Sund mad og kostmodeller



Relaterede dokumenter
Sund mad og kostmodeller

De nye Kostråd set fra Axelborg

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Vejledning til skolemad

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

De officielle kostråd

Sunde Børn i en Sund By

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Sunde mad og spisevaner

Krav til frokostmåltidet

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Inspiration til fagligt indhold

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

Næringsstofanbefalinger

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Skab måltidet på tallerknen

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og type 1 diabetes

Når appetitten er lille

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

Hvad bruges maden til

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Kød i voksnes måltider

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Kost & Ernæring K1 + K2

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

Kostvejledning ved Bulimi

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kost- og sukkerpolitik 2017

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

Hvad spiser du i løbet af dagen?

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Transkript:

Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1

Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne n og har dermed passende indhold af energi og næringsstoffer n samt andre biologisk aktive bestanddele. Fordeler dagskosten påp 4 6 måltider. m Har et varieret og balanceret indhold af friske og lødige madvarer med gode sensoriske og mikrobiologiske egenskaber. Fri for forureningsstoffer. Tilberedes og anrettes påp en hygiejnisk forsvarlig måde, der bevarer næringsstofferne n og fremmer smagsoplevelsen. Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 2

Kostmodeller viser, hvordan sund kost kan sammensættes Modellerne tager udgangspunkt i næringsstofanbefalingerne og bruges i formidlingen om sunde kostvaner overfor ikke ernæringsprofessionelle ringsprofessionelle Modellerne kan være v udformet som Madpyramider Kostråd Måltidsmodeller Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 3

WHO s CINDI food pyramid www.euro.who.int/nutrition/20030404_2. Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 4

Pyramidens opbygning Pyramiden hjælper med at vælge v den rette type og mængde af mad fra fødevaregrupperne. f Trafiklysenes farver viser det anbefalede mængdeforhold mellem grupperne. Fødevarer i det grønne område anbefales i store mængder. Fødevarer i det orange område anbefales i begrænsede mængder. m Fødevarer i det røde r område anbefales i meget små mængder. Kilde: CINDI dietary guide: www.euro.who who.int/document/e70041. /E70041.pdf. Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 5

Pyramidens grønne lag Pyramidens bund har to grønne lag. Det ene med stivelses- og fiberrige madvarer som grove kornprodukter, ris, pasta og kartofler. Det andet med grønsager og frugt, der kun giver lidt energi, men mange vitaminer, mineraler og andre biologisk aktive stoffer. WHO anbefaler, at vi får f r mindst halvdelen vores energi fra de to grønne lag. Typisk 450 g fra det nederste lag og mindst 400 g frugt og grønt daglig. Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 6

Pyramidens orange lag Vi har kun behov for begrænsede mængder m af fødevarerne f i det orange lag. Til højre h ses magert kød, k fugle, fisk, æg g og tørrede bælgfrugter, b som giver proteiner, vitaminer, jern og andre mineraler. Til venstre ses magre mejeriprodukter, som giver protein, vitaminer, calcium og andre mineraler. Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 7

Pyramidens røde lag Laget indeholder energitætte tte fødevarer, f som vi kun bør b r spise lidt af, fordi de giver meget ener- gi, men ingen/få næringsstoffer. Eksempelvis: olie, smør, margarine, mayonnaise, remoulade, orsoq og tunnoq. fløde, creme fraiche,, fede oste, spegepølse, rullepølse lse og andre fede pølser. p sukker, sodavand, saftevand og slik. kager, flødeis, chips, friturestegt mad mm. Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 8

Pyramidens 4 personer En fysisk aktiv livsstil med daglig fysisk aktivitet anbefales. Mennesker har lettere ved at holde vægten, v hvis de har en sund livsstil og regelmæssigt udfører moderat fysisk aktivitet. Desuden mindre risiko for type-2 2 diabetes, hjertekarsygdomme, højt h blodtryk, hoftebrud og psykiske sygdomme. Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 9

Enjoy a healthy diet! Pyramiden ledsages af denne tekst for at understrege: glæden ved at nyde maden er en vigtig social del af vores hverdag. familie, venner, traditioner, samfundsforhold og fødevarers f tilgængelighed har stor betydning for spisevanerne. Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 10

De 10 grønlandske kostråd www.paarisa paarisa.gl Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 11

De 8 kostråd / Kostkompasset Kilde: www.altomkost altomkost.dk viden om De 8 kostråd d / Kostkompasset Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 12

Tallerkenmodellen varm mad 2/5 kartofler, ris, pasta og brød 2/5 grønt og frugt 1/5 kød, k fisk, æg, bønner og linser Kilder: www.altomkost altomkost.dk Y-tallerken www.mad-paa paa-arbejde. arbejde.dkdk materialer 07-10 10-2004 dækkeserviet d 4 Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 13

Tallerkenmodellen varm mad Spis alle slags fisk og kød k d med under 10 g fedt per 100 g. Kog maden eller steg i olie, flydende eller blød plantemargarine. Spar påp fedtstoffet / hæld h stegefedtet ud ved servering. Spis ikke fedtkanten påp steg, koteletter og andet kød. k Brug kogevand fra grønsager, blendede grønsager, skummet- og letmælk lk som væske v og smagsgiver i sovs. Brug citronsaft, appelsinsaft, vineddike, fromage frais, yoggi,, ymer, cheasy fraiche eller små mængder olie i salatdressinger. Brug min. 200 g grønsager og 200 g kartofler per person. Damp eller kog grønsager og kartofler. Spis frisk frugt, frugtsalat eller frugtgrød d til dessert. Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 14

Tallerkenmodel - kold mad Kilder: www.altomkost altomkost.dk y-tallerken www.mad-paa paa-arbejde. arbejde.dkdk materialer 07-10 10-2004 dækkeserviet d 3 Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 15

Giv måltidet en hånd Kilde: www. Mad-paa paa-arbejde. arbejde.dk dk materialer 25-11 11-2004 Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 16

Litteraturliste og nethenvisninger 1. CINDI Food Pyramid www.euro.who who.int/nutrition20030404_2 2. CINDI dietary guide: www.euro.who who.int/document/e70041. /E70041.pdf. 3. 12 steps to healthy eating: www.euro.who who.int/nutrition/20030321_1. 4. De 10 kostråd. Grønlands Ernæringsr ringsråd d 2005. www.paarisa paarisa.gl indsatsområder der kost og fysisk aktivitet. 5. De 8 kostråd d / Kostkompasset / Y-tallerkenen Y / Giv måltidet en håndh nd. www.altomkost altomkost.dk viden om. Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 17

Litteraturliste og nethenvisninger 6. Bjerregård rd P. Folkesundhed i Grønland nland. Inussuk nr 1 2004. 7. Miljøgifte i Grønland. Red. Johansen P, Rydahl K. Danmarks Miljøunders undersøgelser, Aarhus Universitet. Hovedland 2007. 8. Y-tallerkenen. www.mad-paa paa.arbejde..arbejde.dkdk materialer 07-10 10-2004 dækkeserviet d 3 og 4. 9. 5 huskeregler til frokosten. www. Mad-paa paa-arbejde. arbejde.dk dk materialer 25-11 11-2004. 10. Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nord2004:13. Nordic Council of Ministers, Copenhagen 2005. Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 18