Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Relaterede dokumenter
Grundvandskort, KFT projekt

Størrelsen på den fremtidige vandressource

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort)

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

Oversigt over opdatering

Klimaeffekter på ekstremværdi afstrømninger

Klimaændringers indflydelse på vandløbsafstrømning og grundvandsforhold

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort)

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Klimaekstremvandføring

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER

Modelanvendelser og begrænsninger

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Bæredygtig vandforvaltning i fremtiden

Fælles Grundvand Fælles Ansvar

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Fremtidens regn. IDA Miljø møde 28/ Ida Bülow Gregersen

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Klimaets betydning for de kommunale veje

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver

grundvandskort i Kolding

Nitrat retentionskortlægningen

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling

Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kapitel 1. Sammenfatning

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

KLIMATILPASNING AF DANMARK. IDAs KLIMATILPASNINGSSTRATEGI

Ansøgning om reguleringsprojekt

Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29

Den kvantitative vandmodel

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Velkomst og introduktion til NiCA

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Vejret i Danmark - august 2015

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Opskalering og potentiale for implementering

Hydrologisk modellering. 6. november 2013

Seneste nyt om dansk klima

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Farvel til minimumsafstrømningen?

November Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Håndtering af. ved LAR

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Afvandingstilstanden påvirkes af den terrænnære grundvandsstand

WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016

Vandføringens Medianminimum Qmm

SÅRBARHED HVAD ER DET?

N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Vejret i Danmark - vinteren

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

Transkript:

Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Change in shallow gw-level (m) <-2-2 - -1.5-1.5 - -1-1 - -0.5-0.5-0.5 0.5-1 1-1.5 1.5-2 >2 Beregninger af klimaeffekter på hydrologi og grundvand Nuværende klima Fremtidigt klima Nedskalering og bias korrektion Global Regional Hydrologisk Model Skala 100-250 km 10-25 km 50-500 m Skala

Resultater ( screening ) Modelberegnede ændringer i grundvandstand og grundvandsdannelse (incl. usikkerheder) for A1B scenariet for 2021-2050 i forhold til 1991-2010 præsenteret på landsdækkende kort (leveret som digitale kort på: www.klimatilpasning.dk): Ændring i grundvandstanden for det øverste frie grundvandspejl (middel og max) Ændring i grundvandsdannelsen (middelværdi og lav) i den dybde hvorfra grundvandsindvinding typisk foregår (30-50 m.u.t) Usikkerheden på ændringer i grundvandstande og grundvandsdannelser vist på portalens kort

DK-model - Den hydrologiske model Syv del-modeller: Horisontal opløsning: 500 m Vertikal opløsning varierende antal lag og tykkelse www.vandmodel.dk Delmodel Samlede landareal (km 2 ) Aktive grids pr. lag Omr. 1 Sjælland 7163 37569 Omr. 2 Sydhavsøerne 2042 13885 Omr. 3 Fyn 3473 24009 Omr. 4 Sønderjylland 7897 35869 Omr. 5 Midtjylland 11578 49993 Omr. 6 Nordjylland 9934 47649 Omr. 7 Bornholm 2358 10106

Hvorfor er usikkerhed særlig vigtig i relation til klimaeffekter? Hydrologiske modeller kan ikke kalibreres imod data for fremtidige forhold -> større simuleringsusikkerhed

Change in shallow gw-level (m) <-2-2 - -1.5-1.5 - -1-1 - -0.5-0.5-0.5 0.5-1 1-1.5 1.5-2 >2 Effekter af klimaændringer På ferskvandskredsløb og grundvand Emission scenarier Forskellige klimamodeller (GCM + RCM) Nedskalering og biaskorrektion (Delta change/histogram kor.) Hydrologisk model (parameter værdier) Naturlig variabilitet af klimasystemet Nuværende klima Fremtidigt klima Nedskalering og bias korrektion Global Regional Hydrologisk Model Skala 100-250 km 10-25 km 50-500 m Skala

Afvejning af usikkerheder Relative importance of different sources of uncertainty (Hawkins and Sutton, 2009 & 2010) UK dekade usikkerheder påp nedbør Blå: Usikkerhed som følge af globale klimamodel(gcm) Grøn: Usikkerhed som følge af klima emissions scenarie Orange : Usikkerhed som følge af intern (naturlig) variabilitet

Koncept for usikkerhedsvurdering \INPUT PARM INPUT USIKKERHED Tør klimamodel ARPEGE CNRM min Midt i Ensemble ECHAM SMHI mid Våd klimamodel BCM SMHI max PARAMETER SCENARIE (LAV) PARAMETER SCENARIE (HØJ) VARIATIONS BÅND -Parameter -Input (grid og opland) max min mid 8

Usikkerheder på klimamodelprojektioner Lauren P Seaby PhD studie www.hyacints.dk Foreløbige resultater Data fra 11 klima modeller i ENSEMBLES projektet (A1B)

10

Vandbalance for Sjælland Total Error ENHED: 0 mm pr. år UZ-Storage change 0 Infiltration: REF = 342 TØR = 258 VÅD = 402 Pumping 19 SZ-Storage change 0 OL-Storage change 0 Infilt. incl. Evap 342 180 Nedbør REF = 755 TØR = 670 Precipitation 755 VÅD = 835 Snow-Storage change 4 Overfladisk afstrømning REF = 47 TØR = 44 Canopy-Storage change 0 OL->river/MOUSE VÅD = 53 47 Grundvand til overfladevand REF = 125 TØR = 72 Base flow to River 0 5 Drain to river VÅD = 159 120 Fordampning REF = 536 TØR = 556 Evapotranspiration 536 VÅD = 552 REF: Reference 1991-2010 To forskellige Klimamodel Input 2021-50: Tør: ARPEGE CNRM Våd: BCM SMHI 11

Ændring i øvre grundvandstand 2021-2050 (gennemsnit Sjælland) Ændring i median grundvandsstand (delta change) Ændring i høj grundvandsstand (delta change) 1 1 ændring (m) 0.5 0-0.5-1 ændring (m) 0.5 0-0.5-1 Klimamodel Klimamodel 12

Dybde til øverste grundvandspejl BCM SMHI Ændring i øvre grundvandspejl nær fremtid 13

Ændring i dybde til øvre grundvandspejl (Sjælland 2021-50) År til år variationer for forskellige GCM/RCM input 0.5 Dybde til øvre grundvandsspejl Årsmiddel 0 ARPEGE-CNRM Dybde (m) -0.5-1 -1.5-2 ARPEGE-DMI BCM-DMI BCM-SMHI ECHAM-DMI ECHAM-ICTP ECHAM-KNMI ECHAM-MPI ECHAM-SMHI HADQ0-ETHZ -2.5 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 HADQ0-HC REF År 14

Præsentation af data på portal Forslag til hvordan data vises på portal: Ændrede grundvandstande vises for model centralt i ENSEMBLE : Max ændring i karakteristisk høj grundvandstand BCM SMHI Ændring i karakteristisk høj grundvandstand ~ overskridelse ca. hver 15-20 dage pr. år i gennemsnit Ændringer i grundvandstande vises på kort i 500 m opløsning Ændring i grundvandsdannelse vises i aggregeret form for Vandplan deloplande Ændring i grundvandsdannelse vises evt. med vandbalanceplot Usikkerhedsbånd ( worst case ) kan evt. kunne vises på portal 15

Data forventes klar på www.klimatilpasning.dk i løbet af 1. kvartal 2012 Tak for opmærksomheden! Acknowledgement: Martin Olsen, GEUS Lauren P. Seaby, PhD student, GEUS Jens Christian Refsgaard, GEUS Anker Lajer Højby, GEUS Simon Stisen, GEUS Lars Troldborg, GEUS Torben O. Sonnenborg, GEUS Jacob B. Kidmose, GEUS + andre kolleger på GEUS Louise Grøndahl, Videnscenter for klimatilpasning, DMI Nanet Poulsen, Videnscenter for klimatilpasning, DMI Kontaktperson: hjh@geus.dk (tlf. 38142771) 16