene Dette også set ud fra, at der er tale om ældre borgere, hvor åndsnærværelsen og den kognitive formåen kan være begrænset samt, at det kan virke udmattende for denne målgruppe med alt for lange interview I forbindelse med interviewene har der ved behov været mulighed for, at den enkelte borger fik en bisidder, der hjalp i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålene Bisidderne har været plejepersonale på de enkelte plejecentre eller pårørende til borgeren Dvs personer, der kender borgeren indgående, og som kan hjælpe med dels tolkningen af borgerens svar eller decideret svare på borgerens vegne Dette er en anvendelig tilgang over for denne målgruppe af ældre borgere, idet graden af de ældres selvhjulpethed, åndsnærværelse og kognitive formåen kræver specielle forholdsregler Interviewene blev gennemført både før og efter interventionen for at kunne identificere eventuelle ændringer i den enkelte borgers livskvalitet Indledning til interview Interviewforløb Før interviewene med borgeren har intervieweren indledt med en samtale med medarbejderne for at høre, om der er specifikke omstændigheder omkring borgeren, som intervieweren bør være opmærksom på Eksempelvis borgerens åndsnærværelse, grad af demens vurderet af medarbejderne, primær form for inkontinens (urin/afføring), borgerens interesser samt kort beskrivelse af borgeren I forbindelse med at gennemføre interviewene har dette været væsentligt for intervieweren, idet det giver mulighed for at finde en indgangsvinkel, der passer specifikt til den enkelte individuelle ældre borger 41 Det strukturerede interview inkluderer før interventionen 32 borgere fordelt på de fire plejecentre Efter interventionen er to borgere ikke interviewet, idet de er afgået ved døden, samt en borger var sygehusindlagt på tidspunktet for interviewet Samlet er tre borgere frafaldet i forbindelse med det strukturerede interview

58 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 56 Emneområder Det er de samme emneområder, der bliver belyst før og efter interventionen, hvilket giver indikationer af, hvorvidt der i borgerens oplevelser er sket forværringer, forbedringer, eller deres oplevelser er uændret Borgerens tilfredshed med inkontinens hygiejneprodukter, herunder velsiddende, sugeevne, hud- og lugtgener Påvirkning af sociale aktiviteter i forhold til anvendelse af inkontinens hygiejneprodukter Påvirkning af helbred og humør De inkontinente borgeres opfattelse af personalets hjælp i forhold til inkontinensplejen Boks 1A Emneområder fra den semistrukturerede interviewguide til borgerne Interviewere og eventuel bias Formål og indhold Interviewer Interviewene er gennemført af COWI, og interviewerne var ikke tilknyttet de enkelte plejecentre eller SCA, hvilket sikrer uvildigheden i undersøgelsen De ældre borgere blev interviewet af erfarne interviewere, der grundigt og ensartet er instrueret i, hvordan spørgsmålene skulle stilles, og hvordan borgernes svar skulle noteres Det bør pointeres, at bias kan forekomme i interviewerens notation af borgerens svar, hvilket dog altid er en tilstedeværende problematik ved interview En anden type af bias er interviewtidspunktet Ældre på plejecentre svarer ofte efter deres her-og-nu oplevelse, idet mange af dem kan have problemer med hukommelsen Herved er der en risiko for, at de er interviewet på en god/dårlig dag henholdsvis før og efter interventionen, hvilket ikke er muligt at kontrollere for i undersøgelsen Eksempelvis kan et spørgsmål omkring borgerens opfattelse af sit generelle helbred være præget af her-og-nu situationen, hvilket ikke nødvendigvis tegner det faktiske billede af borgerens helbred Fokusgruppeinterview med medarbejdere Formålet med fokusgruppeinterview af medarbejderne har været at identificere et løft i både motivation og kompetence blandt medarbejderne Interviewene blev foretaget både før og efter interventionen I interviewene blev inkontinensstatus, pleje og praktisk hjælp, viden og kompetencer samt læring og netværk belyst De interviewede medarbejdere er plejepersonale, kontinensinstruktører og afdelingsledere Fokusgruppeinterviewene havde en varighed af halvanden time før og efter interventionen Fokusgruppeinterviewene er gennemført af COWI, og intervieweren var ikke tilknyttet de enkelte plejecentre eller SCA, hvilket sikrer uvildigheden af undersøgelsen Medarbejderne blev interviewet af en interviewer fra COWI med stor erfaring inden for gennemførelse af fokusgruppeinterview samt stort kendskab til det sundhedsfaglige område

59 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 57 Services - intervention Interventionen bestod af hygiejneprodukter og services, hvori der indgik undervisning og supervision På de fire plejecentre deltog medarbejdere i forskellige undervisningsaktiviteter (tabel 1A) Undervisning Antal deltagere* TENA basiskursus - Plejepersonale i afdeling 27 TENA kontaktperson kursus - Kontaktpersoner kursus - Kontinensinstruktører 8 Kontinensinstruktørkursus - Kontinensinstruktører 7 Specielle fagmoduler - Plejepersonale i afdeling 52 Konvertering 11 Forbrugsopfølgning 6 Tabel 1 A Antal medarbejdere deltaget i undervisning, forbrugsopfølgning mv på de fire plejecentre *) Plejepersonalet deltager på flere af kurserne

60 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 58 Borgerkarakteristika Bilag 2 - Demografiske karakteristika I tabel 2A er borgernes karakteristika præsenteret før interventionen Herudover er borgerkarakteristika præsenteret for de borgere, der indgår efter interventionen i henholdsvis spørgeskemainterview og tids- og dagbogsregistreringer Variabel Borgerinterview før intervention Antal (%) Borgerinterview efter intervention Antal (%) Tids- og dagbogsregistreringer Antal (%) Antal observationer Observationer på plejecentre Plejecenter A Plejecenter B Plejecenter C Plejecenter D Køn Mænd 9 (28 %) 9 (31 %) 6 (27 %) Kvinder 23 (72 %) 20 (69 %) 16 (73 %) Urininkontinens Dryp/dråber (<250 ml/døgn) 2 (6 %) 2 (7 %) 2 (9 %) Let ( ml/døgn) 11 (34 %) 10 (35 %) 5 (23 %) Moderat (> ml/døgn) 8 (25 %) 7 (24 %) 6 (27 %) Svær (>1500 ml/døgn) 11 (34 %) 10 (35 %) 9 (41 %) Afføringsinkontinens Nej 15 (47 %) 13 (45 %) 11 (40 %) Fast 8 (25 %) 8 (28 %) 6 (27 %) Flydende 1 (3 %) 1 (3 %) 1 (5 %) Forekommer både fast og flydende 8 (25 %) 7 (24 %) 4 (18 %) Personalevurderet demensgrad Klar/ingen demens 9 (28 %) 9 (31 %) 7 (32 %) Let demens 9 (28 %) 8 (28 %) 5 (23 %) Moderat demens 7 (22 %) 5 (17 %) 5 (23 %) Svær demens 7 (22 %) 7 (24 %) 5 (23 %) Grad af selvhjulpethed Selvhjulpen 4 (13 %) 3 (10 %) 3 (14 %) Delvis selvhjulpen 3 (9 %) 3 (10 %) 3 (14 %) Fuld støtte 25 (7 %) 23 (79 %) 16 (73 %) Type af bleskift* Stående bleskift 23 (72 %) 21 (72 %) 15 (68 %) Siddende bleskift 4 (13 %) 4 (14 %) 4 (18 %) Lift bleskift 10 (31 %) 8 (28 %) 7 (32 %) Liggende bleskift 10 (31 %) 9 (31 %) 8 (36 %) Tabel 2A Demografisk beskrivelse af inkluderede inkontinente borgere Anm: Procenter er afrundet til hele tal * Plejepersonalet har markeret både stående, siddende, lift skift og liggende skift, hvorfor procenterne ikke kan summeres En borger kan dermed have en kombination af ovenstående typer af bleskift For to borgere var der ingen oplysninger om type af bleskift Den inkontinente demente borger I tabel 2B er karakteristika ved den inkontinente demente borgers adfærd præsenteret

61 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 59 Hvorfor bliver den demente borger inkontinent? 42 Ved ikke hvor toilettet er Genkender ikke et toilet Toilettrang aflæses ikke af personalet Hjælperen respekterer ikke den dementes behov for at kunne bruge et toilet selv Kan ikke verbalt udtrykke toilettrang Oplever personlig hjælp som et overgreb Upraktisk tøj til toiletbesøg Hvorfor har den demente borger vanskeligt ved at bruge et toilet? Genkalder ikke brugen af et toilet Det at sætte sig på toilettet er vanskeligt Toilettet er ubekvemt at sidde på Rummets indretning gør, at det er ubehageligt at være i Vil ikke være alene i toiletrummet Hvorfor kan man ikke få en dement person til at acceptere brug af ble? Kan ikke forstå behovet for en ble Mangler sygdomsindsigt Oplever bleen som værdighedskrænkende Oplever hjælpen som blufærdighedskrænkende Uvant for mænd at have ble på For mange ord i forklaringen - en uforståelig forklaring Forkert ble til aktuelle behov For besværlig ble - kan ikke lære at håndtere brugen af den Oplever ikke lettelsen/glæden ved at være tør Hvorfor tisser den demente borger alle steder? Fejltolkning af omgivelserne Tror at det er et toilet Kan ikke se, hvor toilettet er Pludselig vandladningstrang Kan ikke verbalt spørge efter et toilet Nedsat situationsfornemmelse Tabel 2B Mulige årsager til demente borgers reaktioner på inkontinens 43 Komplekse forløb Kompetencer til brug i inkontinenspleje Borgerne har ofte komplekse forløb i forhold til inkontinens, som kræver speciel viden og kompetencer fra medarbejderne, så inkontinensen håndteres mest optimalt I tabel 2C er forskellige inkontinenstyper præsenteret Stressinkontinens Urgeinkontinens Blandingsinkontinens Falsk inkontinens Efterdrypsinkontinens Overløbsinkontinens Afføringsinkontinens Ufrivillig vandladning uden vandladningstrang ved forøgelse af trykket i bughulen i forbindelse med fysisk aktivitet (host, løft, latter, løb osv) Ufrivillig vandladning ledsaget af eller umiddelbart forudgået af stærk vandladningstrang som er svær eller umulig at undertrykke En kombination af stress- og urgeinkontinens Ufrivillig vandladning pga ydre påvirkninger Udtømning af mindre urinmængde - efter endt vandladning Konstant sivende urinafgang eller lækage i forbindelse med bevægelse uden forudgående vandladningstrang Manglende tarmkontrol som medfører ufrivillig afføring Tabel 2C Inkontinenstyper Den demente bliver falskt inkontinent, fordi der sker en nervedegenerering, som påvirker adfærden 43 Gode råd om demens og inkontinens SCA Hygiene Products A/S, se endvidere Demensguide, Information fra TENA 44 Kilde: Inkontinenstyper Information fra TENA

62 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 60 Viden i forbindelse med inkontinenspleje Ifølge SCA kræver god inkontinenspleje, hvor borgere oplever god livskvalitet, forskellige kompetencer hos personalet eks om hygiejneprodukter, anatomi, fysiologi, bestillinger, ergonomi mv (Boks 2D) Generelt - fælles for alle inkontinensprofiler Viden om udredning og borgervurdering Produktkendskab - typer, absorptionsevne Viden om inkontinenstyper, -symptomer, Viden om årsag og behandling Viden om bevilling/bestilling af urinbind Viden om personlig pleje/nedre toilette/hygiejne Viden om væskebalance/indgift/udskillelse Viden om anatomi/fysiologi Viden om ergonomi/forflytning Viden om affaldshåndtering Boks 2D Personalets kompetencer generelt for de tre inkontinensprofiler Retningslinjer i forbindelse med inkontinenspleje Kompetencerne bør forekomme i afdelingerne som regler eller retningslinjer feks håndtering af inkontinensprodukter og hygiejniske principper (Boks 2D) Generelt - regler/retningslinjer for Håndtering af inkontinensprodukter Håndtering af inkontinensbevillinger Hygiejniske principper ved inkontinens Hygiejniske principper ved personlig pleje Brug af forflytningshjælpemidler Udredning af inkontinente borgere Opbevaring af borger data/dokumentation Bestilling/genbestilling af inkontinensprodukter Forbrugsopfølgning/økonomi Boks 2D Organisatoriske kompetencer i relation til inkontinens Plejekompetencer Ud over dette kræves forskellige plejekompetencer, der er knyttet til de forskellige inkontinensprofiler (Boks 2E)

63 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 61 Generelt - fælles for alle inkontinensprofiler Følge borgeren på toilettet Viden om brug af evt forflytningshjælpemidler Viden om vejledning/guidning af borgeren Evne til at iværksætte evt faste toilettider Varetage personlig hygiejne/nedre toilette Varetage hudpleje/soignering af huden ved bleskift Bestille urinbind Boks 2E Plejekompetencer - fælles for alle inkontinensprofiler

64 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 62 Bilag 3 - Ressourceparametre og omkostningsmodel Delformålet er at påvise, hvorvidt der forekommer en reduktion i ressourceforbruget i forbindelse med inkontinensplejen Inkontinensprofiler Tids- og dagbogsregistrering Faktorer i et bleskift De inkontinensprofiler, der vil blive beregnet ressourceforbrug og omkostninger for, er nævnt i afsnit 71 Plejepersonalet har før og efter interventionen registreret oplysninger for hvert bleskift, borgerne har fået foretaget, i dagbøger og tidsmålinger Blandt andet oplysninger om antal medarbejdere der deltog ved bleskiftet, type af inkontinens, type af bleskift (stående, siddende, liggende eller lift skift), lækagestatus, gennemførelse af intimvask, hudproblemer, gennemførelse af intim hudpleje samt tid anvendt på bleskift er registreret Bleskiftene er grupperet ud fra inkontinensprofiler For de forskellige inkontinensprofiler kan der forekomme lækager, hudproblemer og behov for intimvask eller intim hudpleje De illustrerede faktorer i figur 3A har betydning for det samlede forbrug af tid og øvrige ressourcer ved at foretage bleskift Kompleksiteten ved bleskift illustreres også af figur 3A, idet der er mange underliggende faktorer, der påvirker ressourceforbruget ved hvert enkelt bleskift Herudover vil der være andre faktorer, som også kan påvirke længden af et bleskift, feks borgerens mentale tilstand, humør og helbred Bleskift Inkontinensprofil - Delvis Selvhjulpne - Hjælp af én person (afføring) - Hjælp af én person (urin) - Hjælp af to personer Lækage - Ingen lækage - Lækage tøj - Lækage sengetøj Intimvask/hudpleje - Ingen behov for intimvask/hudpleje - Behov for intimvask/hudpleje Figur 3A - Inkontinensprofil, lækager og hudgener Antal medarbejdere Intimvask og intim hudpleje For enkelte borgere er der ikke angivet, hvor mange medarbejdere der har deltaget i bleskiftene Disse bleskift er sat til, at en medarbejder har deltaget i bleskiftet, da dagbogen udfyldes af medarbejderen, og der har derfor været mindst en medarbejder til stede ved bleskiftet Ved intimvask forstås nedre toilette efter de hygiejniske principper Hertil bruges der vand/sæbe eller vaskecreme Ved hudpleje forstås eksempelvis soignering af huden i forbindelse med bleskift Hudpleje kan også være pleje af huden med creme, lotion, stødpudesalve eller barrierecreme i forbindelse med nedre toilette

65 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 63 Tidsmåling Der er foretaget tidsregistreringer for tiden anvendt på selve bleskiftet Selve skiftningen registreres ud fra retningslinjerne nedenfor Der er anvendt et stopur, som var vedlagt borgerens dagbog Følgende procedurer indgår i et bleskift: Tage handsker på/af Brugt ble tages af og bortskaffes Håndtering af evt vådt tøj/sengetøj Hænderne vaskes Finde ny ble Håndter bleen Eventuelt finde nyt tøj Sætte den på borgeren (fiksere bleen) Eventuelt hjælpe borgeren i tøjet Vaske hænder Eventuelt nyt sengetøj på sengen/bundskifte Endvidere indgår intim hudpleje, og den tid der medgår hertil, i bleskiftet Øvrige aktiviteter hos borgeren indgår ikke i tidsregistreringen Beskrivelse af omkostningsmodel og antagelser Omkostningsmodel I forbindelse med beregning af omkostninger per borger per dag for de enkelte inkontinensprofiler samt samlet for alle inkontinensprofiler, er der udarbejdet en omkostningsmodel Årsagen til udarbejdelsen af en omkostningsmodel er, at der for en del af bleskiftene er manglende oplysninger om tid anvendt på bleskift, forekomst af lækager, intimvask og intim hudpleje For at kunne udregne samlede omkostninger per borger per dag er det nødvendigt at anvende en omkostningsmodel, hvor der foretages en række antagelser Følgende antagelser er indlagt i omkostningsmodellen for hvert bleskift i undersøgelsen: Lønomkostninger: For manglende oplysninger om tid anvendt til bleskift er den gennemsnitlige lønomkostning per bleskift for de respektive inkontinensprofiler henholdsvis før og efter interventionen anvendt 45 Lækager (tøj og sengetøj): For manglende oplysninger om hvorvidt lækage på tøj og/eller sengetøj forekom i forbindelse med et bleskift, er den gennemsnitlige omkostning for de respektive inkontinensprofiler henholdsvis før og efter interventionen anvendt Intimvask og intim hudpleje: For manglende oplysninger om hvorvidt intimvask og/eller intim hudpleje forekom i forbindelse med et bleskift, er den gennemsnitlige omkostning for de respektive inkontinensprofiler henholdsvis før og efter interventionen anvendt 45 Lønomkostningerne per bleskift er beregnet som: Antal medarbejdere ved bleskift * timeløn * tid Ved at anvende den gennemsnitlige lønomkostning til de bleskift, hvor oplysninger mangler om tid brugt på bleskift, anvendes også antallet af medarbejdere, som indgår i disse bleskift med den gennemsnitlige lønomkostning

66 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 64 Omkostningsberegningerne bygger på en underliggende antagelse af, at de borgere, som indgår i inkontinensprofilerne, har fået registreret alle deres skift både før og efter interventionen for den uge, hvor dagbogsregistreringerne er foretaget Gennemsnitlige omkostninger per borger per dag For at beregne de gennemsnitlige omkostninger per borger per dag for de enkelte inkontinensprofiler henholdsvis før og efter interventionen er omkostningerne for hvert enkelt bleskift blevet summeret og delt med syv, idet der er foretaget målinger af en uges varigheds (syv dage) For at opnå den gennemsnitlige omkostning per borger per dag deles der herefter med antallet af borgere i den givne inkontinensprofilgruppe Værdisætning af ressourceforbrug Omkostninger For at beregne omkostningerne i omkostningsmodellen er plejepersonalets tidsforbrug vurderet i forbindelse med inkontinenspleje og ressourcer til vask af tøj/sengetøj samt produkter anvendt til intimvask og intim hudpleje 46 Dette er opgjort både før og efter interventionen De anvendte omkostninger i omkostningsmodellen er angivet i tabel 3A Ressource Enhed Omkostning Kilde (kr) Vask af tøj og sengetøj Vask af tøj per lækage 7,80 kr Dafolo A/S* Fritvalgsdatabasen Vask af sengetøj per 15,60 kr Dafolo A/S* lækage Fritvalgsdatabasen Produkter anvendt til intimvask og hudpleje Mild sæbe - 22,50 kr Københavns Kommune Creme 250 ml 97,90 kr Københavns Kommune Lønomkostninger Løn** per time 312 kr Fritvalgsdatabasen Tabel 3A Omkostninger (kr) * Dafolo A/S antager, at en normalvask vejer 5 kg, gangtøj vejer 0,5 kg, sengetøj vejer 1 kg, samt at tidsforbruget per vask er normeret til 15 minutter Det antages, at en maskine fyldes helt op, før der vaskes, dvs 5 kg Til værdisætning af tidsforbruget anvendes en timeløn på 312 kr (wwwfritvalgsdatabsendk) ** Timelønnen dækker både social- og sundhedsassistent og -hjælpere Kilden er Fritvalgsdatabasen, hvor taksten for personlig pleje i dagtimer er anvendt Ved at anvende taksten for dagtimer overvurderes omkostningerne ikke, da en del af plejen også foregår uden for dagtimerne For mild sæbe til intimvask antages det, at der er til 100 vaske, hvilket medfører en omkostning på 0,225 kr per intimvask For creme antages det, at der an- 46 Til beregning af omkostningerne til vask af tøj og sengetøj, er der udelukkende inkluderet lønomkostninger Omkostninger til vand, sæbe og el er ikke inkluderet i omkostningsberegningerne

67 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 65 vendes 2 ml per hudpleje, hvilket medfører en omkostning på 0,78 kr per hudpleje

68 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 66 Bilag 4 - Ressourceforbrug: Borger delvis selvhjulpen Før og efter interventionen blev tre kvindelige borgere kategoriseret som delvis selvhjulpen Antal bleskift Type af inkontinens Samlet for disse tre borgere er der registreret 50 bleskift før interventionen og 22 bleskift efter interventionen Registreringer før og efter interventionen varede hver en uge (syv dage) For 94 % (32) af bleskiftene før interventionen har plejepersonalet registreret, at borgerne havde urininkontinens, 3 % (1) af bleskiftene havde borgerne afføringsinkontinens, og 3 % (1) havde begge dele Efter interventionen havde 95 % (18) urininkontinens og 5 % (1) både urin- og afføringsinkontinens 47 Der er et fald i det samlede antal bleskift efter interventionen Dette fald begrunder medarbejderne bla med, at der er borgere, der tidligere gik med ble for en sikkerhedsskyld, hvilket de ikke gør i samme grad mere, og at der for flere borgere er et reduceret antal bleer pr døgn Personaleforbrug Antallet af bleskift (n) i tabel 4A-4D er det antal bleskift, hvor personalet har registreret de pågældende oplysninger For nogle bleskift var der manglende oplysninger i dagbogs- og tidsregistreringerne Antal medarbejdere Tid for bleskift Både før og efter interventionen indgik der ved alle bleskiftene udelukkende en medarbejder Dvs 50 bleskift (100 %) med en medarbejder før intervention og 22 bleskift (100 %) efter intervention Hvis der har manglet oplysninger i dagbogen om antal medarbejdere ved bleskiftet, er der indsat en medarbejder, da der minimum har været en medarbejder til stede I tabel 4A præsenteres den gennemsnitlige tid et bleskift tager, som er registreret i tids- og dagbogsregistreringen Den gennemsnitlige tid er faldet fra 3 minutter og 53 sekunder før interventionen til 2 minutter og 37 sekunder efter indførelse af TENA hygiejneprodukter Tidsforbrug Før intervention Efter intervention Tid til bleskift Minutter/sekunder Minutter/sekunder Antal bleskift (n) Minutter (gennemsnit) 3 min 53 sek 2 min 37 sek Standardafvigelse 3 min 36 sek 1 min 4 sek Minimum 1 min 2 sek 20 sek Maksimum 21 min 51 sek 5 min 30 sek Tabel 4A Gennemsnitlig tid registreret i dagbogs- og tidsregistreringen Note: For 21 bleskift før interventionen og fire bleskift efter interventionen var der ikke angivet tidsforbrug 47 Før interventionen var der manglende oplysninger for 16 bleskift og tre efter interventionen

69 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 67 I tabel 4B præsenteres den gennemsnitlige tid for et bleskift, hvor der er korrigeret for antallet af personaler, der har medvirket ved bleskiftet Det er den gennemsnitlige personaletid, der anvendes ved et bleskift Det er disse tider, som er anvendt i de økonomiske beregninger Tidsforbrug Før intervention Efter intervention Tid til bleskift Minutter/sekunder Minutter/sekunder Antal bleskift (n) Minutter (gennemsnit) 3 min 53 sek 2 min 37 sek Antal medarbejdere ved bleskift Antal (%) Antal (%) 1 medarbejder 29 (100 %) 18 (100 %) Tabel 4B Gennemsnitlig personaletid anvendt per bleskift hos borgeren Vask af tøj og sengetøj Vask af tøj og sengetøj Antallet af lækager på tøj var før interventionen en (4 %), og efter interventionen var der ingen lækager på tøj Ligeledes var antallet af lækager på sengetøj før indførelse af TENA hygiejneprodukter en (4 %) og ingen sengetøjslækager efter interventionen, se tabel 4C Før intervention Efter intervention Lækager Antal (%) Antal (%) Antal bleskift (n) Ingen lækager 24 (96 %) 12 (100 %) Lækage tøj 1 (4 %) - Lækage sengetøj 1 (4 %) - Tabel 4C Antal bleskift med lækager på henholdsvis tøj og sengetøj Note: For ingen lækager, lækage på tøj og lækage på sengetøj var der manglende oplysninger for 25 bleskift før interventionen og 10 bleskift efter interventionen Intimvask og intim hudpleje Intimvask og intim hudpleje 21 (55 %) af bleskiftene før interventionen indeholdt intimvask, hvilket var ændret til 12 (71 %) efter interventionen, se tabel 4D Ud over intimvask er der i forbindelse med bleskiftene registreret, om der er udført intim hudpleje I 13 (34 %) af bleskiftene er der foretaget intim hudpleje før interventionen og i 4 (25 %) af bleskiftene efter interventionen

70 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 68 Før intervention Efter intervention Intimvask Antal (%) Antal (%) Antal bleskift (n) Antal intimvask 21 (55 %) 12 (71 %) Intim hudpleje Antal (%) Antal (%) Antal bleskift (n) Antal intim hudpleje 13 (34 %) 4 (25 %) Tabel 4D Antal bleskift med intimvask og intim hudpleje Note: Manglende oplysninger om intimvask for 12 bleskift før interventionen og fem bleskift efter interventionen Manglende oplysninger om intim hudpleje for 12 bleskift før interventionen og seks bleskift efter interventionen Omkostninger Omkostninger: Borger delvis selvhjulpen Omkostningsberegningerne er foretaget på baggrund af antagelserne til omkostningsmodellen i bilag 3 samt de præsenterede omkostninger ligeledes i bilag 3 I tabel 4E er omkostningsmodellens resultat for borgere, der er delvis selvhjulpne, præsenteret 48 Per uge (kr) Før intervention Per dag (kr) Per bruger per dag (kr) Per uge (kr) Efter intervention Per dag (kr) Per bruger per dag (kr) Antal bleskift (n) Antal borgere Lønomkostninger 1013,70 144,81 48,27 300,62 42,95 14,32 Vask af tøj 15,60 2,23 0,74 0,00 0,00 0,00 Vask af sengetøj 31,20 4,46 1,49 0,00 0,00 0,00 Intimvask 6,22 0,89 0,30 3,49 0,50 0,17 Intim hudpleje 13,40 1,91 0,64 4,31 0,62 0,21 Total 1080,12 154,30 51,43 308,42 44,06 14,69 Tabel 4E Omkostninger opdelt på løn, vask af tøj og sengetøj, intimvask og intim hudpleje (kr) Omkostningsresultater De ugentlige omkostninger for de tre borgere i inkontinensprofilen er udregnet De ugentlige omkostninger er herefter omregnet til omkostninger per dag samt omkostninger per borger per dag Omkostningerne per borger per dag er faldet fra 51,43 kr før interventionen til 14,69 kr efter interventionen Den største omkostningskomponent er løn til plejepersonalet, der udgør 94 % af de samlede omkostninger per borger per dag før interventionen og 97 % Der er ikke i beregningerne indregnet omkostninger til hjælpemidler (bleer), men udelukkende omkostninger til løn, vask af tøj og sengetøj, intimvask og intim hudpleje 49 Andelen af lønomkostninger er beregnet som: (Lønomkostninger per borger per dag / Samlede omkostninger per borger per dag)*100 Dvs (48,27 kr / 51,43 kr)*100 = 94 %

71 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 69 Bilag 5 - Ressourceforbrug: Borger hjælp af en person (afføringsinkontinent) Før og efter interventionen blev seks kvindelige og fire mandlige borgere kategoriseret som havende behov for hjælp af en person og afføringsinkontinent Antal bleskift Samlet for disse ti borgere er der registreret 273 bleskift før intervention og 231 bleskift efter intervention Registreringer før og efter interventionen varede hver en uge (syv dage) Antallet af bleskift (n) i tabel 5A-5G er det antal bleskift, hvor personalet har registreret de pågældende oplysninger For nogle bleskift var der manglende oplysninger i dagbogs- og tidsregistreringerne Type af inkontinens For 69 % (174) af bleskiftene har plejepersonalet før interventionen registreret, at borgerne havde urininkontinens, i 4 % (9) af bleskiftene havde borgerne udelukkende afføringsinkontinens, og i 28 % (70) havde borgerne begge dele Efter interventionen indeholdt 62 % (129) af bleskiftene urininkontinens, 6 % (12) udelukkende afføringsinkontinens og 33 % (68) både urin- og afføringsinkontinens 50 I tabel 5A er det præsenteret, hvor stor en del af skiftene, som er foretaget henholdsvis stående, siddende, liggende eller med lift Før intervention Efter intervention Antal skift Antal (%) Antal (%) Antal bleskift (n) Stående 140 (54 %) 129 (59 %) Siddende 1 (0,4 %) 3 (1,4 %) Liggende 73 (28 %) 75 (34 %) Liftskift 44 (17 %) 13 (6 %) Tabel 5A Type af bleskift Note: For 15 bleskift før interventionen og 11 bleskift efter interventionen manglede der oplysninger om type af bleskift Antal medarbejdere Personaleforbrug Størstedelen af bleskiftene er både før og efter interventionen blevet foretaget af en medarbejder (tabel 5B) Tidsforbrug Før intervention Efter intervention Antal (%) Antal (%) 1 medarbejder 258 (94,5 %) 212 (92 %) 2 medarbejdere 15 (5,5 %) 19 (8 %) Tabel 5B Antal medarbejdere ved bleskift Note: Hvis der har været manglende oplysninger i dagbogen om antal medarbejdere ved bleskiftet, er der indsat en medarbejder, da der minimum har været en medarbejder tilstede 50 Før interventionen manglede der oplysninger ved 20 bleskift om typen af inkontinens (urin/afføring) og 22 efter interventionen

72 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 70 Tid for bleskift I tabel 5C præsenteres den gennemsnitlige tid et bleskift tager, som er registreret i tids- og dagbogsregistreringen Den gennemsnitlige tid anvendt på bleskiftet er reduceret fra 5 minutter og 55 sekunder før intervention til 5 minutter og 24 sekunder efter intervention Tidsforbrug Før intervention Efter intervention Tid til bleskift Minutter/sekunder Minutter/sekunder Antal bleskift (n) Minutter (gennemsnit) 5 min 55 sek 5 min 24 sek Standardafvigelse 5 min 15 sek 5 min 17 sek Minimum 49 sek 30 sek Maksimum 30 min 20 sek 56 min 15 sek Tabel 5C Gennemsnitlig tid registreret i dagbogs- og tidsregistreringen Note: For tre bleskift før interventionen og fem bleskift efter interventionen var der ikke angivet tidsforbrug I tabel 5D præsenteres den gennemsnitlige tid for et bleskift, hvor der er korrigeret for antallet af personaler, der har medvirket ved bleskiftet Det er den gennemsnitlige personaletid, der anvendes ved et bleskift Det er disse tider, som er anvendt i de økonomiske beregninger Tidsforbrug Før intervention Efter intervention Tid til bleskift Minutter/sekunder Minutter/sekunder Antal bleskift (n) Minutter (gennemsnit) 6 min 12 sek 5 min 48 sek Antal medarbejdere ved bleskift Antal (%) Antal (%) 1 medarbejder 255 (94 %) 207 (92 %) 2 medarbejdere 15 (6 %) 19 (8 %) Tabel 5D Personalets tidsforbrug (minutter) I tabel 5E er der opdelt på de skift, som indeholder henholdsvis urin og afføring De skift, som er angivet til at indeholde begge dele, kategoriseres som afføring Tidsforbrug Før intervention Efter intervention Tid til urinbleskift Minutter/sekunder Minutter/sekunder Antal bleskift (n) Minutter (gennemsnit) 4 min 36 sek 5 min 18 sek Standardafvigelse 3 min 50 sek 5 min 19 sek Tid til afføringsbleskift Minutter/sekunder Minutter/sekunder Antal bleskift (n) Minutter (gennemsnit) 8 min 30 sek 6 min 1 sek Standardafvigelse 6 min 50 sek 5 min 40 sek Tabel 5E Tidsforbrug (minutter) for henholdsvis skift med urin og afføring Vask af tøj og sengetøj Vask af tøj og sengetøj Antallet af lækager på tøj var før interventionen 55 (23 %) og efter interventionen var det reduceret til 16 (8 %) lækager på tøj Lækager på sengetøj forekom før interventionen i 36 (15 %) af bleskiftene, hvilket var reduceret til 18 (9 %) af bleskiftene efter interventionen, se tabel 5fF

73 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 71 Før intervention Efter intervention Lækager Antal (%) Antal (%) Antal bleskift (n) Ingen lækager 173 (72 %) 169 (87 %) Lækage tøj 55 (23 %) 16 (8 %) Lækage sengetøj 36 (15 %) 18 (9 %) Tabel 5F Antal bleskift med lækager på henholdsvis tøj og sengetøj Note: For ingen lækager, lækage på tøj og lækage på sengetøj var der manglende oplysninger for 33 bleskift før interventionen og 37 bleskift efter interventionen Intimvask og intim hudpleje Intimvask og intim hudpleje Ved 158 (60 %) af bleskiftene for borgerne før interventionen var der foretaget intimvask, hvilket var ændret til 158 (73 %) af bleskiftene efter interventionen, se tabel 5G Ud over intimvask er det i forbindelse med bleskiftene registreret, om der er udført intim hudpleje I 94 (37 %) af bleskiftene er der foretaget intim hudpleje før interventionen og ved 45 (27 %) af bleskiftene efter interventionen Før intervention Efter intervention Intimvask Antal (%) Antal (%) Antal bleskift (n) Antal intimvask 158 (60 %) 158 (73 %) Intim hudpleje Antal (%) Antal (%) Antal bleskift (n) Antal intim hudpleje 94 (37 %) 45 (27 %) Tabel 5G Antal bleskift med intimvask og intim hudpleje Note: Manglende oplysninger om intimvask for 10 bleskift før interventionen og 14 bleskift efter interventionen Manglende oplysninger om intim hudpleje for 19 bleskift før interventionen og 61 bleskift efter interventionen Omkostninger: Borger hjælp af en person (afføringsinkontinent) Omkostningsberegningerne er foretaget på baggrund af antagelserne til omkostningsmodellen i bilag 3 samt ligeledes de præsenterede omkostninger i bilag 3 I tabel 5H er omkostningsmodellens resultat for borgere, der har behov for hjælp af en person, og som er afføringsinkontinente

74 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 72 Omkostninger Per uge (kr) Før intervention Per dag (kr) Per bruger per dag (kr) Per uge (kr) Efter intervention Per dag Per bruger (kr) per dag (kr) Antal bleskift (n) Antal borgere Lønomkostninger 8805, ,96 125, ,92 996,99 99,70 Vask af tøj 487,99 69,71 6,97 148,60 21,23 2,12 Vask af sengetøj 638,82 91,26 9,13 334,35 47,76 4,78 Intimvask 36,90 5,27 0,53 37,84 5,41 0,54 Intim hudpleje 79,13 11,30 1,13 47,89 6,84 0,68 Total 10048, ,51 143, , ,23 107,82 Tabel 5H Omkostninger opdelt på løn, vask af tøj og sengetøj, intimvask og intim hudpleje (kr) Ugentlige omkostninger for 10 borgere i inkontinensprofilen er beregnet, og herefter er de ugentlige omkostninger omregnet til omkostninger per dag samt omkostninger per borger per dag Omkostningerne per borger per dag er faldet fra 143,55 kr før interventionen til 107,82 kr efter interventionen Den største omkostningskomponent er løn til plejepersonalet, der udgør 88 % af de samlede omkostninger per borger per dag før interventionen og 92 % efter interventionen Omkostningsresultater

75 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 73 Bilag 6 - Ressourceforbrug: Borger hjælp af en person (urininkontinent) Før og efter interventionen blev fem kvindelige borgere og en mandlig borger kategoriseret som havende behov for hjælp af en person og som værende urininkontinent Antal bleskift Samlet for disse seks borgere er der registreret 153 bleskift før interventionen og 119 bleskift efter interventionen Registreringer før og efter interventionen varede hver en uge (syv dage) Antallet af bleskift (n) i tabel 6A-6G er det antal bleskift, hvor personalet har registreret de pågældende oplysninger For nogle bleskift var der manglende oplysninger i dagbogs- og tidsregistreringerne Type af inkontinens For 93 % (128) af bleskiftene har plejepersonalet i før interventionen registreret, at borgerne var urininkontinente, og at ved 7 % (10) af bleskiftene var borgerne både urin- og afføringsinkontinente Efter interventionen var 76 % (81) af bleskiftene med urininkontinens, 2 % (2) udelukkende afføringsinkontinens og 22 % (24) både urin- og afføringsinkontinens 51 Da det er en gruppe af ældre borgere, kan en årsag til stigningen af skift med afføringsinkontinens være, at den generelle sundhedstilstand for den enkelte borger er blevet forværret I tabel 6A er det præsenteret, hvor stor en del af skiftene, der er foretaget henholdsvis stående, siddende, liggende eller med lift Før intervention Efter intervention Antal skift Antal (%) Antal (%) Antal bleskift (n) Stående 88 (61 %) 83 (71 %) Siddende 13 (9 %) 9 (8 %) Liggende 37 (26 %) 20 (17 %) Liftskift 6 (4 %) 5 (4 %) Tabel 6A Type af bleskift Note: For ni bleskift før interventionen og to bleskift efter interventionen manglede der oplysninger om type af bleskift Antal medarbejdere Personaleforbrug Størstedelen af bleskiftene er både før og efter interventionen blevet foretaget af en medarbejder (tabel 6B) 51 Før interventionen manglede der oplysninger ved 15 bleskift og 12 efter interventionen

76 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 74 Tidsforbrug Før-intervention Efter-intervention Antal (%) Antal (%) 1 medarbejder 146 (95 %) 114 (96 %) 2 medarbejdere 7 (5 %) 5 (4 %) Tabel 6B Antal medarbejdere ved bleskift Note: Hvis der har været manglende oplysninger i dagbogen om antal medarbejdere ved bleskiftet, er der indsat en medarbejder, da der minimum har været en medarbejder til stede Tid for bleskift I tabel 6C præsenteres den gennemsnitlige tid et bleskift tager, som er registreret i tids- og dagbogsregistreringen Den gennemsnitlige tid anvendt på bleskiftet er reduceret fra 4 minutter og 19 sekunder før interventionen til 3 minutter og 58 sekunder efter interventionen Tidsforbrug Før intervention Efter intervention Tid til bleskift Minutter/sekunder Minutter/sekunder Antal bleskift (n) Minutter (gennemsnit) 4 min 19 sek 3 min 58 sek Standardafvigelse 3 min 12 sek 5 min 20 sek Minimum 43 sek 30 sek Maksimum 25 min 30 sek 55 min 20 sek Tabel 6C Gennemsnitlig tid registreret i dagbogs- og tidsregistreringen Note: De bleskift, hvor der ikke er angivet tidsforbrug, er ikke med i beregningen For ni bleskift før interventionen og seks bleskift efter interventionen var der ikke angivet tidsforbrug I tabel 6D præsenteres den gennemsnitlige tid for et bleskift, hvor der er korrigeret for antallet af personaler, der har medvirket ved bleskiftet Det er den gennemsnitlige personaletid, der anvendes ved et bleskift Det er disse tider, som er anvendt i de økonomiske beregninger Tidsforbrug Før intervention Efter intervention Tid til bleskift Minutter/sekunder Minutter/sekunder Antal bleskift (n) Minutter (gennemsnit) 4 min 27 sek 4 min 12 sek Antal medarbejdere ved bleskift Antal (%) Antal (%) 1 medarbejder 139 (96,5 %) 108 (96 %) 2 medarbejdere 5 (3,5 %) 5 (4 %) Tabel 6D Gennemsnitlig personaletid anvendt per bleskift hos borgeren I tabel 6E er der opdelt på de skift, som er noteret som indeholdende henholdsvis urin og afføring De skift, som er angivet til at indeholde begge dele, kategoriseres som afføring

77 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 75 Tidsforbrug Før intervention Efter intervention Tid til urinbleskift Minutter/sekunder Minutter/sekunder Antal bleskift (n) Minutter (gennemsnit) 4 min 24 sek 3 min 37 sek Standardafvigelse 3 min 23 sek 2 min 23 sek Tid til afføringsbleskift Minutter/sekunder Minutter/sekunder Antal bleskift (n) Minutter (gennemsnit) 3 min 48 sek 5 min 57 sek Standardafvigelse 1 min 23 sek 10 min 46 sek Tabel 6E Tidsforbrug (minutter) for henholdsvis skift med urin og afføring Vask af tøj og sengetøj Vask af tøj og sengetøj Antallet af lækager på tøj var før interventionen 20 (20 %) og efter interventionen 12 (15 %) lækager på tøj Lækager på sengetøj forekom før interventionen ved 8 (8 %) af bleskiftene, og 5 (6 %) af bleskiftene efter interventionen, se tabel 6fF Før intervention Efter intervention Lækager Antal (%) Antal (%) Antal bleskift (n) Ingen lækager 77 (79 %) 69 (85 %) Lækage tøj 20 (20 %) 12 (15 %) Lækage sengetøj 8 (8 %) 5 (6 %) Tabel 6F Antal bleskift med lækager på henholdsvis tøj og sengetøj Note: For ingen lækager, lækage på tøj og lækage på sengetøj var der manglende oplysninger for 55 bleskift før interventionen og 38 bleskift efter interventionen Intimvask og intim hudpleje Intimvask og intim hudpleje 48 % (69 bleskift) af borgere, der fik foretaget bleskifte før interventionen, fik også foretaget intimvask, hvilket er uændret på 48 % (56 bleskift) efter interventionen, se tabel 6G Ud over intimvask er der i forbindelse med bleskiftene registreret, om der er udført intim hudpleje I 24 (19 %) af bleskiftene er der foretaget intim hudpleje før interventionen og i 11 (10 %) af bleskiftene efter interventionen

78 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 76 Før intervention Efter intervention Intimvask Antal (%) Antal (%) Antal bleskift (n) Antal intimvask 69 (48 %) 56 (48 %) Intim hudpleje Antal (%) Antal (%) Antal bleskift (n) Antal intim hudpleje 24 (19 %) 11 (10 %) Tabel 6G Antal bleskift med intimvask og intim hudpleje Note: Manglende oplysninger om intimvask for ni bleskift før interventionen og to bleskift efter interventionen Manglende oplysninger om intim hudpleje for 27 bleskift før interventionen og ni bleskift efter interventionen Omkostninger Omkostninger: Borger hjælp af en person (urininkontinent) Omkostningsberegningerne er foretaget på baggrund af antagelserne til omkostningsmodellen i bilag 3 samt ligeledes de præsenterede omkostninger i bilag 3 I tabel 6H er omkostningsmodellens resultat for borgere, der har behov for hjælp af en person, og som er urininkontinente Per uge (kr) Før intervention Per dag (kr) Per bruger per dag (kr) Per uge (kr) Efter intervention Per dag (kr) Per bruger per dag (kr) Antal bleskift (n) Antal borgere Lønomkostninger 3549,26 507,04 84, ,25 371,89 61,98 Vask af tøj 243,55 34,79 5,80 137,51 19,64 3,27 Vask af sengetøj 194,84 27,83 4,64 114,59 16,37 2,73 Intimvask 16,50 2,36 0,39 12,82 1,83 0,31 Intim hudpleje 22,82 3,26 0,54 9,32 1,33 0,22 Total 4026,97 575,28 95, ,49 411,07 68,51 Tabel 6H Omkostninger opdelt på løn, vask af tøj og sengetøj, intimvask og intim hudpleje (kr) Omkostningsresultater Der er beregnet ugentlige omkostninger for de seks borgere i inkontinensprofilen De ugentlige omkostninger er omregnet til omkostninger per dag samt omkostninger per borger per dag Der observeres et fald i omkostningerne per borger per dag fra 95,88 kr før interventionen til 68,51 kr efter interventionen Den største omkostningskomponent er løn til plejepersonalet, der udgør 88 % af de samlede omkostninger per borger per dag før interventionen og 90 %

79 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 77 Bilag 7 - Ressourceforbrug: Borger hjælp af to personer Før og efter interventionen blev to kvindelige borgere og en mandlig borger kategoriseret som havende behov for hjælp af to personer 52 Antal bleskift Samlet for disse tre borgere er der registreret 63 bleskift før interventionen og 58 bleskift efter interventionen Registreringer før og efter interventionen varede hver en uge (syv dage) Antallet af bleskift (n) i tabel 7A-7F er det antal bleskift, hvor personalet har registreret de pågældende oplysninger For nogle bleskift var der manglende oplysninger i dagbogs- og tidsregistreringerne Type af inkontinens For 67 % (35) af bleskiftene har plejepersonalet før interventionen registreret, at borgerne havde urininkontinens, og ved 33 % (17) af bleskiftene havde borgerne både urin- og afføringsinkontinens Efter interventionen indeholdt 42 % (18) af bleskiftene urininkontinens og 58 % (25) både urin- og afføringsinkontinens 53 Der er sket en stigning i andelen af skift for både urin og afføring fra før interventionen til efter interventionen, hvilket kan skyldes, at nogle borgere er blevet helbredsmæssigt svagere i interventionsperioden Tidsforbruget kan forventes at være højere efter intervention, idet nogle borgere er blevet helbredsmæssigt dårligere samt at en større andel af bleskiftene indeholder både urin- og afføring efter interventionen sammenlignet med før interventionen I tabel 7A er det præsenteret, hvor stor en del af skiftene, som er foretaget henholdsvis stående, siddende, liggende eller med lift Før intervention Efter intervention Antal skift Antal (%) Antal (%) Antal bleskift (n) Stående 2 (3 %) - Siddende - 4 (8 %) Liggende 27 (45 %) 25 (47 %) Liftskift 31 (52 %) 24 (45 %) Tabel 7A Type af bleskift Note: For tre bleskift før interventionen og fem bleskift efter interventionen manglede der oplysninger om type af bleskift Antal medarbejdere Personaleforbrug Størstedelen af bleskiftene er både før og efter interventionen blevet foretaget af to medarbejdere (tabel 7B) 52 I et tilfælde i efter-perioden er det registreret, at en borger har fået hjælp af tre personer 53 Før interventionen manglede der oplysninger om indholdet ved 11 bleskift og 15 efter interventionen

80 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 78 Tidsforbrug Før intervention Efter intervention Antal (%) Antal (%) 1 medarbejder 12 (19 %) 9 (15,5 %) 2 medarbejdere 51 (81 %) 48 (82,8 %) 3 medarbejdere - 1 (1,7 %) Tabel 7B Gennemsnitlig tid registreret i dagbogs- og tidsregistreringen Note: Hvis der har været manglende oplysninger i dagbogen om antal medarbejdere ved bleskiftet, er der indsat en medarbejder, da der minimum har været en medarbejder til stede Tid for bleskift I tabel 7C præsenteres den gennemsnitlige tid et bleskift tager, som er registreret i tids- og dagbogsregistreringen Den gennemsnitlige tid anvendt på bleskiftet er øget fra 5 minutter og 4 sekunder før interventionen til 6 minutter og 7 sekunder efter interventionen Tidsforbrug Før intervention Efter intervention Tid til bleskift Minutter/sekunder Minutter/sekunder Antal bleskift (n) Minutter (gennemsnit) 5 min 4 sek 6 min 7 sek Standardafvigelse 2 min 13 sek 5 min 55 sek Minimum 39 sek 1 min 5 sek Maksimum 10 min 56 sek 45 min Tabel 7C Tidsforbrug (minutter) for borgere med behov for hjælp af to personer Note: De bleskift, hvor der ikke er angivet tidsforbrug, er ikke med i beregningen For et bleskift før interventionen og ingen bleskift efter interventionen var der ikke angivet tidsforbrug I tabel 7D præsenteres den gennemsnitlige tid for et bleskift, hvor der er korrigeret for antallet af personaler, der har medvirket ved bleskiftet Det er den gennemsnitlige personaletid, der anvendes ved et bleskift Det er disse tider, som er anvendt i de økonomiske beregninger Tidsforbrug Før intervention Efter intervention Tid til bleskift Minutter/sekunder Minutter/sekunder Antal bleskift (n) Minutter (gennemsnit) 9 min 19 sek 11 min 3 sek Antal medarbejdere ved bleskift Antal (%) Antal (%) 1 medarbejder 12 (19 %) 9 (15,5 %) 2 medarbejdere 50 (81 %) 48 (82,8 %) 3 medarbejdere - 1 (1,7 %) Tabel 7D Gennemsnitlig personaletid anvendt per bleskift hos borgeren Vask af tøj og sengetøj Vask af tøj og sengetøj Antallet af lækager på tøj var før interventionen 8 (16 %) og efter interventionen 10 (20 %) lækager på tøj Lækager på sengetøj forekom før interventionen ved tre (6 %) af bleskiftene og fire (8 %) af bleskiftene efter interventionen, se tabel 7E

81 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 79 Før intervention Efter intervention Lækager Antal (%) Antal (%) Antal bleskift (n) Ingen lækager 42 (82 %) 38 (78 %) Lækage tøj 8 (16 %) 10 (20 %) Lækage sengetøj 3 (6 %) 4 (8 %) Tabel 7E Antal bleskift med lækager på henholdsvis tøj og sengetøj Note: For ingen lækager, lækage på tøj og lækage på sengetøj var der manglende oplysninger for 12 bleskift før interventionen og ni bleskift efter interventionen Intimvask og intim hudpleje Intimvask og intim hudpleje Ved 41 (70 %) af bleskiftene for borgerne før interventionen har borgerne fået foretaget intimvask, hvilket var ændret til 43 (75 %) af bleskiftene efter interventionen, se tabel 7F Ud over intimvask er det i forbindelse med bleskiftene registreret, om der er udført intim hudpleje I 40 (69 %) af bleskiftene er der foretaget intim hudpleje før interventionen og ved 31 (61 %) af bleskiftene efter interventionen Før intervention Efter intervention Intimvask Antal (%) Antal (%) Antal bleskift (n) Antal intimvask 41 (70 %) 43 (75 %) Intim hudpleje Antal (%) Antal (%) Antal bleskift (n) Antal intim hudpleje 40 (69 %) 31 (61 %) Tabel 7F Antal bleskift med intimvask og intim hudpleje Note: Manglende oplysninger om intimvask for fire bleskift før interventionen og et bleskift efter interventionen Manglende oplysninger om intim hudpleje for fem bleskift før interventionen og syv bleskift efter interventionen Omkostninger: Borger hjælp af to personer Omkostningsberegningerne er foretaget på baggrund af antagelserne til omkostningsmodellen i bilag 3 samt de præsenterede omkostninger i bilag 3 I tabel 7G er omkostningsmodellens resultat for borgere, der har behov for hjælp af to personer

82 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 80 Omkostninger Per uge (kr) Før intervention Per dag (kr) Per bruger per dag (kr) Per uge (kr) Efter intervention Per dag Per bruger (kr) per dag (kr) Antal bleskift (n) Antal borgere Lønomkostninger 3055,40 436,49 145, ,15 476,31 158,77 Vask af tøj 77,08 11,01 3,67 92,33 13,19 4,40 Vask af sengetøj 57,81 8,26 2,75 73,86 10,55 3,52 Intimvask 9,85 1,41 0,47 9,84 1,41 0,47 Intim hudpleje 34,03 4,86 1,62 27,61 3,94 1,31 Total 3234,17 462,02 154, ,80 505,40 168,47 Tabel 7G Omkostninger opdelt på løn, vask af tøj og sengetøj, intimvask og intim hudpleje (kr) Omkostningsresultater De ugentlige omkostninger for de tre borgere i inkontinensprofilen er udregnet De ugentlige omkostninger er herefter omregnet til omkostninger per dag samt omkostninger per borger per dag Omkostningerne per borger per dag er modsat de øvrige inkontinensprofiler steget fra 154,01 kr før interventionen til 168,47 kr efter interventionen Den største omkostningskomponent er løn til plejepersonalet, der udgør 94 % af de samlede omkostninger per borger per dag før interventionen og 94 % efter interventionen

83 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 81 Bilag 8 - Interviewguide til personale Interviewguide til medarbejdere, kontinensinstruktører og afdelingsledere Tema 1: Beskriv kort jeres opfattelse af inkontinensplejen i afdelingen Hvordan du/i oplever beboernes inkontinens? Hvor meget fylder opgaven i hverdagen? Hvem varetager inkontinensplejen? Hvad er din/jeres uddannelse i relation hertil? Hvad er din/jeres motivation for at arbejde med inkontinensproblematikker? (hvordan oplever I lækager, urin/afføringsinkontinens) Tema 2: Hvordan mener I beboerne oplever deres inkontinens i relation til at omgås andre? Feks i form af lugt, bevægelsesfrihed, lækager og hudgener? Har inkontinens en indflydelse på beboerens humør? Hvis, hvordan? Hvordan påvirker det beboeren at anvende ble? Hvordan påvirker det dig og din pleje, at beboeren er urin/afføringsinkontinent? Tema 3: Hvordan vil I kort beskrive plejen til beboere, der er inkontinente? Nedre toilette? Hudplejen? Skift og skiftetider - døgnrytmer? Noget, der kunne gøres anderledes? Vaner? Udfordringer? Hvordan vurderer I generelt jeres pleje i relation til inkontinens? (særdeles godt, godt, nogenlunde, ringe, særdeles ringe) Tema 4: Hvordan vil I kort beskrive den praktiske hjælp ved bleskift? Når beboeren skal hjælpes, feks liggende, stående og i lift? Når der er lækager - skift og vask af tøj? Hvordan vurderer I generelt jeres praktiske hjælp i relation til inkontinens? (særdeles godt, godt, nogenlunde, ringe, særdeles ringe) Er der noget I gerne vil gøre anderledes? Tema 5: Hvordan vil I beskrive de bleprodukter I anvender? Er bleerne: Behagelige? Nemme at anvende? Umiddelbart velsiddende? Velsiddende efter brug? Kan dagbleen opsuge urinen? Afføringen? Kan natbleen opsuge urinen? Afføringen Lækager - omfang og bletyper? Tema 6: Hvilken viden anvender du/i om inkontinens, når du/i plejer beboeren? Væske, vandladning, sygdomme, andet? Tænker du/i over antal af bleer og typer af bleer I anvender til den enkelte beboer?

84 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 82 Tænker du/i over den tid/ressourcer I anvender til et bleskift? Tænker du/i over arbejdsstillinger, løft, belastninger osv? Tema 7: Hvordan arbejder du/i med inkontinens i afdelingen? Hvordan hjælper du/i beboeren med problemer vedr inkontinens? Dokumenterer du/i i inkontinensplejen i plejeplaner? Drøfter i inkontinens på møder eller på konferencer? Udarbejder du/i inkontinensprofiler for den enkelte beboer? Bidrager du/i alle med løsningsforslag til plejen i forbindelse med beboerens inkontinens? Undersøger du/i løbende, hvad der er af nye produkter og ny viden om inkontinens? Tema 8: Samarbejde i afdelingen Udveksler du/i i afdelingen erfaringer omkring plejen af inkontinente beboere? Får du information og feedback vedrørende inkontinenspleje? Har du/i indflydelse på, hvornår beboeren får hjælp til at skifte ble? Er I enige om udførelsen af inkontinensplejen til den enkelte beboer? Hvordan vurderer I generelt jeres arbejde med inkontinens? (særdeles godt, godt, nogenlunde, ringe, særdeles ringe) Tema 9: Planlægning Hvordan startede i op med TENA produkterne? Efter hvilke principper konverterede i til de nye bleer? Tema 10: Uddannelse Hvordan bestiller i bleer? Hvem har opgaven i afdelingen? Hvordan har i oplevet undervisning og supervision fra SCA? Hvordan fungerer samarbejdet mellem jer? Kontaktpersoner, kontinensinstruktører og medarbejdere? Hvordan har det været at være kontinensinstruktører og kontaktpersoner Tema 11: Opfølgning, Hvad har forbrugsopfølgningerne vist og hvad har i lært hereaf?

85 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 83 Bilag 9 - Tema 1-6 Der er gennemført interview med ledere, kontinensinstruktører og medarbejdere før og efter indførelse af helhedskoncept I det følgende præsenteres udsagn fra disse interview ud fra 6 temaer Tema 1: Inkontinensstatus Tema 2: Inkontinens og relationer Tema 3: Pleje og praktisk hjælp Tema 4: Bleprodukter Tema 5: Viden, kompetencer og læring Tema 6: Samarbejde og netværk Tabel 9A Temaområder for medarbejdernes kompetencer og jobtilfredshed Tema 1: Inkontinensstatus Inkontinensstatus omhandler fire emner: Oplevelse af inkontinens i afdelingen Tids- og ressourceforbrug Hygiejneprodukter Motivation Oplevelse af inkontinens i afdelingerne Afdelingslederne fortæller før interventionen, at beboernes forskellige typer af inkontinens fylder i afdelingerne, især afføringsinkontinens tager meget tid Medarbejderne fortæller: Når katastrofen indtræder, dvs når der er afføring alle steder, på gulve, gardiner osv, det har ikke med bleproduktet at gøre, men det kræver, at vi har viden om inkontinens Nogle beboere bruger bleer for en sikkerhedsskyld, det kan jo gå galt, men de har egentlig ikke behov for det Andre beboere tager bleen af og får derved lækager Lederne fortæller, at medarbejderne ikke altid er gode til at vurdere, om det er de rigtige bleer beboerne får Mængden af opgaver i relation til inkontinens varierer alt efter hvilke beboere, der er på plejecentret Før intervention Tids- og ressourceforbrug Medarbejderne vurderer før interventionen, at de bruger fra en tredjedel til en fjerdedel af deres tid på inkontinenspleje og opgaver relateret hertil, det er nok den største opgave vi har Ofte er det ikke selve bleskiftet, der tager tid, men ting uden om, feks at lifte, at følge beboeren på toilet, vaske hænder, bundskifte, rengøring efter lækager af urin/afføring og bestilling af bleer Der kan gøres flere ting på en gang, men medarbejderne fortæller at: Nogle gange, når en beboer sidder på toilettet, kan man udføre andre opgaver, men nogen gange skal man stå der Det pointeres, at god pleje tager tid, og beboerne får nødvendigvis ikke den optimale tid Det bør ikke gå så hurtigt med toiletbesøgene, fru Hansen skal være tryg og tilfreds på plejecentret Før interventionen fortæller en afdelingsleder, at de har svært ved at få fulgt op på forbrug i en travl hverdag En anden afdelingsleder beskriver, at der ikke er meget fokus på ressourcer, vi har overskredet blebudgettet med 100

86 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 84 % efter vi er gået over til buksebleer, der er rigtig dyre Instruktører fortæller ligeledes, at forbruget af bleer er kæmpestort, vi har fået at vide, at budgettet var for højt Instruktører og medarbejdere kender dog ikke til forbrug af vasketøj i afdelingen Vi bruger nogle produkter i blinde, og sikkert flere end der er tiltænkt Efter intervention Efter interventionen fortæller såvel medarbejdere som afdelingsleder fra et plejecenter vi har ingen våde stole mere, vi har klart færre lækageskift, og stort set ingen bundskift og røde numser To andre plejecentre har ligeledes mindre bundskift og mindre linnedvask Det sidste plejecenter har ikke så mærkbar en forbedring, vi var gode i forvejen på dette område, dog fortæller instruktørerne fra plejecentret, at der er lidt færre bundskift end tidligere Medarbejdere fortæller, at deres bleansvarlige i afdelingen holder øje med forbruget Medarbejdere og ledelse fortæller også, at konverteringen, forbrugsopfølgningen og undervisningen har haft betydning for medarbejdernes opfattelse af forbrug af bleer Vi bruger væsentlig færre bleer i dag end før vi startede med TENA produkterne og undervisningen, det skyldes også færre bundskift og alt det andet Der er dog enkelte beboere, der ikke har fået et mindre forbrug, og det har intet med bleen at gøre Medarbejderne fortæller, at de umiddelbart vurderer, at de bruger samme tid til inkontinensplejen som tidligere inkontinensplejen tager en stor del af arbejdstiden, vi bruger tid om morgenen, midt på dagen osv, men vi sparer tid på færre bundskift, lækager og ved brug af flexbleen En afdelingsleder siger, at tidsbesparelsen er væsentlig, vi sparer ca tre en halv time pr døgn til andre ting, det er mere end jeg havde regnet med, det er en halv medarbejder Hygiejneprodukter På alle plejecentrene giver instruktørerne udtryk for, at såvel beboere som medarbejdere er mere tilfreds med hygiejneprodukter end de tidligere produkter Det bliver svært at vende sig til de gamle bleer igen, de nye er blødere og suger bedre end vores tidligere produkter, Flexbleen er mere praktisk, mere hudvenlig og giver bedre arbejdsstillinger Bleerne er heller ikke så tunge og ubehagelige som de tidligere bleer De går heller ikke i stykker, når man tager dem af, det gjorde de andre, og så kommer der noget underligt fnuller Enkelte af medarbejderne fortæller, de har haft svært ved at sætte flex bæltebleen på, jeg kan ikke bare sætte den fast på tøjet, som der siges den kan, den falder ned, det er nemt nok i sengen Medarbejderne fortæller også, at flere af beboerne siger, at bleerne er rigtig behagelige Motivation Før interventionen gav størstedelen af medarbejderne udtryk for, at deres motivation for at arbejde med inkontinenspleje er god eller meget god En større andel af plejepersonalet svarer efter interventionen, at deres motivation er meget god 54 At der er en sammenhæng mellem dette og beboernes velbefin- 54 Spørgeskema før interview

87 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 85 dende bekræftes ved, at også flere beboere oplevede tilfredshed med bleprodukterne og hjælpen fra plejepersonalet efter interventionen sammenlignet med før

88 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 86 Tema 2: Inkontinens og relationer Inkontinens og relationer omhandler tre emner Lugten af urin Beboernes humør i relation til inkontinens Hjemmebesøg Lugten af urin Afdelingsledere fortæller før interventionen, at man som personale ikke bryder sig om lugten af urin på afdelingerne og undersøger derfor, hvor det kommer fra, og om der er urinvejsinfektioner Nogle beboere har ildelugtende urin, men man trækker sig ikke som personale, men gør en ekstra indsats Afdelingslederne fortæller også, at mange beboere ikke opfatter, at de lugter af urin, nogle af beboerne hænger bukser eller bleer til tørre på radiatorerne Medarbejdere fortæller efter interventionen, at de synes, urinlugten er blevet mindre Dette stemmer overens med, at der er en tendens til, at også færre beboere oplevede lugtgener efter interventionen Beboernes humør i relation til inkontinens Både før og efter interventionen giver beboerne udtryk for, at inkontinens har indflydelse på deres humør Medarbejdere fortæller, at nogle demente kan blive aggressive, hvis de er våde eller har afføring 55, andre bliver kede af det, feks kan inkontinens være et problem for pertentlige damer Andre beboere tager det ikke så tungt Efter interventionen fortæller flere medarbejdere, at de har fået større indsigt i, hvordan de skal være opmærksomme på feks demens og inkontinens som følge af den undervisning, de har fået Hjemmebesøg Ledere og medarbejdere fortæller, at nogle beboere melder fra til at besøge pårørende og deltage i arrangementer, da de er bange for at lugte Medarbejderne fortæller, at beboerne får ofte en større ble på ved hjemmebesøg: Beboerne kan ikke lide at lugte, når de er ude blandt andre mennesker En afdelingsleder fortæller, at det er mere ok på plejecentret at bruge bleer end ude, måske fordi hjælpen også er tættere på, og fordi der også er andre, der har samme problem Dette svarer overens med beboernes udsagn, hvor størstedelen af beboerne ikke har problemer med at være i selskab med andre, underforstået på plejecentret 55 Se i øvrigt bilag 2 vedrørende inkontinens og demens

89 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 87 Tema 3: Pleje og praktisk hjælp Pleje og praktisk hjælp omhandler følgende emner: Nedre toilette Hudpleje Oplevelse af praktisk hjælp Vurdering af pleje Før intervention Nedre toilette Afdelingslederne giver før interventionen udtryk for at nedre toilette kunne godt gøres bedre, men tiden er der ikke Mange beboere får feks ikke tilbudt at vaske hænder i forbindelse med toiletbesøget Det er ikke værdigt fortæller en afdelingsleder, nogle gange foregår toiletbesøg tju-hej og ud at spise bagefter, det er ikke ok Vi er ikke gode nok til at tage drøftelserne hvordan har du vasket hænder med hinanden Afdelingslederne er før interventionen enige om, at der er mangler ved plejen, ved toiletbesøg, ved håndhygiejne - både medarbejdernes og beboernes, men det er opgaver, der tager tid Også de fysiske rammer har betydning for inkontinensplejen Det kan også være besværligt at komme til ude på toilettet, beboeren burde ind i sin seng, men sådan hænger dagen ikke sammen Efter intervention Før intervention Efter intervention Før intervention Medarbejderne fortæller efter interventionen, at nogle beboere er blevet betydeligt nemmere at skifte, bleerne fungerer bedre Nedre toilette er også blevet bedre, men der er et stykke vej endnu En af afdelingslederne siger omkring nedre toilette, at det fortsat ikke altid er ok, men der er dog sket ændringer Medarbejderne foretager nu hyppigere nedre toilette inde i sengen, hvor man kan se, hvad der foregår Hudpleje Instruktørerne fortæller, at der er forskel på, hvordan medarbejdere foretager hudpleje Vi kan mærke på hudproblemerne, når der er vikarer, det faste personale er bedre Der er også forskel på de mandlige og kvindelige beboere, mænd ønsker ikke, at der bruges så meget tid på inkontinenspleje, det skal bare overstås Kvinder derimod vil oftest gerne have, at der bruges tid på dem Efter interventionen fortæller såvel ledere som medarbejdere, at der ikke er mange beboere, der har hudproblemer i forbindelse med brug af ble Medarbejdere fra et af plejecentrene fortæller, de heller ikke havde hudproblemer før interventionen Oplevelse af praktisk hjælp Medarbejderne fortæller før interventionen om beboere, der er meget nervøse for at blive liftet, de er bange for at vi taber dem Et andet problem er pladsmangel, det kan være svært at få plads til to personaler Andre beboere rører det ikke, det går fint med liften Der kan også være praktiske problemer med at nå at hjælpe beboeren i tide, feks når aftenvagten skal vente på en kol-

90 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 88 lega fra en anden afdeling En aftenvagt fortæller, jeg prøver at trække det feks 15 minutter indtil min kollega kommer Efter intervention Efter interventionen giver medarbejdere og instruktører på samtlige plejecentre udtryk for, at arbejdsstillingerne er bedre ved TENA hygiejneprodukter end de tidligere Det er blevet lettere at skifte nogle af beboerne, hvor vi tidligere var to, kan en medarbejder nu flere steder skifte beboeren Flex bæltebleen har klart givet bedre arbejdsgange, man skal lige øve sig nogle gange, så man er sikker på, at bleen sidder ordentligt, men når man har fået taget, er flexbleen nemmere, både når beboeren ligger i sengen, sidder ned eller står op Man undgår mange bøjninger og vrid, og man kan binde flexbleen både foran og bagpå alt efter, hvordan beboeren står Man behøver ikke tage hele bleen af, når beboeren er på toilettet, bleen kan være halvt på pga velcro båndet, og frem for alt, man behøver ikke at give beboeren trusser på En afdelingsleder understøtter disse udsagn arbejdsstillinger og løft er blevet bedre, det er også noget, vi snakker om Vi har ikke så ofte sygemeldinger pga dårlige rygge En medarbejder fortæller, det kan godt være, man glemmer de gode arbejdsstillinger ind imellem Før intervention Efter intervention Vurdering af plejen Afdelingsledere og medarbejdere vurderer deres pleje i afdelingerne før interventionen som god eller meget god Alle på nær en af de interviewede medarbejdere vurderede før interventionen, at inkontinensplejen kunne gøres bedre Efter interventionen finder flere medarbejdere dog, at deres indsats har været meget god sammenlignet med vurderingen før interventionen I interviewene siger alle, den er i hvert fald bedre end før 56 Medarbejderne siger i interview, vi er blevet meget bevidste, nu skal det være ekstra, ekstra godt Det er ikke beboeren, der skal passe til bleen, men bleen der skal passe til beboeren Dette stemmer overens med beboernes opfattelse, idet flere svarer, at efter interventionen hjælper plejepersonalet dem med deres inkontinens (se kapitel 5) 56 Spørgeskemaundersøgelse med medarbejdere før fokusgruppeinterview

91 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 89 Tema 4: Bleprodukter Bleprodukter omhandler flere emner: Behagelige og velsiddende bleer Dagble og natble Lægkager og afføringsinkontinens Vasketøj Før intervention Behagelige og velsiddende bleer Før interventionen oplever medarbejderne, at bleerne ikke er nemme at sætte på, beboerne skal holde i den ene side og så smutter de af Tapebleer kan bruges, når beboeren er i sengen, men de er ikke velsiddende En medarbejder fortæller: Der findes mange gode produkter til børn, men jeg har på fornemmelsen, at vores bleer ikke er så gode som dem Vores beboere er våde på huden Ældre menneskers hud er lige så sart som børns 57 På flere plejecentre kommenteres nettrusser, en medarbejder siger Nettrusser er ikke godt for en med sukkersyge, de strammer Andre medarbejdere fortæller, at nettrusser er besværlige at tage på og ikke godt for arbejdsstillingerne, og så skal de klippes op, de strammer Efter intervention Før intervention Efter intervention Efter interventionen fortæller medarbejderne, at bleerne er behagelige, nemme at anvende og de er velsiddende efter brug Det har været nogle supergode bleer, hudvenlige, suger godt og nemme at arbejde med Flex bæltebleen sidder rigtig godt og frem for alt, vi skal ikke bruge nettrusser Dagble og natble Før interventionen fortæller medarbejdere, at dagbleen kan suge urin, men ikke afføring Flere medarbejdere fortæller, at bleerne ikke er nemme at sætte på og oplever dem ikke som velsiddende De er heller ikke velsiddende efter brug, når de er våde glider de ned Dag- og natbleen kan godt suge urinen, det kommer dog an på, hvor længe beboeren har den på Medarbejderne fortæller, også, at det gælder om at finde den rigtige ble såvel dag som nat En medarbejder fortæller bleerne er dog nemmere at forme end i gamle dage, men der skal øvelse til, og buksebleer virker godt Efter interventionen fortæller medarbejderne, at dagbleen kan opsuge urin, og det kan holdes inden for bleen, hvis den er sat ordentligt Natbleen kan holde urinen, hvis skiftetiderne overholdes Bleerne er nemmere at forme, end dem vi anvendte tidligere, en kontinensinstruktør siger, bleen holder på afføringnoget bedre end de tidligere bleer 58, eller det ligger bedre i bleen, men det er 57 Flere af medarbejderne beskriver, at de selv har prøvet at gå med ble i undervisningssituationer, og oplever det som ubehageligt, især fordi de fylder 58 Dette modsiger borgernes udtalelser (se kapitel 5)

92 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 90 en kombination, for beboerens mave er også bedre reguleret nu, vi har prøvet med nogle frø/kapsler i denne periode 59 Lækager - afføringsinkontinens Før interventionen fortæller en afdelingsleder, at nogle beboere i forbindelse med afføring leger med tingene Her er det en større opgave at vaske beboeren og lejligheden, men personalet går alligevel på med krum hals Der tages hensyn til gravide medarbejdere, der kan have kvalme, og ufaglærte sendes ikke ind Medarbejdere fortæller, at det varierer, om man har beboere med disse tendenser på afdelingerne, men de fylder rigtig meget i hverdagen Når der er lækager, kan det skyldes, at den har været sat forkert, eller beboeren selv har flyttet på bleen Disse forhold forekommer også efter interventionen Vasketøj Medarbejderne fra et plejecenter fortæller, der er mindre vask af, sengetøj og tøj Vi kan mærke det om morgenen, at der ikke er meget sengetøj, Vi vasker selv tøjet på hver etage her i huset Medarbejdere fra et andet plejecenter fortæller, at bleforbrug og vasketøj er blevet mindre, mens aftenvagten siger, det er bestemt ikke blevet mindre hos en bestemt beboer, han tager altid bleen af osv Et tredje plejecenter fortæller, at de stort set vasker det samme som tidligere, måske lidt mindre Vi var gode i forvejen 59 Resultatet fra det semistrukturerede interview med borgerne viser, at en lavere andel af borgerne svarer, at bleen kan opsuge urinen efter interventionen sammenlignet med før interventionen For dagbleen gør det modsatte sig gældende, idet en større andel af borgerne efter interventionen svarer at dagbleen kan opsuge urinen sammenlignet med før interventionen

93 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 91 Tema 5: Viden, kompetencer og læring Tema viden og kompetencer omhandler emnerne: Medarbejdernes uddannelse generelt Uddannelse i afdelingen herunder a) logistik og E-handel b produktvalg c) uddannelse og d) netværk med kontinensinstruktører og kontaktpersoner Medarbejdernes dokumentation Medarbejdernes uddannelse generelt Afdelingslederne fortæller, at medarbejdernes uddannelse afhænger meget af, hvilken skole de er uddannet på Niveauet i medarbejdernes uddannelse virker meget forskelligt, det er nødvendigvis ikke assistenterne, der er de bedste De beskriver også, at den faglige baggrund omkring hygiejnen ikke er stor Medarbejderne er enige i, at deres uddannelse er af varierende karakter sygdomslæren lærte vi på skolen, plejen i praktikken Det er først ude i det virkelige liv, man lærer kompleksiteten, De ældre har mange sygdomme samtidig Instruktørerne fortæller, at de i deres uddannelse har haft anatomi, hygiejne, mikrobiologi og fik fortalt om en til to bletyper Holdning i uddannelsen var, at var bleen våd, skulle der skiftes I dag kan moderne bleer genanvendes, hvis de ikke er våde, men de bleer, vi har nu, virker ikke ordentligt, hvis de har været taget af, er de ikke lette at få på igen I uddannelsen var der heller ikke fokus på, de mange andre forhold, der er væsentlige i inkontinensplejen Før intervention Efter intervention Uddannelse i afdelingen Kontinensinstruktørerne er enige om, at de får ikke ny viden om inkontinens Blefirmaer fortæller om deres bleer Instruktørerne fortæller, at man ikke altid spekulerer på at undgå bleskift, feks ved at få styr på vandladning eller regulere afføringen Det forebyggende er vigtigt, det nemme er at tage bleen Vi er hurtigere til handling end til at få analyseret, om det er relevant at sætte en større ble på Begrundelsen for ikke at analysere er, at man skal sætte sig en time for at reflektere, og vi reflekterer når vi går hjem En instruktør fortæller, at når en beboer var våd før, så tænkte jeg på en større ble, tænkte ikke på, at der kunne være andre faktorer En anden instruktør fortæller, at vi overvejer nu, hvor meget hun har drukket, om hun har været sengeliggende nogle dage, kan det være det - vi kommer længere ud i cirklen af forskellige overvejelser, nogle er bedre end andre Forbrugsopfølgningen har ikke kun handlet om hygiejneprodukter, der er mange ting, vi er blevet bevidste om, jeg går heller ikke ud og tager en hvilken som helst ble mere, instruktørerne fortæller, SCA konsulenterne har været fantastiske, der er ikke nogen ting, der har været for petitesseagtigt, de brænder for det Disse udsagn understøttes af instruktører, medarbejdere og ledere, der efter interventionen vurderer deres viden til at være bedre end før Vores pleje er nu god til særdeles god, dvs bedre end før, men vi kan altid blive bedre endnu Den øgede viden begrundes i TENA bleerne, der er af bedre kvalitet Vi har

94 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 92 fået en viden, hvor vi kan forholde os problemorienteret til plejen og til produkterne Efter intervention Efter intervention Konvertering Tidligere bestilte plejecentrene bleer til et fælles depot, hvor plejepersonalet hentede bleerne til beboerne og lagde dem i deres lejlighed En af afdelingslederne fortæller om en leverance før interventionen, at vi har en god dialog med det nuværende firma, vi har ingen problemer med at få bleer, men bleerne er dog nogle gange de forkerte, det gør vi opmærksom på, og det hjælper et stykke tid, og så sker det igen Bestilling af bleer og leveringen foregår efter interventionen til hver enkelt beboer via bestillingskort eller telefonisk henvendelse til SCA 60 På grund af pladsmangel på stuerne opmagasineres nogle bleer i depot Flere plejecentre har haft problemer med forsendelsen af bleer: I starten havde vi mange problemer med at få sendingerne ud til tiden, så vi måtte i starten bruge vores egne gamle bleer Posten har også svært ved at forstå, at de ikke skal levere dem i kælderen Siden har vi bestilt over nettet, det har fungeret fint En afdelingsleder fortæller: Det har været svært at få alle medarbejdere til at forstå, at de skal udfylde og sende bestilling af sted, når man har få bleer tilbage Nu kan de ikke bare gå ned i kælderen og hente dem Medarbejderne fortæller, at de efterfølgende ser fordelene ved konverteringen, der er lagt mange kræfter i, at vi fik de rigtige produkter fra starten, så allerede her har vi fået en del viden og undervisning Forarbejdet giver gevinst, det ser vi først nu her bagefter Bestilling og levering af bleer Det har været kontaktpersonernes eller kontinensinstruktørernes ansvar at bestille bleer Medarbejderne fortæller: Det fungerer ikke altid, enten fordi kontaktpersonen har ferie eller er syg, og der ikke er nogen, der tager over, eller fordi der bestilles for sen Kontaktpersonerne fortæller omvendt, at de tjekker bestillinger hver dag Vores kolleger er ikke altid gode til at bestille, det tager ca tre dage at få leveret bleer og nogle gange længere Vores kolleger ser heller ikke i depotet, om bleerne er der, hvis de ikke er på stuen t 61 Har medarbejderne lånt bleer hos hinanden, fortæller de: Vi leverer til hinanden igen, når vi har fået bleerne til vores beboer En instruktør fortæller, at medarbejderne har haft svært ved at gå helt ind for arbejdet med bleerne, de her er et projekt og vi skal tilbage til det gamle sy- 60 SCA konsulenter fortæller, at beboerne fik TENA hygiejneprodukter svarende til samme absorptionsniveau og antal produkter pr døgn som ved den tidligere leverandør SCA konsulenter fortæller om opstartsfasen, at medarbejderne får her en viden, som efterfølgende medfører, at de har et ønske om at ændre valg af hygiejneproduktet, såfremt det er relevant Ændringerne foregik i en dialog mellem henholdsvis SCAs konsulent, kontaktpersoner og kontinensinstruktører på plejecentret, hvor de udfyldte et konverteringsskema (se afsnit 41, tabel 41) 61 Undersøgelse i Odense Kommune viser at medarbejderne generelt er tilfredse med forbrugsstyringen (Odense 2008)

95 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 93 stem igen snart, så det kan være svært at se formålet fekstager min kollega den sidste pose med bleer i papkassen, men tager ikke bestillingssedlen ud og giver mig den En anden instruktør fortæller jeg har brugt rigtig meget af min tid på indkøringen Vi har lavet en procedure for, hvordan man leverer her, men det er ikke nok, hvis man skal gøre det ordentligt Mine kolleger har lagt tingene ind til mig, fordi de ikke kan overskue det De skulle have sagt, de manglede bleer onsdag i sidste uge i stedet for den dag, der mangler Instruktøren foreslår, at der er en længere indkøringsperiode, inden de nye produkter kommer så systemerne kommer til at fungere Efter intervention Forbrugsopfølgning SCA konsulenten og kontinensinstruktøren i afdelingen følger løbende forbrug af inkontinensprodukter, og der udarbejdes forbrugsopfølgninger på hver enkelt beboer SCAs konsulenter fortæller: Det er vores erfaring, at der ved denne forbrugsstyring sker en forbrugsoptimering, vi anvender resultaterne til at sætte fokus på, hvor der er forbedringspotentialer i forhold til den enkelte beboer Vi foretog to gange i projektforløbet en systematisk re-konvertering i et samarbejde med kontaktpersoner og kontinensinstruktører, og her fik vi nogle konstruktive drøftelser om forbrug og den enkelte beboer SCA konsulenterne fortæller, at ledelsen løbende får tilbudt evalueringer for at få justeret mål og midler Forbrugsopfølgningen har været medvirkende til, at der ikke blot er sparet bleer, men også at der er sparet tid En medarbejder siger: Det har helt klart kunne mærkes, at vi er blevet mere bevidste omkring vores forbrug af bleer, og at der ikke skal skiftes tøj hver gang, vi er hos hr Hansen En anden medarbejder fortæller: Forbrugsopfølgningen ser rigtig fin ud, vi har lige gennemgået den, og vi har reduceret forbruget De siger, vi også har sparret tid, når vi ikke skal skifte tøj på beboerne De fortæller videre, at der er beboere, vi ikke kan spare yderligere bleer ved, feks hr Hansen, der selv går på toilettet Han bliver våd, det har ikke noget med bleen at gøre Som nævnt tidligere fortæller en afdelingsleder fra et andet plejecenter, at der er sparet væsentligt på bleforbruget og tidsforbruget i afdelingen Efter intervention Uddannelse Om Kontaktpersonkurset og 112 kurset fortæller kontaktpersonerne, at de to kurser var relevante, vi lærte lidt om forskellige ting, all-around om inkontinens, bletyper osv, undervisningen var godt planlagt med drøftelse og, pauser, og vi fik forskelligt materiale Om Kontinensinstruktørkurset pointerer alle instruktører, at kursuset er væsentligt, idet det giver kontakter, men kurset kunne med fordel deles op til målgruppen plejecentre og hjemmepleje og til andre feks sygehusvæsnet En instruktør, at det har givet en ballast, det har været lærerigt, men flere ting var ikke relateret til det, vi arbejder med på plejehjem Det foreslås at temaer som demens, urin- og hudproblemer og forskellige værktøjer til monitorering feks forbrugsopfølgning, analyser eller udarbejdelse af inkontinensprofiler Nogle af afdelingslederne fortæller, at de har haft et ønske om at deltage på internatkurset for at få samme viden som instruktørerne og for at kunne indgå i

96 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 94 samarbejdet Det er et område, der fylder så meget i hverdagen, så det vil jeg prioritere, siger en afdelingsleder Om undervisning i afdelingen Her er oplevelserne delte Kontaktpersoner og kontinensinstruktører fortæller de har hørt indholdet på de tidligere kurser, og oplever det lidt som gentagelse, vi kunne pleje beboerne imens vores kolleger deltager i undervisningen Andre instruktører fortæller, at de gerne deltager i undervisningen, da de her kan høre, hvad deres kollegaer har af viden eller ikke har, men for at få det fulde udbytte på denne måde bør undervisningen være tilrettelagt anderledes Nogle medarbejdere fortæller, at det var en genopfriskning af tidligere viden Andre igen fortæller, de lærte flere ting, der havde indflydelse på beboerens adfærd i relation til inkontinens Undervisningen i demens inkontinenspleje, det kunne jeg bruge lige efter Jeg har en beboer, der er demensinkontinent, som jeg hare svært ved at hjælpe om morgenen De svar, jeg fik i undervisningen, hjalp rigtig meget, så jeg fik løst problemet En afdelingsleder fortæller, at der løbende kommer nye medarbejdere, hvorfor der er et behov for undervisning, og der analyseres nu mere omkring den enkelte beboer for at finde problemet og den rette løsning og pleje Supervison i afdelingen Der er løbende foregået supervison af personalet både i dagligdagen Alle medarbejdere og afdelingsledelser fortæller, at SCA konsulenterne har været meget kompetente, engagerede og dygtige og vi kommer til at mangle dem, vi kunne altid komme til dem med problemstillinger, som så blev løst Det har også været muligt for vagterne at kontakte SCA konsulenterne, vi kan også ringe kl 2200 om aftenen, når vi har aftalt det Før intervention Efter intervention Dokumentation Medarbejderne på et plejecenter fortæller, at vi dokumenterer på døgn og ugeplanen, og skriver kun om inkontinens, hvis der er store afvigelser, feks hvis der skal skiftes til større bleer, fordi beboeren er meget våd Vi skriver ikke analysen Medarbejdere fra et andet plejecenter fortæller det samme og supplerer, vi diskuterer også problemstillinger ved vagtskifte eller inden for vores egen vagt Medarbejdere fra et tredje plejecenter fortæller, at de giver beskeder til hinanden om inkontinens på små papirlapper Flere af medarbejderne fortæller, at de har fået en forståelse for, hvor vigtigt analyse af inkontinens er Når der dokumenteres, er det i dag mere fagligt Medarbejdere fortæller, hvis det går, som det plejer, eller beboeren blot er våd en enkelt dag, så dokumenterer vi ikke, men hvis beboeren er drivvåd tre dage i træk, så går vi ind og spørger til det Efter interventionen fortæller en afdelingsleder: Der er nogle medarbejdere, der dokumenterer mere, efter vi har fået TENA produkter og undervisning Generelt er niveauet løftet, man kommer også med kritiske spørgsmål En anden leder fortæller, at medarbej-

97 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 95 derne ikke skriver meget, det er en hårdt presset gruppe, det er svært i forvejen at dokumentere i vores system Det øgede fokus på dokumentation kan være inspireret af, at medarbejderne to gange i projektperioden udfyldte dagbøger vedrørende den enkelte beboers inkontinens samt plejen

98 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 96 Tema 6: Samarbejde og netværk Læring omhandler følgende emner: Bidrag til løsningsforslag Opsøgende i forhold til nye produkter Skiftetider - enighed og uenighed i plejen Feedback Netværk Før intervention Efter intervention Før intervention Bidrag til løsningsforslag Medarbejdere fortæller: Vores aftenvagter er gode til at tale sammen om, hvad de har gjort og hvordan det virker En anden medarbejder fortæller, vi siger til vores bleansvarlige, hvis det skal laves om, men der ligger ingen rigtig analyse til grund for det, vi beslutter, men vi vil gerne bryde med den onde cirkel og snakke det igennem Andre medarbejdere fortæller, at der analyseres i nogle tilfælde frem til beboerens problem Der udfyldes en livshistorie, og det er kontaktpersonen, der gør det, hun spørger sjældent de andre Der gøres status på den enkelte beboer en gang om måneden Medarbejdere fortæller, vi analyserer beboerne, hvornår de får vanddrivende medicin osv, de fleste beboere får morgen og middag, derfor har de hyppigere vandladning om formiddagen, så her er der flere skift En anden medarbejder fra et andet plejecenter fortæller, vi ser også på medicinen, hvis beboeren har afføring om natten, det bør foregå om dagen Inkontinenspleje er ikke pleje i forhold til skiftning af ble, men er hele borgerens situation Opsøgende i forhold til nye produkter Medarbejderne på et plejecenter fortæller: Vi undersøger ikke om der findes andre produkter, vi har dem vi har, men vi kunne godt tænke os nogle andre produkter Efter interventionen fortæller medarbejdere, at de nu er opmærksomme på, at der findes andre produkter og muligheder, det er ikke borgeren, der skal passe til bleen, men bleen der skal passe til borgeren Det er ærgerligt, at det ikke er personalet, der bliver spurgt til råds, når der skal indkøbes bleer Vi kan bedre beskrive, hvordan vi bruger mindre tid og færre bleer ved valg af andet koncept, altså at vi sparer penge Medarbejdere fortæller, at de efter interventionen vurderer bleer på en anden måde end tidligere Feks brugte en beboer tidligere kun store bleer, nu er hun gået ned i blestørrelse Kontaktpersonerne fortæller, at hvis jeg skal se på om bleen er for stor, har jeg nogle ekstra, som de kan få en dag eller to, hvorefter vi kan bestille De kommer til mig for at drøfte problemerne med deres beboere En anden medarbejder fortæller, at hun ikke tidligere fortalte kolleger, når hun havde problemer, men at hun efter interventionen drøfter problemstillinger vedrørende inkontinens med kolleger, Kollegaen foreslog, at jeg undersøgte urinen På et af plejecentrene fortæller medarbejderne, at vi har ik-

99 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 97 ke haft så meget tid til at tale om inkontinens, da vi har været for lidt personale Før intervention Skiftetider - enighed og uenighed om plejen Instruktørerne fortæller, at der er forskellige holdninger til inkontinensplejen i afdelingerne Vi er ikke alle enige med hinanden vagterne imellem, beboerne kan ligge og sejle i sengen om morgenen Instruktørerne fortæller, at alle beboere har nogle små detaljer, der skal tages hensyn til i plejen Det kan feks være beboere, der vil sove længe Det er svært at ændre toilettider, det styrer vagterne selv sammen med beboerne Aftenvagten kan også henvende sig til dagvagten, hvis bleen er våd, og høre om der kan skiftes ble om eftermiddagen En anden grund til de forskellige holdninger er også, at der bruges en del vikarer i feks weekenderne Det er især weekendholdet og natholdet, der gør tingene anderledes Det er holdningsrelateret om beboeren skal sove, eller om beboeren skal op/skiftes Dagvagterne er mere enige Efter intervention En afdelingsleder fortæller, at der er de samme drøftelser med hensyn til skift og skiftetider som tidligere, men man er mere kritisk i forhold til den ble beboeren har på Der er få, som bliver bundskiftet, og det er ikke nødvendigvis bleen, det kan være fordi, de piller En instruktør fortæller, at der ikke er den store utilfredshed vagterne imellem, vi har et faktuelt udgangspunkt at drøfte ud fra i dag, hvor viden bliver lagt til grund En kontinensinstruktør fortæller: Vi har bleskemaer, og det står på skemaet, hvad der skal gøres, så det er det, der bør gøres Instruktørerne fortæller, at det er blevet en lille smule nemmere at drøfte med vagterne, men det er de grundlæggende holdninger til plejen, der skal ændres Der er flest problemer fra nat til dag, Flere instruktører fortæller, at nattevagterne i projektet har været lidt ude i periferien, fordi de går på tværs af afdelingerne, og på den måde ikke har fået samme information om SCA helhedskoncept Feedback Cirka halvdelen af medarbejderne beskriver, at de har fået feedback af afdelingslederen før interventionen, hvorimod dette var faldet til ca en fjerdedel efter interventionen I stedet får flere feedback af kontaktpersonen efter interventionen (ca 27 %) sammenlignet med før interventionen (ca 18 %) En årsag kan være, at kontaktpersonerne via undervisning har fået større indsigt og viden omkring deres rolle i forhold til at give feedback til medarbejderne 63 Medarbejderne beskriver med lige stor andel at de modtog feedback fra kollegerne før og efter interventionen Kollegernes feedback, dvs kommentarer til plejen og videregivelse af erfaringer giver den enkelte medarbejder input i forhold til inkontinensplejen af den ældre 63 Resultat fra spørgeskemaundersøgelse inden fokusgruppeinterview med medarbejdere og kontinensinstruktører

100 Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune 98 Netværk Som en del af TENA services udpeges blandt medarbejderne kontinensinstruktører og kontaktpersoner, der har specielle funktioner SCAs konsulenter fortæller: Det er afdelingslederen, der definerer disse funktioner, de bør definere, hvilken rolle instruktører og kontaktpersoner har Vi opfordrer også til, at kontaktpersoner og kontinensinstruktører har en dialog med lederen derhjemme om, hvilken rolle de skal have samt, hvordan de skal få deres nye kompetencer i spil i afdelingen til glæde for beboere og kolleger Ved de halvårlige status og planlægningsmøder og ved forbrugsopfølgningsmøder mv følger SCA konsulenterne op på kurser om, hvorvidt kontaktpersonens og kontinensinstruktørens kompetencer udnyttes hensigtsmæssigt Internt netværk Instruktørerne fortæller, at de er blevet bedt om at være instruktører af afdelingsledere straks efter projektet startede Vi havde ikke rigtig tid til at finde ud af, hvad det indebar Instruktørerne fortæller alle, at de var meget interesseret i inkontinensprojektet: Det er et emne, vi kunne gøre noget ved, og det lød rigtig spændende De fortæller videre: Vi var motiverende og kunne se gevinster og udfordringer For os var det bla vigtigt at gøre det på den rigtige måde Omvendt siger instruktørerne, at de måske ikke har fyldt deres rolle ud De har brugt mig som før, jeg har ikke været god til at være synlig, jeg har været lidt presset En anden instruktør fortæller, at der har været nogle dygtige kontaktpersoner i afdelingen, der har stået for bestilling af bleer mv, det behøver ikke at være kontinensinstruktører,man burde tage konstruktionen op til overvejelse En tredje instruktør fortæller, at jeg har formidlet ting om inkontinens om aftenen til vikarer og ufaglærte, det er måske denne målgruppe, der har størst brug for vores viden Udsagnene stemmer overens med medarbejdernes oplevelser, de fortæller, de ikke har haft særlig gavn af kontinensinstruktørerne Vi ved ikke, hvad de har lært på internatkurset, men de kan ikke mere end os En anden medarbejder fortæller, vores kontaktpersoner har ikke fungeret særlig godt, den ene instruktør har båret det - sammen med afdelingslederen Det skal fremhæves, at i interventionsperioden var der bortfald af såvel kontaktpersoner som kontinensinstruktører på flere plejecentre pga af andet arbejde, sygdom og barselsorlov Det eksterne netværk, samarbejdet med andre kontinensinstruktører og kontaktpersoner, har ikke været muligt i projektperioden, hvor hovedopgaven har været at få indført bleer i egen afdeling og lære via undervisning og supervision SCAs konsulenter fortæller, at kontinensinstruktører og kontaktpersoner har mulighed for en kontinuerlig kontakt med SCA konsulent, og to gange om året får kontaktpersoner og instruktører opdateret deres viden på inkontinensområdet