4. april 2005 Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA I oplægget til konferencen er politikerne citeret for at pege på, at danskerne skal arbejde mere, hvis vi vil bibeholde velfærdssamfundet, som vi kender det i dag. Dette er en holdning, som jeg fuldt ud støtter. Det er afgørende, at familiepolitiske tiltag ikke forværre de udfordringer, som Danmark står overfor de kommende år med mangel på arbejdskraft og massivt pres på de offentlige budgetter jf. Velfærdskommissionens konklusioner. Arbejdsstyrken må og skal øges for at sikre virksomhedernes konkurrenceevne. Men jeg er samtidig fuldt ud enig i målsætningen om at skabe en bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv. Men løsningen ligger ikke i udvidelser af barselsorloven eller andre passive offentlige ydelser. Hvis vi ser på udviklingen i arbejdstiden kan vi konstatere, at for den enkelte lønmodtager har arbejdstiden igennem de sidste 50 år udvist en konstant faldende tendens. Planche 1 Arbejdstid i Danmark Timer pr. år, fuldtidsbeskæftigede 2.500 2.500 2.250 2.250 2.000 2.000 1.750 1.750 1.500 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 1.500 KILDE: DA. Faldet skyldes dels, at den ugentlige arbejdstid er blevet reduceret fra 48 timer i 1950 til 37 timer i 1997, dels at ferien er blevet forlænget fra 2 til 5 uger. Samlet set er der altså ikke hold i myten om, at danskerne arbejder mere end nogensinde, og at det er skyld i, at vi ikke har samme tid
2 til familie og børn, som der var for 50 år siden. Vi tilbringer stadig mindre tid på arbejdspladsen, og hvis vi arbejder mere, er det der hjemme. Behov for øget fleksibilitet Danskerne er da også sammen med hollænderne det folkefærd, der finder deres arbejde mest uproblematisk i forhold til deres familie og venner. Planche 2 Arbejde og familie Erhvervsaktive, der angiver, at de har problemer med familie og venner som følge af arbejdet Danmark KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Condition (2004). For at få skabt øget balance er det vigtigt at erkende, at det ikke er alle familier, der har behov for aflastning, og at de familier, som føler sig presset, har meget forskellige behov og ønsker. Derfor er den rette vej til at få skabt en øget balance mellem arbejdsliv og familieliv øget fleksibilitet og bedre muligheder for individuelle løsninger, der matcher behovet hos både familier og arbejdspladser. Der er med andre ord behov for øget fleksibilitet i lovgivning og aftaler og bedre muligheder for at lave individuelle løsninger på den enkelte arbejdsplads og for den enkelte lønmodtager. Det forudsætter blandt andet gode rammevilkår i det omkringliggende samfund, herunder fleksible daginstitutioner og fleksibel offentlig og privat service. Der er stadig mange barrierer på disse områder.
3 Gode muligheder for fleksibilitet i overenskomsterne Overenskomsterne er på rette spor. Arbejdsgiverne havde som krav ved de seneste forhandlinger at få mere fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelsen ind i overenskomsterne, og det er lykkedes. Herunder er mulighederne for at aftale varierende ugentlig arbejdstid. Det er muligt at fravige hovedreglen om 37 timers arbejde hver uge, således man i nogle uger arbejder mere og i nogle uger mindre. Regnestykket skal balancere inden for en i overenskomsten fastsat periode, for eksempel et år. Jo længere denne referenceperiode er, jo mere fleksibilitet for både arbejdsgiver og arbejdstager. Udviklingen fra 1998 til 2004 er vist nedenfor. Det bliver således muligt i højere grad at tage hensyn til udsving i ordremængde, sæsonudsving m.v. og for familiemæssige spidsbelastningssituationer. Planche 3 Fleksibilitet i arbejdstid Ingen adgang 2 uger til 10 måneder 12 måneder el. derover 1998 2004 7 5 56 37 67 28 NOTE: DA/LO-området. KILDE: DA. Yderligere giver en overenskomstbestemmelse medarbejderne mulighed for fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse, og det er deltidsbestemmelserne. Også hvad angår denne bestemmelse går tendensen mod mere fleksibilitet.
4 Planche 4 Adgang til deltid på DA/LO-området Pct. Fri adgang Delvis adgang Ingen adgang 1998 2004 22 30 7 34 48 59 KILDE: DA. Kun få har ikke adgang til deltid Der var i 2004 kun ca. 7 pct., som ikke havde adgang til deltid mod ca. 22 pct. i 1998. Der er dermed gode muligheder for, at en af ægtefællerne kan gå ned i arbejdstid, hvis familien måtte have behov for det. Overenskomsterne giver endvidere mulighed for fri ved barns første sygedage i de fleste overenskomster med fuld løn. Og ved den seneste overenskomstfornyelse blev der aftalt 1 uges frihed med løn ved hospitalsindlæggelse af ens barn. Barrierer for at udnytte fleksibiliteten bør fjernes Gode rammevilkår i det omkringliggende samfund er en forudsætning for, at fleksibiliteten i overenskomsterne kommer til sin ret. Muligheden for at få passet sine børn, købt ind, anvende offentlige transportmidler, komme på posthuset mv. har betydning for, at medarbejderne kan arbejde ikke kun inden for den sædvanlige 8-16 eller 9-17 arbejdstid men også for, at man kan passe sit arbejde ud over dette tidsrum. Kortere og kortere åbningstid Frem for at den offentlige service følger virksomhederne og den ansattes behov for fleksibilitet, er åbningstiderne i daginstitutionerne tværtimod blevet kortere og kortere. For 15 år siden gik knap en tredjedel af børnene i daginstitutioner, der lukkede senere end kl. 17 om eftermiddagen. For 5 år siden var det kun omkring 15 pct. af børnene, som kunne afhentes efter kl. 17.00, jf. figuren:
5 Planche 5 Daginstitutioner, der lukker senere end kl. 17 Andel af børn, der går i daginstitutioner, som lukker senere end kl. 17 35 30 25 20 15 10 5 0 1989 1994 1998 35 30 25 20 15 10 5 0 KILDE: Pædagogisk Medhjælper Forbund (1999) og FOLA Bureau(2000) og DA (1999). RKN01417080 Og denne udvikling synes at fortsætte. Det er særlig problematisk, når mange kommuner ikke kender eller har undersøgt borgernes behov for åbningstider, jf. Projekt Børnepasning (et interessefællesskab mellem 30 virksomheder og organisationer bl.a. DLO, Post Danmark, DSB, LO, DH&S og DA). Når en borger, med et almindeligt arbejde tæt på bopæl og institution, oplever problemer med at hente og bringe barnet inden for åbningstiden, som der var eksempler på i Odense sidste sommer, så er den helt gal. Det kan også være en hindring, når kommuner vælger helt at lukke børnenes pasningsmuligheder i 2-3 uger, f.eks. i sommerferien eller i julen. Den aftalemæssige fleksibilitet bør derfor understøttes af, at regeringen sikrer, at kommunerne leverer den nødvendige fleksibilitet (særligt åbningstiderne) på pasningsområdet. Hvad skal der gøres? Den manglende fleksibilitet på børnepasningsområdet udgør således en væsentlig barriere for, at de overenskomstmæssige rammer for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen kan udnyttes optimalt, og dermed også for, at forældrene kan vælge den løsning, der sikrer, at familie- og arbejdsliv hænger sammen. Derfor skal de offentlige servicetilbud bakke op om overenskomsterne og levere den efterspurgte vare. Et godt udgangspunkt er at undersøge borgernes behov. Ny teknologi Øget fleksibilitet i arbejdslivet kan f.eks. opnås ved fleksible placeringer af den daglige arbejdstid og aftaler om den enkeltes arbejds-
6 tilrettelæggelse. Den ny teknologi giver mulighed for i højere grad at se på nye ansættelsesformer og udnytte muligheden for f.eks. at kunne arbejde hjemme modeller, som mange virksomheder allerede benytter sig af. Derfor er diskussionen om familievenlige virksomheder eller rettere diskussionen om den enkelte virksomhed kan skabe mulighed for, at medarbejderne kan kombinere familieliv og arbejdsliv bedst muligt heller ikke ny. Virksomhederne, organisationerne og de enkelte samarbejdsudvalg har gennem en årrække diskuteret spørgsmålet og fået skabt de nødvendige overenskomstmæssige og aftalemæssige rammer. Arbejdsgiverne finder det ligesom regeringen vigtigt at sikre rammer, der muliggør en bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Eksempler herpå er følgende: Planche 6 Eks. på familievenlige arbejdspladser 1. En virksomhed accepterer, at medarbejderne tager et barn med på arbejde en dag, hvis de er afvist i institution. Alle funktionærer har flekstid. Velvillighed over for fleksdage i forbindelse med børns sygdom. For de timelønnede aftales individuelle løsninger. 2. En anden stor fødevareproducent ser generelt meget åbent og positivt på planlægning, der viser hensyn til børnefamilier. En stor andel af medarbejderne har flekstid. Produktionen starter tidligt om sommeren, så der er fri til strandture om eftermiddagen. Ferieplanlægningen er fri, men dog har børnefamilier førsteprioritet. Børn kan komme med på arbejde, når der ikke kan findes pasning. 3. Et stormagasin giver mulighed for nedsat tid efter barsel. Ydermere er det muligt at tilrettelægge arbejdstiderne efter institutionernes åbningstider. Virksomhederne er således optaget af, at de personalepolitiske rammer dels sikrer, at værdifulde medarbejdere fastholdes, og dels sikrer fremtidens rekruttering af arbejdskraft. Fleksibel arbejdstilrettelæggelse Det er for arbejdsgiverne afgørende, at den fleksible arbejdstilrettelæggelse, som lønmodtagerne efterspørger, sker efter aftale på den enkelte arbejdsplads og ikke via stive regelsæt og lovgivning. Kun derved er det muligt at kombinere hensynet til børnefamilierne med virksomhedernes behov for at kunne tilrettelægge produktionen i det daglige.
7 Opsummering Familiernes samlede arbejdstid er faldet Det store fald nærmest en halvering i arbejdstiden i det sidste århundrede er naturligvis kun et af aspekterne vedrørende arbejdstiden. Igennem de sidste halvtreds år har kvindernes erhvervsfrekvens været voksende, så set ud fra et husholdningsperspektiv kan der have været tale om længere arbejdstid. Det er der imidlertid ikke! Kvindernes stigende deltagelse på arbejdsmarkedet opvejer ikke faldet i mændenes. Samlet set arbejder familierne altså mindre end i 1950 erne og 60 erne. Planche 7 Familiens samlede arbejdstid Årlige arbejdstimer Mænd udearbejde Kvinder udearbejde Mænd husarbejde Kvinder husarbejde 5000 4000 3000 2000 1000 0 1921 1950 1964 1975 1987 2001 5000 4000 3000 2000 1000 0 KILDE: Rockwool Fondens Forskningsenhed (2003). Det er ikke mængden af udearbejde, der er vokset. Det er derimod husarbejdet! Fra 1987 til 2001 steg den samlede mængde husarbejde i husholdningerne ganske betragteligt, nemlig fra 1910 timer til over 2500 timer på årsbasis. Det er 1½ gang mere end et normalt fuldtidsjob. Denne stigning skyldes, at både kvinder og mænd bruger langt mere tid på madlavning og rengøring. I betragtning af at de tekniske hjælpemidler bliver stadig mere avancerede, kan det umiddelbart undre. Forskeren mener da også, at væksten måske afspejler, at madlavning og boligindretning er blevet en fritidsinteresse der er således ikke altid tale om nødvendigt arbejde. En del af væksten i hjemmearbejdet afspejler, at især kvinderne har øget den tid, de bruger på omsorg for børnene. Socialforskningsinstituttets rapport 7 års børneliv fra august 2004 bekræfter da og-
så, at danske børn trives og har det godt. Dermed være ikke sagt, at der ikke eksisterer et problem med at få skabt sammenhæng mellem arbejds- og familieliv. Men udfordringen varierer fra familie til familie, og derfor skal løsningerne være afpasset herefter. 8