BILAG 2 Interview på Himmelbjerggården Interview med pædagog og afdelingsleder Henrik Søren Ghaus Pedersen. Tirsdag d. 26. november 2013 1. Kan du give en kort beskrivelse af målgruppen på Himmelbjerggården? På afdelingen? 2. Hvilke ressourcer og styrker ser du hos de omsorgssvigtede børn? 3. Hvilke mangler ser du hos de omsorgssvigtede børn? 4. Hvordan arbejder i med de unge i praksis? Hvordan bruges miljøterapi i arbejdet med de unge? Hvorfor lige miljøterapi? 5. Hvordan forholder du dig til de unges baggrund/opvækst? 6. Bruger i kropslig udfoldelse eller pædagogiske idrætsaktiviteter i arbejdet med de unge? 7. Bruger i narrativer/livshistorie i arbejdet med de unge? 8. Hvad synes du er pædagogens rolle i arbejdet med de unge? 1/7
IW = Interviewer HP = Henrik Søren Ghaus Pedersen IW: Kan du give en kort beskrivelse af målgruppen på Himmelbjerggården? På afdelingen? HP: På denne afdeling bor både piger og drenge. Der bor 3 piger og 7 drenge. De er i alderen fra 12-17,5. Nogle har boet her forholdsvis lang tid - nogle har boet her i op til 6,5 år. Det er lang tid. De har hver deres vanskeligheder. Normalt beskriver vi dem som tidligt skadede - følelsesmæssigt tidligtskadede inden for de første leveår. Og så med nogle dysfunktioner - ADHD, tourette. Der er mange hensyn at tage. De er ikke vant til at leve i så store grupper. Nogle har svært ved at være i en stor gruppe. Målgruppen er normaltbegavet. Nogle mener at IQ ned til 70 er normalt begavet. Vi siger en definition er mellem 90-110. Men vi har børn der ligger mellem 60 og 65. De har nogle svære vilkår, også fagligt. De unge er væsentligt bag ud over en kam. De er 2-5 år bagud i forhold til deres alder og udvikling. Mega store indlæringsvanskeligheder. Det komplekse - for det meste er det komplekse familier de kommer fra. De kan jo have psykisk syge forældre, de kan være alkoholiske, misbrugere forældre. De kan have forældre der, ikke decideret er retarderede, men IQ mæssigt ligger lavt. De har ikke fået opfyldt mange almindelige behov som ømhed, kærlighed, omsorg, sårbarhed. Mange har også været i plejefamilier før de lander her og har slidt dem op. Mange af dem har et langt liv, med noget af en skæbne. Alle har haft store vanskeligheder i skolealderen. Når de når 2. klasse bliver det markant sværere at undervise dem, inden for normalområdet. Det er her man virkelig lægger mærke til det. De har store vanskeligheder socialt - over en kamp. Socialt fællesskab - det kodeks der er der. IW: Hvilke ressourcer og styrker ser du hos de omsorgssvigtede børn? HP: Hvis det er en ressource ikke at være hardcore, ikke at være alt for sårbar. Det er jo ikke en ressource i deres tilfælde. Pædagoger skal jo gerne være robuste og ikke alt for skrøbelige. Det er ambivalent i forhold til disse børn. Det er en ressource, men også en hæmmesko. Det er også et 2/7
forsvar for dem, som vi prøver at nedbryde gradvist, så vi kommer lidt ind bagved og give dem egne refleksioner til at tænke over deres eget liv. Egen udvikling er det vi gerne vil nå, Vi kan bygge ydre struktur op. Men vi vil også gerne slippe strukturen lidt, hvis de er klar til at tage næste trin. Hvis strukturen er så stram, så følger de bare de voksne. Så vil de aldring selv maurere rundt. Så kommer de ikke selv til at reflektere over værdierne og tage stilling til hvad de selv synes. Hele kernen er at reflektere. Vi bruger ikke ordet ressourcer, men i stedet hvad de evner og hvad de ikke evner. Nogle har særinteresser. Vi har nogle piger som er gode til at male og det gør de meget i det kreative værksted. Det har de det sjovt med. Nogle laver også musik. De er meget individuelle. IW: Hvilke mangler ser du hos de omsorgssvigtede børn? HP: Mange er nogle overlevere. De har taget vare på nogle søskende, forældre. Det er dem der har sørge for at rammen holdes indadtil, så det ikke bliver alt for synligt for andre. Det at være barn og være ung er ikke nemt for dem. At være her, hvor voksne tager over, er noget helt andet for dem. Nogle ansvarsting som de har i sig. Vi har en 12- årig pige som vil styre. Har været anbragt siden hun var 7 - har boet 18 forskellige stedet i sit liv, hvilket vidner om en familie som har været vant til at rejse hele tiden - moren har haft forskellige kærester. Det ansvar hun har påtaget sig, er vi i dag ved at pille fra hende. Det er svært og skaber tit konflikter. Hun synes jo hun gør det rigtige. Hun har ikke tillid til at de voksne gør det rigtige - ikke endnu. CFL: Er det generelt for disse børn - at de tidligt har skullet tage vare på sig selv? Ofte har de ikke haft alderen og modenheden til at gøre det på en hensigtsmæssig måde. Det gør at der er mange ting de ikke har fået lært. IW: Hvordan arbejder i med de unge i praksis? Hvordan bruges miljøterapi i arbejdet med de unge? Hvorfor lige miljøterapi? (GG = Gammelgård - en afdeling på Himmelbjerggården) 3/7
(HO = Honolulu - en afdeling på Himmelbjerggården) (GG og HO er fusioneret fra 01/09-2013) HP: GG og HO er meget forskellige. På Honolulu har vi altid været gode til at snakke - holde samlinger hvor der kan tages emner op. De har været vant til at tage emner op som mobning, drillerier. Det er svært og nogle er hårde ved hinanden. GG har ikke samme kultur. Når vi prøver at flette 2 kulturer sammen er det svært for nogle børn at være i en samling. For nogle er det naturligt, fordi det har været en del af deres hverdag måske i 5-6 år. Andre børn forstår ikke hvordan de andre kan åbne op, fordi de ikke er vant til det. Nogle GG- børn synes det er mærkeligt at HO- børn siger de ting de gør til pædagog - GG- børn synes det er dumt og ydmygende. Dagligdagen og atmosfæren har utrolig meget at sige. Hvis man kan lave en atmosfære hvor det er rart at være og hvor der ser pænt ud. De fysiske rammer er den tredje pædagog. Atmosfæren og føle det er et sted hvor man kan leve, smile, grine, være den man er med de vanskeligheder man har - det er vigtigt. Vigtigt at have et mijlø hvor man ikke er angst for de voksnes reaktion. Man er nødt til at sætte strukturen så det enkelte barn kan være der. Man må ind og analysere på det enkelte tilfælde hver gang - det er miljøterapi. Det handler også meget om at være troværdig. At man gør det man siger, at man holder det man siger. Man siger ikke noget som ikke kan effektueres. Man lover ikke disse børn noget man ikke kan holde. Ikke at køre en for stram stil, for stram struktur er også særlig vigtigt. Nogle børn har ikke været vant til at leve under struktur, og kører man en for stram stil avler man børn der er i opposition til de voksne. Så kommer de aldrig til at arbejde sammen med de voksne. Miljøterapi er også at man kan, at man får vendt barnets tankegang over i sig selv. Refleksioner kommer indefra. Man kan være med til at påvirke, men ved at man kan få barnet til selv at reflektere, og skabe et miljø hvor der er gode rammer for refleksion - en god harmoni og gode rammer. Hvis et barn ikke kan lide at være der, så er det svært at udvikle sig. Ingen børn skal være utrygge her over for de andre børn, og slet ikke for de voksne. Det kan være svært at forklare miljøterapi, det er måske nemmest at bruge eksempler. Fx. har vi et 4/7
træningscenter i kælderen. Vi kan gøre noget sammen. Da HO flyttede på GG lejede vi containere. Der skulle rydes op og smides ud. Vi havde alle børn med til opgaven. At arbejde fælles barn og voksen er det ypperste. Når man først begynder at arbejde sammen giver det et helt andet flow. Som jeg sagde, så er de fysiske rammer den tredje pædagog. Derfor skal der se pænt ud over det hel - også på deres værelser. Masser af mennesker går og siger at deres værelse skal være i den kaostilstand, som de har indvendig - rodet. Det er ikke rigtigt. Enhver vil gerne have noget pænt at kigge på. De ydre rammer er afsindig vigtige! IW: Hvordan forholder du dig til de unges baggrund/opvækst? HP: Mange er skadet inden for de første leveår. Neuropsykologi, fx. Susan Hart siger, hvis man ikke oplever en mor- barn- relation inden for det første halve år man lever, er der nogle vinduer der bare lukker og som er svære at reetablere - det er markant. Mange af disse børn har ikke haft nogle gode vilkår i deres første leveår. Skadet i de tidlige leveår gør at de ikke har den samme empati og forståelse for andre mennesker. Men vi klandrer dem ikke for det. Deres vanskeligheder er forskellige og slår forskelligt ud alt efter personlighed, men de bliver ikke beskyldt for ikke at leve op til noget. Jeg synes ikke vi gør forskel på i forhold til hvornår de er skadet. IW: Bruger i kropslig udfoldelse eller pædagogiske idrætsaktiviteter i arbejdet med de unge? HP: Vi arbejder ikke sådan. Førhen har der været sansemotoriske lege med de små børn fra Buen. Mange børn er taktil sky. Mange børn synes ikke det er rart at få en krammer. Men det er ikke noget vi arbejder med på den måde. IW: Bruger i narrativer/livshistorie i arbejdet med de unge? HP: Børnene har nogle tynde historier. Nogle har nogle meget negative historier. Vi snakker om at fortygge dem. Vi snakker også om positiv stempling. Når de er for dårlige til at reflektere selv: du er også en dreng som gerne vil De evner ikke at komme bag om sig selv, de har ikke det klarsyn. Det er det vi skal hjælpe dem til at få. Evnen til at få dem til at reflektere og få dem til at reflektere/snakke 5/7
om deres historik er pædagogens vigtigste opgave. Vi gør meget ud af at hænge billeder op af de unge og printe dem ud - fx som i kan se på væggen herovre. Der kører også billeder som pauseskærm på computeren - det giver noget at tale om: kan du huske dengang. På Honolulu har vi også altid taget meget på ferie. Børnene synes det er fedt at føle sig rige, at have råd til at tage til Frankring, på ski eller hvor vi nu tager hen. De synes det er fedt at de kan noget som også almindelig børn kan. Vi har nogle gode ture hvor tingene flyder sammen barn- voksen, ung- voksen. Når vi fx. er på skitur, så står alle på ski. der er ikke nogen der bliver tilbage i hytten - det er ikke en mulighed. Ferierne er tit noget man kan referere tilbage til. Vi går også meget op i at lave billedmapper. At vende tilbage til historikken, at huske det enkelte barns historie er noget helt unikt. IW: Hvad synes du er pædagogens rolle i arbejdet med de unge? HP: Vi er alle sammen uddannede pædagoger, men nogle evner bedre at komme ind på et ungt menneske generelt. Nogle evner teten at holde en samling med en god dialog. Andre evner at sidde på sengekanten og få hul igennem til en historie - hvem er du? Være nysgerrige på deres historie. Jo fere gange de kan fortælle deres historie, jo klogere bliver de på sig selv. Her kan man lægge nogle traumatiserede ting væk. Noget af det aller vigtigste er, at man får talt med disse børn. Ikke alle pædagoger evner dette. Skabe en kultur i personalegruppen, som er anerkendende. Det er det vigtigste i børnenes forståelse, fordi de har aldrig været der. Børnene har et kæmpe behov for at føle at nogen holder af dem, at føle sig set, hørt og forstået. Pædagogerne skal lave noget sammen med de unge, mænge sig med dem. Det er vigtigt at skabe rum og mulighed for at være sammen på en mere intim måde - dialog. Pædagogen skal have intuition og fornemmelse for at skabe et miljø hvor der er rum og mulighed for refleksion og have forståelse for hvilket miljø man skal frem til. Og så er det stabilitet fra den voksnes side, rumme og evne og vise at jeg vil være her for jer. Jeg vil være noget for jer unge der bor her og for de voksne der er her. Behandlingsmiljøet er det vigtigste, så det skal man evne som voksen. 6/7
Så skal man selvfølgelig også have overblik og overskud. Det kræver menneskeligt virke at være på en døgninstitution og være her. Engagement, intuition, lyst og virke. Man kan ikke være her bare for hyrens skyld. Det er at svigte disse børn. 7/7