Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig eller grammatisk korrektur i teksten. De små tal, som står før hvert afsnit, henviser til de tilsvarende lydspor i foredrags-cd en for at gøre det lettere at finde det pågældende sted. Foredraget af Bruno Gröning med hans originale stemme kan fås som cd, og kan bestilles på følgende Internetadresse: www.bruno-groening-stiftung.org Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 1 Meddelelse: Vi hører Bruno Gröning i anledning af et besøg hos familien Streif i Graz. Bruno Gröning: Mine kære venner! Da der nu igen er gået næsten 24 timer, tror jeg, det er på tide at jeg tager afsked med Dem, for også at unde Dem nogle timers ro, så De rigtig kan fordøje og forarbejde alt det, jeg har givet Dem med på vejen fra i går til i dag. At forarbejde vil sige, at De også omsætter alle mine belæringer i handlinger, som jeg har givet Dem med. Men før mennesket kan gøre det, er det nødvendigt, at han først forarbejder dette i sin hjerne; at han helt og fuldt er klar over alle disse ting, og at han så, når han har fået denne inspiration, virkeligt og sandfærdigt kan omsætte alt dette i handling. Denne lære, som jeg i dag har givet Dem med på vejen ved mit ophold her, skal ikke kun blive hos Dem alene. Det skal aldrig være en hemmelighed, men vi lever her i den guddommelige frihed sådan, at vi må føle os forpligtet til ikke kun at tænke på os selv, men på alle vore medmennesker. Vi skal føle os besjælet af denne store kærlighed fra Gud, og så også kunne give den videre. Af kærlighed til vore medmennesker, vil vi forstå at hjælpe ham ret og rigtigt. Det ville være helt forkert, om så den ene og så den anden kun udnyttede denne store lære, Guds lære, alene til sig selv, og slet ikke tænkte på at belære sin næste med den, så også han standsede op, så også han gerne ville give slip på den dårlige, fra den dårlige vej, han var gået. Det vil sige, som han var blevet ført på, og igen skal føres tilbage fra, fordi også han, medmennesket, er en sandheds- og Gud-søgende, og længe søgte efter det på den dunkle, sumpede vej, hvor han befandt sig, hvor han aldrig kunne finde lysets vej, vejen til den guddommelige orden. Han famlede sig kun igennem. Han bad om hjælp. Han bad nu mennesker om, at de skulle vise ham ve- Version fra 23.12.2011 www.bruno-groening-stiftung.org Side 1 af 5
jen, så han kunne komme helt bort fra disse forkerte veje. Men han, han selv, har ikke kunnet findede vejen. Og netop De, mine kære venner, hvor jeg her har vist Dem vejen, er det ethvert menneskes pligt at vise de mennesker, her hans medmenneske, så snart han beder Dem om det, og er parat til at slå ind på den rette vej, så også at føre ham herhen, så vidt som jeg har ført Dem. Jeg vil nu ikke holde en flot tale her. Men ét skal De vide med sikkerhed, at jeg en af de næste dage, når jeg har mere tid, selv vil indtale et lydbånd, som jeg har fået her i Østrig, og som jeg så indtalt vil lade Dem få med posten. Dette lydbånd beder jeg Dem om meget nøje at aflytte, og også at lade vennerne selv høre med, så også de lytter til mine ord og optager læren sådan i sig, at de også virkeligt ikke får et eller andet, men netop det, som de allerede længe har håbet på, allerede længe har længtes efter. 2 Min vilje er vores vej, mine kære venner, og denne vej, som jeg kender, er jeg ikke kun parat til, men endog forpligtet til virkelig at føre ethvert menneske på. Men før han, mennesket, kan betræde denne vej, er det rigtigt, når han endegyldigt gør sig fri af alt det, som han var belastet af. Dermed vil jeg sige, at han tankemæssigt gør sig fri af alt det onde og denne uorden, som han har konstateret på sin egen krop. Og så beder jeg ham om fortsat at optage de gode tanker, det gode mål i sig, så han erklærer sig parat til nu også at gå denne gode, den gode vej, vejen til den guddommelige orden. Og jeg beder ham om i al fremtid, heller ikke mere at lade en eneste ond tanke komme op. Jeg beder ham om aldrig at hade sin næste, aldrig at lade en ond tanke komme op, heller ikke, når han, medmennesket, har gjort ham meget ondt. Jeg beder enhver af mine nærmeste venner om at tage afstand fra had, misundelse, fra kiv og strid. Jeg beder ham om minutiøst at kontrollere hver tanke, og når han fastslår, at det er en ond tanke, så må han kaste den ud igen. Men hvornår kan han klare det? Han kan kun klare det, når han optager Guds sending sådan i sig, at han råder over kraft, over energi, så han derigennem meget nemt er i stand til at kontrollere hver tanke, og når han fastslår, når han har erkendt, at det er en ond tanke, så straks afstøder den. Jeg vil, at mennesket optager kærligheden, Guds store kærlighed sådan i sig, at han så også kan videregive den til sine medmennesker. Det er ikke ukendt for nogen. Mennesker, som jeg har hørt dem, ved nøjagtigt, at det kommer fra dette bibelord: Elsk din næste, din næste som dig selv. Men når vi spørger os selv, hvem der kan elske sin næste, så kan det kun være det menneske, der har optaget Guds kærlighed i sig, og så først kan give den videre. Først den, som er besjælet af denne kærlighed, er i stand til at elske sin næste som sig selv. For mennesket kan kun give det fra sig, som han har i sig. Ve den, som fanget af det onde har optager den onde sending, Satans sending i sig, så han derefter også kun kan give sin næste det onde, fordi han hele tiden bliver overfyldt med det Version fra 23.12.2011 www.bruno-groening-stiftung.org Side 2 af 5
onde. Det vil sige, at han bliver så overfyldt med denne onde sending, at han lidt efter lidt må skille sig af med det. Og ve den, der bliver angrebet af dette, så også han derigennem bliver udleveret til djævelen. Vogt dig for dem, der kun lader, som om de var fra den gode, fra den guddommelige side! Vogt jer for alle dem, der har en ondt belagt tunge! For det onde sørger altid kun for, at det sande, guddommelige, der er hæftet til den menneskelige krop, bliver overøst af djævelen og ødelagt af djævelen. 3 Der er ét, vi ikke må glemme, mine kære venner, at Satan af bar hævntørst har svoret dette ene, at hævne sig på Gud, på alt guddommeligt, og at ødelægge både menneskene, dyrelivet og også plantelivet. Men ét, som aldrig vil lykkes ham, er, at han kan fange sjælene. Sjælen er det guddommelige i os, og gennem den bliver vi i stand til at optage den guddommelige sending, når vore tanker er rene, sande og guddommelige. Først da vil sjælen åbne sig, og vi bliver i stand til med lethed at optage Guds sending i os, så vi virkelig bliver overfyldt og så grebet af den, at vi bliver i denne sending. Og vi vil selv konstatere, at vi fra da af heller ikke mere tænker det mindste på det onde, taler eller omsætter det i handling. Det er nu engang sådan, mine kære venner, at vi har så meget af det gode, det guddommelige at lægge os på sinde. Det er vores pligt overfor Gud, vor far, at gøre alt det, som er hans vilje. Dermed vil jeg sige, at når mennesket har en god, guddommelig vilje, så handler han efter Guds vilje. Men den, som lader det onde få indflydelse på sig, vil aldrig opnå det gode, guddommelige, men er så virkeligt og i sandhed udleveret til den levende Satan. Og derfor kan jeg ikke ofte nok sige til alle mine venner, eller til dem som vil blive det, der allerede længe har længtes efter det gode guddommelige for at slå ind på denne vej, så er jeg rede til også at vise dem vejen. Og jeg råder også gang på gang alle dem til endelig at løse sig fra alt det onde, som de i sin tid blev behæftet med, til ikke mere at optage det i sig; at støde alt dette onde fra sig, idet de gør så meget godt, hvorved de overøser det onde med meget af det gode, og de så også selv kan optage så meget mere af det gode, så der også kan komme orden i deres egne kroppe igen. Mennesket har ikke nødig at gå de mørke veje; han har ikke nødig at opholde sig der. Han behøver ikke at sky lyset, lyset, som fører til Gud. Jeg ved, mine kære venner, at De allerede har fået noget af dette med på vejen. Men der er dog altid nogle af Dem, der gang på gang meget nemt forfalder til det onde, idet De begynder at tvivle, idet De ikke kan tro, at der så nemt kan komme orden i Deres krop igen. Jeg ved, at De bliver udsat for tvivl, fordi De færdes mellem mennesker, der ikke gerne vil det gode, og gang på gang trænger ind på Dem, for at få Dem under indflydel- Version fra 23.12.2011 www.bruno-groening-stiftung.org Side 3 af 5
se af det onde igen. Men så vidt skal det ikke komme, mine kære venner. Hav dog selvtillid, og begynde nu endelig at tro på, hvad De for Dem selv, for Deres krop har meget brug for. 4 Hav tro og tillid, den guddommelige kraft hjælper og helbreder! Elsk livet Gud! Gud er overalt! Jeg ønsker alle, alle østrigske venner, al kærlighed, alt tænkeligt godt, alt det, som han så længe har længtes efter. Og jeg beder ham derfor hjerteligt om, at han må optage Guds sending sådan i sig, at han bliver så besjælet af det, så grebet, og at han så også vil fornemme dette som virkelig godt, og gennem denne gode guddommelige fornemmelse også helt og fuldt vil stille sig i Guds tjeneste. Han vil så derefter, når han virkelig har gjort meget godt for sig selv og sine medmennesker, kunne arbejde sig videre op, så han derefter overleverer Gud sin tak, idet han hundrede procent er med i det, idet han forstår at give Gud sit løfte og sin tak ved virkelig at gøre det for sit medmenneske, som Gud har gjort for ham selv. Så vil han, når han går denne hårde, bestemte vej sådan, blive stadig mere befæstet, og behøver ikke mere at frygte, at han, som da han tidligere befandt sig på de sumpede veje, skal gå til grunde på disse. Denne vej er fast. Den er bestemt, bestemt sådan fra Gud, at alle mennesker engang vil gå den, og også må gå den, hvis de også virkeligt forstår at ære og respektere det bedste, det velvillige fra den guddommelige side. Og endnu engang, mine kære venner, dette er kun muligt, når vi på ingen måde fra denne side lader os anfægte eller føre forkert, når det onde kommer til os, så vi ikke lader os rokke, og ikke endnu engang hengiver os til Satan selv. Ve den, der virkelig endnu engang lader sig trække bort på denne vej, når han ser det fristende, der fører forkert, og endnu ikke kan ane, at han igen må begynde forfra på vejen, derfra, hvor han gik bort fra den. Han må gå den samme vej igen. Det vil sige, at når han igen er slået ind på den forkerte vej, må han tilbagelægge den samme, forkerte vej. Og det er ikke så nemt for mennesker, som flere gange er faldet fra, at de hele tiden må begynde forfra igen, for virkeligt også at kunne gå denne vej. 5 Jeg tror, at jeg nu virkelig kan tage afsked, idet jeg endnu engang ønsker alle venner alt kærligt, alt godt. Og jeg siger også hjertelig tak til mine værtsfolk, som ikke ville undlade at give mig og min kone tag over hovedet og det gode traktement, selv om de på den anden side stråler fulde af glæde, idet de siger, at de ikke kan fatte, at jeg er her. Mine kære venner, jeg vil ikke, at jeg bliver forherliget af blot et eneste af mine medmennesker. Jeg er ikke Gud, men kun guddommelig, for så vidt guddommelig, som mine medmennesker også er det. Vi er og bliver Guds sande, guddommelige produkt. Jeg selv vil heller ikke have en eneste tak. Når jeg her udtaler min tak, så er det Version fra 23.12.2011 www.bruno-groening-stiftung.org Side 4 af 5
min pligt også at gøre det overfor mine medmennesker. Jeg afviser selv enhver tak. Jeg siger med fuld ret: Tak aldrig mig, tak Gud for det. Og hvordan denne tak ser ud, hvordan den kan omsættes i handling, det er, hvad jeg allerede her så længe har rådet Dem til: Gør også du det gode! Gør du det for dine medmennesker, som Gud allerede har givet dig, så også de får del i denne hjælp, helliggørelsen. Hvad er en helbredt krop? En helbredt krop er et af Gud velsignet menneske. Og den, der har modtaget Guds velsignelse, kan som sådan gå videre gennem sit jordiske liv, og dér give denne velsignelse videre, idet han møder sine medmennesker med den rene sandhed; idet han faktisk, når han derefter rækker sit medmenneske den hjælpende hånd, også virkelig hjælper, hjælpende kan stå ved hans side. Han er ikke selv læge, vi har kun én. Vi har alle kun én Gud, én hjælper, én læge! Og skulle De træffe et menneske, som hævder at kunne helbrede, så kan De roligt sige til dette menneske, at det er løgn, det er bedrag. Hjælpe kan kun en, og det er Gud selv! En helbredelse er, når vi vil forstå det rigtigt, en helliggørelse. Og nu, mine kære venner, hav aldrig, aldrig mere travlt i hele Deres fortsatte liv, men tag imod livet som det hellige, som Gud har lånt Dem for dette jordiske liv. Pas mere på Deres egen krop end nogen sinde, og lad det aldrig mere komme dertil, at der endnu engang kommer uorden i Deres krop. Gør Dem straks fri igen af alt det onde, som De selv har konstateret er kommet til Dem. Og De vil føle Dem godt tilpas, behageligt tilpas i Deres krop. Og denne velvillige følelse, der stråler fra Deres krop, vil gribe videre om sig og trænge ind i de kroppe, som endnu ikke er kommet i orden, i Guds orden. Jeg ønsker Dem alt kærligt og godt. Mine ønsker er ikke de sædvanlige, som mennesker ønsker hinanden af vane, åh nej, mine kære venner! Når jeg ønsker et af mine medmennesker noget godt, så er dette ønske hjerteligt. Og så vil jeg med dette også tage afsked for i dag, den 17 oktober 1955, fyrre minutter over klokken tre. Og jeg siger endnu engang, at jeg vil lade Dem få dette lydbånd, som jeg derhjemme vil indtale på ny, og lade Dem få det så hurtigt som muligt. Version fra 23.12.2011 www.bruno-groening-stiftung.org Side 5 af 5