Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen



Relaterede dokumenter
Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på kr. 29. maj 2015

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Analyse 15. januar 2012

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden

Analyse 25. juni 2014

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Spørgsmål 1 Hvor mange bosiddende i København vil blive påvirket af det netop indførte kontanthjælpsloft?

Figur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019

U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december 2018

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen

Incitamenter til beskæftigelse

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Sagsnr Den 25. juli 2002

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

Til Styregruppen for implementering af Jobreform fase I. Sagsnr Dokumentnr

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september 2017.

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

I det følgende redegøres for antallet af personer berørt af kontanthjælpsloftet i 2017.

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Faktaark Skattelempelser for familietyper

Analyse 15. juli 2014

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt

Analyse 29. august 2012

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

MAD OG ENERGI KOSTER DYRT MEN DANSKERNE OPLEVER

Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft

Resume. CEPOS Landgreven 3, København K

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering om Jobreform fase I mv.

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens svar I oktober 2016 modtog i alt personer integrationsydelse ifølge Jobindsats.

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Analyse 13. december 2013

Karsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi

Kontanthjælpsloftet sender familier under grænsen for gældsinddrivelse

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

Notat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers regel.

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Udgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Samrådstale til samrådsspørgsmål C og D om L 113 (tirsdag den 1. marts)

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Nyttig viden om kontanthjælpsloftet. Baggrundsviden til ansatte i almene boligorganisationer

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Alle hænder skal bruges

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære løntimer fordelt på brancher

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

Transkript:

Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger af udvalgte familietypers gevinst ved beskæftigelse. Beregningerne er foretaget på Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel (udgave december 2014). Kontakt Vicedirektør Jens Hauch Tlf. 3140 7715 E-mail jeh@kraka.org Klik her for at angive tekst.

1. Beregningsantagelser Beregningerne tager udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel (december 2014). Der er tale om alt-andet-lige -betragtninger. Det vil sige, at det antages, at personer ikke ændrer adfærd, når de overgår fra kontanthjælp til beskæftigelse, f.eks. flytter til en dyrere bolig. Til gengæld er der antaget en række merudgifter ved at være beskæftiget i forhold til at være på kontanthjælp, som alle er nævnt nedenfor. Det skal understreges, at beregningerne er foretaget på årsbasis. Det vil sige, at der ses på en familietypes økonomiske situation, når denne er på kontanthjælp i et helt år sammenlignet med en situation hvor familietypen er i beskæftigelse i et helt år. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i følgende antagelser om de enkelte familietyper: Familietype 1 En enlig under 25 år uden børn på uddannelseshjælp. Har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og er erklæret uddannelsesparat. Vedkommende er berettiget til 5.945 kr. i uddannelseshjælp om måneden. Da uddannelseshjælpen er under 10.849 kr. om måneden indbetales der ikke ATP-bidrag. Vedkommende bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Ved beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 standardantagelser for enlige uden børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af tabel 1. Familietype 2 En enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år uden børn. Vedkommende er ufaglært. Vedkommende er berettiget til 10.849 kr. i kontanthjælp om måneden. Vedkommende bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Ved beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 standardantagelser for enlige uden børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af tabel 1. 2

Familietype 3 En enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år med et barn på 5 år, som går i børnehave. Vedkommende er ufaglært. Vedkommende er berettiget til 14.416 kr. i kontanthjælp om måneden Ved beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1 marts 2015 standardantagelser for enlige med børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af tabel 1. Familietype 4 Et ægtepar, hvor den ene part er ufaglært og på kontanthjælp, og den anden har et standard LO-job. De har to børn, hvoraf det ene går i børnehave og det andet i SFO. Ægtefællen på kontanthjælp er som udgangspunkt berettiget til 14.416 kr. om måneden i kontanthjælp. Ægtefællen med et standard LO-job har udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Dennes løn svarer til de antagelser om en standard løn for en LO-arbejder, som ligger i Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel (december 2014). Ved overgang til beskæftigelse får vedkommende på kontanthjælp et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1 marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse får vedkommende på kontanthjælp udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. For både ægtefællen med et standard LO-job samt ægtefællen, der får et job til HK s mindsteløn for ufaglært i butik, antages det, at den daglige pendling er under 24 km, hvormed ingen af ægtefællerne berettiget til befordringsfradrag. standardantagelser for par med børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af tabel 1. Familietype 5 Et ægtepar, hvor begge er ufaglærte og på kontanthjælp. De har tre børn, hvoraf det ene går i vuggestue, det andet går i børnehave og det tredje i SFO. De er hver især som udgangspunkt berettiget til 14.416 kr. om måneden i kontanthjælp. Det vil sige 28.232 kr. om måneden i kontanthjælp tilsammen. 3

Hvis den ene ægtefælle overgår til beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Udgifter til A-kasse og fagforening følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifter til husleje, vand, varme og el for par med 3 børn følger Beskæftigelsesministeriets antagelser i besvarelsen af spørgsmål nr. 62 i Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik fremskrevet til 2015-niveau med udviklingen i forbrugerprisindekset. Udgifterne fremgår af tabel 1. Tabel 1 Antagelser om udgifter og lønninger, årsniveau. Familietype 1 Familietype 2 Familietype 3 Familietype 4 Familietype 5 Husleje 33.640 33.640 73.728 73.728 75.600 Vand, varme og el 9.129 9.129 12.909 14.124 12.096 A-kasse 5.370 5.370 5.370 5.370 5.370 Fagforening 6.054 6.054 6.054 6.054 6.054 Transport 6.000 6.000 6.000 6.000 6.000 HK's mindsteløn, ufaglært 216.438 216.438 216.438 216.438 216.438 Løn, standard LO-job - - - 338.016 - Anm.: Kilde: HK s mindsteløn er mindstelønnen pr. 1 marts for ufaglærte i butik på 17.735 kr./måned (110,62 kr/time) tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Løn for et standard LO-job er hentet fra Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel (udgave: december 2014). HK, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og indenrigsministeriet og Økonomi- og indenrigsministeriets familietypemodel, december 2014. 2. Resultater og forbehold En antagelse i beregningerne er, at personer i beskæftigelse er medlem af en a-kasse og fagforening. Dette er på linje med Beskæftigelsesministeriets standardantagelser. Da de årlige udgifter til A-kasse og fagforening er en forholdsvis stor udgiftspost, påvirker denne antagelse naturligvis de beregnede rådighedsbeløb for de enkelte familietyper. Generelt må det understreges, at de enkelte familietypers valg af boligudgifter, a-kassemedlemsskab mv. har betydning for disse familietypers rådighedsbeløb. I beregningerne er tildeling af særlig støtte udeladt. Dette skyldes, at omfanget af kontanthjælpsmodtagere som får tildelt særlig støtte er relativt begrænset, jf. Danmarks Statistik (Statistikbanken, Tabel KONT3). Det skal ligeledes understreges, at der er tale om en statisk betragtning. Det vil sige, at der i beregningerne ikke er taget højde for de langsigtede effekter af at være i beskæftigelse i form af en højere fremtidig løn, bedre arbejdsmarkedstilknytning mv. 4

Tabel 2 viser de økonomiske forhold for de valgte typer i udgangspunktet og ved overgang til beskæftigelse. Tabel 2 Økonomiske forhold for familietype 1-5 i udgangspunktet og ved overgang til beskæftigelse. Indkomst og skat Skattefrie overførsler Udgifter Årsbasis Månedsbasis Familietype 1 Familietype 2 Familietype 3 Familietype 4 Familietype 5 Uddannelseshjælp Beskæftigelse Kontanthjælp Beskæftigelse Kontanthjælp Beskæftigelse Kontanthjælp Beskæftigelse Kontanthjælp Beskæftigelse Bruttoløn - 216.438-216.438-216.438 338.016 554.454-216.438 Kontanthjælp 71.340-130.188-172.992-83.653-345.984 195.504 Arbejdsmarkedsbidrag - 17.229-17.229-17.229 26.955 44.183-17.229 Skat 9.304 48.761 31.177 48.761 47.163 45.077 102.023 136.060 93.192 103.294 Boligstøtte 5.052 5.052 5.052 5.052 32.148 27.432 5.580-22.392 13.416 Børnerelaterede ydelser - - - - 40.360 40.360 25.152 25.152 42.924 42.924 Husleje 33.640 33.640 33.640 33.640 73.728 73.728 73.728 73.728 75.600 75.600 Vand, varme, el 9.129 9.129 9.129 9.129 12.909 12.909 14.124 14.124 12.096 12.096 ATP, A-kasse og fagforening - 12.504 1.080 12.504 1.080 12.504 12.504 25.008 2.160 13.584 Forældrebetaling til daginstitution - - - - - - 19.729 28.995 29.079 37.221 Transport - 6.000-6.000-6.000 6.000 12.000-6.000 Rådighedsbeløb 24.319 94.228 60.214 94.228 110.620 116.783 197.338 245.507 199.173 203.259 Gevinst ved beskæftigelse 69.909 34.013 6.164 48.169 4.086 Rådighedsbeløb 2.027 7.852 5.018 7.852 9.218 9.732 16.445 20.459 16.598 16.938 Gevinst ved beskæftigelse 5.826 2.834 514 4.014 340 Anm.: Beregningerne er lavet pba. 2015-satser. Kilde: Egne beregninger med anvendelse af Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel, december 2014. 5