Leg med Brikker & Brokker. Et system til undervisning i brøkregning

Relaterede dokumenter
En uægte brøk er en brøk der stadig kan forkortes ned til et blandet tal og som er større end Eksempel: Uægte brøk: 12

Mattip om. Færdighedsregning på mellemtrinnet. Du skal øve: Kan ikke Kan næsten Kan. Addition (plusstykker) Subtraktion (minusstykker)

12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.

Unityskolen Årsplan for Matematik Team 2 (3.-4. klasse)

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011

4. Elementær brøkregning - En introduktion med opgaver (og facitliste) - En brøk er to tal (eller bogstavudtryk), som adskilles af en brøkstreg.

De 4 regnearter. (aritmetik) Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 42 Ekstra: 5 Point:

Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til klasse

Grundlæggende Matematik

Formler & algebra - Fase 2 Omskriv & beregn med variable

Basal Matematik 2. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 67 Ekstra: 7 Mundtlig: 1 Point:

HinkeHop DE HURTIGE 5-6 ÅR. Sådan gør du: Prøv at justere aktiviteten sådan her...! Uge 40

Mat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 1. Fortegnsregler og udregningsrækkefølger

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

Lektion 3 Sammensætning af regnearterne

En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner.

Årsplan for matematik 2013/2014

Grundlæggende Matematik

Affine - et krypteringssystem

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

Mattip om. Brøker 2. Tilhørende kopier: Brøker 2 og 3. Du skal lære: Om addition af brøker. At forkorte en brøk. At forlænge en brøk

Oprids over grundforløbet i matematik

FAGLIG REGNING Pharmakon, farmakonomuddannelsen september 2007

Regning. Mike Vandal Auerbach ( 7) 4x 2 y 2xy 5. 2x + 4 = 3. (x + 3)(2x 1) = 0. (a + b)(a b) a 2 + b 2 2ab.

NAVN: KLASSE: Talforståelse og positionssystem. Multiplikation Division Brøker. Geometri Omregning Diagrammer og aflæsning. Matematik i hverdagen

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for matematik i 4. klasse

Grundlæggende matematik

NAVN: KLASSE: Talforståelse og positionssystem. Multiplikation Division Geometri. Omregning Matematik i hverdagen Diagrammer og aflæsning

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

Algebra med Bea. Bea Kaae Smit. nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering

Fag matematik 1. klasse 17/18

Årsplan for Matematik hold 1. (0. og 1. klasse) Skoleåret 2017/2018

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar matx.dk

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Matematik/Formaal-for-faget-matematik

6.1 ØVEARK. Tæl og skriv tal

Komplekse tal. Jan Scholtyßek

Elementær Matematik. Tal og Algebra

Brøker og forholdstal

NAVN: KLASSE: Talforståelse og positionssystem. Multiplikation Division Brøker. Ligninger og funktioner. Koordinatsystemet Rumfang Procent

Grundlæggende matematik

2 Brøker, decimaltal og procent

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 5 Renter og potenser

De rigtige reelle tal

Mattip om. Division 1. Tilhørende kopier: Division 1, 2 og 3. Du skal lære om: De vigtigste begreber. Dividend og divisor.

Årsplan for 2.kl i Matematik

Sammensætning af regnearterne

Mat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 5. Parenteser

Matematik 3. klasse v. JEM

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Mini-formelsamling. Matematik 1

Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen.

tjek.me Forårskatalog 2018 Matematik By Knowmio

Lektion 5 Procentregning

Repræsentation af tal

Eksempelmateriale til et intensivt læringsforløb om brøker. Kopimappe

1. Montering af papirrullen 2. Udskiftning af blækrullen Bemærk: 2. Udskiftning af batterier

Sammensætning af regnearterne

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

MAteMAtIk FoR LæReRStUDeReNDe. tal, algebra og funktioner klasse

Det endelige tal fremkommer ved at opstille bogstavkombinationer, hvor følgende regler gælder:

Årsplan for matematik

Grundlæggende matematiske begreber del 2 Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel

LÆRERVEJLEDNING Cooperative Learning til matematik i overbygningen

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

fortsætte høj retning mellem mindre over større

CITIZEN TM CX-85. Strimmelregner. Instruktionsmanual

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter

Matematik Test Talskrivning: 6.2 Sandt eller falskt udsagn. 30 mm = 3 cm 500 m = 5 km 3 ton = 300 Kg. 4 dm > 80 mm 3000 m < 3 km 2 cm > 10 mm

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

PROCENTREGNING DEFINITION AF PROCENT. Procentregning er også brøkregning

Repræsentation af tal

Grundlæggende færdigheder, mål, indhold og metode på det skolefaglige område. Fag: Dansk Grundlæggende færdighed:

Et kommatal som for eksempel 1,25 kaldes også noget andet. Hvad kaldes det også?

Bogstavregning. Kvadratsætninger: Når man snakker om hvad kvadratsætninger er der snakke om tre forskellige slags kvadratsætninger

JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET. i matematik. Taktile materialer

Årsplan for matematik i 1. klasse

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Matematikevaluering for 4. klasse Talforståelse og Addition Subtraktion positionssystem Multiplikation Division Brøker

Mattip om. Decimaltal 2. Tilhørende kopi: Decimaltal 1 og 2. Du skal lære om: Kan ikke Kan næsten Kan. Decimaltal og titalssystemet

Grundliggende regning og talforståelse

Fase 1: Førtanken: Klassesamtalen, målsættelse og erfaringer gennem værkstedsarbejde. Fase 2: Opgaveløsning matematisk fordybelse og træning

4x + 3y + k 4(x + 3y + k) 2(y + x) + 2(xy + k) 7(2y + 3x) 2(k + 2(y + x))

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Leg med Brikker & Brokker Et system til undervisning i brøkregning Lynvejledning Jørgen Skyt Oktober 2015

Brikker & Brokker er et system, der er opfundet af en dansk opfinder og multikunstner til undervisning i brøkregning. Det unikke ved systemet er, at det ikke alene beskriver hvad brøker er, men kan bruges direkte i regneprocessen. De enkelte elementer i systemet anvender farver til at repræsentere talstørrelser, baseret på et globalt talfarvesystem til beskrivelse af talstørrelser, der kendes fra elektronikbranchen. Kombinationen af følesans, farvesans og taktile øvelser stimulerer hjernens kognitive evner optimalt i læringsprocessen. Samtidig har legen med Brikker & Brokker karakter af et spil, der pirrer konkurrencementaliteten. Systemet findes som et magnetisk tavlesæt til klasseundervisning og som et mindre elevsæt, der kan anvendes i grupper, individuel undervisning eller til selvstudium. Lynvejledning af Jørgen Skyt Oktober 2015

Brikker: Brikker repræsenterer talstørrelser alt efter, hvor mange de er. Brikker svarer til tælleren i en brøk. Brikker kan være positive (sorte) eller negative (grå). Brokker: Brokker findes i længder af 1 til 9 pladser. Længden, repræsenteret ved antal pladser, svarer til nævneren i en brøk. Brokker har forskellig farve alt efter, hvor lange de er. Brøker: En brok, der indeholder én eller flere brikker, er en brøk. Brokkens længde svarer til nævneren i en brøk. Antallet af brikker i brokken svarer til tælleren i en brøk.

Forlængelse: En brøk kan forlænges ved at sætte den sammen af én eller flere brokker, der har samme længde og er udfyldt med det samme antal brikker, som den første. Forkortelse: En brøk kan forkortes, hvis både brokkens længde og antallet af brikker i den kan deles med det samme tal. Så kan den deles op i flere, mindre brokker (i forlængelse af hinanden), der alle skal have ens længde og indeholde et ens antal brikker. De af disse brokker, der ikke skal bruges, kan fjernes. Sidestilling: Hvis der er for mange brikker i en brøk til, at de kan være i en enkelt brok, så må man gerne stille flere brokker af samme længde ved siden af hinanden. Det er lige meget, hvor mange brokker, der er sidestillede, da længden stadig er den samme. Det er kun antal pladser til brikker, der ændres.

Addition: Hvis brøker har samme længde, kan alle brikkerne i dem lægges sammen og samles i en brok med samme længde, som de oprindelige brøker. Bmk: Har de ikke samme længde, skal de forlænges eller forkortes, indtil de har samme længde, før de kan adderes. Subtraktion: Hvis to brøker har samme længde kan brikkerne i de to brøker trækkes fra hinanden. Brikker, der er i den brøk, der står minus foran, laves om til negative brikker. Når de sorte brikker er erstattet af grå brikker kan brøkerne lægges sammen. Hver negativ brik tager en positiv brik (eller hver positiv brik tager en negativ brik) indtil alle brikker har samme farve. Hvis brikkerne alle er sorte, er resultatet positivt. Hvis brikkerne alle er grå, er resultatet negativt. Bmk: Har de ikke samme længde, skal de forlænges eller forkortes, indtil de har samme længde, før de kan subtraheres.

Multiplikation: Hvis to brøker skal ganges med hinanden gøres det ved at: Tællerne (antallet af brikker i de to brøker) ganges med hinanden. Dette tal er antallet af brikker, der skal være i den nye brøk. Nævnerne (længden af den ene brøk og længden af den anden brøk) ganges med hinanden. Dette tal er længden af den brok, der skal bruges til den nye brøk. Til slut forkorter man så godt man kan. Bmk: Det er ofte nødvendigt at sidestille brokker, når man ganger.

Division: Hvis én brøk (dividenden) skal divideres med en anden brøk (divisoren), så gøres det ved at "flippe" den brøk (divisoren), der bruges til at dele med, hvorefter de to brøker ganges med hinanden, som beskrevet under multiplikation. Flip: Man "flipper" en brøk ved at bytte om på brik og brok og lave en ny brøk, der har samme længde som antallet af brikker i den første brøk og indeholder et antal brikker, der svarer til længden af den første brøk. Bmk: Det er ofte nødvendigt at sidestille brokker, når man flipper.

Jørgen Skyt (f. 1961) er autodidakt svejser, bådebygger, raketforsker, forfatter, buebygger, matematiker, fortidsforsker, foredragsholder, fremtidsforsker, opfinder, maskinkonstruktør, snedker, designer, skiltemager, smed, programmør, blidebygger, maskinarbejder og meget, meget andet. Som underviser i blandt andet matematik, natur&teknik, sløjd og innovation indså han, at det var nødvendigt at udvikle et bedre system til undervisning i brøkregning, end de gamle systemer. Med Brikker&Brokker er det blandt andet muligt at øve regnearterne på brøker, hvilket er første gang et system til undervisning i brøkregning tilbyder denne mulighed. (Kontakt: Jskyt@mail.dk / +45 41 24 50 14)