Kvalitetsstandarder 2013 Voksne med særlige behov polf 1
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. INDLEDNING... 4 1.1 Voksenudredningsmetoden (VUM)... 4 2. OVERORDNEDE RAMMER FOR KVALITETSSTANDARDER... 5 2.1. VISION, VÆRDIER OG MÅLSÆTNINGER... 5 2.2. OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR VISITATIONSPRAKSIS... 6 2.2.1. Grundlag for visitation... 8 2.2.2. Sagsbehandlingspraksis... 8 2.3. ETABLERING AF STØTTE... 10 3. KVALITETSSTANDARDER FOR VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV... 11 3.1. LÆSEVEJLEDNING... 11 3.2. 81 RÅDGIVNING... 13 3.3. 85 SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE... 14 3.3.1. Bolig... 14 Støtte til ind- og udflytning... 14 3.3.2. Helbred/medicin... 16 Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud... 16 Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud... 17 3.3.3. Personlig hygiejne... 18 Træning i at varetage personlig hygiejne... 18 3.3.4. Økonomi/administrative forpligtelser... 19 Træning i planlægning af økonomi og forståelse af offentlige breve... 19 Støtte og træning i at varetage egen økonomi... 20 3.3.5. Kost og indkøb... 21 Støtte og træning til indkøb... 21 Træning i madlavning... 22 3.3.6. Fritid/samvær/netværk... 23 Træning eller støtte i at deltage i aktiviteter, herunder beskyttet beskæftigelse... 23 Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk... 24 Støtte og træning til at mestre sit handicap i hverdagen... 25 3.3.7. Personlig Vejviser... 26 3.4. 84 AFLASTNING/AFLØSNING... 27 3.5. 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA)... 28 3.6. 97 LEDSAGEORDNING... 30 Ledsageordning som naturalhjælp... 30 Ledsageordning som kontant tilskud... 31 3.7. 98 KONTAKTPERSON TIL DØVBLINDE... 32 3.8. 99 KONTAKT... 33 3.9. 100 MERUDGIFTER... 34 3.10. 102 TILSKUD TIL BEHANDLING... 35 3.11. 103 BESKYTTET BESKÆFTIGELSE... 36 3.12. 104 AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD... 37 3.13. 105 BEFORDRING... 38 3.14. 107 MIDLERTIDIGE BOFORMER UDEN DØGNDÆKNING... 39 Boform (egen bolig med fællesfaciliteter)... 39 3.15. 107 MIDLERTIDIGE BOFORMER MED DØGNDÆKNING... 40 Boform (egen bolig med fællesfaciliteter)... 40 3.16. 108 ELLER 108 LIGNENDE BOFORMER ( 85 I BOFORMER OPRETTET EFTER ALMENBOLIGLOVENS 105) LÆNGEREVARENDE BOFORMER UDEN DØGNDÆKNING... 41 Boform (egen bolig med fællesfaciliteter)... 41 3.17. 108 ELLER 108 LIGNENDE BOFORMER ( 85 I BOFORMER OPRETTET EFTER ALMENBOLIGLOVENS 105) LÆNGEREVARENDE BOFORMER MED DØGNDÆKNING... 42 Længerevarende ophold i botilbud med døgndækning... 42 3.18. SPECIALUNDERVISNING FOR VOKSNE... 43 BILAG 1. VOKSENUDREDNINGSMETODEN (VUM)... 44 BILAG 2. UDREDNINGSSKEMA... 46 BILAG 3. BESTILLING... 50 2
BILAG 4. HANDLEPLAN... 53 BILAG 5. INDSTILLING... 56 BILAG 6. OPFØLGNING OG TILSYN... 59 BILAG 7. TJEKLISTE VED INDIVIDUELT TILSYN... 62 3
1. Indledning Gladsaxe Kommunes kvalitetsstandarder 2013 for voksne med særlige behov indeholder en redegørelse for det politisk besluttede serviceniveau for alle ydelser efter Lov om Social Service, afsnit 5 (serviceloven) og Lov om Specialundervisning for voksne 1 inden for Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalgets ansvarsområde. De sociale tilbud under serviceloven omfatter aktivitets- og botilbud samt specialrådgivning til voksne herunder rådgivning fra eksempelvis VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation). Formålet med kvalitetsstandarder er, at sikre ensartethed og tydelighed i visitation til de enkelte ydelser. På denne måde skabes overensstemmelse mellem borgerens oplevede behov, den visiterede ydelse og det, der konkret leveres. Kvalitetsstandarder er samtidig et arbejdsredskab for ledere og medarbejdere, der træffer afgørelser om tildeling af ydelser på området. Målgruppen er i lovgivningen beskrevet som personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Det er borgere med: fysiske handicap som følge af funktionsnedsættelse såsom hjerneskade, nedsat bevægelsesfunktion, manglende eller nedsat talefunktion, syns- eller hørenedsættelse. psykiske handicap såsom udviklingshæmning, autisme, asperger- og andre syndromer. Psykosociale handicap herunder sindslidelser. særligt svære følger af for eksempel alkohol- og/eller stofmisbrug. Hvor intet andet er nævnt, omfatter gruppen af voksne med særlige behov alle handicapgrupper. Fra 2013 omfatter gruppen af voksne med særlige behov borgere i alderen 18-64 år. Fra det fyldte 65 ende år overgår visitation og re-visitation af borgerens sag fra Psykiatri- og Handicapafdelingen til Trænings- og Plejeafdelingen. Der vil op til det fyldte 65 ende år foregå et løbende samarbejde og tilpasning af ydelserne mellem Psykiatri- og Handicapafdelingen (Forebyggelses-, Sundheds-, og Handicapudvalget) Trænings- og Plejeafdelingen (Seniorudvalget) om borgere, som med alderen kan blive mere plejekrævende. De relevante, gældende kvalitetsstandarder for målgruppens borgere over 65 år vil være at finde i Trænings- og Plejeafdelingens Kvalitetsstandarder. ( Kvalitetsstandarder 2013 Rehabilitering, træning, personlig pleje og praktisk hjælp + Uvisiterede tilbud og aktiviteter med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse ). Kvalitetsstandarderne for voksne med særlige behov over 65 år vil i 2013 blive vedlagt som et særkatalog til Trænings- og Plejeafdelingens kvalitetsstandarder. Visitationen vil foregå efter visitationsgrundlaget Fælles sprog II. Fælles sprog II beskrives nærmere i Trænings- og Plejeafdelingens kvalitetsstandarder for 2013. 1.1 Voksenudredningsmetoden (VUM)Gladsaxe Kommunes kvalitetsstandarder for voksne mellem 18-64 år med særlige behov bygger på Voksenudredningsmetoden, som er udviklet i et samarbejde mellem ni pilotkommuner, heriblandt Gladsaxe Kommune, samt Socialministeriet og Kommunernes Landsforening. Desuden bygger kvalitetsstandarderne 1 www.retsinformation.dk 4
på den rehabiliterende tænkning, som med den seneste kommunestrategi er blevet udgangspunktet for arbejdet med voksne med særlige behov. Voksenudredningsmetoden skaber et bedre grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret sagsbehandling med borgeren i centrum. Metoden understøtter en systematisk udredning af borgerens behov, og sikrer en effektiv og lovmedholdelig sagsbehandlingsproces. Den rehabiliterende tænkning betyder, at borgeren ikke mødes med en passiv, kompenserende tilgang, men aktiveres, involveres og gives ansvar med henblik på at udvikle kompetencer til at mestre sin hverdag. På handicapområdet indebærer dette, at de udførende medarbejdere fokuserer på de ressourcer, som borgerne har, og udnytter og udvikler disse bedst muligt i hverdagen. Målet er, at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt, så hjælpen der arbejde med i videst muligt omfang kan reduceres eller afsluttes. Samarbejde mellem faggrupper og borgere samt pårørende er i fokus. På denne måde er det målsætningen, at borgeren efter en koordinerende og sammenhængende indsats vil opnå et mere selvstændigt og meningsfuldt liv. For at opnå at voksne med særlige behov i Gladsaxe Kommune oplever en øget livskvalitet og selvhjulpenhed har Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget godkendt 2020- planer for henholdsvis det psykosociale område og for handicapområdet. I disse planer fremgår målsætninger og visioner for hvordan Gladsaxe Kommunes tilbud, og tilgang i forhold til voksne borgere med handicap, skal opleves i 2020. De to 2020- planer, vil sammen med kommunestrategi og handicappolitik være hjørnestenene i arbejdet med at sikre et værdigt, aktivt og meningsfuldt liv for voksne med særlige behov i Gladsaxe Kommune. 2. Overordnede rammer for kvalitetsstandarder 2.1. Vision, værdier og målsætninger Kvalitetsstandarderne tager udgangspunkt i visionen for Gladsaxe Kommunes Handicappolitik: Gladsaxe Kommune skaber rammer for at børn, unge og voksne med nedsat funktionsevne kan deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår. Visionen for Gladsaxe Kommunes Handicappolitik er understøttet af fem værdier. Familien og det øvrige netværk er en vigtig del af det enkelte menneskes samlede ressourcer. Alle børn, unge og voksne har ressourcer og skal have mulighed for at udvikle sig og lære gennem hele livet. Børn, unge og voksne har forskellige ønsker og behov. Hjælp og støtte skal være koordineret og af høj faglig kvalitet. Et rehabiliterende perspektiv overfor mennesker med handicap skal hjælpe den enkelte til at leve et så selvstændigt og aktivt liv som muligt. Gladsaxe Kommunes Handicappolitik tager udgangspunkt i principperne i FN s Handicapkonvention om retten til selvbestemmelse, forbud mod diskrimination og accept af handicap som en del af menneskelig mangfoldighed, samt FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. 5
Med værdigrundlaget lægges der vægt på værdien af familie og netværk, og at det er udviklende for borgeren at deltage i sociale sammenhænge. Fokus skal således være på udvikling, ressourcer og selvstændigt liv samt inklusion i samfundet. For borgere, der ikke kan tage vare på sig selv, skal deres pårørende, deres værger eller personer, der har borgerens fortrolighed, inddrages i videst muligt omfang. Medarbejderne skal ikke træffe valg for borgeren, men derimod have fokus på at synliggøre valgmulighederne for borgeren, hvor det er muligt. Indsatsen skal tage udgangspunkt i det rehabiliterende perspektiv med borgeren i centrum. Tilbuddet skal tilrettelægges således, at borgeren får medindflydelse og oplever ejerskab. Indsatsen skal ikke være mere omfattende, end der er behov for. Socialpædagogisk støtte gives som udgangspunkt som træningsydelser i grupper, men kan i særlige tilfælde ydes individuelt i aktivitetstilbud, i eget hjem herunder bofællesskaber og botilbud. Værdigrundlaget er således i tråd med følgende målsætninger for aktivitetsområdet tilbud til voksne med særlige behov, som fremgår af den senest vedtagne Kommunestrategi og af Plan 2020 for det psykosociale område og Plan 2020 for handicapområdet: Gladsaxe Kommune prioriterer lokale kvalitetsløsninger, der giver borgeren mulighed for at fastholde og udbygge sit netværk. Tilbuddene skal dog tilpasses borgerens individuelle behov og ønsker og skal være fleksible og tage udgangspunkt i borgerens egne ressourcer. Pårørende skal inddrages, når det er relevant. For borgere med psykosociale handicap arbejdes med udgangspunkt i, at det er muligt at komme sig (recovery). Recovery er det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet. Rehabilitering er den hjælp, støtte og de redskaber og metoder, som de professionelle stiller til rådighed eller benytter sig af. Det vil sige, det samarbejde om recovery-processen der foregår mellem borger og medarbejder. Borgere med handicap tilbydes rehabiliterende støtteforløb. Derfor vil flere kunne bo i deres egne hjem. Støtten vil bidrage til livskvalitet og muligheden for øget selvhjulpenhed. Gladsaxe Kommunes sociale tilbud fokuserer på generelle sundsfremmende aktiviteter. Som eksempler kan nævnes: Motionsaktiviteter, kostvejledning, særligt tilrettelagte rygeafvænningskurser, vejledning om tandsundhed og meget andet. 2.2. Overordnede principper for visitationspraksis Det overordnede formål med visitering af ydelser til voksne med særlige behov er, at borgeren ud fra en rehabiliterende tilgang bliver styrket eller kompenseret i forhold til sin funktionsnedsættelse, således at borgeren kan deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår. Ydelser gives enten som naturalydelse, for eksempel som socialpædagogisk støtte eller som en kontantydelse, hvor borgeren får dækket merudgifter som følge af handicappet. Omfanget af ydelserne strækker sig fra mindre omfattende tilbud f.eks. ledsageordning til meget omfattende tilbud for eksempel botilbud med døgndækning. Ydelserne er uafhængige af borgerens indtægts- og formueforhold. 6
Socialpædagogisk støtte gives, hvis det er muligt, som træningsforløb i grupper, da anvendelse af gruppeydelser forventes at bidrage positivt til den enkelte borgers motivation til udvikling, via det engagement og sammenhold der opstår i gruppen. Borgerne kan profitere af at dele erfaringer med andre ved fx at træne netværksdannelse og madlavning, sammen med andre i samme livssituation. Træningsforløbene kan fx foregå i et aktivitetstilbud eller et træningscenter. Støtten tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i mål opstillet i samarbejde med borgeren. Leverandøren skal, i samarbejde med borgeren, tilrettelægge støtten mest hensigtsmæssigt - under hensyntagen til borgerens behov og omfanget af den visiterede støtte. Fokus er på borgerens udvikling i stedet for på de konkrete ydelser. I særlige tilfælde kan den individuelle socialpædagogiske støtte gives i borgerens eget hjem eller telefonisk, men individuel støtte gives oftest i aktivitets- eller træningstilbud. Som udgangspunkt visiteres borgeren til midlertidig støtte. Støtten gives med henblik på, at borgeren opnår et eller flere SMARTe mål 2. Således ydes støtten i en tidsafgrænset periode, svarende til den tid det forventes, at det vil tage at opfylde målet. I praksis vil det betyde, at den socialpædagogiske støtte vil blive givet for perioder af 6 til 24 måneders varighed. Inden perioden udløber, følges der op på målene, og der tages stilling til borgerens fremtidige behov for støtte. For at give bestiller og udfører indtryk af omfanget af serviceniveauet er der i kvalitetsstandarderne beskrevet en vejledende ramme for de enkelte ydelsers omfang. Det er vigtigt at understrege, at dette kun er en vejledning og ikke et udtryk for et krav, til den ydelse som borgeren modtager. I erkendelse af, at der er forskel på typer af handicap, vil der være borgere, der har behov for støtte i længere perioder end 12 måneder. Der vil sandsynligvis være borgere, der har behov for livslang støtte. For disse borgere gælder det, at der stadig vil blive arbejdet med at støtte dem i at nå konkrete mål for deres liv, men med udgangspunkt i deres livssituation. En borger kan modtage mere end et tilbud, og der kan være tale om en kombination af ydelser fra flere afdelinger i Social- og Sundhedsforvaltningen. For at sikre et sammenhængende helhedsorienteret tilbud, med udgangspunkt i det rehabiliterende perspektiv, som det beskrives i Gladsaxe Kommunes Handicappolitik 2010-13, kræves det, at der sker en koordinering af indsatsen mellem afdelingerne og de enkelte tilbud. Handicaprådgivningens opgave er, som udgangspunkt, at koordinere samarbejdet mellem borgeren, dennes familie og sociale netværk samt relevante fagpersoner, så borgerens ønskede mål bedst muligt kan opnås. Visitation og udførelse af ydelser tager udgangspunkt i afdækning af borgerens problemer, ressourcer og ønsker. Principper for visitation: Der visiteres ud fra det rehabiliterende perspektiv med udgangspunkt i borgerens samlede livssituation og mulighed for at opnå et så selvstændigt liv som muligt. Borgeren mødes med positive forventninger, baseret på tanken om at alle mennesker kan videreudvikle deres kompetencer. For at styrke netværket omkring den enkelte, tilbydes som udgangspunkt lokale løsninger, og Handicaprådgivningens sagsbehandlere arbejder hen imod brugen af lokale løsninger og optræningsmuligheder. Valg af tilbud vil altid være fagligt begrundet og hensigtsmæssigt for borgeren. 2 (S=Specifik, M=Målbart, A=Accepterede, R=Realistisk og T=Tidsbestemt). Det er vigtigt at understrege, at SMART principperne alene udgør retningslinjer for at opstille gode mål, og det vil ikke altid være muligt at efterleve alle principperne. 7
Der skal altid tilbydes den mindst indgribende foranstaltning, der løser borgerens behov. Borgeren inddrages i udvælgelsen af tilbud med henblik på at etablere et tilbud, der både svarer til borgerens ønsker og behov og som giver størst mulighed for optræning og læring i at mestre eget liv. Alle borgere i Gladsaxe Kommune orienteres om beskæftigelses-, fritids- og idrætstilbud. Handicaprådgivningen vil i deres visitation have fokus på optræning og læring, som dermed går forud for en vedvarende ydelse. Ligeledes har Handicaprådgivningen fokus på, at borgerne bliver i eget hjem, og at borgeren tilbydes ydelser i grupper for at styrke sit netværk. Ud fra en konkret vurdering visiteres til tilbud i, eller uden for, Gladsaxe Kommune. Sagsbehandleren kan finde oplysninger om tilbud i Tilbudsportalen 3. Portalen er en offentlig tilgængelig hjemmeside, hvor der er et overblik over bredden og indholdet i de tilbud, der eksisterer i hele landet på området, ligesom der er mulighed for at sammenligne tilbuddene og udgifter til tilbuddene. Der kan kun anvises til et tilbud udenfor Gladsaxe Kommune, som er opført på Tilbudsportalen. Her kan man finde oplysninger om bruger-/pårørendeindflydelse, kostpriser, fritidsaktiviteter og lignende. Hvis man har behov for endnu flere oplysninger henvises der til kommunerne og/eller tilbuddenes hjemmesider. Sagsbehandlingen skal tilrettelægges på en måde, så den understøtter ovenstående principper. For i videst muligt omfang at gøre brug af og etablere tilbud i nærmiljøet, arbejdes på at kombinere eksisterende tilbud fra blandt andet Arbejdsmarkedsafdelingen, Trænings- og Plejeafdelingen og Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. 2.2.1. Grundlag for visitation Visitationsgrundlaget til ydelser for voksne med særlige behov er voksenudredningsmetoden (bilag 1). Sagsbehandleren foretager en samlet vurdering af borgerens behov for støtte på baggrund af en udredning. Udredningen laves sammen med borgeren. Voksenudredningsmetoden er en ny sagsbehandlingsmetode som er udviklet af Kommunernes Landsforening, Socialministeriet og ni pilotkommuner, herunder Gladsaxe Kommune. Metoden er todelt, således at sagsbehandleren først vurderer borgerens problem ud fra 11 temaer som dækker forskellige aspekter af borgerens liv og situation. Herefter vurderes borgerens samlede behov. Til forskel fra funktionsevnemetodens 13 funktionsområder, kommer de 11 temaer bedre rundt om borgerens hele livssituation. Dels fordi temaerne i sig selv er mere rummelige, dels fordi det er borgerens muligheder frem for begrænsninger, der er omdrejningspunkt for vurderingen. Metoden er derfor mere i tråd med den rehabiliterende tankegang og skaber et bedre grundlag for en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgerne. 2.2.2. Sagsbehandlingspraksis Henvendelser til Handicaprådgivningen kan komme fra borgeren selv, men oftere fra pårørende, naboer eller hospitalsafdelinger. Alle henvendelser registreres elektronisk. Ved alle henvendelser vil borgeren blive kontaktet af sin sagsbehandler indenfor 14 dage, så 3 www.tilbudsportalen.dk 8
der kan aftales en dato for det første møde. Sagsbehandleren vil ved første kontakt med borgeren informere om rettigheder og pligter samt orientere om sagsforløbet. Sagsbehandlerens første møde med borgeren tilrettelægges sammen med borgeren. Det er vigtigt at mødet holdes et sted, hvor borgeren er tryg, eksempelvis i borgerens eget hjem. Borgeren har altid mulighed for at have en pårørende/bisidder med. Hvis borgeren er indlagt på hospital, vil mødet foregå her. Det skal bemærkes, at der er etableret en samarbejdsprocedure mellem Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen for at sikre en koordineret overgang fra ung til voksen. Borgeren inddrages i sagsbehandlingen i størst muligt omfang. Sagsbehandleren skal vurdere, om der er oplysninger i udredningen, der bør partshøres hos borgeren inden der træffes en afgørelse. Kun faktiske oplysninger af væsentlig betydning som borgeren ikke er bekendt med, og som samtidig er til ugunst for borgeren skal partshøres. Til de ydelser der kræver visitation, vil borgeren blive tilbudt en handleplan efter servicelovens 141. Det gælder for langt de fleste ansøgninger, at de kan afgøres indenfor 20 arbejdsdage afhængig af behovet for partshøring, og forudsat at sagen er tilstrækkeligt belyst. Sagsbehandlingen foregår i et tæt samarbejde med borgeren og eventuelle pårørende. I de situationer, hvor sagsbehandlingen trækker ud, vil borgeren/pårørende derfor altid være orienteret om årsagen hertil. Det kan skyldes indlæggelse på hospital, ventetid på at få nødvendig dokumentation fra samarbejdspartnere og situationer, hvor det er vanskeligt at få kontakt med borgeren. I ventetiden vil der blive iværksat midlertidig støtte, såfremt der er behov for det. 9
Nedenstående tidsfrister forudsætter, at sagen er tilstrækkeligt oplyst: Område Generel tidsfrist Lovgrundlag Aflastning * 20 arbejdsdage Serviceloven 84 Socialpædagogisk støtte* 20 arbejdsdage Serviceloven 85 Hjælperordning 20 arbejdsdage Serviceloven 96 Ledsageordning 20 arbejdsdage Serviceloven 97 Kontaktperson døvblinde* 20 arbejdsdage Serviceloven 98 Kontaktperson * 24 timer Serviceloven 99 Merudgifter 15 arbejdsdage Serviceloven 100 Tilskud til behandling 20 arbejdsdage Serviceloven 102 Beskyttet beskæftigelse 20 arbejdsdage Serviceloven 103 Aktivitets og samværstilbud 20 arbejdsdage Serviceloven 104 Midlertidigt botilbud* 20 arbejdsdage Serviceloven 107 Længerevarende botilbud* 20 arbejdsdage Serviceloven 108 Specialundervisning 10 arbejdsdage Lov om specialundervisning for voksne *) I situationer, hvor der akut opstår behov for støtte, træffer sagsbehandleren altid beslutning her og nu. 2.3. Etablering af støtte Tildeling og udførelse af ydelser sker efter en tillempet Bestiller-Udfører-Modtager-model (BUM-model). Bestilleren (Handicaprådgivningen) visiterer borgeren til en ydelse, som udføreren (tilbuddene) så modtager ressourcer til at levere. Den grundlæggende tanke er, at kvalitetsstandarderne fungerer som: Et arbejdsredskab for visitation i Handicaprådgivningen. Et styringsredskab for administration og politisk ledelse. Et værktøj til sikring af ensartethed i behandlingen af kommunens borgere. Når der er bestilt socialpædagogisk støtte ved Gladsaxe Kommunes egne leverandører, etablerer tilbuddet kontakt med borgeren indenfor otte arbejdsdage. Støtten er som udgangspunkt en optræningsydelse i grupper i et aktivitets- eller et træningstilbud, men kan ydes individuelt i eget hjem, herunder botilbud og bofællesskaber, hvis det skønnes mest hensigtsmæssigt. I tilfælde hvor borgeren indlægges på hospital, kan det aftales, at støttepersonen færdiggør arbejdsopgaver efter borgerens indlæggelse. I forbindelse med udskrivning fra hospitalet kan det ligeledes besluttes, at kontakten skal påbegyndes i ugerne før udskrivning. I særlige tilfælde kan det besluttes, at der fortsat bevilges kontakt under indlæggelsen for at fastholde kontinuiteten i støtteforløbet. Hvis en borger udvikler en akut psykose, og derfor har behov for mere støtte i en periode, kan lederen af det psykosociale område akut ændre borgerens ydelser i en kort periode, uden der foreligger en visitation. I dette tilfælde skal lederen blot sørge for at melde tilbage til sagsbehandleren i Handicaprådgivningen. Sundhedsfremmende foranstaltninger er indtænkt i såvel tildeling som udførelse af ydelserne, og betragtes som en metode til at opnå mål. 10
For flere borgere vil det være en forudsætning for at kunne blive i egen bolig, at de modtager permanent socialpædagogisk støtte, ligesom nogle vil have behov for støtte i døgnets 24 timer. Derfor tilbydes døgnberedskab i form af akuttelefon for borgere med handicap. Der er også etableret to akut- og aflastningspladser. En på et af kommunens tilbud for psykosocialt handicappede, og en på et af kommunens tilbud for handicappede. Disse ydelser kan benyttes i størstedelen af døgnet og i weekenderne. På baggrund af Plan 2020 for det psykosociale område og Plan 2020 for handicapområdet vil Handicaprådgivningen visitere borgerne til ydelser som tilrettelægges i samarbejde mellem borger og leverandør. I det tilfælde at der skulle opstå samarbejdsvanskeligheder, er der mulighed for at borgeren uden begrundelse kan vælge en anden støtteperson. De borgere, der visiteres til socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85, vil på første møde, sammen med leverandøren, udarbejde en samarbejdsaftale. I samarbejdsaftalen beskrives det, hvordan borgeren og leverandøren forventer at arbejde med de mål, der er visiteret til. 3. Kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov 3.1. Læsevejledning I kapitel 3 er samlet alle kvalitetsstandarder for de ydelser, som hører under Psykiatri- og Handicapafdelingens ansvarsområde for voksne med særlige behov i henhold til Lov om Social Service afsnit 5 og i Lov om Specialundervisning for Voksne. En kvalitetsstandard beskriver de enkelte ydelsers indhold og formål, samt målgruppe. Ydelserne er, som udgangspunkt, beskrevet i et skema som vist nedenfor. Venstre side af skemaet gentages for hver ydelse, højre side beskriver den enkelte ydelse. Nedenfor er forklaret, hvad der forstås ved de enkelte elementer i skemaet. Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår i tildeling af Ydelsens omfang? Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Lov og paragraf. Hvilket behov hos borgeren skal ydelsen dække? Hvilket formål har forvaltningen med Aktiviteter der ydes inden for ydelsen. Aktiviteter der ikke kan ydes inden for ydelsen. Beskrivelse af hvem der kan få tildelt ydelsen. Her anvendes voksenudredningsmetodens begreber, og beskrives hvilke temaer borgeren har problemer indenfor, og hvor store disse problemer er. Beskrivelse af omfanget ydelsen kan visiteres indenfor i relation til problemets størrelse. Her beskrives hvor ydelsen kan leveres. Beskrivelse af hvad borgeren skal betale for ydelsen, og hvilke udgifter der kan indgå. Beskrivelse af hvor ofte ydelsen skal følges op. Beskrivelse af særlige forhold, f.eks. om ydelsen kan gives sammen med en anden ydelse. 11
Fælles for alle kvalitetsstandarderne er, at udføreren er omfattet af arbejdsmiljøloven, som foreskriver, at arbejdet udføres sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt herunder, at kommunens alkohol- og rygepolitik overholdes. Kvalitetsstandarderne suppleres med et separat ydelseskatalog bestående af nærmere beskrivelser af de bo- og aktivitetstilbud, Gladsaxe udbyder. En ydelsesbeskrivelse af boog aktivitetstilbud indeholder de oplysninger, som bestilleren har brug for, i forhold til en indstilling og visitation. Således kan man læse konkrete beskrivelser af målgruppe, antal pladser, åbningstider, fysiske rammer, pædagogisk fokus og særlige aktiviteter i Gladsaxe Kommunes aktivitets- og botilbud/bofællesskaber Gladsaxe Kommune opererer i kvalitetsstandarder og ydelseskatalog med begreberne botilbud og bofællesskaber. Begge dele er tilbud, hvor borgeren tilbydes en bolig med tilknyttet socialpædagogisk støtte. Et botilbud vil typisk tilbyde moderat til omfattende eller fuld støtte, medens bofællesskaberne er rettet til borgere med behov for let til moderat støtte. 12
3.2. 81 Rådgivning Rådgivning Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Lov om Social Service 81 Rådgivning ydes til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer Formålet er via rådgivning og vejledning at forebygge, at problemerne for den enkelte borger forværres. Endvidere at rådgive og vejlede borgeren om muligheder for at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion og udvikling, herunder mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. Rådgivningen har ligeledes til formål at sikre at borgeren får en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov. Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? Hvem leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Samtale. Afklaring af problemer. Rådgivning om hvor og hvordan, problemet kan løses. Koordinering samt henvisning til de rette instanser. Visiterede ydelser efter Serviceloven eller anden lovgivning. Ydelsen kan tildeles alle borgere, der retter henvendelse til Handicaprådgivningen. Afhænger af den enkeltes konkrete behov. Rådgivningen ydes af sagsbehandlere i Psykiatri- og Handicapafdelingen enten telefonisk, på mail, ved fremmøde, på hospital eller i borgerens hjem. Sagsbehandlerne kan træffes én dag ugentligt på Carlshuse, for borgere, der benytter dette tilbud. Ingen brugerbetaling. Opfølgning på ydelsen foretages efter behov. - Ydelsen kan gives åbent og anonymt. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. 13
3.3. 85 Socialpædagogisk støtte 3.3.1. Bolig Støtte til ind- og udflytning Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service. ydelse. Hvilket behov dækker At borgeren får den nødvendige støtte i forbindelse med etablering i eget hjem. Hvad er formålet med At borgeren i en afgrænset periode får støtte og vejledning til planlægning, opstart og etablering i anden bolig. Hvad indgår i Ydelser, der er behov for i en afgrænset periode eller indtil andet tilbud iværksættes. For eksempel: - Udfyldelse af diverse papirer i forbindelse med flytningen. - Støtte til at gøre boligen indflytningsklar/fraflytningsklar. - Støtte til at blive etableret i boligen, herunder ind- og udpakning af flyttekasser. - Kontakt til relevante netværk (ejendomsfunktionær, naboer, pårørende og omgivelser mv.). fx. syn af bolig, hente og aflevere nøgler. - Planlægning af fremtidigt samarbejde med pårørende, behandlingstilbud og øvrige tilbud. - Ledsagelse til behandlingstilbud inden for det etablerede behandlingssystem. - Ledsagelse i nye fysiske rammer (inden for en rimelig afstand fra boligen) i forbindelse med en aktivitet, eksempelvis indkøb af møbler. - Eventuel udfærdigelse af samarbejdsaftale. Hvad indgår ikke i - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (hjemmehjælpsydelser). - Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagers deltagelse. - Ledsagelse efter servicelovens 97. - Rengøring og istandsættelse af den bolig borgeren fraflytter Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate, svære eller fuldstændige problemer indenfor temaet praktiske opgaver i hjemmet. Ydelsens omfang? Timer udmåles som en pulje på 10-50 timer, der kan bruges inden for 1-3 måneder. I særlige tilfælde 1-6 måneder. Hvor leveres Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. I botilbud, eller eget hjem. Hvad koster ydelsen - Ingen brugerbetaling. for borgeren? - Borgeren afholder selv udgifter forbundet med flytningen. Hvor ofte følges op Ingen opfølgning, da ydelsen afsluttes ved flytning. på Særlige Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. bemærkninger. 14
3.3. 85 Socialpædagogisk støtte 3.3.1. Bolig Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service. ydelse. Hvilket behov At borgerens bolig holdes ryddelig og ren. dækker Hvad er formålet med At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at holde boligen med henblik på at bevare boligen. Hvad indgår i - Hjælp til forståelse af behovet for vedligeholdelse af hjemmet. - Motivering til oprydning og rengøring af hjemmet. - Motivering til at klare tøjvask eller vaskeordning. - Træning i oprydning og rengøring af hjemmet. Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår i tildeling af - Træning i at klare tøjvask. - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86. (hjemmehjælpsydelser). - Hovedrengøring. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette til svære problemer indenfor temaet praktiske opgaver i hjemmet. Ydelsens omfang? Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 13 timer fordelt over et halvt år (svarende til maksimum 26 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 26 timer fordelt over et halvt år (svarende til maksimum 52 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 104 timer fordelt over et halvt år (svarende til maksimum 208 timer over et helt år). Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov; som oftest træningsforløb i botilbud, eller. I særlige tilfælde dog individuelt i eget hjem. - Ingen brugerbetaling. - Borgeren afholder selv udgifter til rengøringsartikler og udgifter i forbindelse med vask. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. - Rengøring af boligen sker ikke, hvis der ifølge en APV er behov for særlig specialrengøring. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. 15
3.3. 85 Socialpædagogisk støtte 3.3.2. Helbred/medicin Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Ydelsen? Hvilke kriterier indgår i tildeling af Ydelsens omfang? 85 i Lov om Social Service. At borgeren får den nødvendige behandling. At borgerens opretholder eller påbegynder behandling i det etablerede behandlingssystem. - Motivering til at påbegynde eller opretholde et behandlingstilbud. - Træning i at overholde aftalte tider hos læge, tandlæge mfl. (eksempelvis ved hjælp af teknologiske hjælpemidler). - Motivering til, og træning i, at tage medicin rettidigt. - Behandlingstilbud der ikke er inden for det etablerede behandlingssystem. - Der udføres ikke behandling. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette til moderate problemer indenfor temaet sundhed. Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles fra ½ time til 3 timer fordelt over et halvt år (svarende til 1-6 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles fra 3-13 timer fordelt over et halvt år (svarende til 6-26 timer over et helt år). Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Ydelsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud/bofællesskab, eller eget hjem. Ingen brugerbetaling. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. - Der skal være opmærksomhed på magtanvendelse i forhold til levering af ydelsen. - Ydelsen leveres i tæt samarbejde med eksempelvis hjemmesygeplejerske, distriktspsykiatri og egen læge. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. 16
3.3. 85 Socialpædagogisk støtte 3.3.2. Helbred/medicin Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. 85 i Lov om Social Service. At støtte borgeren i at få behandling. At borgerens opretholder eller påbegynder behandling i det etablerede behandlingssystem. - Ledsagelse til behandlingstilbud, f.eks. læge, terapeut og psykolog. - Trafiktræning med det formål at gøre borgeren i stand til selv at kunne transportere sig til og fra behandling. - Ledsagelse til behandlingstilbud uden for det etablerede behandlingssystem. - Ledsagelse uden for en rimelig afstand fra boligen. - Udføreren yder ikke behandling. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har svære problemer indenfor temaet sundhed, og lette, moderate eller svære problemer indenfor temaet mobilitet. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, således at der tildeles støtte til et behandlingsforløb. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, eller eget hjem. - Ingen brugerbetaling. - Borger betaler egne transportudgifter og udgifter til behandling. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. - Der skal være opmærksomhed på magtanvendelse i forhold til levering af ydelsen. - Ydelsen leveres i tæt samarbejde med eksempelvis hjemmesygeplejerske, distriktspsykiatri og egen læge. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. 17
3.3. 85 Socialpædagogisk støtte 3.3.3. Personlig hygiejne Træning i at varetage personlig hygiejne Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? 85 i Lov om Social Service. At borgeren optrænes i at varetage personlig hygiejne. At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at varetage egen hygiejne. - Motivering og træning i f. eks. at børste tænder, vaske sig, blive klippet eller barberet. - Vejledning i hensigtsmæssig påklædning i forhold til årstiden. - Praktisk hjælp til personlig hygiejne indgår kun i botilbud. - Ydelser der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (hjemmehjælpsydelser). Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate eller svære problemer indenfor temaet egenomsorg. Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 3 timer fordelt over et halvt år (svarende til 6 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 12 timer fordelt over et halvt år (svarende til 24 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 26 timer over et halvt år (svarende til 52 timer over et helt år). Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, eller eget hjem. - Ingen brugerbetaling. - Borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med ydelsen. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. 18
3.3. 85 Socialpædagogisk støtte 3.3.4. Økonomi/administrative forpligtelser Træning i planlægning af økonomi og forståelse af offentlige breve Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? 85 i Lov om Social Service. At borgeren optrænes til at varetage egne økonomiske dispositioner og kontakt til offentlige myndigheder. At give borgeren forståelse for økonomisk planlægning samt at hjælpe med at læse og forstå modtaget post. - Træning i anvendelse af digitale borgerbetjeningsløsninger. - Etablering af kontakt mellem borger og pengeinstitut med henblik på budgetlægning og hjælp til administration, herunder betaling af regninger via PBS. - Gennemgang af post, hjælp til at besvare post samt organisering af post. - Udføreren går ikke ærinder. - Udføreren administrerer ikke borgerens penge. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate eller svære problemer indenfor temaerne samfundsliv og kommunikation. Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 3 timer fordelt over et halvt år (svarende til 6 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 6 timer fordelt over et halvt år (svarende til 12 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 12 timer over et halvt år (svarende til 24 timer over et helt år). Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Ydelsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, eller eget hjem. Gennemgang af post vil foregå på Carlshuse, Gladsaxe Handicapcenter eller Egekrogen. Ingen brugerbetaling. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. - Hvis borgeren ikke kan optrænes til at varetage økonomiske forpligtelser skal administration i henhold til pensionsloven og muligheden for værgemål vurderes. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. 19
3.3. 85 Socialpædagogisk støtte 3.3.4. Økonomi/administrative forpligtelser Støtte og træning i at varetage egen økonomi Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 85 i Lov om Social Service. At træne og støtte borgeren til at kunne varetage egen økonomi. At støtte og træne borgeren til selv at klare egen økonomi. - Støtte og træning i anvendelse af digitale borgerbetjeningsløsninger. - Etablering af kontakt mellem borger og pengeinstitut med henblik på budgetlægning og hjælp til administration, herunder betaling af regninger via PBS. - Budgetlægning og hjælp til administration. - Ledsagelse til og fra pengeinstitut, Borgerservice og Arbejdsmarkedsafdelingen med videre. - Trafiktræning. - Udføreren administrerer ikke borgerens økonomi. - Udføreren foretager ikke ærinder til bank eller posthus uden borgers deltagelse. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har svære problemer indenfor temaerne samfundsliv, kommunikation og mobilitet. Ydelsens omfang? Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 2 timer over et halvt år (svarende til 4 timer over et helt år). Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, eller eget hjem. Ingen brugerbetaling. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. - Hvis borgeren ikke kan optrænes til at varetage økonomiske forpligtelser skal administration i henhold til pensionsloven og muligheden for værgemål vurderes. - I kommunens botilbud og bofællesskaber kan, ved behov, udarbejdes en økonomiaftale i samarbejde med borgeren og dennes pårørende eller med borgerens værge. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. 20
3.3. 85 Socialpædagogisk støtte 3.3.5. Kost og indkøb Støtte og træning til indkøb Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? 85 i Lov om Social Service. At borgeren støttes eller trænes til selv at købe ind. At borgeren støttes eller optrænes til at vedligeholde eller opnå et funktionsniveau der sætter dem i stand til selv at kunne købe de ting de har behov for, herunder også får fokus på sunde madvaner og dermed indkøb af sunde madvarer. - Planlægning og træning af indkøb. - Hjælp til indkøbsordning. - Udføreren foretager ikke indkøb uden borgerens deltagelse. - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (herunder indkøbsordning). - Ledsagelse efter servicelovens 97. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate eller svære problemer indenfor temaet praktiske opgaver i hjemmet. Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 3 timer fordelt over et halvt år (svarende til 6 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 9 timer fordelt over et halvt år (svarede til 18 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 36 timer fordelt over et halvt år (svarende til 72 timer over et helt år). Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, eller eget hjem. - Ingen brugerbetaling. - Borgeren betaler egne indkøb. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. - Hvis borgeren ikke kan lære at varetage indkøb skal mulighederne for støtte i form af indkøbsordning vurderes. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. 21
3.3. 85 Socialpædagogisk støtte 3.3.5. Kost og indkøb Træning i madlavning Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 85 i Lov om Social Service. At træne borgeren i at tilberede mad. Der skal være særlig fokus på sund mad. At træne borgeren til at vedligeholde eller opnå færdigheder til selv at kunne tilberede mad. Planlægning, tilberedning og oprydning. - Udføreren tilbereder ikke mad uden borgerens deltagelse. - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86, herunder madordning. - Udføreren yder ikke støtte til indkøb. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate eller svære problemer indenfor temaerne praktiske opgaver i hjemmet eller sundhed. Ydelsens omfang? Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 26 timer fordelt over et halvt år (svarende til 52 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 39 timer fordelt over et halvt år (svarede til 78 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 52 timer fordelt over et halvt år (svarende til 104 timer over et helt år). Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Ydelsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, eller eget hjem. - Ingen brugerbetaling. - Borgeren betaler egne indkøb. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. - Hvis borgeren efter et særligt tilrettelagt forløb ikke er i stand til at lave mad selv, skal madordning tilbydes. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. 22
3.3. 85 Socialpædagogisk støtte 3.3.6. Fritid/samvær/netværk Træning eller støtte i at deltage i aktiviteter, herunder beskyttet beskæftigelse Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i 85 i Lov om Social Service. Borgerens sociale kompetencer trænes, for at støtte borgeren til at kunne indgå i en mere aktiv livsudfoldelse og undgå isolation i hjemmet. At udvikle borgerens sociale kompetencer med henblik på at skabe og opretholde netværk og fastholde tilknytning til beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud. - Motivering til opstart og opretholdelse af beskyttet beskæftigelse (og/)eller aktivitets- og samværstilbud (i dagtimerne) - Motivering til brug, opstart og opretholdelse af aktiviteter med henblik på at bryde isolation. For eksempel deltagelse i sportsaktiviteter, cafébesøg, kulturelle arrangementer med videre. - Ledsagelse til beskyttet beskæftigelse og andre aktiviteter. - Trafiktræning til beskyttet beskæftigelse og andre aktiviteter. - Ledsagelse uden for en rimelig afstand fra boligen. - Ledsagelse efter servicelovens 97 Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har moderate eller svære problemer indenfor temaet socialt liv. Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 5 timer fordelt over et halvt år (svarende til 10 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 10 timer fordelt over et halvt år (svarede til 20 timer over et helt år). Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Ydelsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, eller eget hjem. - Ingen brugerbetaling. - Borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med ydelsen. Der kan være følgeudgifter, som borgeren skal betale for udføreren, f.eks. transport. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. 23
3.3. 85 Socialpædagogisk støtte 3.3.6. Fritid/samvær/netværk Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i 85 i Lov om Social Service. Borgerens sociale kompetencer trænes, for at støtte borgeren i at kunne indgå i en mere aktiv livsudfoldelse og undgå isolation i hjemmet. At udvikle borgerens sociale kompetencer med henblik på at skabe og opretholde netværk. - Dialog om, og træning af, sociale relationer og adfærd. - Støtte til at genoprette, etablere og vedligeholde kontakt til familie og øvrigt netværk. - Trafiktræning til at opretholde netværk. - Ledsagelse i nærmiljø til netværk. - Ledsagelse uden for en rimelig afstand fra boligen. - Ledsagelse efter servicelovens 97. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har moderate, svære eller fuldstændige problemer indenfor temaerne socialt liv eller kommunikation. Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 6 timer fordelt over et halvt år (svarende til 12 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 12 timer fordelt over et halvt år (svarede til 24 timer over et helt år). Borgere med fuldstændige problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 52 timer fordelt over et halvt år (svarede til 104 timer over et helt år). Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, eller eget hjem. - Ingen brugerbetaling. - Borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med ydelsen. Der kan være følgeudgifter, som borgeren skal betale for udføreren, f.eks. transport. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. 24