Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte. Et 1-årigt forsøgsprojekt - Ældre Sagen i Århus - 2007-2008 Projektleder Vibeke Mejer Jensen

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte Et 1-årigt forsøgsprojekt - Ældre Sagen i Århus - 2007-2008 Projektleder Vibeke Mejer Jensen www.sociallaegeinstitutionen.dk Forsøgsprojektet er støttet af Socialministeriet og TrygFonden

Den største sorg i verden her er dog at miste den man har kær St.St.Blicher 2 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

INDHOLDSFORTEGNELSE Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre et 1-årigt forsøgsprojekt... 5 Frivilligt arbejde med Sorg- og Livsmodsgrupper i Ældre Sagen i Århus Forsøgsprojektet starter i 2007 støttet af Socialministeriet og TrygFonden Når stærke ældre rammes af sorg Deltagere i Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsgrupper Hvad sker der med ældre, når de rammes af sorg.............................................. 8 Hvad sker der med ældre, når de mister en livspartner Sorg- og Livsmodsgrupper i Ældre Sagen i Århus 2004-2008 Kvinder i sorg og mænd i sorg Ledelse af Sorg- og Livsmodsgrupper....................................................... 11 Ledelse af sorggrupper for ældre, der lider under manglende socialt overskud Lederstil skaber grobund for selve gruppefællesskabet Sorggruppen danner ramme om et frugtbart fællesskab, der kan pege fremad Forslag til praktiske rammer for en Sorg- og Livsmodsgruppe Visitationssamtaler Gruppedannelser som indfaldsvinkel til sorggruppeaktiviteterne Erfaringer med ældre sorgramtes fravalg af lægeordineret psykologbehandling Rummets grundlæggende betydning for den sorgforløsende samtale Gruppesamtalens betydning Centrale emner i sorggruppesamtalerne..................................................... 19 Tabufølelserne skal have plads og opmærksomhed Sorg kan medføre tanker om selvmord Sorg og medicin Den nye livsfase Tekster om sorg - som identifikationsmulighed til sorgbearbejdningen Om at skrive sorgen ud Det er en kæmpe overvindelse for de fleste at komme ud alene Højtider og mærkedage Sorgen holder ikke sommerferie Boligsituation, boligskift Netværks- og trivselsaktiviteter.... 28 Socialt netværks betydning for sorg- og tabsramte ældre En ensom uge kan blive alt for lang Gode, hyggelige, sjove stunder foregår også der, hvor man ikke kommer som par Frokostarrangementer skaber grobund for nye netværk Idekatalog til trivsels- og netværksaktiviteter Deltagerantal til Sorg- og Livsmodsaktiviteter Netværk og gruppedannelser med udgangspunkt i Sorg- og Livsmodsaktiviteterne Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 3

Inspiration til frivillige igangsættere af sorggrupper for ældre... 33 Sorggruppelederens forudsætninger Der kan være nogle faldgruber Ledelse af et sorgbearbejdende og udviklingsbefordrende samvær. Vi kan ikke fritage det andet menneske for sorg og smerte Sorggruppearbejde set i det rette lys er livsbekræftende Initiativer til aktiviteter, der kan appellere forskelligt til målgruppen... 36 Begrebet sorggruppe kan virke skræmmende for nogle Erfaringer med temamøder Koordinator for livsmodsaktiviteter Mænd og sorg Forslag til Sorg- og Livsmodsaktiviteter for enlige mænd Erfaringer fra Sorg- og Livsmodsaktiviteter for mænd Vigtige støttefunktioner for frivillige ledere af Sorg- og Livsmodsgrupper... 42 En støtte- eller baggrundsgruppes funktioner og opgaver Let adgang til supervision Samarbejde mellem det offentlige og den frivillige forening Deltagerevalueringer... 46 Udtalelser fra deltagere i Sorg- og Livsmodsprojektet Spørgsmål til tidligere sorggruppedeltagere PR og omtale i medier.... 48 Litteratur til inspiration... 49 Forsøgsprojektets styregruppe... 49 Bilag... 50 Ældre Sagen i Århus Vester Allé 8, 8000 Århus C Tlf: 8613 0926 www.aeldresagen.dk/aarhus midt@aeldresagen-aarhus.dk Tekst: Vibeke Mejer Jensen Fotos: Søren Viit Nielsen, Bjarne Gren Layout: Gren Grafisk August 2008 4 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Sorg og Livsmodsgrupper for ældre - et 1-årigt forsøgsprojekt Frivilligt arbejde med Sorg- og Livsmodsgrupper i Ældre Sagen i Århus Baggrunden for opstart af Sorg- og Livsmodsgruppen i Ældre Sagens regi var en stor avisomtale i feb. 2004, der bl.a. havde fokus på at støtte op om vore ældre medborgere, når de rammes af sorg, tab og ensomhed. Forskellige eksperter inden for ældreområdet udtalte sig dengang om et udækket behov hos tabsramte og meget ensomme ældre efterladte. En psykolog udtalte sig bl.a. om det manglende obligatoriske tilbud om sorgbearbejdning til sårbare ældre efterladte. Det samme gjorde Ældre Sagen i Århus. I Ældre Sagen i Århus havde man overvejet at starte et tilbud om sorggrupper op, da man længe havde været opmærksom på et udækket behov for støtte til sorgramte ældre efterladte. Et tilbud om samtaler blev sat i værk, trods kun få deltagere. Men efter den første annoncering i Ældre Sagens kursusprogram i efteråret 2004 under overskriften Samvær, Samtaler og Sang kom henvendelserne, og flere kom til i løbet af efteråret 2004. Det er erfaringerne fra det frivillige arbejde med sorggrupper i Ældre Sagens regi fra 2004 og frem til i dag, der ligger til grund for denne rapport. De mange møder med ældre efterladte gennem årene har ført til udviklingen af den særlige model, vi kalder for Sorg- og Livsmodsaktiviteter, som vi fortsat arbejder med i dag, fordi modellen har vist sig at være bæredygtig og særlig velegnet for ældre, hvis livssituation ændres radikalt efter tabet af ægtefælle eller andre alvorlige tab. Mange har således haft stor gavn af sorgbearbejdningen, der på samme tid er netværkskabende for de berørte. Vi kan se, at Sorg- og Livsmodsaktiviteterne har en forebyggende dimension, der fremmer livskvalitet og livsmod, baner veje og nye livsmuligheder for ensomme ældre. Forsøgsprojektet starter i 2007 støttet af Socialministeriet og TrygFonden Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsprojekt har modtaget støtte fra Socialministeriet og TrygFonden ud fra den betragtning, at ældre efterladte, der lider under tab af ægtefælle, er en overset og socialt udsat gruppe. Sorg- og Livsmodsprojektet intensiveres herefter som et 1-årigt forsøgsprojekt, der skal modvirke og afhjælpe, at sorg og tabet af ægtefællen eller andet nærtstående familiemedlem kan få traumatiserende karakter for sårbare ældre efterladte med store risici for forringelser af helbred m.m. Hensigten er at sætte ind med forebyggende sorgbearbejdning i sammenhæng med forskellige netværkskabende aktiviteter, for således at modvirke og forhindre den isolation, invaliderende ensomhed og inaktivitet, som typisk kan være en følge af sorgen over tabet af ægtefælle og dermed tab af livsmening i sorgens første svære faser. Og man ved, at mange i øvrigt selvhjulpne ældre er eksistentielt rystede og ofte alt for alene i denne tilstand, også selv om familien eller andre er hjælpsomt støttende. Sorg- og Livsmodsprojektet sigter imod den forebyggende sorgbearbejdning i fællesskab med andre ældre efterladte. Det er målet at forbedre den efterladtes nye situation og skabe fornyet livsmod, mere livskvalitet i den fremtidige alenetilværelse, efter at den ældre gennem kortere eller længere tid har været tilknyttet projektet. Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 5

Da projektet tager sit udgangspunkt i frivilligt arbejde og fremover fortsat skal forankres ved hjælp af frivillige, er det målet med dette et-årige forsøgsprojekt at gennemføre et eksemplarisk forløb fra start til afsluttende fase. Her forventes det, at den ældre er selvfungerende mere eller mindre inden for nye sociale netværk. Forsøgsprojektets erfaringer beskrives efterfølgende i form af en evalueringsrapport, der samtidig kan fungere som inspiration og vejledning for igangsættere og ledere af kommende Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte. Når stærke ældre rammes af sorg Projektets målgruppe er ældre efterladte. Dvs. ældre der mister ægtefælle - eller nærtstående familiemedlem. Ældregruppen, som projektet er rettet imod, kan meget let komme i klemme og blive glemt eller overset i det offentlige system, fordi denne gruppe stort set har klaret sig selv på alle områder. Mange af de ældre efterladte er således friske og selvhjulpne, typisk har mange af dem ikke nogen berøring med f.eks. lokalcentrene, mange har heller ikke været vant til at bruge foreningslivets mange tilbud. Gruppen har ofte levet tæt forbundne med deres ægtefæller, hvor familie, venner, hus, have, sommerhus, rejser har fyldt og været selve livsindholdet. Denne gruppe af ældre er således ret ressourcestærk og selvfungerende, men når de stærke ældre rystes og rammes af sorg og dyb ensomhed ved tabet af livspartneren, kan det i særlig grad have helbredsmæssige konsekvenser for nogle. Sorggruppeprojektet retter sig imidlertid ikke blot imod de såkaldt ressourcestærke ældre, der på eget initiativ opsøger sorggruppen. Disse ældre borgere kommer med en viden og et håb om at hente støtte og inspiration hos hinanden i at komme videre i livet. Projektet retter sig lige så meget imod de særligt sårbare, udsatte ensomme ældre for at tage hånd om dem, som netop ikke af sig selv magter at søge hjælp. Nogle af disse ældre kan være psykisk meget medtaget som følge af dødsfaldet og den deraf voldsomme livsændring og livskrise. Disse personer er typisk blevet henvist til Ældre Sagens sorggruppe, f.eks. via egen læge eller via Kommunens sundhedsfaglige personale, f.eks. i forbindelse med visitation, rengøringshjælp, fysioterapeut også den efterladtes familie har skubbet på og opfordret til at søge kontakt med en Sorg- og Livsmodsgruppe. Erfaringerne med sorggruppetilbudet viser tydeligt, at de svageste ældre efterladte også er de sværeste at få kontakt med. Deltagere i Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsgrupper Aldersfordelingen blandt brugerne af sorggruppetilbudet i Ældre Sagen har gennem årene været fra 57 til 87 år. Karakteristisk for målgruppen er også, at der med alderdom følger tab på tab. Ægtefælles død kan efterfølges af tab af voksne børn, søskende, familiemedlemmer eller nære venner - grundvilkår der naturligvis ribber op i gamle sorger og fremkalder nye, der ligeledes kan medføre tunge belastninger for sårbare ældre. Erfaringen fra sorggruppeprojektet viser, at tabet af ægtefællen forekommer lige chokerende uventet og uforberedt hos mange ældre, hvad enten man er 60 år eller 83 år. Stik imod vore forestillinger om, at der med aldring følger en vis indstilling og en vis forbereden sig på, at den ene falder bort, - at livet og samlivet ikke er en selvfølge, når vi kommer op i årene. 6 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 7

Hvad sker der med ældre, når de rammes af sorg Hvad sker der med ældre, når de mister en livspartner Det er en velunderbygget kendsgerning i dag inden for ældreforskningen, at når friske ældre rammes og rystes af dyb sorg, savn og ensomhed ved livspartnerens død, kan det have alvorlige, traumatiske og hos nogle invaliderende følger. Erfaringerne fra sorggruppeprojektet viser, at mange af de ældre efterladte har fulgt deres ægtefællers undertiden meget langvarige og opslidende sygdomsforløb. De efterladte har udover sorg, savn og ensomhed lidt betydeligt under sygdommens uforudsigelige, voldsomme og vedvarende belastning. Andre af sorggruppeprojektets deltagere har oplevet ægtefælles eller voksne børns helt pludselige død. Chokket over dette helt uventede tab har været næsten uovervindeligt for de berørte. Sorg over tabet af ægtefælle, der sætter definitivt punktum for et livslangt ægteskab og samliv, kan selvsagt vælte ellers stærke og velfungerende ældre omkuld. Efter tabet af ægtefællen kan den nye alenetilværelse indebære en kolossal livsomvæltning, som kan være særdeles vanskelig at tackle for sårbare mennesker i en høj alder. Vi ved, at nogle ældre har en tendens til netop at isolere sig i denne svære tid. Erfaringerne viser også, at mange kæmper afmægtigt med sorgen alene og unødigt længe. Bl.a. fordi omgivelserne kan have svært ved at forstå, hvor vanskelig den nye livssituation kan være for den ældre efterladte. Ligeledes er det en kendsgerning, at omstillingen og ensomheden, der således følger med den nye, uvante alene-tilværelse, kan gøre mange ældre ekstra sårbare og udsatte. På sigt kan dette have helbredsmæssige konsekvenser, hvis vi ikke er tilstrækkelig opmærksomme på dette område. Sorg- og Livsmodsgrupper i Ældre Sagen i Århus 2004-2008 Den første sorggruppe med 5 deltagere fungerede godt et år fra 2004 til 2005. Gruppen valgte fra starten at mødes privat hver mandag, så man mødtes på skift hjemme hos hinanden. Jeg deltog ved samtlige møder. Disse møder i privat regi var måske også baggrunden for, at gruppen hurtigt blev selvfungerende og i dag mere fungerer som en venindekreds og netværksgruppe end en egentlig sorggruppe. Efter et år, hvor der kom en del nye henvendelser til sorggruppen, blev gruppens deltagere enige om, at de ikke ønskede at optage flere i gruppen. De var som nævnt på det tidspunkt i fuld gang med at etablere sig som en privat hygge-, spille- og venskabsgruppe. Dog fortsatte jeg med at besøge gruppen nogle gange. I efteråret 2005 deltes sorggruppen på grund af de mange nye henvendelser i 2 grupper med 5 personer i hver gruppe. De 2 sorggrupper mødtes dog engang imellem til erfaringsudveksling, hygge og samvær, f.eks. til 8 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

julekomsammen, temamøde og fællesspisning. Det er også en måde at opbygge og værne om Sorg- og Livsmodsgruppernes netværk. Sorggruppen, der startede i efteråret 2005, har haft tradition for at mødes fast i Ældre Sagens lokaler hver mandag eftermiddag kl. 15 til ca. 17 til kaffe og småkager. Fra og med foråret 2008 mødes gruppen til fællesspisning på Lokalcenter Dalgas med efterfølgende gruppemøde. Den nye sorggruppe fungerede i modsætning til den gamle gruppe som et åbent fleksibelt tilbud til ældre efterladte. Der var løbende optag. Dvs. at nye medlemmer blev integreret i gruppen af de erfarne deltagere, som gerne deler deres viden og sorg-erfaring med de nye deltagere. Gruppen er også åben på den måde, at man kun er med i gruppefællesskabet, så længe man ønsker og har brug for det. Derfor er der typisk nogle, der har været med i kortere eller længere perioder, og andre deltagere har vi ikke længere kontakt med. Fra 2004 og frem til i dag har mere end 60 personer været i kontakt med Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsprojekt på den ene eller anden måde. Nogle, især yngre enkemænd, har ikke deltaget i sorggruppen, men har i stedet ønsket 1 eller 2 personligt vejledende samtaler for på egen hånd at komme videre i deres liv. Kontakterne til sorggruppetilbudet har derfor været forskellige alt efter behov. Nogle har udelukkende drejet sig om telefoniske henvendelser og/eller individuelle samtaler. Man har efterspurgt kurser eller højskoletilbud eller andet målrettet efterladte seniorer. Andre er mødt frem til temamøder med forskelligt indhold, arrangeret og præsenteret af Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsgrupper med henblik på at få kontakt med ældre efterladte, der på den ene eller anden måde havde brug for inspiration til at komme videre i livet. Den fortsatte tilgang af nye deltagere til Sorg- og Livsmodsgruppen var baggrunden for, at Ældre Sagen i Århus i 2006 søgte Socialministeriet og private fondsmidler om økonomisk støtte til et forsøgsprojekt for sorgramte ældre efterladte. I 2006 modtages der således støtte fra Socialministeriet og i 2007 fra TrygFonden. Hermed kunne arbejdet med Sorg- og Livsmodsgrupperne intensiveres fra og med juli 2007. En styregruppe blev nedsat for at følge forsøgsprojektet tæt. Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 9

Kvinder i sorg og mænd i sorg Det er alment kendt, at det er kvinderne, der opsøger Sorg- og Livsmodsgrupperne. De enlige mænd møder vi kun få af. Det er kvinderne, der er i overtal, og de nyder godt af de intense sorgbearbejdende samtaler i gruppen, hvor parathed til åbenhed og fortrolighed fremmer erfaringsudveksling og fællesskab. Mænd sørger ikke af den grund mindre end kvinder, men mænd har typisk andre måder at afreagere deres sorg på. Nogle, især yngre mænd, har midt i deres sorg talt om ønsket om at finde en ny partner. I personlige samtaler har nogle f.eks. efterlyst steder, hvor der var gode muligheder for at møde andre enlige. Det er en mere og mere udbredt erfaring, at hvis vi skal komme de enlige efterladte mænd i møde, må vi tænke i andre baner. Intimiteten, åbenheden, fortroligheden ved gruppesamtalerne skal nedtones og erstattes med mere udadrettede fællesaktiviteter og oplevelser, fordi mange mænd og kvinder har forskellige sorgreaktioner, og fordi mænd generelt er mindre tilbøjelige til i samtalegrupper at betro sig og sætte ord på svære følelser. Sorggruppe-konceptet, som det her er beskrevet, er derfor bedst for kvinder. Den form for aktivitet, hvor man er i direkte kontakt med de store stærke følelser, imødekommer ikke mange sårbare mænds behov for bearbejdning af sorg og ensomhed. 10 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Ledelse af Sorg- og Livsmodsgrupper Ledelse af sorggrupper for ældre, der lider under manglende socialt overskud Det er naturligvis op til den enkelte leder og initiativtager af Sorg- og Livsmodsgrupper at beslutte, hvilken form eller lederstil han eller hun vil foretrække at arbejde med. Den form, jeg har valgt at arbejde med, har betydet, at jeg har medvirket ved alle gruppemøder. Jeg har valgt at være det faste holdepunkt. Målet har frem for alt været at skabe kontinuitet, vedholdenhed i fremmøde og en omsorgsfuld fast ramme for alle møderne. Det er en central erfaring, jeg har gjort gennem årene. Det er min erfaring, at der er behov for en vedholdende og omsorgsfuld tagen hånd om sårbare tabsramte ældre ofte over en lang periode. Det har betydet, at jeg har været opsøgende og taget kontakt med efterladte, hvis jeg fik kendskab til, at de var i sorg. Nogle ældre mennesker kommer ikke bare ud af busken. De skal måske tilskyndes, overtales og lokkes lidt for at vove sig ud blandt fremmede. Men når det lykkes at få den ældre til at møde frem den første gang, forekommer det som en glædelig overvindelse og overraskelse. Lederstil skaber grobund for selve gruppefællesskabet Det er min erfaring, at sorggruppelederen skal fungere som ordstyrer og ansvarlig for den kontinuerlige styring af samtalen og erfaringsudvekslingerne, så samtalerne ikke løber af sporet og fortaber sig i small-talk. Ind imellem kan det være svært for nogle at holde fokus på sidemandens sorg. Eller det kan være svært for nogle at koncentrere sig om de mere tunge, seriøse samtaleemner, som er vigtige for nogle, men ikke for andre. Lederens ordstyrerrolle er derfor væsentlig. Hun sikrer, at samtalens røde tråd fastholdes og fortsættes. Lederen skal sørge for, at den kendte trygge ramme og atmosfære er til stede, for at sorgbearbejdningen kan have så optimale udviklingsbetingelser som muligt. Som leder er man i forhold til ældre efterladte den udfarende kraft - igangsætteren, den der tager initiativer til gruppeaktiviteter, den der aftaler og koordinerer mødesamvær på tværs af samtalegrupperne. At lede på denne måde, er der en målrettet pointe i. Det er således den gennemgående erfaring fra projektet, at sorgramte ældre, der som nævnt måske har mistet virketrang, livslyst og overskud, i mange tilfælde netop får energien og gå-på-modet tilbageerobret ved hjælp af mange gentagne initiativer og invitationer til fællesoplevelser. Og at det er disse initiativer, der ofte har medført livsbekræftende oplevelser med de andre deltagere, og det kan skabe nysgerrighed og motivation for flere oplevelser. Tilsammen udgør disse aktiviteter de små, vedvarende skub fremad imod en fremtid, der er blevet værd at gå i kast med. Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 11

Sorggruppen danner ramme om et frugtbart fællesskab, der kan pege fremad En sorggruppe danner ramme om et særligt samvær for tabsramte ældre. Gruppen er først og fremmest et mødested, hvor alle er ligestillede. Alle deler skæbne, da alle har haft en rystende, chokerende oplevelse ved at miste. Den naturlige sorg og den evt. tilhørende traumatiske oplevelse skal bearbejdes og forløses, derfor er det formålet med sorggruppen, at der i en tryg ramme skal kunne tales åbent og ligefremt om sorgens følelser. Ingen følelser er forkerte eller bandlyste. I sorggruppen støtter og opfordrer man hinanden til at sætte ord på modløsheden, forladtheden og tomhedens følelser. Alle deltagerne ved også, at det netop forværrer smerten, når sorg og savn ikke kommer til udtryk - når man tier om det, der gør allermest ondt i forbindelse med tabet. I en sorggruppe sætter man sig for en tid uden for omgivelsernes normer for eller utålmodige forventninger til, hvor meget eller hvor længe man kan eller bør sørge over tabet af en ægtefælle eller voksne børn. Mange efterladte kan ligeledes være tynget af uudtalte krav om, at nu må man snart se at komme videre. Med andre ord: forventning om sorgens snarlige forsvinden. En sorggruppe er for mange et frirum, et helle, hvor man ikke behøver at skjule sig for de andre med de svære og tunge følelser, man ofte ikke kan dele med sine nærmeste omgivelser. Den nære familie kan pga. egen sorg ofte have svært ved at begribe og rumme den ældre efterladtes sorg-tilstand. Mange efterladte taler derfor igen og igen om, at de nærmeste ikke forstår dem i deres meget vanskelige situation. Oplevelsen af manglende forståelse eller respekt for sorgens endeløshed forstærker kun den efterladtes ensomhedsfølelse. En sorggruppe kan netop gøre en forskel for mange ældre, som den efterladtes familie, børn eller omgangskreds ikke kan gøre på samme måde. Det er ikke ensbetydende med, at familien ikke gør eller har gjort alt, hvad den kunne, for at hjælpe og støtte det tabsramte familiemedlem. Sorggruppens fordel og potentiale består bl.a. i, at deltagerne, de medsørgende, er følelsesmæssigt neutrale personer over for hinanden. Der kan derfor uventet i gruppen opstå meget konstruktive møder i betydningen gensidige inspirationer og livserfarings-udvekslinger, som den nære familie eller omgangskredsen ikke kan give på samme måde, fordi den følelsesmæssige tilknytning har en anden karakter. Det kan netop afspænde sorgens psykiske belastninger at have sorggruppen som et sådant frirum til at afreagere sorgens følelser i. Man er i dette fællesskab fuldstændig lige om at dele sit livs værste smerte og grundvilkår. Når sorgfølelserne får tid, opmærksomhed og respekt giver det trøst og lindring, og frem for alt giver det plads for nye tanker, håb og muligheder for den enlige ældres fremtidssituation. Det er de erfaringer, vi har gjort i sorggrupperne. 12 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 13

Forslag til praktiske rammer for en Sorg- og Livsmodsgruppe Forud for beslutning om etablering af en Sorg- og Livsmodsgruppe kan nedenstående spørgsmål og forslag til rammer evt. være en inspiration. Hvem i foreningen er interesseret, engageret og tilstrækkelig klædt på til opgaven? Hvor er det mest hensigtsmæssigt, Sorg- og Livsmodsgruppen skal have mødested? På et Lokalcenter, i Ældre Sagens lokaler eller andre steder, evt. med mulighed for at arrangere fællesspisning. Målgruppen er ældre efterladte, som selv ønsker at møde andre ligestillede, og som kan rumme andres sorg og savn. Det må anbefales, at gruppelederen har en individuel visitationssamtale med den ældre. Her kan det besluttes, om sorggruppen er det mest relevante tilbud for den ældre. Hvor mange deltagere skal være med i gruppen? Fra 4 til 8-10 personer. Alle deltagere er som regel ikke til stede hver gang. Tryghed, intimitet, dynamik og rummelighed blandt deltagerne skal være til stede. Hvor længe kan man have tilknytning til gruppen? 2 til 4 mdr. efter behov. Hvor ofte mødes gruppen? 1 til 2 gange om ugen efter behov og gruppens ønsker. Hvilke grupperegler? F.eks. at man skal melde afbud, hvis man er forhindret. Tavshedspligt m.m. Hvor længe mødes gruppen pr. gang? 1 til 2 timer max. Hvornår på dagen kan gruppen mødes? Formiddag eller eftermiddag. Hvad skal indholdet være? F.eks. samtalegruppe, sorgbearbejdning, eller fællesspisning/madklub eller motionstur walk and talk eller... Hvorledes skal den faste rytme være fra mødegang til mødegang? Hvad skal de enkelte mødegange indeholde? Forslag til opstart: en sang, en kort relevant tekst til oplæsning, et digt, et notat, der kan give anledning til reaktion, dialog som optakt til samtalerunde 10 min. Hvor stramt eller spontant skal samtalerunden ledes, dvs. skal der være plads til spontane kommentarer? Hvordan skal man forholde sig til nye deltagere, når andre måske er klar til at forlade gruppen? Hvordan forlader man gruppen? Regler herfor aftales med gruppen. Visitationssamtaler Visitationssamtalerne blev først for alvor praktiseret i forbindelse med en større tilstrømning af deltagere til Sorg- og Livsmodsgruppen. Tidligere blev den nye deltager budt velkommen i gruppen umiddelbart efter den første telefonsamtale. Med tiden har visitationssamtalerne vist sig nødvendige. De kan i høj grad medvirke til at forhindre, at de forkerte personer kommer ind i en sorggruppe. I så fald ville det kunne skade kemien og det frugtbare, sorgbearbejdende gruppesammenhold. Hvis man har flere sorggruppeaktiviteter kørende, kan man således visitere og henvise til den ene eller anden gruppesammenhæng efter en vurdering af den enkelte deltagers behov og ønsker. I Ældre Sagen henvises personer således både til mandagsgruppen og til torsdagsgruppen, hvor der ud over fællesspisning er mulighed for torsdagsunderholdning. 14 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Gruppedannelser som indfaldsvinkel til sorggruppeaktiviteterne I forbindelse med velkomst og introduktion af nye deltagere har vi i Ældre Sagen forsøgt os med andre former for gruppedannelser ud over mandagsmøderne. Forskellige gruppeformer har således tjent forskellige formål i forbindelse med integration af nye deltagere. Vi har gjort dette ud fra den erfaring, at nogle nye deltagere som en opstart har ønsket at mødes i en lille sluttet kreds efter den første individuelle samtale med gruppelederen. Den lille sluttede kreds (der fungerer som en slags ad hoc-gruppe) kan efter skøn og behov sammensættes, så kemien passer imellem den nye og 1-2 erfarne deltagere fra mandagsgruppen, som er nået et vist stykke vej i deres egen sorgproces. Herved forsøger vi at vise hensyn over for den blufærdighed og tilbageholdenhed, som en sårbar sorgramt kan være ekstra tynget af over for mange nye ansigter. Erfaringer med ældre sorgramtes fravalg af lægeordineret psykologbehandling Det har været en tankevækkende opdagelse i sorggruppeprojektet, at ikke bare en, men flere af deltagerne i gruppen har fortalt om, hvorfor de valgte at afbryde eller opsige deres aftaler med den lægeordinerede psykolog efter bare en til to samtaler. Der er tale om næsten enslydende begrundelser. Jeg har lyttet til deltagernes gensidige erfaringsudvekslinger, der alle peger på den endimensionale, ensomme dialog mellem psykologen og den ældre. Jeg holdt op efter 1 til 2 gange, det gav mig ikke noget. Derimod har det givet noget at komme og høre om andres sorg. At opleve, at andre har det på samme måde. Selv om vi er meget forskellige i gruppen. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt at høre, at psykologens professionelle kommunikationsform og spørgeteknik aflæses og så at sige afkodes, gennemskues og mere eller mindre forkastes af nogle af de ældre. Er baggrunden for modstanden en slags fornemmelse for den skjulte, uudtalte sygeliggørelse, som den sorgramte kan føle sig fastholdt/fastlåst i - er det spørgsmål, man fristes til at stille. Jeg tror, at den ældre mere eller mindre bevidst midt i sin sorg og smerte kæmper imod sin egen angst for at blive sindssyg af sorg, men også imod de antydninger af bekymring, mistænksomhed eller måske sygeliggørelse, som kan ligge uudsagt i reaktioner fra omgivelserne på grund af den ældre efterladtes langvarige medtagethed og ramthed - sammenholdt med de stærkt svingende sindstilstande, som netop er kendetegnende for den naturlige sorgreaktion. Så er det ikke kun mig, der føler, at jeg er ved at blive skør, er en typisk bemærkning, vi ofte hører. De andre har det jo præcis ligesom jeg. Denne oplevelse er et vigtigt omdrejningspunkt i samtalerne omkring sorg. Opdagelsen og følelsen af genkendelighed og ægte samhørighed er en central erkendelse og noget, der virkelig rykker i deltagerne. Det forekommer netop meget betryggende for mange ældre efterladte, at man er normal - man er på sikker grund. Det giver ro og tryghed personligt og i selve gruppen at arbejde videre med denne vished: At være som de andre - alt er som det skal være efter omstændighederne - når man Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 15

16 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

i øvrigt indvendig føler sig som et forlist, fortabt skib i havsnød på et oprørt hav. Erfaringen fra Ældre Sagens sorggrupper fortæller også, at vi her har med en generation af ældre at gøre, hvor der i mange tilfælde ikke er tradition og kultur for at opsøge professionel hjælp med henblik på bearbejdning af livskrise i forbindelse med tab og sorg. Dette at gå til psykolog og måske få hjælp og inspiration til personlig udvikling, herunder bearbejdning af sorg og krise hører til den mere moderne livsform og livsstil, selv om der naturligvis findes mange undtagelser også her. Jeg har i mit arbejde med sorggrupperne siden opstarten ladet mig inspirere af erfaringerne med fravalget af psykologhjælp. Naturligvis beretter nogle også om frugtbare, givende samtaler med psykolog og ikke mindst samtaler med egen læge, som nogle har fremhævet som en uvurderlig hjælp, der bragte dem videre. Det skal også nævnes, at samvær og samtaler i sorggruppen suppleret med samtaler hos henholdsvis læge og/eller psykolog kan være værdifulde for nogle. Rummets grundlæggende betydning for den sorgforløsende samtale De ovenfor nævnte overvejelser har som nævnt skærpet opmærksomheden om gruppesamværets betydning og samtaleformens særlige værdi for sorgramte ældre. Det lønner sig virkelig at være bevidst om at opdyrke og udvikle et rum, hvor der hersker en naturlig, afslappet (hjemlig) atmosfære, der ubetinget bygger på tillid, tryghed, åbenhed og ægte samvær uden forstillelse. Forsvar, parader og pæne manerer spænder ben for den seriøse sorgbearbejdning. Når dette fremhæves, er det, fordi ældregenerationen, vi her taler om, gennem et helt liv har været vant til at skulle være der for de andre, været vant til at tage mange hensyn til og underlægge sig familiens og de andres behov. Derfor kan det være svært for nogle at give sig selv lov til at sørge og græde og stå ved det, man inderst inde føler. Uden at man behøver at undskylde sig. Sorggruppefællesskabet danner ramme om et rum, hvor man netop ikke behøver at spille den hensynsfulde rolle, man måske skal spille over for børn og/eller nærmeste familie. I det rum kan man være tro imod sig selv, man kan have lov til at have det præcis, som man har det. Hvor man frem for alt ikke skal præstere noget bestemt, f.eks. at skulle være stærk og tapper der, hvor man føler sig allerlængst nede i mørke, tristhed og mismod. Sorgbearbejdningen i Sorg- og Livsmodsgruppen foregår derfor meget bevidst i en uformel og uhøjtidelig dialogform omkring kaffebordet. Hvor den dybe alvorlige snak om svære, tunge emner kan blande sig spontant med hverdagsagtige sjove oplevelser, udvekslinger og humoristiske indfald. I sorggrupperne er der også blevet grinet meget i årenes løb. Gruppesamtalens betydning Samtalerunden omkring bordet kan foregå ud fra få enkle spørgsmål eller stikord eller en igangsættende lille tekst. I en tryg, tillidsfuld og befordrende atmosfære går samtalerne på omgang. Hver enkelt deltager fortæller om sine sorgoplevelser og hvad der er sket siden sidst. Der bliver lyttet og udvekslet er- Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 17

faringer, læst op af tekster, der tematiserer sorg, smerte, glæde og håb m.m. Alle bidrager med forslag, der kan give trøst og støtte. De intense samtaler, der opstår under runden, bevirker, at sorgens følelser normaliseres og almengøres. Man erfarer, at de andre føler den samme smerte, afmagt og ensomhed. Sorgens til tider voldsomme følelsesudsving vekslende med op- og nedture, fremgang og tilbagegang udveksles i fællesskabet og afdramatiseres samtidig - og netop dette letter og lindrer, dette at blive set, hørt og genkendt af de andre med forståelse. Når samværet fungerer optimalt, hjælper gruppefællesskabet med at bære og bearbejde sorgen som et almenmenneskeligt vilkår. Den gode samtale kan have en opløftende, forandringsskabende betydning. Ideelt set kan den ægte autentiske dialog bevirke, at vi på en måde ikke er de samme, som før vi deltog i samtalen. I bedste fald kan vi tale om samtalen, der oplyser og forvandler det, der måske før føltes alt for tungt, trist, mørkt og uvejsomt. Samtalen kan skabe klarhed, overblik, den kan bane vej, give ny mening eller livsretning der, hvor der måske før var kaos, forvirring og vildrede. Samtalen kan være med til at fremme en proces, hvor den sørgende kan forsone sig med tabet og den nye livssituation. Den fortrolige samtale kan skabe et rum, hvor hver enkelt kan blive set, hørt og genkendt af de andre i følelser af dyb afmagt og håbløshed, men også der, hvor uventet glæde og nye muligheder kan begynde at dukke frem. I dette fortrolige samtalerum opstår den tryghed og tillid, der indebærer, at man tør være hudløst ærlig, åbent til stede med sin sårbarhed, usikkerhed og uformåenhed der, hvor det hele forekommer uvirkeligt, uoverkommeligt eller meningsløst. Samtalen kan føre til, at der kan opstå mening i det meningsløse. Når man vælger at udtrykke og sætte ord på sorgens smerte og er åben over for at dele den med andre, der har oplevet den samme smerte, er forudsætningerne til stede for, at sorgen kan bearbejdes. Erfaringsudvekslingerne kan give selvindsigt og indblik i sorgens naturlige forløb. Man kan lære at forstå sine reaktioner som del af naturlige udviklings- og læreprocesser. Skabelsen af det udviklings-befordrende samtalerum har gruppedynamiske fordele, der kan være til gavn for alle i gruppen. Det er erfaringen, at der i den velfungerende sorgog livsmodsgruppe naturligt opstår et hjælper-potentiale. En synergieffekt, en gensidighed, der påvirker og får indflydelse på alle i gruppen i positiv fremadbærende retning. Er man selv kommet videre, har man lyst til at dele sine erfaringer med andre i samme situation. Hermed skabes og opbygges netværksfællesskabet. Samtidig udvikler man evnen hjælp til selvhjælp, og man oplever, at ens erfaringer ikke bare er brugbare, men uundværlige støttepiller, som nytilkomne sorggruppedeltagere kan nyde godt af. Man oplever, at man med sin dyrekøbte sorg og livserfaring kan være noget for andre. Man ser, at andre kommer sig, vokser og rejser sig ud af sorgens livtag. 18 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Centrale emner i sorggruppesamtalerne Til inspiration for evt. kommende sorggruppeledere vil det følgende dreje sig om eksempler på væsentlige problemstillinger, der fylder meget hos ældre efterladte. Disse emner debatteres derfor hyppigt i forskellige versioner og ved forskellige lejligheder, indtil de er udtømte og efterfølgende kan give plads for andre livsemner, der trænger sig på. Det er erfaringen, at gentagelserne af disse emner og erfaringsudvekslingerne netop er sorg-/kriseforløsende og befordrende for den enkelte i hans eller hendes bestræbelser på at finde fodfæste i den nye alene-tilværelse. Tabufølelserne skal have plads og opmærksomhed Tabufølelser er f.eks. vrede, raseri, bitterhed, skyld over at skulle leve videre - det burde have været ægtefællen, der skulle have levet i stedet for en selv, skam over at man har det, som man har det, ønsker om, at livet måtte slutte, fordi livsmeningen er forsvundet osv. I det gode konstruktive gruppefællesskab kan der skabes et rum, hvor det er tilladt og legalt at tale ud om det mest ubærlige og næsten uudsigelige. At give sig selv lov til at sætte ord på de allersværeste og nærmest forbudte følelser kan være en stor lettelse for mange. Det er forståeligt, at de pårørende eller de øvrige omgivelser kan blive forskrækkede eller direkte chokerede over, at den sorgramte f.eks. kan give udtryk for ønsker om ikke at ville leve mere efter tabet af ægtefælle eller børn. Omgivelsernes bange reaktioner kan herefter typisk medføre, at den sorgramtes mest dystre tanker og følelser - som vi ved hører naturligt med til sorgens væsen - gemmes væk. Den sorgramte vil helst skåne den nære familie og omgangskredsen for de pinagtige, flove og forbudte følelser. Så hellere holde dem for sig selv. Men herved forstærkes netop de skamfulde, skjulte tabufølelser, som kan være en stor byrde og belastning for den sorgramte. Sorgens naturlige følelser forbliver derved uforløste. I gruppen har vi jævnligt berørt disse forbudte sorgfølelser. Vi har valgt åbent og ligefremt at dele netop sådanne tanker og følelser med hinanden. Erfaringen i gruppen viser, at åbenheden og rummeligheden er til stor lettelse for den sørgende, fordi man ikke skal tage hensyn og føle, at man skal beskytte sine nærmeste, børn og børnebørn. I gruppefællesskabet derimod skabes der et rum, hvor det tilstræbes, at hver enkelt kan være ærlig og tro imod sig selv. I dette fællesskab behøver man ikke at skjule det mest afgrundsdybe for hinanden, her skal tanker og følelser ikke censureres. Man behøver ikke at holde masken, skal heller ikke være ængstelig for at såre eller skræmme de nærmeste med sorgens vidt forgrenede følelsesudtryk. Sorg kan medføre tanker om selvmord Sorg- og Livsmodsgruppen udgør altså den ramme, hvor man kan blive hørt, set og om muligt forstået også vedrørende ønsket om, at livet må Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte 19

ophøre - som en af deltagerne udtrykte det: Hvad er formålet med at leve videre? Den pågældende var tydeligt afklaret i sit spørgsmål - og naturligvis uafklaret i forhold til et muligt svar. Men der blev lyttet opmærksomt - gruppen forsøgte nænsomt at give bud på svar på hendes spørgsmål ud fra forskellige synsvinkler. At give plads til at formulere tankerne om f.eks. selvmord som en udvej ud af savnets og ensomhedens smerte-inferno, letter tydeligvis presset ved at få det pinagtige, uacceptable, forbudte bragt frem i lyset. For andre deltagere kan det være en befrielse netop at høre andre i gruppen give udtryk for deres magtesløshed og indre kamp i sorgprocessen. At være vidne til og dermed at kunne identificere sig med de andres måde at tackle sorgens mest fortvivlede savn og smerte - det er det, der har stået i fokus for alle i gruppen. Det er min erfaring, at det har været selve omdrejningspunktet for gruppens fortrolighed og fasttømrethed. Gruppefællesskabet udgør på denne måde et frirum for tanker og følelser, som man måske ellers ville gå og brænde inde med. I samværet opfordrer vi hinanden til anerkendelse, accept og respekt for sorgens sværeste følelser, fordi de hører med til den naturlige, normale sorgproces. Empati, nærvær og opmærksomhed til de voldsomme følelser har en slags lynafledende effekt. Når der gives udtryk for rasende vrede eller bitterhed over, at den savnede forlod en på en så voldsom og uforberedt og uventet måde, eller ønske om at opgive det hele, bare ikke at vågne op mere, bare sove ind i døden - så forvandler følelsen sig på en måde blot ved at blive nævnt. Dødstankerne mister deres dragende tiltrækningskraft. Når tankerne så senere omtales igen, er de typisk modererede og meget mere nuancerede, således at man naturligvis ikke havde tænkt sig at gøre alvor af det. Og hvad med børnene og børnebørnene! Endnu senere forkastes de tidligere så dystre tanker og ønsker. Det er erfaringen fra sorggrupperne, at den ældre endda meget konstruktivt er i stand til at udveksle også disse mørke og magtesløse erfaringer med andre nytilkomne, der også ofte bringer samme emner på banen. Sorg og medicin Sorg og medicin er et emne, der ind imellem optager sorgramte ældre. Erfaringerne fra sorggrupperne gennem årene viser, at en del af deltagerne får antidepressiv medicin forud for kontakten med Sorg- og Livsmodsgrupperne. På møderne har der således været udvekslet erfaringer vedr. fordele og ulemper ved brug af antidepressiv medicin. Ligeledes har flere vedholdende fravalgt antidepressiv medicin, som i nogle tilfælde er blevet dem anbefalet. Efter min mening kan denne modvilje imod antidepressiv medicin sidestilles med modstanden imod at blive diagnosticeret, rubriceret som syg eller forkert, som afstedkommer den samme form for bekymring og ængstelse hos den sorgramte: Er jeg mon sindssyg eller rask? Det er min erfaring, at der også her er tale om en god portion stædighed, en personlig kamp for at komme til hægterne igen efter sorgens hærgen. En vilje, hvor man trods alt ikke vil gi` op eller lade sig overvælde og blive slået omkuld af sorgens kaos, magtesløshed, men 20 Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte