Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede. Sendt pr. e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Sendt pr. e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i offentlig ledelse Masteruddannelsen i offentlig ledelse godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne, herunder 5. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 7. november 2008 behandlet Syddansk Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte masteruddannelse i offentlig ledelse. Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål at kvalificere og udvikle den offentlige leders evne til at udøve professionel ledelse indenfor de politiske, retlige og institutionelle rammer, der gælder inden for den offentlige sektor. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Det Faglige Sekretariat. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 8. december 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Trine Jensen Telefon 3392 6909 Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr. 08-042480 Dok nr. 768121 Side 1/3 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelse om akkreditering på baggrund af ovennævnte akkrediteringsrapport. Efter afgørelsen har Akkrediteringsrådet den 11. november og 1. december 2008 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse,

2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 5. december 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Syddansk Universitet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte notat: Titel Dansk: Engelsk: Master i offentlig ledelse Master of Public Governance Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Side 2/3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for statskundskab. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes masteruddannelsen i offentlig ledelse jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i september 2009. Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2013, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsen bør være særlig opmærksom på at sikre den faglige progression for de studerende, der tager uddannelsen over op til 6 år, såfremt uddannelsen opnår en dispensation hertil. Adgangskrav Følgende uddannelser giver adgang til uddannelsen: - Bacheloruddannelse (BSc) i statskundskab, jura eller økonomi - Professionsbacheloruddannelse inden for pædagogik, undervisning eller - sygepleje samt socialrådgiver - Diplomuddannelse i ledelse Derudover stilles krav om 2 års relevant erhvervserfaring inden for ledelsesområdet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har meddelt, at det ikke er muligt at stille krav om, at ansøgere skal have personaleansvar for mindst 5 personer ved ansøgningstidspunktet.

Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Copenhagen Business School. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail: jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 1. december 2008. Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen, som i særskilt brev vil orientere om aktivitetsgruppekoden for den godkendte uddannelse.

Akkrediteringsrapport ny uddannelse Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar den 20. oktober 2008. Syddansk Universitets høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Efter indstilling fra Akkrediteringsrådet træffer Videnskabsministeren jf. 10, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven), afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (takstindplacering), titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Det Faglige Sekretariats anbefalinger vedr. nævnte forhold ledsaget af de nødvendige oplysninger fremgår af afsnittet Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold. Universitet Ansøgt titel, dansk Ansøgt titel, engelsk Niveau Ansøgt hovedområde Uddannelsens formål Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Master of Public Management Master Det samfundsvidenskabelige Hovedområde Uddannelsen har til formål at kvalificere og udvikle den offentlige leders evne til at udøve professionel ledelse indenfor de politiske, retlige og institutionelle rammer, der gælder inden for den offentlige sektor. Rapport sendt i høring 9. oktober 2008 Sagsbehandling afsluttet 23. oktober 2008 Særlige bemærkninger Ingen bemærkninger. 1

2

Uddannelsen indstilles til positiv akkreditering afslag på akkreditering Indstilling Begrundelse Samlet vurderes masteruddannelsen i offentlig ledelse at opfylde akkrediteringskriterierne tilfredsstillende. Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillede ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Begrundelse SDU har på tilfredsstillende vis redegjort for uddannelsens erhvervssigte og identificeret aftagergrupper for kommende dimittender. Regeringen indgik i sommeren 2007 en aftale med KL, Danske Regioner, LO og AC om at etablere en ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse, hvor der er afsat 80 millioner. Den nedsatte styregruppe i forbindelse med trepartsaftalerne har vurderet, at master i offentlig ledelse lever op til deres krav og anbefaler en oprettelse. Det vurderes på denne baggrund, at det er sandsynliggjort, at der er et arbejdsmarkedsbehov for uddannelsen. Det vurderes, at SDU i nogen grad har dokumenteret, at relevante aftagere har været involveret i udviklingen. Det er i ansøgningen kort beskrevet, at der er blevet afholdt møder med aftagere. Der er den 10. juni 2008 blevet afholdt et møde med aftagerpanel med 13 repræsentanter fra den offentlige sektor. Dagordenen eller referater fra møderne fremgår dog ikke. SDU har redegjort for, hvordan uddannelsen adskiller sig fra eksisterende masteruddannelser inden for området. Uddannelsens særkende består bl.a. i, at den fokuserer på det personlige lederskab, omhandler organisationspsykologi og er fleksibel. Samlet vurderes det, at kriterium 1 er opfyldt tilfredsstillende. 3

Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillede ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Begrundelse Det vurderes, at det gennem survey en for Masteruddannelsen i Public Management er sandsynliggjort, at uddannelsen kan give de studerende et kompetenceløft, som kan være karrierefremmende. Det vurderes derfor, at uddannelsen vil kunne stille dimittenderne bedre på arbejdsmarkedet. Samlet vurderes det, at kriterium 2 er opfyldt tilfredsstillende. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillede ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Begrundelse SDU har redegjort for, at uddannelsens forskningsbasering sikres ved at undervisningen varetages af forskere. Det vurderes, at det er sandsynliggjort på baggrund af kompetencebeskrivelserne i studieordningen og fagbeskrivelserne (se kriterium 6), at de studerende vil opnå fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer samt viden om videnskabelig teori og erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. Det bemærkes dog, at kompetencebeskrivelserne i studieordninger har en meget generel karakter og er fuldstændigt identiske med typebeskrivelse for en masteruddannelse i kvalifikationsrammen. Det er derfor vanskeligt at vurdere uddannelsens specifikke faglighed udover beskrivelsen i 7. Samlet vurderes det, at kriterium 3 er opfyldt delvist tilfredsstillende. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillede ikke tilfredsstillende 4

Begrundelse Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere, og at undervisningen vil blive varetaget af aktive forskere. Det bemærkes dog, at ansøgningen ikke indeholder yderligere oplysninger om de to nævnte konsulenter. Samlet vurderes, at kriterium 4 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillede ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens bagvedliggende forskningsmiljø omfatter mange institutter. Det bemærkes, at følgende institutter ikke er beskrevet udførligt: Institut for Journalistik, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Juridisk institut, Institut for Marketing og Management, Institut for Sundhedstjeneste forskning (alle ved SDU) og Økonomisk Institut ved ASB. Det antages, at Institut for Statskundskab (SDU og AU) udgør de institutter, som er mest centrale for uddannelsen. Det vurderes, at det af årsindberetningerne og cv erne fremgår, at forskere ved Institut for Statskundskab (SDU og AU) publicerer aktivt. Det vurderes, at forskerne ved Institut for Statskundskab (SDU og AU) deltager i internationalt forskningssamarbejde. Samlet set vurderes det, at kriterium 5 er opfyldt tilfredsstillende. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillede ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Begrundelse Det vurderes, at uddannelsen er tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse, da der en sammenhæng mellem uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte og målene for uddannelsens enkelte fagmoduler. Der er ansøgt om, at uddannelsen kan tilrettelægges over 6 år. Det bemærkes, at masterbekendtgørelsen ikke giver mulighed for, at en masteruddannelse kan tilrettelægges over en tidsramme 5

på mere 3 år. Det vurderes, at det i nogen grad er sandsynliggjort, at uddannelsen har faglig progression, idet der er redegjort for, at progressionen sikres gennem individuel studievejledning. Det vurderes, at det i nogen grad er sandsynliggjort, at uddannelsen er tilrettelagt således, at de studerende har mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. SDU har beskrevet, at det internationale studiemiljø vil sikres via internationale gæsteforelæsere. Samlet vurderes det, at kriterium 6 er opfyldt delvist tilfredsstillende. For at uddannelsen kan tilrettelægges over mere end 3 år, skal der søges om dispensation. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillede ikke tilfredsstillende Begrundelse Det vurderes, at det i nogen grad er dokumenteret, at de påtænkte didaktiske og pædagogiske metoder vil understøtte realiseringen af uddannelsens læringsmål. SDU har beskrevet, at undervisningen vil være dialog- og casebaseret. Det vurderes, at det ikke er sandsynliggjort, at der er fokus på udviklingen af undervisernes pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. Det vurderes, at det ikke er tilstrækkeligt at henvise til, underviserne vil få de samme pædagogiske tilbud som øvrige undervisere ved SDU/AU. Det vurderes, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, hvordan uddannelsen kan gennemføres i forhold til de fysiske rammer. Det fremgår ikke, hvordan undervisningen er fordelt mellem lokaliteterne i Odense, Århus og København. Samlet vurderes det, at kriterium 7 er opfyldt tilfredsstillende. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillede ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Begrundelse Det vurderes, at kvalitetssikringssystemet på SDU er tilfredsstillende. Det vurderes, at det i nogen grad er sandsynliggjort, at uddannelsen indgår i kvalitetssikringssystemet. SDU har beskrevet, at der vil gennemføres evalueringer af fagene på uddannelsen. Det vurderes imidlertid at være uklart, hvilke procedurer uddannelsen forventes at iværksætte i forbindelse med opfølgningen på evalueringerne. 6

Samlet vurderes det, at kriterium 8 er opfyldt delvist tilfredsstillende. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillede ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Begrundelse SDU har søgt om en masteruddannelse, som kan tilrettelægges på op til 6 år. Det vurderes, at uddannelsen ikke lever op til bekendtgørelsen for visse masteruddannelser, da uddannelsesforløbet er tilrettelagt over en tidsramme på mere end 3 år. Uddannelsen lever dog op til kravene om, at uddannelsen omfatter 60 ECTS og et masterprojekt på mindst 12 ECTS. Hvis man sammenligner de overordnet lærigsmål i studieordningen og typebeskrivelsen i kvalifikationsrammen, så er de ordret identiske. Det bemærkes, at SDU i højere grad kunne have formuleret uddannelsens overordnede læringsmål mere fagspecifikt. På baggrund af fagbeskrivelserne vurderes det dog, at uddannelsen vil lever op til typebeskrivelsen for masteruddannelser i kvalifikationsrammen. Samlet vurderes det, at kriterium 9 er opfyldt delvist tilfredsstillende, idet det tillægges stor betydning, at uddannelsen lever ikke op til bekendtgørelsen for visse masteruddannelser. 7

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Uddannelsens erhvervssigte Hvilke relevante brancher eller typer af virksomheder/ organisationer forventes dimittenderne at finde ansættelse indenfor? Dimittenderne forventes at finde ansættelse i den offentlige forvaltning, på offentlige institutioner og i offentlige virksomheder (Ansøgning, s. 1). Hvilke funktioner forventes dimittenderne at udføre og hvordan forventes deres kompetencer at kunne anvendes? Den type beskæftigelse, de færdige kandidater fra uddannelsen vil kunne få, består dels i en styrket indsats i løsningen af deres nuværende lederjob hvorfra de med arbejdsgiverens accept og tilskyndelse deltager i uddannelsen, dels fra løsningen af nye opgaver, som de gennem uddannelsen yderligere har kvalificeret sig til at bestride. (Ansøgning, s. 1) Hvordan har relevante aftagere og aftagerpaneler været involveret i udviklingen af uddannelsen? Der er blevet afholdt separate møder med ledere i regioner og kommuner samt medarbejdere, der står for karriereplanlægningen for nyudnævnte ledere, endvidere er der afholdt et samlet møde/seminar med vores aftagerpanel Hindsgavl-gruppen, som repræsenterer alle dele af den offentlige sektor. (Ansøgning, s. 1) Disse grupper og enkeltpersoner bekræfter samstemmende, at der er et behov for en uddannelse svarende til det koncept, der ligger bag denne uddannelse. (Ansøgning, s. 1) Hvorfor er der behov for den ansøgte uddannelse, og hvordan understøttes det af ovenstående? Uddannelsen Master i Offentlig Ledelse er udviklet med udgangspunkt i 3-partsaftalerne fra sommeren 2007. Uddannelsen imødekommer hermed det behov for en styrket og systematisk lederuddannelse, som parterne bag Kvalitetsreformen - Regeringen, arbejdsgivere og arbejdstagere - har identificeret som en af de store udfordringer i fremtidens offentlige sektor. (Ansøgning, s. 1) Uddannelsens relation til beslægtede uddannelser Hvordan adskiller uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte sig fra beslægtede uddannelsers faglige profil og mål for læringsudbytte? 8

Uddannelsen sammenlignes med MPM.-uddannelsen ved SDU og MPA-uddannelsen ved CBS og Aalborg Universitet (Ansøgning, s. 1). Master i offentlig ledelse adskiller sig fra disse uddannelser i følgende henseender: - Uddannelsen sigter alene mod medarbejdere med ledelsesansvar i den offentlige forvaltning, på offentlige institutioner og i offentlige virksomheder. - Uddannelsen omfatter også organisationspsykologi. - Der lægges vægt på det personlige lederskab (samarbejde med to konsulenthuse) - Masterprojektet tager i højere grad udgangspunkt i de studerendes samtidige aktive engagement i ledelsen på deres arbejdspladser. - Uddannelsen er meget fleksibel (Ansøgning, s. 1f) Hvordan forventes uddannelsen at imødekomme en konkret efterspørgsel, der ikke imødekommes af beslægtede uddannelser? Når det blandt relevante aftager- og deltagergrupper vurderes, at der er behov for en ny master i offentlig ledelse hænger det bl.a. sammen med, at denne differentierer sig fra de eksisterende uddannelser på markedet. (Ansøgning, s. 1) SDU har på tilfredsstillende vis redegjort for uddannelsens erhvervssigte og identificeret aftagergrupper for kommende dimittender. Regeringen indgik i sommeren 2007 en aftale med KL, Danske Regioner, LO og AC om at etablere en ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse, hvor der er afsat 80 millioner. Den nedsatte styregruppe i forbindelse med trepartsaftalerne har vurderet, at master i offentlig ledelse lever op til deres krav og anbefaler en oprettelse. Det vurderes på denne baggrund, at det er sandsynliggjort, at der er et arbejdsmarkedsbehov for uddannelsen. Det vurderes, at SDU i nogen grad har dokumenteret, at relevante aftagere har været involveret i udviklingen. Det er i ansøgningen kort beskrevet, at der er blevet afholdt møder med aftagere. Der er den 10. juni 2008 blevet afholdt et møde med aftagerpanel med 13 repræsentanter fra den offentlige sektor. Dagordenen eller referater fra møderne fremgår dog ikke. SDU har redegjort for, hvordan uddannelsen adskiller sig fra eksisterende masteruddannelser inden for området. Uddannelsens særkende består bl.a. i, at den fokuserer på det personlige lederskab, omhandler organisationspsykologi og er fleksibel. Samlet vurderes det, at kriterium 1 er opfyldt tilfredsstillende. 9

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvordan er arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser? Det er i den sammenhæng væsentligt, at en evalueringssurvey fra en beslægtet uddannelse, nemlig Master of Public Management-uddannelsen ved Syddansk Universitet, i høj grad sandsynliggør de perspektiver, der under kriterium 1 blev beskrevet vedr. dimittendernes karriereudvikling, herunder deres forbedrede muligheder for karrierespring og karriereskift. Forhold der må formodes også at ville gælde den masteruddannelse, der her søges om akkreditering til at udbyde, og hvor de studerende bl.a. har fået styrket det element, der knytter sig til den personlige lederudvikling. Survey en (hvoraf et uddrag kan ses i bilag 4, medens hele undersøgelsen kan ses på http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/din_uddannelse/master_public_manage ment/evaluering2007.aspx) er foretaget i foråret 2007 blandt studerende og dimittender fra MPM uddannelsen, som i år optager sit trettende hold studerende. Alle dimittender er i relevant arbejde og undersøgelsen viser, at dimittender og studerende vurderer uddannelsen som værende karrierefremmende. I survey en konkluderes bl.a. følgende: Et af de spørgsmål, mange utvivlsomt vil finde interessant, knytter sig til på hvilken måde MPM påvirker jobvaretagelse og jobskifte, herunder karriereudvikling. Ganske mange har skiftet job (nemlig 30 pct. af de studerende og 50 pct. af dimittenderne ( ). Dette er ikke i sig selv overraskende, i og med de som søger og gennemfører en uddannelse som MPM i forvejen må antages at være karrieremindede, og i og med der sker så meget i den offentlige sektor for tiden herunder ikke mindst som følge af strukturreformen. Det skal herunder fremhæves, at den helt overvældende klare opfattelse er, at MPM har en positiv eller endog afgørende positiv betydning for jobskiftet, og det gælder både blandt studerende og dimittender ( ) På spørgsmålet om MPM i almindelighed er karrierefremmende ( ), svarer tre fjerdedele ja i høj grad og den sidste tredje del ja i nogen grad! ( ) Man kan med andre ord konkludere, at det at gå på MPM studiet, og det at have en mastergrad tilsyneladende virker positivt på karrieren. (Ansøgning, s. 3f) Det vurderes, at det gennem survey en for Masteruddannelsen i Public Management er sandsynliggjort, at uddannelsen kan give de studerende et kompetenceløft, som kan være karrierefremmende. Det vurderes derfor, at uddannelsen vil kunne stille dimittenderne bedre på arbejdsmarkedet. Samlet vurderes det, at kriterium 2 er opfyldt tilfredsstillende. 10

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan påtænker uddannelsen at sikre, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer er baseret på forskning inden for uddannelsens fagområder? Grundlaget for den forskningsbaserede undervisning er udviklingen af curricula, der afspejler den aktuelle empirisk forankrede forskningsdagsorden og udnytter lærerkræfter fra hele det samfundsvidenskabelige miljø, der både selv er aktive og publicerende forskere, og parallelt med deres bidrag til undervisningen på Master i Offentlig Ledelse også er aktive i undervisning og vejledning på universiteternes fuldtidsuddannelser. (Ansøgning, s. 5) Angivelse af de studerendes forventede erhvervelse af: - Fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer. - Viden om videnskabelig teori. - Erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. 7 Kompetencer: Masteruddannelsen i offentlig ledelse giver dimittenderne et solidt kendskab til den nyeste empiriske og teoretiske forskning inden for ledelses- og forvaltningsområdet. Gennem individuelt, gruppe- og holdbaseret arbejde styrker masteruddannelsen dimittendernes evne til at orientere sig i og løse problemer i relation til den politiske kontekst, inden for hvilken offentlige organisationer løser deres opgaver. På tilsvarende måde styrker masteruddannelsen dimittendernes evne til at analysere og løse problemer i deres samspil med deres egne medarbejdere samt til at indgå i et aktivt samspil og samarbejde med såvel overordnede inden for organisationen som andre enheder inden og uden for deres egen organisation. Stk. 2. Dimittenderne opnår endvidere følgende kompetencer i forhold til organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger strategisk ledelse, personaleledelse, kommunikativ ledelse, forandrings- og innovationsorienteret ledelse mv. - efter at have gennemført masteruddannelsen i offentlig ledelse: Viden: - Skal inden for masteruddannelsens område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for fagområdet - Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag kritisk reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Færdigheder: - Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for den valgte specialisering - Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og på et videnskabeligt grundlag opstille relevante analyse- og løsningsmodeller - Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæl- 11

ler og ikke-specialister Kompetencer: - Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse og uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller - Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar - Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling (Ansøgning, s. 6) Interaktion mellem forskning og praksis Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan vil undervisningen og de studerendes forventede viden, færdigheder og kompetencer basere sig på interaktion mellem forskning og praksis? Grundlaget for den praksisnære undervisning er et samarbejde med anerkendte konsulenthuse, hvis medarbejdere kombinerer en uddannelse på kandidat- eller ph.d.-niveau med praktisk erfaring med lederudvikling i offentlig og privat virksomhed. Dette samarbejde er specielt relevant for udviklingen af de moduler i Master i Offentlig Ledelse, som er rettet mod styrkelsen af det personlige lederskab inden for offentlige organisationer. (Ansøgning, s. 5) Hvis ikke det vurderes at være relevant: Hvorfor? Ikke relevant. SDU har redegjort for, at uddannelsens forskningsbasering sikres ved at undervisningen varetages af forskere. Det vurderes, at det er sandsynliggjort på baggrund af kompetencebeskrivelserne i studieordningen og fagbeskrivelserne (se kriterium 6), at de studerende vil opnå fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer samt viden om videnskabelig teori og erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. Det bemærkes dog, at kompetencebeskrivelserne i studieordninger har en meget generel karakter og er fuldstændigt identiske med typebeskrivelse for en masteruddannelse i kvalifikationsrammen. Det er derfor vanskeligt at vurdere uddannelsens specifikke faglighed udover beskrivelsen i 7. Samlet vurderes det, at kriterium 3 er opfyldt delvist tilfredsstillende. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Dokumentation Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er fastansat videnskabeligt 12

personale (VIP), der forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Uddannelsen er blevet tilrettelagt af følgende personer: - Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab, SDU - Jørgen Grønnegaard Christensen, Institut for Statskundskab, AU - Hans Jeppe Jeppesen, Psykologisk Institut, AU (Ansøgning, s. 7 samt supplerende oplysninger fra Tomas Bech Madsen indsendt den 22. september 2008) Det forventes, at følgende personer vil varetage undervisningen: Professor Kurt Klaudi Klausen (SDU, Institut for Statskundskab) Professor Jørgen Grønnegård Christensen (AU, Institut for Statskundskab) Professor Poul Erik Mouritzen (SDU, Institut for Statskundskab) Professor Michael Rosholm (AU, Handelshøjskolen i Aarhus, Økonomisk Institut) Professor Peter Jensen (AU, Handelshøjskolen i Aarhus, Økonomisk Institut) Konsulent Claus Emholdt Konsulent Lars Dencker (supplerende oplysninger fra Tomas Bech Madsen indsendt den 22. september 2008) Hvordan forventer institutionen at sikre en nødvendig forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? I alle tilfælde, hvor der er tale om eksterne undervisere vil konsortiet sikre sig, at det faglige ansvar er placeret ved en internt ansat medarbejder, der indgår i tæt sparring med den eksterne underviser. (Ansøgning, s. 7) Hvis der er tale om et nyt satsningsområde Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen? Ikke relevant. Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? Ikke relevant. Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere, og at undervisningen vil blive varetaget af aktive forskere. Det bemærkes dog, at ansøgningen ikke indeholder yderligere oplysninger om de to nævnte konsulenter. Samlet vurderes, at kriterium 4 er opfyldt tilfredsstillende. 13

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Dokumentation Hvori består kvaliteten af forskningsmiljøet bag uddannelsen? Kvaliteten og styrken af de bagvedliggende forskningsmiljøer fremgår af årsberetninger og strategiplaner for de involverede fakulteter og institutter/forskningsmiljøer. (Ansøgning, s. 7) Der er eftersendt en forskningsoversigt for Institut for Statskundskab (AU), som opgør alle publikationer, som er registreret i PURE. Årsberetningen 2007 for Institut for Statskundskab (SDU) er eftersendt. Der er eftersendt CV er for centrale personer ved Institut for Statskundskab (AU), (SDU) og Psykologisk Institut (AU) Institutter ved Syddansk Universitet Der er ved Syddansk Universitet flere forskningsmiljøer, der jævnfør fagbeskrivelserne er aktivt og direkte involveret i undervisningen. Det drejer sig bl.a. om Institut for Journalistik, som forsker i pressens rolle i almindelighed, den offentlige debat m.v. og dækker pressehåndtering og kommunikationsdimensionen ind (Peter Bro og Charlotte Wien er centrale personer fra dette miljø) Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, som forsker i entreprenørskab m.v. og dækker forhold vedr. innovation, entreprenørskab, iværksætteri m.v. ind (Torben Bager er en central person fra dette miljø) Juridisk institut, som bl.a forsker i offentlig-retlige spørgsmål og dækker de lovgivningmæssige og forvaltningsretlige forhold (en central person er Bent Ole Gram Mortensen) Institut for Marketing og Management, som forsker i intern og ekstern kommunikation i private såvel som offentlige organisationer (centrale personer er Dominique Bouchet og Lars Thøger Christensen) Institut for Sundhedstjeneste forskning, som forsker i sundhedsøkonomi og samfundsstyring og her dækker økonomiundervisning (centrale personer er Terkel Christiansen og Kjeld Møller Pedersen) (Supplerende oplysninger fra Britta Løck Worm indsendt d. 6. oktober 2008) Institut for Statskundskab dækker alle klassiske områder i statskundskaben forskningsmæssigt fra offentlig forvaltning til international politik. Instituttet har en række forskningsgrupper og miljøer, der forventes at bidrage aktivt og direkte til udervisningen på Master i Offentlig Ledelse. Det drejer sig især om forvaltningsgruppen (som tæller bl.a. Poul Erik Mouritzen og Johannes Michelsen), evalueringsgruppen (som tæller bl.a. Peter Dahler Larsen og Vibeke Norman Andersen) velfærdsforskningsgruppen (som tæller bl..a. Jørn Henrik Petersen og Asbjørn Sonne Nørgaard), organisations- og ledelsesgruppen (som tæller bl.a. Kurt Klaudi Klausen, Morten Balle Hansen og Niels Ejersbo). Instituttet har også en række tværgående projekter som samler deltagere fra flere forskningsmiljøer. Et af dem drejer sig om kommunal forskning. Denne gruppe har siden begyndelsen af 1990 erne fulgt 14

amter og kommuner. Der er typisk benyttet klassiske politologiske og klassiske organisationsteoretisk indfaldsvinkler. Institutter ved Aarhus Universitet Institut for Statskundskab er et forholdsvis stort politologisk institut. Der er en videnskabelig stab på op i mod 90 medarbejdere, inkl. Ph.d.-studerende, der tilsammen forsknings- og undervisningsmæssigt dækker alle grene af statskundskaben. Instituttet, der er grundlagt i 1959, danner rammen om en cand.scient.pol.- uddannelse, hvis kandidater fortrinsvis, men ikke udelukkende finder ansættelse inden for alle grene af den offentlige forvaltning. (Supplerende oplysninger fra Britta Løck Worm indsendt d. 6. oktober 2008) Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen? Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Instituttet har en fremtrædende placering i den internationale forskningsverden. I den såkaldte Hixranking, der på globalt niveau systematisk sammenligner omfang og kvalitet af forskningen ved de politologiske forskningsmiljøer, rangerer Institut for Statskundskab som nr. 77. Det er dermed sammen med Institut for Statsvitenskab ved Universitetet i Oslo det højest rangerende danske politologiske institut. Blandt de europæiske, inkl. de britiske institutter indtager det en 17. plads. Der er stor afstand til andre danske og nordiske politologiske miljøer. Til sammenligning indtager Københavns Universitet således plads som nr. 155 i den globale ranking.1 Instituttet har opnået denne placering gennem en langsigtet satsning på deltagelse i internationalt forskningssamarbejde. Dette sker i en række regier, hvor først og fremmest ECPR (European for Political Research) indtager en fremtrædende rolle. Videnskabelige medarbejdere fra Instituttet deltager i betydeligt tal i ECPR s årlige joint sessions of workshops (se http://www.essex.ac.uk/ecpr/events/jointsessions/index.aspx )samt hvert andet år i de nye ECPR generelle konferencer (se for Pisa-konferencen 2007 http://www.ecpr.org.uk/ecpr/sections.asp ). Flere medarbejdere var således aktive som panelformænd og organisatororer ved både denne og den forudgående konference i Budapest 2007. Dertil kommer, at videnskabelige medarbejdere aktivt deltager i ECPR s stående grupper for blandt reguleringspolitik og EU-forskning. Jørgen Grønnegård Christensen, der indgår i planlægningsgruppen for MOLuddannlsen, er således med i den gruppe, der planlagde en konference om regulering i Bath 2006, Utrecht 2008 og Jerusalem 2010. Ved siden af arbejdet i ECPR-regi deltager VIP er fra forvaltningsgruppen aktivt i arbejdet i EGPA (European Group of Public Administration). Lotte Bøgh Andersen, der er medlem af instituttets forskningsgruppe om løn, normer og incitamenter, er således et aktivt medlem af EGPAs særlige forskningsgruppe inden for dette område. (Supplerende oplysninger fra Britta Løck Worm indsendt d. 6. oktober 2008) Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet Forskningsmiljøet er meget international orienteret og flere af forskningsprojekterne er tilrettelagt som komparative studier med involvering af forskergrupper på tværs af landegrænser. Det gælder forskningsprojekter vedr. Internationalization of local governments (Kurt Klaudi Klausen), Local government leadership/udite (Mouritzen mfl.) og mange andre projekter vedr. evaluering, kontraktstyring m.m. Dette miljø er også aktivt i forhold til at arrangere internationale konferencer, således med tilbagevendende summerschools for PhD-studerende fra hele Europa og vinterkonferencer for ph.d. studerende og senior forskere i de nordiske lande. (Supplerende oplysninger fra Britta Løck Worm indsendt d. 6. oktober 2008) 15

Instituttet arbejder udpræget internationalt. Instituttets medarbejdere arrangerer med jævne mellemrum internationale konferencer, f.eks. arrangerede Kurt Klaudi Klausen i 2001 en international konference om offentlig ledelse og lederuddannelser, i 2003 organiserede Rikke Berg og Poul Erik Mouritzen en international konference om kommunale styreformer, Peter Dahler var samme år medarrangør på workshoppen Professional Development Workshop om evaluering, i 2004 var han med til at tilrettelægge den europæiske evalueringskonference i Berlin, i 2006 afholdt instituttet den 15. Nordiske Kommunalforskerkonference og Peter Dahler var medarrangør af den europæiske evalueringskonference i London. Endvidere indgår Ulrik Kjær i styregruppen for Euroloc, der arrangerer årlige sommeruniversiteter for ph.d.-studerende inden for local government studies. (Supplerende oplysninger fra Britta Løck Worm indsendt d. 6. oktober 2008) Syddansk Universitet har i høringssvar af 20. oktober 2008 anført følgende: I rapporten tages også et vist forbehold over for uddannelsens forskningsbasering. På den baggrund skal vi for det første henvise til, hvad der også fremgår af det samlede ansøgningsmateriale, at konsortiet formentlig repræsenterer Danmarks stærkeste forskningsmiljø på feltet. For det andet er det afgørende for os at understrege, at vi har integreret miljøer, der er specialiseret i studiet af den offentlige sektor, med et ligeledes stærkt miljø omkring Psykologisk Institut. Vi er således ikke tilfredse med den måde, hvorpå akkrediteringsrapporten undlader at inddrage Psykologisk Instituts internationale forskningsmiljø. Et miljø, der netop gennem deltagelse af VIP-personale fra organisationspsykologien, social- og personlighedspsykologien og den pædagogiske psykologi, er med til at sikre Master i offentlig ledelse den forsknings- og undervisningsmæssige bredde blandt underviserne, som vi finder er et centralt karakteristikum for uddannelsen. Hvordan forventes uddannelsen at indgå i det internationale forskningssamarbejde ved institutionen? Uddannelsens fokus er den danske offentlige sektor og de særlige præmisser, der gør sig gældende i den sammenhæng. De relevante forskningsmiljøer bag uddannelsen bedriver nationalt såvel som internationalt orienteret forskning, hvilket vil blive anvendt og anskueliggjort i undervisningen. Der vil løbende blive inddraget gæsteforskere og andre eksterne oplægsholdere i undervisningen, ligesom tilbud om relevante konferencer - nationale som internationale - vil blive formidlet videre til de studerende. (Supplerende oplysninger fra Tomas Bech Madsen indsendt d. 22. september 2008) Hvis der er tale om et nyt satsningsområde Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen? Ikke relevant. Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? Ikke relevant. Uddannelsens bagvedliggende forskningsmiljø omfatter mange institutter. Det bemærkes, at følgende 16

institutter ikke er beskrevet udførligt: Institut for Journalistik, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Juridisk institut, Institut for Marketing og Management, Institut for Sundhedstjeneste forskning (alle ved SDU) og Økonomisk Institut ved ASB. Det antages, at Institut for Statskundskab (SDU og AU) udgør de institutter, som er mest centrale for uddannelsen. Det vurderes, at det af årsindberetningerne og cv erne fremgår, at forskere ved Institut for Statskundskab (SDU og AU) publicerer aktivt. Det vurderes, at forskerne ved Institut for Statskundskab (SDU og AU) deltager i internationalt forskningssamarbejde. Samlet set vurderes det, at kriterium 5 er opfyldt tilfredsstillende. 17