Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede V/Dorthe Bleses og Kasper Østerholdt Jensen Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1
Sammenligning af MINFF og UVM Intenderede d målgrupper forskellige Universel vs. udvalgt population (tosprogede) MEN sprogvurderingsmaterialet måler status på tilegnelsen af dansk uanset herkomst Formål Sprogvurderingsmaterialet (MINFF)= screening Screeningsmaterialet (UVM)= vurdering MEN vurdering af dansksproglig udvikling (~ skole) central Indhold Sproglige dimensioner overensstemmende Forskellige metodiske valg Delvist forskellige metoder Faste cutpoints vs. flydende grænser Normbasering
Andet perspektiv Screening: mål at sikre alle børn en god skolestart Alle børn screenes med samme instrument for på sammenligneligt grundlag at kunne identificere de børn hvis sprogtilegnelse er for langt fra alderssvarende niveau Hvis et barn har forsinket sprogtilegnelse og er tosproget vurderes barnet med tosprogsbriller Hvor langt er barnet nået i tilegnelsen af dansk? af sit modersmål?... Direkte sammenligning af etsprogede og tosprogede børn ligheder og forskelle Hvordan er tilegnelsesmønstrene (niveau, spredning vækst mm.?) Hvor mange tosprogede børns sprogtilegnelse er forsinket og hvad afhænger forsinkelsen mest af (eksponering? eget modersmål? sociale faktorer? kulturelle? motivation?...)
Motiv bag tillægsmateriale til tosprogede Vis hvad du kan har vist sig forholdsvis uhensigtsmæssigt for pædagogerne at benytte og det er ikke muligt at lave direkte sammenligninger mellem ét og tosprogede børn Med nyt materiale mulighed for at måle alle danske børn på samme målestok Brug af et fælles testmateriale vil lette arbejdet for pædagoger, institutioner og kommuner og gøre det muligt for kommuner og dagtilbud at få et samlet overblik over sprogstatus hos alle kommunens børn Mulighed for at sammenligne et- og tosprogede (vha. de opsamlede data i sprogvurdering.dk dk særligt over en årrække vil dette være interessant man kan herved dokumentere udviklingen) 4
Begrænsninger Måle sprogtilegnelsen, som den foregår på dansk (undervurdere et tosproget barns samlede sprogkompetencer) Tosprogede børn kan pga. kulturelle forskelle tilegne sig dansk på en anden måde end etsprogede børn. De kan fx have et ordforråd, der indbefatter ord for andre begreber, b objekter mm. eller have andre kommunikationsstrategier, som ikke fanges af et testmateriale, som alene tager udgangspunkt i danske børns typiske sprogudvikling Et resultat, som placerer barnet i udviklingszone B ( fokuseret indsats ) kan skyldes, at testen kun tapper ind i barnets sprogudvikling på dansk, men ikke i barnets samlede sprogkompetencer. 5
Grundlæggende ide bag tillægsmateriale til tosprogede Ligesom med Velfærdsministeriets Sprogvurderingsmateriale til 3-årige er der lagt vægt på, at Tillægsmateriale til tosprogede ikke skal kræve omfattende ressourcer af pædagogerne Ved brug af Tillægsmateriale til tosprogede tager man stilling til det enkelte frem for barnet som del af en prædefineret gruppe Lave materialerne så ens så muligt (forældrerapporter der udgør problemet) direkte sammenligning af ét og tosprogede børn 6
Mulige scenarier for et og tosprogede børn Scenarium 1 Forældrevurdering (forældreskema sprogvurdering af 3-årige) Pædagogvurdering (pædagogskema sprogvurdering af 3-årige) Forældresamtale l Etsproget barn Forældre Pædagog Forældre Scenarium 2 Forældrevurdering (forældreskema sprogvurdering af 3-årige) Pædagogvurdering g g (pædagogskema sprogvurdering af 3-årige) Forældresamtale Tosproget barn, en eller begge forældre kan tilstrækkeligt dansk Scenarium 3 Tosproget barn, hvor ingen af forældrene kan tilstrækkeligt dansk Forældre Pædagogvurdering (tillæg til tosprogede) Pædagog Pædagog Pædagogvurdering (pædagogskema sprogvurdering af 3-årige) Pædagog Forældre Forældresamtale Forældre 7
Afprøvning materialet Et pædagograpportskema, som ligner det originale forældrerapportskema, der vurderer barnets ordforråd og sproglige opbygning, men som nu er baseret på ord og sætninger, som typisk bruges af børn mens de er i dagtilbuddet, og som ikke skal udfyldes af forældrene men af en pædagog med tæt kontakt til barnet. Siger, siger ikke, kan ikke vurdere 8
Afprøvning - materialet Billedbaserede tests mht. ordforråd og sprogopbygning, som kan gennemføres af pædagogerne. Både substantiver, verber og sætninger 9
Pilotafprøvningen Vi ønskede at afprøve konceptet som helhed samt at afprøve pø de to konkrete metoder (test og rapport) Tidsramme: 19. maj til 25. juni 2008 Deltagende kommuner: Allerød; Gentofte; Helsingør; Ikast-Brande; Ishøj Nyborg; Syddjurs; Tønder; Aalborg 58 tosprogede børn gennemførte afprøvningsmaterialet Sammenligning g barnets score på pædagograpport/test g pp og indbyrdes 10
Afprøvning - resultater Pædagograpporten er meget lig forældrerapporten, hvilket medfører fordele: er let for pædagogerne at håndtere i hverdagen er resultatmæssigt sammenlignelig med forældrerapporten Billedbrug rejser en række tvivlsspørgsmål (appel, betydning og kvalitet), som undgås ved brug af rapport. Der var en del kritik af billedmaterialet. 11
Afprøvning - resultater De ord som barnet siger har i test har pædagog også krydset af Child ID Antal forekomster af modstridende resultater 1 1 6 1 9 3 10 1 14 1 17 1 22 1 23 2 34 1 37 1 42 2 43 1 45 1 47 7 49 2 51 2 54 3 55 1 58 3 12
Afprøvning - resultater Sammenligning g på ordniveau mellem ét og tosprogede børn -Tosprogede børn markant forsinket -De ord som tosprogede børn har sværest ved er (stort) også dem som de etsprogede scorer lavere på 13
Afprøvning - brugerne Meddelelsen fra brugerne var overvejende, at man føler sig i stand til at foretage vurderingen Respons fra brugerne peger overvejende på, at vurderingen (rapporten) fungerer bedre end testen Dertil har brugerne (pædagoger og talepædagoger) responderet i høj grad på diverse spørgsmål: Pædagograpporten animerer pædagogen til at iagttage, hvad barnet egentlig siger. Alt i alt skinner det nok endnu engang igennem, at jeg er meget positivt indstillet overfor materialet. Jeg håber meget at det bliver en brugbar b model. Det vil betyde at institutionerne langt hen ad vejen vil kunne lave størstedelen af vurderingerne selv, hvilket vil frigive ressourcer til mere vejledning i sprogstimulering. 14
Lanceringen og normeringen Forventet lancering: Ultimo oktober/primo november Vil fungere som et tilbud til alle det bliver med andre ord kun tilgængeligt, hvis man vælger det til som kommune (gratis) Normeringen af materialet t vil ske løbende De foreløbige normer, som vi bruger i den nuværende version af Tillægsmateriale til tosprogede stammer fra resultater fra normeringsstudiet af sprogvurdering.dk tillægsmaterialet bliver normeret med etsprogede børn pædagogerne udfylder pædagograpporten appo for etsprogede børn inden de begynder at gennemføre den sædvanlige sprogvurdering 15
Det endelige materiale Dertil kommer: Det nuværende tillægsmateriale skal betragtes som første skridt i en længere proces Normeringsproces sker løbende Overskuelig vejledning til pædagoger Kort forældrebrev (på dansk og engelsk) Nyt layout skal fremme brugervenligheden Entydigt workflow i sprogvurdering.dk skal også fremme brugervenligheden 16