Bilag 5: Transskription af fokusgruppeinterview samt koder I nedenstående kan transskriptionen af fokusgruppeinterviewet læses. Kommaer i transskriptionen har til hensigt at vise de naturlige pauser i deltagernes udtalelser. Er pauserne længere end et sekund er der indsat, der således indikerer, at der er tale om en tænkepause. Et punktum indikerer, at en sætning er slut. Da deltagerne taler om de udarbejdede konstateringskort, vil disse kort være skrevet ind, når deltagerne læser dem højt. Slutteligt vil de koder, vi har brugt i forbindelse med vores analysearbejde, ligeledes optræde i transskriptionen. Disse er skrevet med farven blå for at synliggøre, at der ikke er tale om indhold fra selve interviewet. Julie trækker kort: Bloggeren viser mig, hvad der er sejt Deltagerne udvælger Alle: ja! Julie: De viser hvad der er, så kan man selv finde ud af om det er noget for en Pernille: Men det behøver ikke være det der er mainstream, det kan også være at det er et eller andet særligt, som de har Sanne: Man kan tage af det, hvad man vil have. Det er ikke sikkert man behøver at kopiere hele deres stil Stine: Ja og så gøre det til sit eget Bloggeren kan præge eksisterende holdninger Julie: Jeg synes tit, hvis der er mange bloggere der viser det samme, så kan det være at man i starten synes det er lidt mærkeligt (det de viser), men så vokser det lidt med en. Det er det samme med hvis der er mange der har det, så synes man lige pludselig at det er meget flot. Bevidsthed om egne holdninger Sanne: Det der med at vise hvad der er sejt, det føler jeg måske lidt at jeg selv afgør. Men man kan da blive inspireret til at danne sin egen mening Stine: Ja lige præcis Sarah trækker kort: Bloggeren tager højde for, hvad der interesserer læserne Bloggeren er ikke oprigtig Pernille: Det synes jeg godt de kan. Altså jeg synes godt nogen gange man kan mærke, at de ikke altid er dem selv men også er det som de ved tiltrækker folk Bloggen er personlig Stine: På den anden side laver de jo også bloggen for deres egen skyld Nanna: Ja jeg synes også tit det er meget personligt det de ligger ud Bloggeren lytter til læserne Stine: Lige præcis! Men så kan det være at de laver et oplæg, hvis der for eksempel er nogen der skriver en masse kommentarer på et eller andet som hvordan har du gjort det sådan og sådan.. så kan de være at de (bloggerne) laver sådan et DIY hvor de viser at det er sådan her jeg har gjort det. Og så er det jo at de laver det (blogindlægget) for at også læserne skal læse det Julie: Jeg synes også tit de spørger om der er nogen der har nogle ideer til hvad man kunne tænke sig at læse, så tager de lidt højde for det os. -1-
Sanne: Jeg synes det kommer lidt an på hvilken type blog det er. For eksempel sundhedsblogs, der synes jeg meget det er delt op efter deres holdninger til sundhed.. det er måske ikke så meget hvad folk vil men mere hvad de selv kan have af budskab, hvor modeblogs og livsstilsblogs måske mere er hvor man spørger hvad folk vil have. Sarah: Men det skal selvfølgelig også være noget der interesserer dem der læser dem før de kommer ind og læser dem. Det vil jeg sige at det gør de Sanne: Ja der kommer mode i en bestemt holdning ikke.. Jeg tænker særligt de der.. Ham der Morten Svane, han er sådan lidt anti-sunhed men samtidig også sundhed ikke, det er sådan en bestemt måde at forholde sig til det på Sanne trækker kort: Sproget på bloggen er uformelt Alle: Ja! Bloggen er bloggerens platform Sarah: De kan skrive hvad som helst og bande Stine: Ja det er jo deres holdninger og deres ord Stavefejl som irritationsmoment Julie: Jeg synes også at det er meget forskelligt fra blog til blog hvordan sproget er.. man kan godt se er der er nogen hvor de går mere op i at det er korrekt skrevet med god grammatik, hvor der er nogen der bare skriver lige fra hjertet Sanne: Altså jeg kan godt finde på at lade være med at læse blogs hvor jeg synes de staver virkelig meget forkert for det er irriterende Alle: JA! Sanne: Og det eksisterer jo.. også på de store og populære blogs men hvor de simpelthen ikke kan finde ud af at sætte nutids-r på.. Det irriterer mig altså Julie: Det virker også lidt mere sjusket så Stine: Ja at de slet ikke bruger tid på det.. at det er noget de bare lige hurtigt har kastet ud Pernille: Men derfor må det godt stadig været deres eget personlige sprog de bruger men bare på den rigtige måde, ikke? Stine trækker kort: Jeg føler at bloggeren henvender sig til mig Bloggeren lytter og henvender sig til læserne Stine: Det var lidt hen af det vi snakkede om før med at man har lov til at komme med nogle ting som man gerne vil have at de tager op Pernille: Det virker også hurtigt meget upersonligt synes jeg, hvis nu det er sådan en blogger som er ligeglad med sine læsere. Jeg synes at det er vigtigt at det henvender sig til en fordi man føler sig inddraget i det og at bloggeren ikke bare er ligeglad med hvem der følger med Maria: Hvordan ser i at bloggeren henvender sig til jer? Du snakkede selvfølgelig om før (henvendt til Julie) at bloggeren skriver hvad synes I om et eller andet men er der andre måder i kan se på at bloggeren henvender sig til jer? Julie: Jeg tænker i hvert fald mest at det er det med at de skriver du eller vi Det er mest det jeg har bidt mærke i Pernille: Også hvis folk skriver kommentarer og så at de faktisk svarer, fordi jeg synes også at der er mange der aldrig svarer på kommentarer og så føler man ikke at man er inddraget på nogen måde -2-
Sanne: Der er også de der vlogs altså hvor det der videoblogs, der synes jeg også at det bliver mere faceto-face agtigt.. at man bliver fortalt noget Pernille trækker kort: Jeg giver min mening til kende, hvis bloggeren fortæller om noget fedt Kommentarfelterne bruges ikke Julie: Jeg gør ikke Sarah: jeg gør heller ikke Pernille: Nej Alle: Griner højlydt Sarah: Jeg er bare sådan en lille lurer... en stalker Sanne: Jeg har faktisk tit undret mig over dem der skriver sådan noget som hvor er det flot, altså hvorfor det gør det. Nanna: Jeg kunne aldrig finde på det Maria: Skal der rigtig meget til for at man gør det, eller gør I det bare slet ikke? Sanne: Jeg synes det virker lidt som om, at bloggeren bare gør det for at få positiv opmærksomhed... man slikker ligesom røv på bloggeren Alle: Ja! Stine: Hvis man går ind og læser deres indlæg (kommentarer må hun mene), så kan man jo se at der er nogen der synes det er fedt og så er der ingen grund til at jeg også lige skriver en kommentar hvor der står super fedt Alle: Samtykker Maria: Der er måske nogle der har sagt det du synes så? Stine: Ja så tænker man nå, det har hun fået at vide så er der ingen grund til at skrive det igen Kommentarfelterne bruges i særlige tilfælde Julie: Jeg ville måske også mere gøre det hvis jeg havde én blog jeg havde fulgt i lang tid, så føler man måske lidt at man får et forhold. Jeg har i hvert fald mere tendens til at like ting hvis det er nogen som jeg kender der har slået det op, end hvis det bare er nogle bloggere Sanne: Når jeg kommenterer på noget så er det hvis der er en holdning. Altså hvis nu de tager et debatemne op hvor jeg synes at de ikke når frem til den pointe der er vigtigt, så kan jeg godt finde på det Deltagerne foretrækker ikke at indgå i debatter online Pernille: Jeg skriver aldrig noget selvom jeg har en holdning og det er udelukkende fordi jeg ved at man med 99% sikkerhed bliver skudt ned. Specielt inde på Facebook og det kan så kobles over på alle de andre medier, så føler jeg at min kommentar forsvinder i mængden og hvis den ikke gør det så skal der nok være nogen der er meget uenige med en. Og så de der debatter i form af kommentarer... jeg synes ikke altid at de bliver udført særlig pænt. Stine: Nej eller også bliver det man skriver misforstået og så tænker man nå så kunne jeg ligeså godt have ladet være med at skrive noget ikke Sanne: Jeg gør det også kun hvis jeg virkelig ikke kan lade være. Pernille: Jamen jeg kender godt følelsen -3-
Nanna trækker kort: Bloggeren tager uprofessionelle billeder Pernille: Nogen gør Bloggens billeder er vigtige Sarah: Jeg synes det fleste er gode til at tage gode billeder sætte dem op og gøre noget ud af det Julie: Ja og med rigtigt kamera og sådan noget Sanne: Det er faktisk også det der kan være afgørende for om jeg overhovedet gider læse en blog. Det er billederne, om de er gode. Man gider jo som regel ikke at læse hele teksten og så kan billederne give inspiration. Og hvis alle så bare er webcam-billeder Julie: Nej det gider man ikke rigtig se på Maria: Hvad er gode billeder så for jer? Hvad fanger jer af billeder når I læser en blog? Hvordan skal de være? Stine: Lyse billeder hvor man kan se hvad det er så de altså viser hvad det er der skrives om Nanna: Jeg tænker også gerne i en sammenhæng med noget andet Julie: Og gerne flere billeder så man kan se det fra forskellige vinkler. Både langt fra og tæt på Sanne: Der er også dem der faktisk har en professionel fotograf der tager med ud, så der på en eller anden måde også er noget kunst i selve billedet Maria: Er det afgørende at det er taget med et rigtig kamera? Må det gerne være taget med telefonen for eksempel? Sarah: Jeg synes ikke det gør noget at de er taget med telefonen Sanne: Det synes jeg! Det gider jeg ikke Julie: Det kommer også an på hvor god en telefon det er. Hvis det for eksempel var mine billeder så er der bare mega dårlig opløsning, så man ikke kan se hvad der er derpå Hvad billedet viser er betydningsfuldt Pernille: Det kommer også an på om de kan finde ud af at de ikke skal tage billedet lige mod lyset eller sådan noget, derudover er jeg ligeglad med hvilket kamera det er taget med. Men det skal bare være pænt opstillet og det skal være tydeligt hvad det er, man vil med det her billede. Hvis man kan se, at der er mega meget rod, så gider jeg heller ikke, for så virker det bare som om at man ikke gider at gøre en indsats for det Stine: Altså jeg kan godt lide hvis der for eksempel er er billede hvor man først ser det langt fra og der så er nogle billeder hvor man ser detaljer, det kan jeg godt lide. Julie: Jeg ville heller ikke gide at læse noget hvis ikke der var billeder tror jeg ikke Sanne: Du sagde det der med opstillet og det fik mig til at tænke på at der er nogen (billeder) hvor man bare tænker ej, det gider jeg ikke, for det er slet ikke professionelt overhovedet. Og der er bare så mange blogs at vælge imellem og så springer man bare videre Sarah: Men jeg synes også at det kan blive for opstillet, at det til sidst ikke ligner et rigtigt hjem Pernille: Jeg skulle lige til at sige det. Man kan udmærket godt se at så har de lige samlet alle deres dyre designerting på ét billede som ikke plejer at stå der, og så sidder de og spiser af et eller andet som man udmærket godt ved at de ville de aldrig gøre, men man skal lige have det her dyre designer-noget med Stine: Ja man skal kunne se at det er noget de rent faktisk bruger. De skal bruge det sådan som de egentlig har stillet det. -4-
Pernille: Lige præcis, det skal stadigvæk ligne et hjem og ikke en eller anden udstilling i en butik Sanne: Så der kommer noget personlighed ind i billedet Julie: Ja man skal helst tro på at det de har taget billede af, at det sådan det faktisk er... at de ikke bare har tilrettelagt det. Sanne: Jeg kom til at tænke på at hvis det gælder tøj så ville jeg netop hellere at det var lidt mere glamourøst end i virkeligheden for at jeg gider at se på det. De svenske (blogge) er meget bedre end de danske fordi de har en rigtig fotograf med. At det er lige til modebladssider frem for at det er hverdagsbilleder Julie: Jeg synes også godt at det kan blive kedeligt hvis de sætter alt for mange ting sammen så det ser alt for mærkelig ud, sådan ville man aldrig have det.. så står der lige en plante sammen med uret Pernille: Det er sådan mest på Instagram hvor de ligger minimum et billede op om dagen, og så hver tredje dag så er det det samme der er blevet taget billeder af. Det er den samme stol med den samme vase ved siden af, vi har set det. Jeg kan godt se at man jo ikke får nye ting hele tiden men stadigvæk så synes jeg at det begynder at blive kedeligt. Jeg ved, hvad der er i dit hus nu og du får ikke noget nyt sådan lige og så gider jeg ikke følge med mere. Julie: Jeg synes også at hvis det de skriver ikke har sammenhæng med det på billedet så bliver det lidt mærkeligt.. som om det bare er for at vise billede, så man skriver bare et eller andet som jeg har haft sådan en dejlig dag og så er der et billede af en stol. Så giver det ikke rigtig nogen sammenhæng. Julie trækker kortet: Bloggeren indbyder til dialog Deltagerne ønsker ikke dialog med bloggeren Sanne: Det har vi lidt snakket om at det gør de jo, så er det bare et spørgsmål om man bider på Stine: Ja og det gør vi ikke (alle griner) Sanne: Jeg bider så på engang imellem Julie: Jeg synes tit at de skriver nede i bunden af et indlæg hvis der er nogle nye ting de har købt hvad synes I om det eller er det noget I kunne finde på at købe Sarah: Men nogen gange har vi da snakket om et eller andet blogindlæg (henvendt til Julie) hvor vi tænker at der er noget som er flot. Så det byder jo lidt til dialog mellem andre Julie: Ja det gør det nok meget ja Julie (moderator): Hvorfor tror i at de skriver til jer hvad synes I, tror I det har et bestemt formål? Julie: Jeg tror at det er fordi at de gerne vil høre læsernes mening. Og så er det måske også bedst at vide hvad dem der læser deres blog egentlig kan lide at se på Sanne: Jeg tror også at det er en vigtig del af det for dem at de får læserne til at agere med dem, at være mere aktive på bloggen. Så de kommer igen hvis de føler at de bliver hørt. Så bliver det nærmest også deres platform på en eller anden måde Sarah trækker kortet: Sommetider er det dejligt at tale gennem skærmen, det kræver mindre af mig At befinde sig bag skærmen giver andre muligheder Stine: Det gør det jo. Man kan jo gemme sig bag skærmen og hvis der så er en der skriver noget tilbage så kan man jo bare lade være med at svare, hvis ikke det er noget man gider at høre på. Man kan jo tage afstand fra det man selv har skrevet hvis det er det man vil Sanne: Jeg synes at det fokus der er på det nu med at man bare skriver noget fordi man sidder bag en computer, der har jeg virkelig prøvet at være opmærksom på hvordan jeg giver udtryk for mine holdninger, og ville det være noget jeg turde at sige hvis jeg sad over for personen. Og det er jo netop fordi der lige har -5-
været fokus på det men man kan jo hurtigt falde i hullet. Man kan hurtigt blive fristet til lige at skrive et eller andet Pernille: Det er nemt bare at smide noget tilbage i hvert fald fordi det ikke har nogen konsekvenser når man sidder bag en skærm Sanne: Jeg tænker også at modenhed har en del at sige der for jeg kan huske at facebook allerede kom i 2008, så der har vi været noget yngre, og der er da nogen gange hvor jeg tænker hvad var det lige jeg skrev på nettet.. Så mange af de der dumme kommentarer der tit kommer, der fortæller jeg mig selv okay, det er kun en 14-årig dreng der sidder bag skærmen Julie: Jeg skriver ikke så meget selv på blogindlæg men jeg læser nogen gange kommentarerne hvis jeg synes at det var noget spændende der stod, så vil jeg godt lige se andres holdning til det jeg gider bare ikke selv at deltage, men der synes jeg også nogen gange at der er nogen der skriver ikke for at kritisere.. MEN og så siger de alligevel et eller andet hvor det måske var lidt unødvendigt Sanne: Jeg har faktisk også selv oplevet det der hvor der var en blogger der kritiserede en butik jeg arbejde i, og det havde kæmpe effekt på vores butik da der var op til 100 piger der skrev dårlige oplevelser om selve den her butik, og det var meget specifikt hvilken butik det var og der kunne vi, butikken, godt blive ret irriterede for vi kunne bruge klagerne til noget, men at de hidser sig op i fællesskab inde på en blog.. det kunne vi jo ikke bruge til en skid. Og jeg synes måske også at det var ret vagt af den her blogger at gå hjem og skrive det på sin blog og ikke sige til os at hun havde et problem, så der oplevede jeg at stå på den anden side, at de virkelig gemte sig bag skærmen Julie (Moderator): Hvis nu det ikke nødvendigvis skulle være at man kunne snakke grimt bag skærmen men at det ligeså meget var at man kunne hygge foran computeren, hvordan ville I så snakke om det? Hvis ikke det nødvendigvis var at man ikke selv kommenterede på bloggen men at man fandt ro i bare at kigge på blogs i stedet for at være sammen med andre Bloggen kan ikke erstatte fysisk interaktion Pernille: Det ved jeg ikke. Altså jeg vil hellere være sammen med andre, men jeg skal da gerne indrømme at inden jeg går i seng så skal jeg gerne lige have lov til at ligge med min telefon fordi det er afslappende, men så ville jeg ligge og se fjernsyn i stedet for alligevel, men i løbet af dagen er det ikke noget jeg kan bruge mange timer på. Det skal bare lige være hurtigt, lige tjekke dem jeg ved og så er det det Stine: Altså hvis der er et eller andet bestemt indlæg jeg lige falder over så kan jeg godt være sådan lidt så skal jeg lige se om der er nogle andre blogge os og så lige pludselig er der bare gået en time, to timer og så har jeg bare ligget med telefonen og er helt død i ansigtet fordi jeg bare sidder og glor ind i en skærm.. Altså der går bare meget tid lige pludselig, man tænker ikke over det. Julie: Det er det der med at hvis man lige falder over noget så kommer man bare til at kigge Pernille: Men jeg ville aldrig foretrække det Stine: Nej og det er heller ikke med vilje Sanne: Jeg har tit tænk over hvis man er på date eller ude og spise med nogle venner og sidder på en cafe og så at man får øje på bordet ved siden af hvor de alle bare sidder med hovedet nede i telefonen, at hvad det er der gør at folk de gør det i stedet for at tale med hinanden. Jeg tænker at det er det der med at der er mange billeder, det er stimuli på en anden måde og det er lettere Pernille: Nej man behøver ikke engang at læse Sanne: Nej bare kigge Pernille: Du skal overhovedet ikke tænke Sanne trækker kortet: Bloggeren er troværdig Bloggen er opstillet Sanne: Nej -6-
Alle: Griner højlydt Stine: I hvert fald ikke altid Pernille: Det er igen det der med de billeder altså dem kan de opstille som de vil og det samme med bloggerne os altså de kan jo tage det ud af deres liv som de lige præcis vil have at vi skal se. Og de tager sku nok ikke billeder når de står og skændes med deres kæreste, det får man jo ikke at se. Man får kun det gode at se Pernille: Jeg synes til gengæld at der er nogle der er blevet bedre til det men på den anden side så har jeg det også lidt underligt med at sidde og læse at der er en eller anden jeg faktisk ikke kender der har haft en helt vildt dårlig dag, så det er heller ikke fordi det interesserer mig Sanne: Det er jo heller ikke det man skal bruge bloggen til Pernille: Nej lige præcis men så får man stadig set at de er mennesker lige som alle os andre. Det er ikke nogen man behøves at se sindssygt meget op til Bloggere laver sponserede indlæg Stine: Jeg føler nogen gange at de bliver utroværdige når man for eksempel godt kan mærke at det er et eller andet produkt de har fået som de skal reklamere for, så bliver jeg sådan lidt ej det gider jeg fandme ikke og læse det der, det er overhovedet ikke hendes stil og så har hun fået et eller andet produkt hun skal reklamere for.. Det gider jeg bare ikke altså så falder det lidt fra hinanden synes jeg Julie: Men jeg synes tit at de skriver sådan nogle af de (blogs) jeg har set at de kun Det kan godt være at de nogen gange får nogle ting men så er det stadig ting som de selv kan stå inden for at de siger er gode. Så jeg synes egentlig at de er meget troværdige fordi man ved jo også godt selv at man ikke tager billeder af ens rod altså det er jo ikke inspirerende for nogen at se Nanna: Men det bliver tit udlagt som om at det skulle være troværdigt ikke? Selvom man godt ved at det ikke er det Bloggen må gerne være opstillet Sanne: Jeg synes det kommer meget an på hvilken blog det er Om jeg vil have troværdighed overhovedet. Mode det gør ikke noget det kan godt være helt glamouriseret men for eksempel nu følger jeg også en masse sundhedsblogs og der er det bare, der kan jeg godt lide troværdigheden At de siger at de får slik engang i mellem eller at de fik ikke trænet i dag fordi det bare var en øv dag eller sådan et eller andet, fordi så føler man sig sådan Så føler man ikke at de sådan er übermennesker. Så der er nogen ting der godt må være sådan glamouriserede og det man søger er inspiration og ikke ja hvad var det i sagde? Rod eller hvad? Julie: Jeg synes også det er sådan lidt forskelligt så kan man godt følge og kigge en blog hvor det måske er meget poleret og det er måske det man gerne lige vil se den dag.. Så er der måske nogle andre der er lidt mere personlige og viser lidt mere de sande billeder fra hverdagen og sådan noget. Så jeg synes man sådan lidt kan vælge hvad man lige har lyst til at se Sanne: Jeg følger en blogger bare fordi hun kan finde ud af at råbe lort engang i mellem. Jeg synes bare det er så inspirerende at hun lægger sådan nogle videoer op hvor hun står og råber Lort ud over vandet Julie: Ja det er lidt anderledes (griner) Sanne: Ja ja, men det er meget sådan helt terapeutisk for en (griner) Stine: Skal vi tage den næste Stine trækker kortet: Bloggerens kommentarfelter er nyttige, når der er noget jeg gerne vil vide Kommentarfelterne indeholder viden Stine: Ja det synes jeg det er. Hvis der er en eller anden dag hvor jeg tænker åh hvordan fanden har hun gjort det, så i stedet for lige hurtigt at skrive en kommentar om hvordan hun har gjort det, så tjekker jeg lige -7-
okay der må være nogle andre der har undret sig over det os i stedet for at hun får det samme spørgsmål 10 gange ikke. Så lige ind og læs, okay det har hun svaret på og så kan jeg bare læse det. Det bruger jeg meget Sanne: Jeg synes ikke jeg bruger det vildt meget, kun selvfølgelig hvis der et eller andet man undrer sig over og så går man ned og tjekker om der er andre som også har undret sig over det. Ellers bruger jeg det ikke sådan. Det gider jeg heller ikke. Især hvis det er noget man vil vide det kommer an på hvad det betyder for hvis det virkelig er viden om noget så søger jeg hellere en saglig vurdering Stine: Nå ja ja Bloggere gøres til eksperter Sanne: For der er mange bloggere der bliver sådan eksperter inden for noget men de er overhovedet ikke uddannede inden for det, men ja det kommer meget an på hvad det er. Hvis det nu er sådan noget Do it yourself så giver det jo mening at man ser hvad hun har skrevet Kommentarfelterne indeholder viden Pernille: Men ja hvis man har undret sig over et eller andet, næsten alle gangene så er der også en eller anden der har undret sig over det og så skrevet kommentaren i stedet for en selv. Så synes jeg det er meget nyttigt for så kan man altid tage stilling til om man vil bruge det svar til bagefter Julie: Jeg tror ikke altså hvis der var noget jeg gerne ville vide så ville jeg lige kigge i kommentarerne, men hvis det så ikke stod der, hvis ikke der var andre der spurgte så ville jeg heller ikke selv spørge med mindre det virkelig var noget jeg gerne ville vide. Ellers ville jeg bare tænke nå så er det også bare lige meget Sanne: Jeg synes bare jeg er doven på internettet. Det er lettere at google det end at jeg skal sidde og læse alle kommentarerne igennem. Så hvis det kan googles væk så gør jeg det frem for at læse kommentarerne. Det er virkelig det ens tålmodig er fra det ene sekund til det andet opmærksomheden og hvor man lige ligger den henne Pernille: Også det med før hvis en blog er interessant, jeg skal have noget stimuli nu og hvis jeg ikke får det så finder jeg bare en anden. Det er sådan et eller andet hurtigt fiks Sanne og Julie: Ja Maria: I forhold til hvad? Underholdning eller? Stort udvalg i blogs Pernille: Ja underholdning og hvis Hvis nu man har fuldt en blogger sådan lidt og hun så lige pludselig skriver noget som man er helt uenig i eller at der er et eller andet, så bliver man ikke sådan ej så bliver jeg lige ved med at læse med. Så kan jeg godt blive sådan lidt så gider jeg ikke og så finder jeg bare en anden. Fordi der er så mange, man skal nok finde en Sanne: Jamen jeg tænker også bare, at øjet hele tiden søger noget nyt så når man har befundet sig på en hjemmeside i for lang tid så bliver man bare hurtigt sådan man finder frem til noget nyt. Det handler ikke om fordybelse det handler om inspiration Pernille: Skal vi tage et nyt? Pernille trækker kortet: Bloggeren involverer mig i noget personligt og privat (der rækker ud over bloggens tema) Deltagerne er nogen gange nysgerrige i det private Julie: Det er meget forskelligt synes jeg.. Sådan om der er nogen der gør det. Men egentlig synes jeg generelt at hvis det er nogen man har set meget fra, så kan man altså godt blive sådan lidt nysgerrig på hvad der egentlig sådan ligger under alt det som de ligger op. Så synes jeg faktisk at det er meget spændende hvis der kommer noget personligt -8-
Pernille: Jeg synes også tit at det er fint ved nogle nyopstartede bloggere at det ikke behøves at være helt vildt personligt og privat, men når man så ser dem der har blogget i et år og rigtig meget men det eneste de stadig lægger op er ting af deres Man aner ikke om de bor alene eller om de bor sammen med nogen men de fleste af dem er gode til og sige hvad de laver ellers Deltagerne ønsker ikke indsigt i det private Sanne: Det har jeg slet ikke behov for at vide Stine: Jeg hopper godt nok også tit over sådan nogle indlæg hvor jeg kan se at det handler om familie og børn det gider jeg ikke, det er ikke det som jeg gider at læse Pernille: Nej men det skal også være noget der passer til en selv Maria: Jeg tænker sådan lidt jer der godt kan lide og læse om det personlige og private hvad kan i bruge det til? Deltagerne kan relatere sig til det private Julie: Det er meget sjovt at læse fordi det er noget man kan relatere sig til. Hvis de nu skriver noget om deres forhold så kan man godt tænke ej sådan har jeg det også Sarah: Måske sådan lidt ligesom reality tv, så sker der noget man lige er nødt til at tjekke hvis der har været skænderier eller der er nogen som har kærestesorger Maria: Hvad hvis det er en blogger man sådan har lidt kendskab til? Julie: Det er sjovere fordi så ved man også hvem de er Sanne: Tror man Julie: Ja Deltagerne er nogen gange nysgerrige i det private Sanne: Der kan også gå sådan noget snagergen op i en.. Lige pludselig kan fanden tage ved mig og hov så ser man at en har tagget sin kæreste og så kigger man lige ham og så lige pludselig så har man bare hele familietræet tegnet uden nogen verdens nytte Deltagerne kan relatere sig til det private Pernille: Dem jeg følger mest det er folk jeg kan relatere mig til på et helt personligt plan.. Det er mennesker og par og alt sådan noget hvor jeg kan se at vi cirka er samme sted i livet. Jeg synes ikke de danske er særligt spændende men derimod de engelske og amerikanske fordi der får man lidt et indblik i at der er andre der har det præcis lige som man selv har det. De går og laver de ting, som man selv gør, har de problemstillinger i sit liv som man selv har. Det synes jeg er meget mere spændende men så skal det også kun være det Der er grænser for hvor privat det må blive Julie: Men jeg synes også godt nogen gange at de deler for meget. Men det er jo hvordan man ser på det det ville jeg bare aldrig selv gøre. Nu ved alle bare at du har et problem med det. Det kan godt komme lidt for tæt på. Man kan blive sådan helt flov over at læse det, det er alt for meget til jeg vil vide det Pernille: Det kan også hurtigt blive sådan du ved for dystert. Hvis de for eksempel først begynder at gå ind i deres problemer og sådan nogle ting. Det skal jo ikke være for opstillet men det må godt være lidt Julie: Ja ligge lidt låg på af hvad man fortæller Maria: Så der er en grænse, der er godt noget der kan blive for privat at dele? Pernille: Men det kommer også meget an på hvordan det bliver fremlagt -9-
Julie: Ja og hvem der læser det. Der er jo sikkert andre der vil synes at det var fint Det private knytter sig til emnet der blogges om Sanne: Jeg bruger ikke blogs på den der måde for jeg ville aldrig gide at læse, jeg ser også kun billederne. Men hvis jeg gjorde det og den eneste situation hvor jeg kunne forestille mig at jeg ville gøre det, det er hvis man bliver mor en dag. Så ville jeg følge sådan nogle mødre der blogger ligesom for eksempel bloggen Lortemor og alle dem hvor det sådan er de bliver nemlig ret dystre nogen gange. Det kunne jeg dog forestille mig at jeg kunne drage nytte af fordi det netop handler om ikke at være perfekt og ja, hvordan forældrerollen også kan være Virkelig frustrerende nogen gange Pernille: Men det tror jeg heller ikke er noget når jeg engang skulle blive mor, at det var noget jeg ville skrive om på nettet Sanne: Det tror jeg godt jeg kunne finde på Pernille: Det er selvfølgelig fint at de vil og jeg tror også gerne at jeg ville læse om det men jeg ville aldrig selv kunne skrive sådan nogle ting Stine: Det er nok også derfor at man sommetider læser sådan noget. Man kan tænke det fandme sejt at hun siger det, det ville jeg ikke turde Nanna: Skal vi tage en til? Nanna trækker kortet: Bloggeren udvælger og fortæller om dét, der får hende til at fremstå bedst muligt Bloggeren må gerne være uperfekt Sanne: Ja de relaterer sig lidt til det vi allerede har snakket om men det afhænger jo igen af bloggen. Hvis det er en eller anden modeblog så er det nok rigtigt nok men hvis det er sådan en som den der Lortemor, der er det netop ikke det det handler om Sarah: Men jeg synes også det er kommet mere og mere frem, det der med at man godt må vise det modsatte af det perfekte Sanne: Måske det er blevet sådan en trend Sarah: Ja lidt Julie trækker kortet: Jeg føler at jeg kender den, der blogger Reel vs. opstillet Julie: Det føler jeg Sarah: Ja det gør jeg også Sanne: Nej det køber jeg ikke Stine: Nej den er jeg heller ikke helt på Sanne: Det er ligesom at se reality tv eller reklamer. Jeg tænker altid sådan nå men det er jo bare noget som de har fundet på. De snakker jo bare efter et manuskript. Selv Big Brother kan jeg nogen gange bilde mig selv ind at de bare snakker efter et manuskript. Jeg køber ikke noget af det Julie: Jeg tror jeg køber det hele Alle: Griner Sanne: Det kan jo også være rart, altså det er jo fint nok og leve i illusionen. Så går man med på det -10-
Julie: Men jeg synes alt afhængig af bloggen at de indlæg de laver afspejler meget går jeg ud fra, hvordan de er og hvad de godt kan lide Også sammen med måden de skriver på. Så jeg føler lidt at jeg kender dem. Især hvis det er dem jeg læser tit (stille stemme) men det gør jeg nok ikke Sarah: Ja man kan føle at man er veninder med dem nogen gange Julie: Ja. (Griner) Sarah trækker kortet: Bloggens billeder inspirerer mig Billederne er vigtigere end teksten Julie: Meget synes jeg Stine: Ja meget mere end det de skriver. Billederne siger mere nogen gange Julie: Ja det synes jeg os Sanne: Det tit hvis en blogger ikke har et kontroversielt emne men bare ligger billeder ud af noget der er flot Hvis de så skriver en billedtekst nedenunder om hvad de har lavet i løbet af dagen hvor det bliver dagbogsagtigt, der ville jeg bare have cuttet alt tekst og så kun set billedet Julie: Jeg vil egentlig godt have lidt tekst men selvfølgelig noget der er relevant i forhold til billederne hvor de for eksempel lige kan forklare et eller andet, men det bliver lidt for meget hvis man bare gerne vil vide noget om det på billedet og man så skal igennem hele deres dag Maria: Hvad er det ideelle der kunne være på et billede på en blog? Billederne skal inspirere Pernille: Det kommer an på hvad for en blog det er Julie: Og hvad man lige har brug for af inspiration. Hvis man lige skal til at indrette sin stue så kigger man lige på hvad andre har gjort og hvis man skal have nogle nye sko så kigger man på hvad andre har Sanne: Ja det kommer an på hvor man er i sit liv på en eller anden måde. Jeg læser for eksempel helt vildt mange brudeblogs lige nu fordi jeg skal giftes til sommer, så er det lige det der fylder. Andre perioder overvejer vi at købe hus og så er det lige pludselig boligblogs. Når man så kommer fra det igen så interesserer det mig overhovedet ikke længere Stine: Så det er sådan lidt op og ned hvad man lige vil se Sanne: Ja og det er nok også derfor at billedet er godt fordi hvor ens interesse lige er og så får man bare det der hurtige fiks ved at kigge på billederne Stine: Sådan er det også hvis jeg opdager en ny blogger. I stedet for at man skal til at læse alle indlæggene igennem så er det fint at der lige er et billede fordi så kan man se okay er det et jeg gider og læse gider jeg klikke på det, og ellers så kan man bare rulle videre ned. Så det er jo ligesom det første indtryk man får det er jo deres billede Nanna: Der er jo også nogen blogs hvor man kun kan se et billede og så skal man selv trykke ind for at se det sidste af teksten -11-