UDMALKNING. Udmalkning

Relaterede dokumenter
Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

UDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN

Vejledning i udmalkning

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK

Hygiejne ved flaskeernæring

MAM s amningsinformationer

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Velkommen. Mødegang 5

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning, når dit barn skal opereres

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers

Alkohol og rygning i ammeperioden

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Ammeplan for børn født før uge 34

Værd at vide om amning

Kære nybagte familie

Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Ammestrategi på Nordsjællands Hospital

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling

Brystpumpe BS 300 Brugermanual

Always here to help you

Brystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Suttebrik. Patientinformation.

Værd at vide om amning

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV

Neonatal dehydrering

Amning af sent præmature børn

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

AMNING. - en tryg start

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

Flaskeernæring til børn

Din guide til amning.

Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56

Amning og farmakologi

PRAKTISKE RÅD TIL AMMEHULEN 14 TING DU SKAL VIDE INDEN DIN AMMESTART. Annemaia Doula og Ammespecialist

Forældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken

Amning af det sent præmature barn

Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Region Hovedstadens Elektive Laboratorium

Udskrivelse. af det præmature barn

Velkommen. Mødegang /GP/DHH

Gode råd til amning og udmalkning af modermælk

Flaskeernæring til børn

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Kvalitessikring. VMS køleløsninger. Din løsning - hver dag

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Kære Tine Weber, Marcello Linkimer og Elizabeth Bonde

VEDLIGEHOLDELSE OG RENGØRING AF APPARATET

Håndbog i VELLYKKET AMNING. anbefalinger til sundhedspersonale

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Håndbog i VELLYKKET AMNING. en vejledning til sundhedspersonale

Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing

STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen.

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Calma BPA. DA Brugsanvisning. free. Bisphenol-A

københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE

Hvis du får fejl ved log in 5. Vitaminer og jern 6 Når dit barn sover 7 La vær og smit Vask hænder tit! 8 Efterfødselsreaktioner 9

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Primperan suppositorier 20 mg Metoclopramid

Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme? Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, Det første møde...

Far til et ammebarn. Ammenet.dk

Patientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Værd at vide ved Tidligt hjemmeophold

Indtil du skal starte i kommunen, skal du selv udføre daglige øvelser se de næste sider.

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

6 Hvordan kommer mælkeproduktionen i gang? 9 Hvordan ved jeg, at babyen er sulten? 11 Hvordan foregår amningen rent praktisk?

Bærevejledning til vikle

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Håndkøbsmedicin. Håndkøbsmedicin er lige så rigtig medicin som receptpligtig

- om behandling med CellCept

Eksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling og tidligere graviditeter

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Syntocinon, næsespray, opløsning 6,7 mikrogram/dosis oxytocin

Igangsættelse af fødsel

Brystformindskende operation

Rebozo under fødslen Rebozo under fødslen, OUH. November 2012

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD

Informationspjece. Svampeinfektioner. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning

Har du astma? Og er du gravid?

Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af råmælk til nyfødte kalve

Fødselssmerter kan lindres...

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Transkript:

UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at stimulere sin mælkeproduktion Hvis hun ønsker at stimulere nedløbsrefleksen. Hvis hun af en eller anden årsag skal være væk fra barnet 1

Udmalkning Kvinden kan få brug for det i længere tid Hvis barnet er for svagt til at die hos mor pga. sygdom eller for tidlig fødsel Hvis barnet ikke har kræfter til at die effektivt Hvis mor og barn er adskilte Hvis mor ikke ønsker at amme, men give modermælk på flaske Valg af udmalkningsmåde Håndudmalkning Manuel brystpumpe Batteridrevet brystpumpe Elektrisk brystpumpe 2

Stimulation af nedløbsrefleks Start med flad hånd længst ude på brystet. Pege og langfinger presses blidt mod brystvævet og der laves små cirkulære bevægelser. Fingrene bevæges mod brystvorten og de cirkulerende bevægelser fortsætter hele vejen rundt på brystet. Brystet stryges hele vejen rundt med flad hånd. Der stryges i retning mod brystvorten. Stimulation af nedløbsrefleks Mor kan evt. udnytte tyngdekraften og læne sig frem under massagen. Derved opnås et kraftigere nedløb 3

Håndudmalkning Når mælken løber, anbringes tommelfingeren over brystvorten i kanten af det brune område og de næste to fingre under brystvorten i kanten af det brune område. Pres forsigtigt hele hånden ind i brystet mod brystkassen. Klem fingrene sammen om mælkegangene. Slip så mælkegangene fyldes igen. Klem og slip, klem og slip. Flyt fingrene rundt, så alle mælkegange tømmes. Gentag processen med massage, når mælken ikke løber. Udmalkning med brystpumpe Effekten af udmalkning med brystpumpe er afhængig af brystpumpens type. Det ser ud til at der frigøres mere prolaktin og oxytocin med elektrisk brystpumpe og mælkeproduktionen er større end ved brug af manuel pumpe. 4

Krav til brystpumpe Tragten skal have den rigtige størrelse Vakuum skal kunne reguleres Størrelse på brysttragt 5

Etablering af mælkeproduktion Hvis mor og barn er adskilte eller barnet er for svagt til at die tilstrækkeligt, anbefales at opstarte udmalkning inden 6 timer efter fødslen. Mor udmalker minimum 8 gange dagligt, indtil hun producerer en døgnmængde, som svarer til barnets behov ved udskrivelse. Kvinden skal malke ca. 15 min. ved hvert bryst. Pumpemønster har betydning Etablering af mælkeproduktion Udmalkningerne fordeles jævnt over døgnet, så der er mindst 1 ½ time og højst 6 timer mellem 2 udmalkninger. Udmalkning om natten stimulerer mælkeproduktionen ekstra pga. højere prolaktinniveau. I modsætning til amning kan det være en fordel at skifte bryst af og til under udmalkningen eller malke begge bryster samtidigt 6

Dobbeltudmalkning Tidsbesparende Øger prolaktin niveauet Flere tilløb af mælk Fjerner en større mængde af tilgængeligt mælk fra brysterne Øger mængden af fedt i den udmalkede mælk Udmalkning gode råd Grundig håndhygiejne Malk ud ved siden af barnet eller hav et billede af barnet at se på. Start med at få mælken til at løbe vha. brystmassage og masser evt. brystet undervejs. Malk ud efter hud mod hud kontakt Malk ud i et varmt rum, evt. efter et varmt bad, Gør det behageligt med dæmpet musik og belysning og drikkevarer i nærheden. Informér mor om, at mælkemængden svinger i løbet af dagen og kan være afhængig af bla. mors følelsesmæssige situation. Fokusere på den mælk der er, i stedet for det der mangler Tilbyde moderen hjælp med at skematisere dagen, så hun får plads til udmalkning Informere moderen om muligheden for at malke ud både på barselgang og på neonatalafdeling Tale med faderen om vigtigheden af modermælk, udmalkning og støtte til moderen 7

Effekten af varm brystpumpetragt på udmalkning Formål med studiet 1. Evaluere effekten på: Tid for nedløbsrefleksen Totale mælkemængde og procentdel af tilgængeligt mælk, som udmalkes Hastigheden for udmalkning af mælken 2. Undersøge om der er et samspil mellem varme og vacuumstyrken 3. Undersøge varmeeffekten på mælkegangenes diameter 4. Undersøge mødres opfattelse af at bruge opvarmede brysttragte 8

Resultater Ingen effekt på tiden for første nedløb eller antallet af nedløb Ingen effekt af varm brysttragt på max komfortable vakuum for mor Brug af en opvarmet brysttragt kombineret med max komfortable vakuum for mor: Forkortede tiden, som det tog at udmalke 80% af den totale mælkemængde Brug af max komfortable vakuum for mor var mere effektivt end et vakuum på -125 mm Hg Diameter på mælkegangene var signifikant højere ved brug af varm brysttragt Brug af opvarmet brysttragt var mere behageligt for mødrene Mælkemængde 10 14 dage efter fødslen Idéelt > 750 ml/døgn Borderline 350 500 ml/døgn Lavt < 350 ml/døgn 9

Udmalkning En brystpumpe og barnets sutteteknik har meget lidt til fælles. Der frigøres mindre prolaktin og oxytocin, når der bruges brystpumpe, end når barnet dier direkte på brystet. Hvis barnet ikke begynder at die efter 2-3 leveuge, vil man ofte se et fald i moderens mælkeproduktion. Opretholdelse af mælkeproduktionen Vær opmærksom på, at døgnproduktionen ikke falder Hvis døgnproduktionen falder skal der gribes tidligt ind 10

For lille mælkeproduktion og alt er forsøgt Forsøge mælkestimulerende medicin; Primperan Tbl. Primperan 10mg x 3 i 7 dage Hos ca. 50% af kvinderne vil mælkeproduktion øges og vil forblive høj, selvom Primperan seponeres. Er der ikke effekt af Primperan efter 7 dage, kan der ikke forventes effekt, selvom behandlingen forlænges. Behandlingen gives derfor kun i 7 dage. Hvis kvindens mælkeproduktion i løbet af uger falder igen, kan en ny kur forsøges. I den dosering er den mængde, der udskilles i mælken ringe, og der er ikke beskrevet bivirkninger hos det ammede barn. Hos kvinden ses i denne dosering sjældent bivirkninger. De væsentligste bivirkninger er døsighed og indre uro, som forsvinder ved seponering. Primperan bør ikke anvendes, hvis kvinden har depression, inden for det seneste år har haft en depression eller hvis hun er i behandling for depression. Opbevaring af modermælk Frisk udmalket modermælk I hjemmet: 3 døgn bagerst i køleskabet ved max +5 grader 6 måneder i fryser ved 18 grader 11

Opbevaring af modermælk Optøet modermælk kan holde sig Langsomt optøet modermælk kan holde sig 1 døgn i køleskab. Det sættes til optøning i koldt vandbad i køleskabet og med barnets label med dato + klokkeslæt på. Hurtigt optøet modermælk skal bruges med det samme. Det optøs i varmt vandbad eller mikroovn. Optøet modermælk må ikke fryses igen Brug af modermælk Frisk eller nedkølet modermælk foretrækkes frem for frossen mælk. Den første uges udmalkede modermælk prioriteres højt 12

Udmalkning - amning 13